I «Landbruksboken» (redigert av forhenværende landbrukshøgskoledirektør Nils Ødegaard) fra 1919 har skogbruksprofesser Albert Karsten Myhrwold (1856-1920) omtalt Kokkins fløtestol ...
I «Landbruksboken» (redigert av forhenværende landbrukshøgskoledirektør Nils Ødegaard) fra 1919 har skogbruksprofesser Albert Karsten Myhrwold (1856-1920) omtalt Kokkins fløtestol slik:
«Da fløtningen i almindelighet hos os foregaar som løsfløtning, ↄ: hver stok gaar løst for sig, er det av største vigtighet at vasdraget i hele sin længde er saa godt fløtbargjort eller «regulert» som mulig, saa tømmerstokken overalt kan passere frit og uhindret og saaledes at den ikke sætter sig fast eller «binder sig» og hindrer efterfølgende stokker i at komme forbi, hvorved let dannes en saakaldt tømmerhaug, kase eller vase; at faa en saadan tømmerbinding opløst igjen forvolder ikke alene meget arbeide og tidsspilde; men er ogsaa et farefuldt arbeide for tømmerfløderne. Ogsaa ved stor flom har større tømmermasser let for at binde sig, likesaa ved «isgang». Hvor vasedannelse gjerne og til stadighet vil finde sted, og man ikke paa nogen anden maate kan hindre saadan, har man paa vanskelige steder, som i de øvre dele av Glommensvassdraget, f. eks. i Aasta og Mistra, søkt ved hjælp av den saakaldte transport- eller fløterstol at holde elveløpet rent for tømmer. Fig. 138 viser anordningen av en saadan transportstol, som ved to trinser er ophængt i en 10 mm. tyk staaltraadkabel som er utspændt i en bestemt høide over elvefaret og fæstet forsvarlig paa hver side av vasdraget; paa denne stol eller tralle kan saa arbeiderne med sine tømmerhaker komme ut over elveleiet og hindre tømmerbinding paa ellers utilgjængelige styeder, f. eks. skjær. Den tjener ogsaa som overfartsmiddel fra den ene elvebred til den anden.»
«Figur 138», som det refereres til, viser en modell av en fløterstol. Modellen tilhørte den gangen skogavdelingen ved «Norges Landbrukshøiskole», men er seinere overlatt til Norsk Skogmuseum. Den er registrert under nummeret SJF.03018 i museets gjenstandsdatabase.
Regler for Fællesflødningen i Aasta.
§ 1.
Vasdraget underkastes Bestemmelserne for Kjøbmandsflødningen i Glommen. Tømmerdirektionens Flødningsfuldmægtig har Overopsyn med Flødningen, indkasserer Elveafgift og Flødningsomkostninger, samt indkalder, fører Protokol over og administrerer:
a. De aarlige Flødermøder, der afholdes i Marts Maaned paa Rena efter Flødningsfuldmægtigens Bestemmelse, hvorudi tages Beslutning om Aarets Flødning og Aaens Anliggender forøvrigt, samt deciderer f. A. Regnskab.
b. Skogeiermøderne, der sammenkaldes saa ofte Aabestyrelsen eller mindst 5 Skogeiere til Aaen forlanger det, med Opgave over, hvilke Sager der skal behandles. Møderne bekjendtgjøres med mindst 14 Dages Varsel.
§ 2.
Stemmeberettigede ved Møderne er:
a. Ved Flødermøderne enhver der har Tømmer til Elven. Stemmeretten udøves saaledes: intil 100 Tylter 1 Stemme, 100 til 400 Tylter 2 Stemmer, 400 til 800 Tylter 3 Stemmer og over 800 Tylter 4 Stemmer.
b. Ved Skogeiermøderne: Alle Skogeiere til Aaen.
Ved alle Møder fattes gyldig Beslutning med simpel Stemmeflerhed; i Tilfælde Stemmelighed afgjøres Udfaldet af Administrator.
I Forfaldstilfælde mødes ved Fuldmægtig, der er forsynet med skriftlig Fuldmagt. Ingen kan ved Skogeiermøderne afgive mere end 3 Stemmer.
Stemmeretten og Fuldmagtens Gyldighed afgjøres af de Mødende ved simpel Stemmeflerhed.
§ 3.
For at ivaretage Skogeiernes og Vasdragets interesser saavel under Flødningen som med Hensyn til Opførelse og Vedlikehold af Damme og Elvearbeider i sin Almindelighed, vælges blandt Skogeiere til Vasdraget en Bestyrelse med Suppleanter paa 5 Medlemmer, hvoraf 3 fra Aamot, 1 fra Vang og 1 fra Ringsaker.
Ligeledes vælges for et Tidsrum af 3 Aar i eller udenfor Bestyrelsen en Kasserer med Suppleant, samt 2 Rervisorer, der har at revidere Kassererens og Fløderhusbondens Regnskaber.
Af Bestyrelsen, hvis Funktionstid er 5 Aar, udgaar en hvert Aar, de første 4 Aar efter Lodtrækning. En Skogeier er pligtig til at modtage Valg, men kan undslaa sig for saa lang Tid, som han har fungeret.
§ 4.
