Strandparti i nærheten av Lillehammer lense, nærmere bestemt ved Leirvika nord for Vingnes, tidlig på 1900-tallet. Fotografiet er tatt fra ei grasbevokst strand ved ei lita vik. ...

I mars 2015 fikk Norsk Skogmuseum følgende tilbakemelding fra Karl Morten Ramberg på den motivbeskrivelsen som da var publisert sammen med dette fotografiet på nettstedet «DigitaltMuseum»:

«Dette er Leirvika nord for Vingnes. Søkkehaugen sees i bakgrunnen.»

På andre halvdel av 1800-tallet vokste dampskipsfarten på Mjøsa, og for denne trafikken var tømmerlensa ved Lillehammer et hinder. Dette avstedkom en del diskusjoner og utredninger:

«Lændse i Laugen ved Lillehammer.
[1878 Lokalbeskrivelse] Til Opsamling og Flaadning af det Tømmer, der fra Laugen skal føres over Mjøsen, er der tvers over Elvens Løb udspændt en Lændse med en for Baadfarten anbragt Aabning. Det hendte imidlertid, naar en betydelig Ansamling av Tømmer ved Lændsen fandt Sted, at Baadfarten hindredes og endog for ikke saa kort Tid ganske blev stoppet. Herover reistes der Klage, og foranlediget ved en fra Amtet i den Anledning indkommen Forestilling af 13de April anmodede Departementet Kanaldirektøren under 25de s. M. om at undersøge Forholdene og udtale sig om, hvorvidt der kunde være Føie til i Henhold til Lov om Flødningsvæsenet m. M. af 26de August 1854 § 7 at afgive Bestemmelse angaaende Lændsens Indretning m. V. til Betryggelse for, at den paa Elven foregaaende Baad- og Dampskibsfart ikke utilbørligen hindredes, og i Tilfælde afgive Forslag til saadanne Bestemmelser.

[Nysoms Forslag af 5te Oktbr. 1878] Kanaldirektøren lod Forholdene nærmere undersøge af Løitnant Nysom, der under 5te Oktober afgav Indberetning med Situationskart og Forslag til en saadan Forandring ved Lændsen, at Baadfarten ikke generedes. Efter Nysoms Beskrivelse gikk Lændsen tvers over Elven eller Mjøsen fra den ene Bred til den anden og bestod af 3 i Vinkel mod hinanden stillede Arme, hvorved den deltes i 2 Hoveddele med hver sin Udstiksaabning. For Færselen fandtes 2de Aabninger, en i den østligste Lænsearm og en ved Sammenløbet af Lændsenbs 2de Hoveddele. Den sidste (vestligste) af disse Aabninger benyttedes af et lidet paa den øvre Del af Mjøsen og nedre Del af Laugen gaaende Dampskib og laa saa høit op, at Tømmermassen kun sjelden fyldte Lændsen længer, end at den var fri, dog kunde dette under særegne Omstændigheder hende, som i 1874 og 78, da det vilde være forbundet med en Udgift af 4 á 500 Kr. at undgaa de sjeldne indtræffende Standsninger af Færslen, foreslog Nysom at forebygge dem ved fra den bestaaende Dampskibsaabning at afpæle et Løb saa langt op, som man kunde antage tilstrækkeligt, ca. 200 Fod, uden dog derved at tage Hensyn til Udstrækningen af den ualmindelige Tømmermasse, der i 1874 laa samlet paa Lændsen.
[Kanaldirektørens Betænkning om Forslaget af 14de Oktbr. 1878] Ved under 14de Oktober at oversende Nysoms Betænkning og efter personligen at have iagttaget Forholdene fandt Kanaldirektøren det, ialfald under de forhaandenværende Forholde, lidet rimeligt at kræve Lændsen indrettet efter de i 1874 stedfundne exceptionelle Forhold, men fremholdt Nødvendigheden af det af Nysom foreslaaede Arrangement. Han tilraadede derfor, at det paalagdes Lændseeierne at indrette Lændsen som af ham foreslaaet samt at foretage Tømmerets Afstikning fra den saa betimeligt og hurtigt, at ingen utilbørlig Standsning af Baadfarten paa Elven kunde finde Sted.

[1879] Efterat Departementet under 13de November f. A. havde remitteret Sagen til Amtet, modtog det den igjen med Skrivelse af 29de Oktober tilbage, ledsaget af Erklæringer fra forskjellige deri Interesserede, deriblandt fra Formanden i den bestaaende Flødningsforening, som betingelsesvis udtalte sig for en Flytning af Lændsen til et Sted længere op i Elven.

[1880] Kanaldirektøren, som med Departementets Skrivelse af 27de December 1879 havde faaet Sagen til fornyet Erklæring, lod Ingeniør Heiberg paany undersøge Forholdene og, efter at have modtaget hans Indstilling af 3die August, at Brødrene Lundegaard, der oprindelig havde motioneret om at faa nedrammet 4 à 6 Dopper og lagt tilsvarende Lændsestokke fdor at sikkre en stadig Fart gjennem Lændsen, nu sammen med nogle Andre havde kjøbt Lændsen. Kanaldirektøren antog derfor, at den af ham og Nysom foreslaaede Foranstaltning ikke vilde møde nogen Indsigelse, da den netop var den samme som af Motionæren foreslaaet, kun noget fuldstændigere. Skulde Indsigelse dog fremkomme, antog han, at hverken Ulemperne for Færselen vare saa nævneværdigt store eller de almene Interesser af saadan Betydning, at nogen Bestemmelse i Henhold til Flødningslovens § 7 burde udfærdiges, saafremt ikke saadant forlangtes af nogen i den uhindrede Færsel forbi Lænsen interesseret. I ethvert Flad frafaldt han sit tidligere Forslag om Paabud af Tømmerets betimelige og hurtige Afstikning fra Lænsen, efterat Amtet havde oplyst om, at der kunde opstaa Tvivl om, mod hvem dette Paabud burde gjøres gjældende. Endelig udtalte han sig bestemt mod enhver Flytning af Lænsen længer op i Elven, da det hverken kunde ansees billigt eller fornødent at fordres saa storartede Forandringer, for at nogle faa Baade og en til enkelte Tider lystgaaende Dampbaad til enhver Tid skulle kunne komme frem.

[1881] Efter Amtets Forhandlinger med Lændseeierne afgave disse, under 4de Marts en Erklæring, hvorefter de vedtoge at anbringes 4 à 6 Pæle ved den vestre Gjennemgang for Baade og Dampskibe, og i dette Arrangement fandt man foreløbig begge de stridende Interesser tilfredsstillede.»

[Fra «Kanalvæsenets Historie, bind III Vormen og Laugen (1881), side 129-131]

Collapse text