Fra Ringsjødammen i Snertingdal i Oppland. Dette var en dam som ble brukt til å magasinere vann i Ringsjøen med sikte på å få fløtingstømmeret til å flyte greit herfra og nedover S...
Den 10. september 1915 kom disse bestemmelsene for fløtinga på Ringsjøen og i den ovenforliggende delen av vassdraget:
«Res. om fællesfløtningsregler for Ringsøen og vasdraget ove...
Den 10. september 1915 kom disse bestemmelsene for fløtinga på Ringsjøen og i den ovenforliggende delen av vassdraget:
«Res. om fællesfløtningsregler for Ringsøen og vasdraget ovenfor denne til Røstadvandet i Kristians amt
De i møte den 6. april 1915 vedtagne love for fællesfløtning i Ringsøen og vasdraget ovenfor denne op til Røstvandet i Kristians amt approberes i medhold av lov angaaende vasdragenes benyttelse m. v. av 1. juli 1887 § 59 som gjældende indtil videre, dog med et par forandringer.
De approberte love er saalydende:
§ 1.
Foreningens formaal er, at fløtningen av trævirke i Ringsøen og vasdraget ovenfor denne op til Røstavandet skal foregaa fælles under et fælles styre og ved forbedringer av vasdraget at gjøre dette mere skikket for en hurtig og sikker fremfløtning av virket.
§ 2.
Foreningen ledes av et styre paa tre medlemmer med samme antal varamænd, og som vælges paa den ordinære generalforsamling. Funktionstiden er 4 aar og saaledes, at efter 2 aar uttræder efter lodtrækning et medlem og senere avvekslende to og et medlem hvert andet aar. Styret vælger hvert aar inden sin midte en formand og en næstformand. Den ordinære generalforsamling vælger for kommende aar to revisorer.
§ 3.
Den ordinære generalforsamling avholdes inden fløtningsdistriktet senest i mars maaned. Ekstra-ordinær generalforsamling avholdes, naar styret finder det fornødent. Indkaldelse til general-forsamling sker med mindst 8 dages varsel ved bekjendtgjørelse i en eller flere Gjøvikaviser. I generalforsamlingen avgjøres alle saker, som ikke angaar forandring i nærværende love, ved simpel stemmeflerhet, idet formandens stemme i tilfælde stemmelikhet er den avgjørende.
Stemmeret kan utøves ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem, dog kan ingen avgi mer end to stemmer. Forslag til forandring av lovene eller om fællesfløtningens opløsning maa være indkommet til styret mindst 14 dage før indkaldelsen til den generalforsamling, hvorpaa saken skal behandles.
§ 4.
Paa den ordinære generalforsamling fremlægger styret beretning og revidert regnskap saavel vedkommende fløtningen som elvekassen for sidst forløpne aar samt forslag til ordning av aarets fløtning og de forbedringer, der anses paakrævet i vasdraget. Den ordinære generalforsamling bestemmer styrets godtgjørelse.
§ 5.
Styret har efter generalforsamlingens beslutning at besørge fløtningen og forbedringsarbeidet i vasdraget utført paa bedste og billigste maate og i det hele at vareta foreningens tarv. Styret antar en regnskapsfører eller kasserer og bestemmer hans løn, der indgaar i fløtningsomkostningerne. Likeledes kan styret anta en fløterhusbond, der har at føre det specielle tilsyn med fløtningen og elvereguleringsarbeidene. Hans løn indgaar i fløtningsomkostningene og bestemmes av styret.
Fløtningsomkostningene fordeles rodevis efter et dimensionsforhold, som hvert aar bestemmes av den ordinære generalforsamling, hvorunder der saavidt mulig blir at befølge samme fordeling, som benyttes av nedenforliggende fløtningsforeninger. Der føres særskilt regnskap for fløtningen og reguleringsarbeidene.
§ 6.
Uten styrets samtykke er det ikke tillatt at medta i fløtningen tømmer, der er længer end 9 – ni – meter. Leverandørene er forpligtet til at slaa ut sit «virke» efter ordre fra styret eller fløterhus-bonden. Sker ikke dette, besørges «virket» utslaat for leverandørens regning.
§ 7.
Vasdraget inddeles i følgende roder:
Rode nr. 1: Ringsøen.
Rode nr. 2: Fra Ringsøen til Røstavandet.
§ 8.
Til vasdragets forbedring og vedlikehold, renter og avdrag av elvekassens gjæld m. v. erlægges til foreningens kasse en avgift pr. tylvt tømmer, beregnet efter samme dimensionsforhold som for fløtningsutgiftene. Avgiftens størrelse bestemmes av den ordinære generalforsamling, som fra det ene aar til det andet ikke maa variere mer end 25 %, medmindre ekstraforanstaltninger til vasdragets forbedring er iverksat det sidste aar.
