Fra anleggsområdet mellom Skjefstadfoss kraftstaston og damanlegget hvor vannet til turbinene ble hentet fra. Dette var et område med mye sand og grus, der det var bygd en kjøreveg...

Den 15. mars 1910 omtalte avisa Aftenposten den da nye kraftstasjonen ved Skjefstadfossen slik:

«Elektriciteten paa Landsbygden.
Det nye Anlæg i Elverum.
Brugen af Elektricitet til Drivkraft og Lys vinder stadig større og større Udbredetlset ikke blot i Byerne, hvor man jo har lettere for at bære de økonomiske Ofre, som et elektrisk Anlæg kræver, men ogsaa udover Landsbygden. Folk faar mere og mere Øinene op for de mange Fordele, som Anvendelsen af Elektricitet medfører.
Et Exempel herpaa blant andre er det Anlæg, der for Tiden er under Arbeide i Elverum, et Anlæg som skal skaffe elektrisk Kraft ikke blot til Elverum, men ogsaa til de omliggende Bygder og til Hamar By.
Allerede i 1905 blev der paa Initiativ af Ingeniør Vincens Steen dannet et Aktieselskab med en Kapital af 500 000 Kr. til Udbygning af Haugsfos og Knapfos, som ligger i Glommen ca. 7 Km. nedenfor Elverums Leir; disse Planer blev dog ikke dengang til Virkelighed, idet Hamar Kommune paa det Tidspunkt ikke vovede at forpligte sig til nogen større Leie af Kraft fra Anlægget. Planens Ophavsmand lod imidlertid ikke Sagen gaa iglemme, og Høsten 1909 satte Lensmand Simonsen i Elverum sig i Spidsen for at Arbeide med det Formaal at faa udbygget saavel de to ovennævnte Fosse som Skjefstadfos, der ligger lidt længere nede, til Anlæg af et Elektricitetsverk for Elverum. Omkostningsoverslag blev udarbeidet og forelagt Elverum Kommune, og Enden blev, at Kommunen bevilgede 1 200 000 Kr. til Anlæggets Udførelse, idet Hamar Kommune nu var villig til at leie Kraft fra Elverum. Anlægget skal være færdigt 1ste December 1910, fra hvilken Tid Hamar leier 500 Hestekræfter til en Pris af 65 Kr. pr. Hestekraft, og fra 1914 skal Byen have 800 Hestekræfter med Ret til yderligere Leie- efter en Pris af 62 ½ Kr. pr. Hestekraft. Der lægges i den Anledning en 30 Km. lang Fjernledning Elverum-Hamar, og en mindre paa ca. 17 Km. fra Elverum til Hernes og Heradsbygden. Man gaar ud fra, at ogsaa Bygderne Løiten og Vang i en ikke altfor fjern Fremtid i betydelig Udstrækning vil sikre sig elektrisk Kraft fra Anlægget. Der har allerede været adskillig Efterspørgsel.
De tre Fosse vil i udbygget Stand faa et samlet Fald af ca. 10 Meter og en Ydelse af ca. 4 800 Hestekræfter. Der bygges en Dæmning nedenfor Haugsfos og Knapfos, medens selve Kraftstationen ligger ved Skjefstadfos. Det kan være værd at nævne, at det Rør af Armeret Beton, der fører fra Dæmningen ned til Kraftstationen, vistnok er det største i sit Slags i Europa, idet det har en indre Diameter af 3,6 Meter og er 470 Meter langt.
Udbygningsarbeiderne er overdraget Entreprenørfirmaet Høyer-Ellefsen, medens det elektriske Maskineri m. v. leveres af Aktieselskabet A. E. G.
Opsynet med Anlægget og Udførelsen af Fjernledningen er overdraget Ingeniørerne Vincens Steen og H. Kittilsen. Konsulent for Vandbygningsarbeiderne er Ingeniør Kincks Vandbygningskontor. Der har været lagt et stort Arbeide paa at faa istand denne Ledning med saa smaa Omkostninger som muligt, specielt paa at faa rimelige Taxter paa de Grundstykker, som maa afstaaes til Nedsættelse af Stolper, og det er ogsaa lykkedes at opnaa ganske rimelige Vilkaar. Det har ofte vist sig, at det, som skræmmer Folk fra at udbygge sine Fosse, det er netop en saadan Fjernlednings Kostende, idet der sættes altfor urimelige Taxter paa Jorden.
Kraftstationen ved Skjefstadfos tænkes foreløpig bygget fort en Kraftydelse af 2 400 Hestekræfter, og der leveres trefacet Vexelstrøm med en Spænding af 5 500 Volt.
I Kraftstationen optransformeres Spændingen fra 5 500 til 22 000 Volt, og denne Spænding føres saa gjennem Fjernledningen til Hamar.
Ledningen monteres paa en Stolperække; under 22 000 Voltsledningen vil der blive anlagt en Ledning med 5 000 Volts Spænding for eventuel Fordeling af Kraft til de Bygder, hvorigjennem Linjen passerer.
Dette elektriske Anlæg er i sit Slags noget for sig, da det er en saakaldt Overlandscentrale, en Kraftstation, der fører Kraftmængderne udover Indlandet, et System, som er meget anvendt i andre Lande, men som hidtil kun er lidet kjendt hos os. Særlig i Norditalien har det fundet udstrakt Anvendelse og bidraget meget til Fremme af den italienske Industri.»

Dette fotografiet ble tatt våren 1919. Den 19. august dette året oppsummerte avisa Nationen fløtinga i Glomma dette året slik:

«Fløtningen i Glommen.
1 ½ million stokker kan ikkje fløtes frem.
Slutrensken i Glommen er utført ned Skjefstadfoss. I Flisen blev i forløpne uke det væsentligste av det gjenliggende tømmer ved hjælp av opsamlet vand i reservoirerne nedfløtt forbi østre Flisbro.
Inden Mjøsen er nu i alt sorteret 1 498 772 stk., soppet 1 435 164 stk. og avlevert 1 164 883 stk. Laagen er nedfløtt til 2 km. ovenfor Lillehammer Lænse.
I Glommen fra Skjefstadfos til Fetsund skal beregningsvis nu befinde sig henved 1,5 mill. stokker, men vandføringen er for liten til at besørge tømmeret frem. Den er fremdeles avtagende og stopper nu snart enhver fremfløtning av betydning. Fremdriften foregaar kun meget sent med store omkostninger. Til Fetsund fremkommer saa lite tømmer, at kun 1 lænse har kunnet holdes i gang i de sidste dage.»

Collapse text