Fra elva Rindas utløp i Mjøsa ved Vingrom i daværende Fåberg kommune i Oppland. Fotografiet er tatt våren 1939. Vi ser ut over et bredt, grunt og steinete elveløp med lav vannfør...
Det ble vedtatt regler for fellesfløting i Rinda som ble bekreftet ved kongelig resolusjon 9. juni 1899:
Regler for Fællesflødningsforningen i i Rinden Elv,
Faaberg Herred, Krist...
Det ble vedtatt regler for fellesfløting i Rinda som ble bekreftet ved kongelig resolusjon 9. juni 1899:
Regler for Fællesflødningsforningen i i Rinden Elv,
Faaberg Herred, Kristians Amt
§ 1.
Medlemmer af Foreningen, der er dannet i Henhold til Lov om Vasdragenes Benyttelse af 1ste Juli 1887 § 53, er alle de, for hvis Regning Trælast til Udflødning nedkommer i Rinden Elv.
§ 2.
Flødningen skal foregaa fælles og under fælles Bestyrelse fra nordligste Ende, hvor Rinden er flødbar, og ned til Faabergs Lændse, og Bestyrelsen har at bestemme det nordligste Punkt i Elven, hvorfra Fællesflødningen skal begynde.
§ 3.
Elven inddeles i følgende 6 Roder:
1ste Rode til og med Brusvedammen nedenfra.
2den Do. til Hattestadfaldet nedenfra.
3die Do. til Kindlidalføret nedenfra.
4de Do. til Ødegaardsdammen nedenfra.
5te Do. til Ullandsvasrud nedenfra.
6te Do. til det af Bestyrelsen bestemte nordligste Punkt.
§ 4.
Flødningsomkostningerne udregnes og fordeles rodevis pr. Tylvt Tømmer.
Smaat Rodtømmer saavelsom Toptømmer nyder ⅓ Del Moderation, naar Dimensionerne er under 6,90 m. og 7,53 m. (11 og 10 Alen) 0,209 m. (8") efter vanlig Annammelse eller fuldmaalt 0,183 (7") og 5,96 (8 ½") 0,235 m. (9") samt Moderation med ½ Del, naar det er kortere Længder end 6,27 m. (10 Alen) og under 0,103 m. (7") Top. Længder over 7,53 m. (12 Alen) maa ikke slaaes i Elven.
§ 5.
Enhver Tømmereier har inden April Maaneds Udgang at meddele Kassereren en Opgave over det Kvantum og de Dimensioner, han skal have med i Aarets Flødning, samt inden samme Tid til Kassereren at indbetale et af Bestyrelsen fastsat Beløp til Udredelse af Flødningsomkostningerne. Undlades saadan Opgave eller Indbetaling uden Grund, hvis Gyldighed med endelig Virkning afgjøres af Bestyrelsen, bortfalder for vedkommende Tømmereier enhver Moderation for smaa Dimensioner. Urigtig Opgave over Kvantum og Dimensioner, der foranlediger Skade for Fællesflødningen, har den samme Følge for Tømmereieren som Undladelse af at meddele Opgave.
Saadan bortfaldt Moderation beregnes og tilfalder Elveforbedringskassen.
§ 6.
Foreningen har hvert Aar i Februar Maaned sin ordinære Generalforsamling efter forudgaaet Bekjendtgjørelse, der er indrykket med 8 Dages forudgaaende Varsel i 2 af de paa Lillehammer udkommende Aviser. Paa denne Generalforsamling decideres det foregaaende Aars Regnskab, efterat samme er revideret, hvorhos der vælges Bestyrelse samt Kasserer og 2 Revisorer for det kommende Aar, samt forøvrigt foretages, hvad Bestyrelsen maatte forelægge til Behandling. Forslag til Forandring i Foreningens Regler maa behandles paa denne aarlige Generalforsamling og forud for denne skriftlig være indgivne til Bestyrelsen inden Januar Maaneds Udgang. Saadanne Forandringer vedtages med almindeligt Flertal.