§ 9.
Enhver, der vil ha tømmer med i fløtningen, har inden 14. april eller senest 8 dage efter stedfundet merkning at meddele styret opgave over kvantum og dimensioner, der skal med i aarets fløtning. Styret kan, om forlanges, fordre sig merkenota forelagt. Om forlanges har «virkets» eier inden 1. mai at indbetale i forhold til partiets størrelse et av styret fastsat beløp til utredning av fløtningsomkostningene. Undlates nævnte opgave eller indbetaling uten grund, bortfalder enhver moderation for de smaa dimensioner.»
Fra 4. januar 1918 var fløtinga i den nedenforliggende delen av vassdraget regulert av disse reglene;
«Res. om nye love for fællesfløtning i Stokelven
fra Ringsjøen til Stokke lense i Kristians amt
Kongelig resolution
1. De i møte 20. oktober 1917 vedtagne nye love for fællesfløtning i Stokelven fra Ringsjøen til Stokke lense i Kristians amt approberes i medhold av lov om vasdragenes benyttelse m. v. av 1. juli 1887 § 59 som gjældende indtil videre.
2. De ved kongelig resolution av 21. oktober 1893 approberte statutter for Stokelvens fællesfløtningsforening ophæves.
De i post 1 omhandlende love er saalydende:
§ 1.
Foreningens formaal er for medlemmenes fælles regning at besørge utført fløtningen av trævirke i Stokelven fra Ringsjøen til Stokke lense og ved regulering av vasdraget at gjøre dette bedre skikket for en hurtig og sikker fremfløtning av virket.
§ 2.
Foreningen ledes av en bestyrelse paa tre medlemmer med samme antal varamænd, som vælges paa den ordinære generalforsamling. Funktionstiden er 3 aar og saaledes, at de to første aar uttræder efter lodtrækning en abv de første gang valgte og seere efter tur den, som har fungert længst. De valgte tillidsmænd har ret til at frasi sig gjenvalg i saa lang tid, som de har fungert. Styret vælger hvert aar inden sin midte e formand og næstformand. Den ordinære generalforsamling vælger for kommende aar to revisorer med varamænd.
§ 3.
Den ordinære generalforsamling avholdes inden fløtningsdistriktet senest i mars maaned. Ekstraordinær generalforsamling avholdes, naar styret finder det fornødent.
Indkaldelse til generalforsamlingen sker med mindst otte dages varsel ved bekjendtgjørelse i en eller flere Gjøviks-aviser. I generalforsamlingen avgjøres alle saker, som ikke angaar forandringer i nærværende love, ved simpel stemmeflerhet, idet formandens stemme i tilfælde stemmelikhet er den avgjørende.
Eiere av skog, hvorfra aar om andet fløtes trævirke i elven, kan være medlemmer og stemmeberettigede i foreningen. Stemmeret kan utøves ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem; dog kan ingen avgi mere end to stemmer.
Forslag til forandring av lovene maa være indkommet til styret mindst 14 dage før indkaldelse til den ordinære generalforsamling hvorpaa saken skal behandles.
§ 4.
Paa den ordinære generalforsamling fremlægger styret beretning og revidert regnskap saavel vedkommende fløtningen som elvekassen for sist forløpne aar samt forslag tilordning av de forbedringer, der ansees paakrævet i vasdraget og indhente anbud paa aarets fløtning, som blir at godkjende eller forkaste av tømmereierne paa generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling bestemmer styrets og revisionens godtgjørelse.
§ 5.
Styret har efter generalforsamlingens beslutning at besørge fløtningen og forbedrings-arbeidet i vasdraget utført paa bedste og billigste maate og i det hele vareta foreningens tarv.
Styret antar en regnskapsfører og kasserer for elvekassen og bestemmer hans løn. Likeledes kan styret anta en fløterhusbond, der har at føre det specielle tilsyn med fløtningen og elvereguleringsarbeiderne. Hans løn indgaar for fløtningens vedkommende i fløtningsomkostningerne og bestemmes av styret.
Fløtningsomkostningerne fordeles rodevis efter dimensionsforhold, som hvert aar bestemmes av den ordinære generalforsamling.
Der føres et særskilt regnskap for fløtningen og elvereguleringsarbeiderne.
§ 6.
Uten styrets samtykke er det ikke tillatt at medta i fløtningen tømmer, der er længer end ni meter.
Leverandørerne er forpligtet til at slaa ut sit virke efter ordre fra styret eller fløterhusbonden. Sker ikke dette, besørges virket utslaat for leverandørernes regning.