Det paaligger Bestyrelsen:
a. At vælge Formand, der fører Forhandlingsprotokol og indkalder til Møde, naar saadant er paakrævet. I Tilfælde Stemmelighed gjør Formandens Stemme Udslaget.
b. En Gang hver Sommer at befare Vasdraget for at bestemme, om der skal foretages Arbeider, og i saa tilfælde, hvorledes disse skal udføres og bortsættes.
c. Formanden skal anvise samtlige Regninger paa Aakassen og Damkasserne førend de udbetales af Kassereren. Over de anviste Beløb føres Journal, der refereres i hvert afholdendes Bestyrelsesmøde.
d. Under Tømmerets Fremdrift og Tillægning ved eller paa Vasdraget kan Besyrelsen skride ind og give fornøden Ordre for at lette Flødningen. Respekteres ikke saadan Ordre, kan denne udføres for Tømmereiernes Regning. Beløbet paaheftes Tømmeret i Lighed med Elveafgift og Flødningsomkostninger. Bestyrelsen kan beregne sig Kr. 5,00 – fem – Kr. pr. Dag pro Persona under Arbeidet med Befaring af Vasdraget samt Kontrollering af Elvearbeidet og Flødningen.
§ 5.
Det paaligger Kassereren:
a. At gjøre Kassens Beholdninger rentebærende ved Indskud i Bank.
b. Inden 1ste Februar hvert Aar at aflægge Regnskab, der med Bilage sendes Revisionen, som inden 1ste Marts næstefter sender samme til Bestyrelsen med sine Antegnelser.
c. Paa Bestyrelsens Forlangende at meddele Oplysninger vedkommende Regnskabet, samt at forevise Kassernes Bankbøger. Bestyrelsen kan med Støtte af Revisionen, om den finder det paakrævet, afskedige Kasseren før Udløbet af de 3 Aar, for hvilket han er valgt.
§ 6.
Som Grundlag for Fordelingen af Udgifterne saavel for Flødning som Elveafgift (Dam og Aaforbedring) inddeles Vasdraget i 4 Afdelinger:
1ste Afdeling fra Glommen til og med Øivælten.
2den Afdeling fra Øivælten til og med Djupa.
3de Afdeling fra Djupa til og med Øiungaaen.
4de Afdeling fra Øiungaaen til Kvalstaddam.
Flødningsudgifterne fordeles efter det Princip, at alt Tømmer, der passerer Afdelingen, skal bære sin forholdsvise Andel i Afdelingens samlede Flødningsudgifter, alt beregnet pr. Normaltylt.
§ 7.
Efter hver Tylt a 12 Stkr. indmærket Normaltømmer efter Kjøbmandsflødningens Beregning – Ved undtaget – betales følgende Afgifter til Elvekassen:
1ste og 2den Afdeling Kr. 0,60 pr. Tylt
3de Afdeling Kr. 1,20 Kr. pr. Tylt
4de Afdeling Kr. 1,80 Kr. pr. Tylt
For mindre Dimensioner Reduktion efter samme Forhold som i Kjøbmandsflødningen til enhver Tid bestemt. 1 Favn 3 Meter lang Stokved regnes lig en Tylt Normaltømmer. Saalænge Elven maatte have Gjæld, kan denne Afgift ikke nedsættes.
§ 8.
Disse Regler kan ikke forandres med mindre Forslag derom er fremsat paa et Skogeiermøde og siden overensstemmende med Lov om Vasdragenes Benyttelse af 1ste Juli 1887 § 53 vedtaget paa et med 6 Maaneders Mellemrum senere afholdt Møde.
SubjectFløting i Åsta, ei sideelv som har sitt utløp i Glomma i Åmot kommune i Hedmark. Fotografiet er tatt på et sted der elva renner i berglendt terreng, åpenbart fra en såkalt «velteplass». I forgrunnen til høyre ligger en del barket og «øyet» tømmer på elvebrinken, med lengderetningen parallelt med det nedenforliggende vassdraget. Vi ser også ned på en bergnabb der det lå en del tømmer, og hvor det sto en mann med en hund, muligens en skogeier eller fløtingsinspektør. Vedkommende hadde blikket vendt mot tre fløtere som, med hver sin fløterhake, trakk en stokk som var blitt liggende på land, mot vassdraget. Bak dem skimtes en mann som var i ferd med å krysse vassdraget på en såkalt «fløterstol». Dette var en oppfinnelse børsemakeren og landhandleren Eberhard Pedersen Kokkin (1856-1920) hadde gjort. Han bodde på Smedbakken ved Søndre Åset, ikke langt fra Åstas utløp i Glomma. Oppfinnelsen gjorde det mulig for fløterne å ta seg raskt over elva på steder hvor det ikke fantes bruer, men hvor tømmeret hadde lett for å sette seg fast på grusører eller, som her, på steder med ujevne fjellskjær i eller langs elveløpet.
Title
«Paa Billedet vil sees en Flødervogn i Brug.» (Innskrift på kartongen bildet er klebet til, under bildet)Original
«Tømmerflødning i Aasta Elv Østerdalen.» (Innskrift på kartongen fotografiet er klebet til, over bildet)Original
Fotografiet er montert på en kartong som er stemplet "ODDEN ELVERUM". Det skal ha vært en fotograf ved navn Ivar Odden som opererte fra Elverum og Rena omkring 1900. Antakelig er dette fotografiet et av hans produkter.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».