Bestyrelsen bestaar af 3 Medlemmer, der med lige Antal Suppleanter vælges i den aarlige Generalforsamling blant Tømmereierne af de Mødende.
For at Generalforsamlingen skal kunne træffe gyldige Beslutninger og foretage Salg, maa mindst en Trediedel af dem, der i sidste Aar har havt Tømmer i Flødningen, være tilstede, og i modsadt Fald berammes og tillyses strax ny Generalforsamling.
Bestyrelsen har at ordne og tilse alt Flødningen vedkommende og vælger sig imellem sin Formand, hvem det paaligger at sammenkalde Bestyrelsesmøder, at føre Forhandlingsprotokollen og at beramme den aarlige Generalforsamling samt extraordinære Generalforsamlinger, naar Bestyrelsen finder dette paakrævet. Extraordinære Generalforsamlinger bekjendtgjøres paa samme Maade som den ordinære.
Bestyrelsen og Suppleanterne fratræder aarlig; de kan gjenælges, men ogsaa frasige sig Gjenvalg for saa lang Tid, som de senest har fungeret.
§ 7.
Kassereren har, saasnart Flødningen er kommet i Lændsen, at aflægge Regnskab over de paaløbne Omkostninger, fordele disse og opgjøre Foreningens Mellemværende med hver enkelt af Tømmereierne. Disse er i Tilfælde af manglende Indbetaling efter § 5, eller efter det endelige Opgjør fra Kassereren pligtige til at finde sig i, at Tømmeret ikke udleveres af Lændsen, førend Vedkommende fuldt ud har dækket Flødningen eller stillet af Bestyrelsen godtgjort Sikkerhed for Dækkelse. Ligesaa fører Kassereren Elvekassens Regnskab, Kassererens aarlige Godtgjørelse fastsættes efter Regnskabets Aflæggelse af Bestyrelsen.
§ 8.
Revisorerne har snarest muligt efter Regnskabets Aflæggelse at revidere dette samt Elvekassens Regnskab og til Bestyrelsen indgive sine Bemærkninger. Revisorernes aarlige Godtgjørelse er tilsammen Kr. 10,00 – ti Kroner.
§ 9.
Saafremt nogen ikke har slaaet ud sit Tømmer i Elven i betimelig Tid forud for Fællesflødningen, har Bestyrelsen Ret til at lade samme udslaa for vedkommendes Regning.
§ 10.
For Rinden Elvekasse har Bestyrelsen for Fællesflødningsforeningens Regning ved Laan at tilveiebringe de fornødne Midler til Elveforbedring og mulig Opførelse af nye Damme. I Tilfælde af større Paakostning end Kr. 500,00 – fem Hundrede Kroner – aarlig, maa Generalforsamlingens Flertal give sit Samtykke ved Beslutning indført i Forhandlingsprotokollen.
§ 11.
Bestyrelsen har at bestemme Afgiften til Damme og Elveforbedringer for det kommende Aar.
Vassdraget var også ett av flere som fikk regler som forbød tømmertillegging i flere lags floer på is, formulert i et reskript av 28. september 1897:
Reskr. ang. Oplægning af Tømmer paa Isen i nogle inden Kristians Amt beliggende Vasdrag.
Kongelig Resolution, hvorved i Medhold af § 61 i Lov om Vasdragenes Benyttelse m.v. af 1ste Juli 1887 bestemmes, at det i følgende inden Kristians Amt beliggende Vasedrag: Stokke- og Vismundelven i Biri, Rinda i Faaberg, Gjøra (Storeelv) og Augga i Vestre Gausdal, Storeelv (Gausa) i østre Gausdal og Faaberg, samt Vesleelv i østre Gausdal skal være forbudt at oplægge Tømmer paa Isen i Flaker af mere end et Lags Tykkelse, samt Oplægningen skal foregaa saaledes, at en Strækning i Midten af Elven udgjørende mindst ⅓ af Elvens Bredde paa det Sted, hvor Oplægningen sker, bliver fri for Tømmer.