§ 7.
Vasdraget inddeles i følgende roder:
Rode 1: Fra Stokke lense til gjærdet mellem Amundrudengen og nedre Amundrud.
Rode 2: Fra dette gjærde til Kathølen.
Rode 3: Fra Kathølen til gjærdet mellem Lønnum og Drogsethhaugen paa søndre side av elven.
Rode 4: Fra dette til gjærdet mellem Svatum og Kvisgaard ved Kolsveen.
Rode 5: Fra dette gjærde til Ringsjødammen.
Rode 6: Ringsjøens sydøstre os.
§ 8.
Til vasdragets forbedring og vedlikehold, renter og avdrrag av elvekassens gjæld m. v. erlægges til foreningens elvekasse en avgift pr. stok tømmer, beregnet efter samme dimensionsforhold som for fløtningsutgifterne. Avgiftens størrelse bestemmes av den ordinære generalforsamling, og som fra det ene aar til det andet ikke maa variere mere end 25 %, med mindre ekstra foranstaltninger til vasdragets forbedring er iverksat det sidste aar.
§ 9.
Enhver, der vil ha tømmer med i fløtningen, har inden 14. april eller senest 8 dage efter stedfundet merkning at meddele styret opgave over kvantum og dimensioner, der skal med i aarets fløtning.
Styret kan om forlanges fordre sig merkenota forelagt. Om forlanges har virkets eier inden 1. mai at indbetale i forhold til partiets størrelse et av styret fastsat beløp til utredning av fløtningsomkostningerne. Undlates nævnte opgave eller indbetaling uten grund, bortfalder enhver moderation for de smaa dimensioner.»
Subject Fra Ringsjødammen i Snertingdal i Oppland. Dette var en dam som ble brukt til å magasinere vann i Ringsjøen med sikte på å få fløtingstømmeret til å flyte greit herfra og nedover Stokkeelva til lenseanlegget ved utløpet i Mjøsa. Fotografiet ble tatt i 1962. Da var dambrua blitt så dårlig at Glomma fellesfløtingsforening fant det nødvendig å forsterke konstruksjon. Dette fotografiet er tatt i damløpet mens dette arbeidet pågikk. Her ser vi en nystøpt betongmur mot det gamle damkaret, som hadde et tørrmurt skall av gråstein. Sjølve brubanen, som ble båret av jernskinner, var av sikkerhetsgrunner stemplet ved hjelp av loddrette stolper som dels sto i damløpet, dels på den nystøpte betongmuren.
Dette fotografiet er fra samlinga etter Glomma fellesfløtingsforening og forløperne, Christiania Tømmerdirektion (Øvre Glommens fællesfløtningsforening) og Fredrikstad Tømmerdirektion (Nedre Glommens fællesfløtningsforening). Da det ble klart at det gikk mot avvikling av fløtinga i Glommavassdraget i midten av 1980-åra initierte Norsk Skogbruksmuseum noe som ble kalt «Prosjekt Glomma». Historikeren Øivind Vestheim og fotografen OT Ljøstad fulgte fløtinga i vassdraget med kamera de siste to fløtingssesongene, mens museumsdirektør Tore Fossum samarbeidet med administrasjonen og styret i Glomma fellesfløtingsforening om best mulig ivaretakelse av levningene etter den viktige aktiviteten fløtinga hadde vært. En del installasjoner i vassdrag måtte imidlertid fjernes, slik vassdragslovgivningen forutsatte. Mange husvære ble overdratt til grunneiere for en rimelig pris, og noe ble overlatt til aktører som ville drive formidling av vassdrags- og fløtingshistorie. Arkivene etter virksomheten ble overdratt til Riksarkivet, som valgte å la det bli liggende i en av kontorbygningene ved Fetsund lenser. Ordning av dette materialet ble påbegynt under ledelse av Øivind Vestheim. Etter at det ble etablert et museum ved Fetsund lenser i 1990 har personale derfra hatt det daglige forvaltningsansvaret for arkivet etter Glomma fellesfløtingsforening. Fotomaterialet etter organisasjonen ble i forbindelse med avviklinga av fløtinga overlatt til Norsk Skogbruksmuseum. Det besto av 72 album, samt en del «løse» kopier og negativer. OT Ljøstad reprofotograferte mange av motivene ved hjelp av mellomformatkamera med negativ svart-hvitt-film. Materialet ble også enkelt registrert, i første omgang med stikkord (ofte stedsnavn og opptaksdatoer) som var skrevet inn i albumene. Skanning og fyldigere registrering tas innimellom andre oppgaver, og ettersom samlinga er stor, vil det ta lang tid før dette arbeidet er fullført.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».