Den 1. april 1911 fikk fløtingsforeningen for Rinda kongelig approbasjon på følgende dokument:
«Res. om reglement for behandlingen av krabas- og bundtømmer
i Rinna vasdrag m.v.
I. I medhold av lov av 12. juli 1848 om behandlingen av det saakaldte krabastømmer og bundtømmer meddeles approbation paa det av styret for Rinna Fællesfløtningsforening, Kristians amt, under 18. mars 1911 vedtagne reglement for behandlingen av krabas- og bundtømmer i vasdraget.
II. Fællesfløtningsforeningens styre bemyndiges til i overensstemmelse med dette reglement at la det tømmer av ovennævnte slags, hvortil ingen eier inden den bestemte tid har meldt sig med legitimation for sin eiendomsret, anvende til fordel for vasdraget.
III. Styret har at foranstalte reglementet bekjendtgjort 2 ganger i hver av de 2 inden distriktet mest utbredte aviser samt at paase, at reglementet stadig er opslaa paa tingstedene inden de herreder, hvorfra last fløtes i vasdraget.
IV. Fra styret skal hvert aar inden utgangen av juni maanegd indsendes til Landbruksdepartementet en specifisert forklaring over de beløp, hvortil det i sidst forløpne aar avhændede krabas- og bundtømmer er utbragt med detaljert angivelse av de øiemed, hvortil disse beløp er blit anvendt.
Reglementet er saalydende:
§ 1.
Det skal paaligge fællesfløtningsforeningen for Rinna at fløte og behandle det forefaldne krabastømmer, - hvorunder forstaaes umerket last og merket last, hvis eier ikke vites, - paa samme maate som den merkede last.
§ 2.
Sortering av det opsamlede krabas- og bundtømmer skal finde sted mindst en gang aarlig.
§ 3.
Det paaligger styret for fællesfløtningsforeningen inden 1 – en – maaned, efterat den aarlige sortering er foegaat, ved bekjendtgjørelse i Lillehammer-aviserne at bringe til almindelig kundskab, hvormeget av krabas- og bundtømmer, der er opsamøet og sortert med opfordring til rette vedkommende inden 2 – to – maaneder fra bekjendtgjørelsen at godtgjøre sin eiendomsret til tømmeret samt med tilkjendegivende, at dette i motsat fald vil bli dolgt og dets utbringende anvendt til fordel for vasdraget.
§ 4.
Enhver, der bevisliggjør sin ret til krabas- og bundtømmeret, kan erholde sit tømmer utlevert mot refusion av de paa samme anvendte arbeidsomkostninger og andre avgifter.
§ 5.
Det krabas- og bundtømmer, der efter foranstaaende ansees som fællesfløtningsforeningens eiendom, blir, forinden ny fremfløtning paabegyndes, efter den utfærdigede bekjendtgjørelse at bortsælge ved offentlig auktion og dets utbringende at anvende til forbedring av fløtningsforholdene i hele det vasdrag, som omfattes av fløtningsforeningen efter nærmere bestemmelse av dennes styre.»
Fra elva Rindas utløp i Mjøsa ved Vingrom i daværende Fåberg kommune i Oppland. Fotografiet er tatt våren 1939. Vi ser ut over et bredt, grunt og steinete elveløp med lav vannføring og enkelte små isflak etter foregående vinter. På motsatt side av Mjøsa ser vi i retning bygdelaget Søre Ål, som også lå i Fåberg. I Glomma fellesfløtingsforenings album er dette bildet montert som den venstre delen av et todelt panoramaopptak.
Elva Rinda kommer fra Rindtjernene sør for Rindåsen, i grensetraktene mellom Vestre Gausdal og Fåberg. Den renner gjennom Saksumdalen, og når Mjøsa etter drøyt to mil. Rinda renner gjennom skogtrakter, og den var derfor ei viktig fløtingselv. For å hindre at fløtingsvirket strøk fra elveosen og ut i Mjøsa ble det oppsatt ei lense som skulle samle opp alle stokkene, slik at de kunne buntes før de ble buksert videre sørover. Lensa besto av en kjede av flytende tømmerstokker, støttet av ei pælerekke, som vi skimter til høyre i dette bildet.
Dette fotografiet er fra samlinga etter Glomma fellesfløtingsforening og forløperne, Christiania Tømmerdirektion (Øvre Glommens fællesfløtningsforening) og Fredrikstad Tømmerdirektion (Nedre Glommens fællesfløtningsforening). Da det ble klart at det gikk mot avvikling av fløtinga i Glommavassdraget i midten av 1980-åra initierte Norsk Skogbruksmuseum noe de kalte «Prosjekt Glomma». Historikeren Øivind Vestheim og fotografen OT Ljøstad fulgte fløtinga i vassdraget med kamera de siste to fløtingssesongene, mens museumsdirektør Tore Fossum samarbeidet med administrasjonen og styret i Glomma fellesfløtingsforening om best mulig ivaretakelse av levningene etter den viktige aktiviteten fløtinga hadde vært. En del installasjoner i vassdrag måtte imidlertid fjernes, slik vassdragslovgivningen forutsatte. Mange husvære ble overdratt til grunneiere for en rimelig pris, og noe ble overlatt til aktører som ville drive formidling av vassdrags- og fløtingshistorie. Arkivene etter virksomheten ble overdratt til Riksarkivet, som valgte å la det bli liggende i en av kontorbygningene ved Fetsund lenser. Ordning av dette materialet ble påbegynt under ledelse av Øivind Vestheim. Etter at det ble etablert et museum ved Fetsund lenser i 1990 har personale derfra hatt det daglige forvaltningsansvaret for arkivet etter Glomma fellesfløtingsforening. Fotomaterialet etter organisasjonen ble i forbindelse med avviklinga av fløtinga overlatt til Norsk Skogbruksmuseum. Det besto av 72 album, samt en del «løse» kopier og negativer. OT Ljøstad reproduserte en del av motivene ved hjelp av mellomformatkamera med negativ svart-hvitt-film. Materialet ble også enkelt registrert, i første omgang med stikkord (ofte stedsnavn og opptaksdatoer) som var skrevet inn i albumene. Skanning og fyldigere registrering tas innimellom andre oppgaver, og ettersom samlinga er stor, vil det ta lang tid før dette arbeidet er fullført.
Other informationJohs. Johannesen ble født i Oslo 16. mai 1877. Han tok artium i 1895, og tre år seinere ble han uteksaminert som bygningsingeniør fra Kristiania tekniske skole. Deretter var han ansatt ved Gleim og Eyde i Lübeck, seinere ved Eydes ingeniørkontor i Kristiania. I perioden 1900-01 studerte han ved den tekniske høgskolen i Dresden. I 1902 ble han fløtingsinspektør i Glomma-vassdraget, og fire år seinere ble han utnevnt til direktør i Christiania Tømmerdirektion, seinere kalt Glomma Fellesfløtingsforening. Denne stillingen hadde han fram til våren 1948, da han nådde aldersgrensen. Johannesen var ofte medlem av ulike tekniske kommisjoner, både i og utenfor fløtingsvesenet. Han skal blant annet ha høstet anerkjennelse for den innsatsen han gjorde i grenseforhandlinger med Russland. Johannesen var medlem av hovedstyret i Norsk Ingeniørforening fra 1925 til 1933, og i de tre siste åra av denne perioden var han styreleder med tittelen "president". Johs. Johannesen var æresmedlem i Finlan
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».