Sag

About the object

• about
  Denne saga har et 81 centimeter langt smidd blad. Tannlinja er noe konkav, og tennene er støtstilte, altså filt slik at de skar bare når bladet ble beveget (skjøvet) i en retning (framover fra det intakte handtaket). Tennene er om lag 5 millimeter høye, og de later til å være vigget. Filfaser er det derimot vanskelig å se, slik ...

  Denne saga har et 81 centimeter langt smidd blad. Tannlinja er noe konkav, og tennene er støtstilte, altså filt slik at de skar bare når bladet ble beveget (skjøvet) i en retning (framover fra det intakte handtaket). Tennene er om lag 5 millimeter høye, og de later til å være vigget. Filfaser er det derimot vanskelig å se, slik saga er bevart. Den midtre delen av bladryggen er en aning konkavt buet, men mot endene er bladryggen konvekst buet. Godset i bladet er om lag 2,5 millimeter tjukt, men i og med den nevnte vigginga må vi anta at skåret ble 3,5 millimeter bredt. Bredden på sagbladet avtar noe fra den ene enden mot den andre - fra 10,5 til om lag 6,5 centimeter. I den bredeste bladenden er det utsmidd en vinklet tange. På den oppovervendende enden av denne tangen er det festet et 13,4 centimeter langt treskaft (antakelig av bjørk) med ovalt tverrsnitt. I den smaleste enden av bladet er det et gjennombrutt hull. Dersom saga har vært brukt slik det har vært antydet (se fanen «Historikk»), kan dette ha vært et festepunkt for et handtak som ble betjent av en mann som arbeidet på undersida av en «sagstilling». Alternativt kan det naturligvis også ha vært et opphengshull.

  Denne saga var antakelig rusten da den ble overlatt til Norsk Skogbruksmuseum. Museets personale har elektrolysebehandlet jernet og impregnert det med korrosjonsbeskyttende voks.

  Se historikk-fanen og SJF.00640, hvor det finnes refleksjoner om bruken av slike sager.

  Expand text Collapse text
• DesignationSag
• Precise designationOppgangshåndsag
• IdentifierSJF.00641
• Indexing termSkogbruk, foredling, oppgangssager
• Type Thing

• Dimensions value
  • Lengde81.0 cm
  • Bredde10.5 cm
  • LengdeSkaft13.5 cm
  • LengdeLengde tange mellom blad og skaft8.5 cm
  • Vekt1369.0 g

• MaterialsJern Tre

• TechniquesSmidd. Filt tappet - Handtak, tappet på jerntange

• Other information

  Denne saga fra Stokke i Vestfold ble i forbindelse med aksesjonsprosessen i museet knyttet til håndskur av planker og bord. Dette var en virksomhet man, særlig i Larvik grevskap, lenge forsøkte å bekjempe med generelle forordninger som skulle regulere norsk skogbruk og spesielle kongelige privilegier som var gitt til grevene i denne regionen som juridiske virkemidler. Nedenfor gjengis et rettsreferat fra naboprestegjeldet Sandeherred (seinere Sandar) i 1786. Transkripsjonene av tingboktekstene er dessverre ikke korrekturleste, men tydelige referanser til hvor de er å finne er lagt inn bak hver sekvens:

  «Næste Morgen den 28de Julii [1786] continuerede Sage Tinget paa Houcherød [i Sandeherred] ved mig Børre Strøm og Laugrettes Mændene …

  Proc. Ostenfeldt mødte og fremlagde sin udfærdigede Stævning af 30te Marti sidstl. hvorved Selveier Bonden Niels Tolfsen Soelberg til dette Ting er varslet at høre Vidner med det videre, det han sidstafvigte Vinter skal have skaaret paa Haand Saug endeel Planker, hvortil Tømmeret i hans Skov skal være fældet, derfor, at taale Dom til Straf og Bøders undgiældelse tilligemed Sagens Omkostninger, at erstatte, saa er og som Vidner under Faldsmaal indkaldet Niels Elgesem med de fleere, alt efter Stævningens videre formæld, som efter Paateigning befindes lovlig forkyndt. Af Stævne Vidnerne Thor Trulsen Biørnum, Gullich Pedersen og Hans Aagesen eedelig afhiemlet efter Paateigningen, som med selve Stævningen er saal. Indstævnte Niels Tolfsen Soelberg mødte og tilstaaer at have skaaret de paastævnte Bord, men til sin Gaards Fornødenhed. Ostenfeldt sagde at indstævntes Udsagn beviiser sig selv at være urigtig, og hvilket nærmere ved Vidnere skal fremkomme, derfore bad samme maatte fremkaldes, og eedfæstes til Vidnesbyrds aflæg. Af de Stævnte Vidner mødte alle undtagen Søren Hansen, Hans Jacobsen, Carl Nielsen, Ole Nielsen og Jens Olsen, for dennem blev Eedens Forklaring af Lovbogen oplæst.

  Derefter som 1ste Vidne, blev fremstillet Niels Gullichsen Elgesem, 42 Aar gl., som formanet til Sandheds Udsigende aflagde Eed efter Loven. Ostenfeldt bad Vidnet spurgt: 1. Om han veed og er bekiendt at Niels Tolfsen Soelberg har skaaret Planker, enten selv eller ved andre, med Haandsaug, paa hans Gaard Soelberg? R. Jo, som er skaaren baade af ham selv og af Poul Abraham Elgesem og Lars Sørensen Sckolmerød. 2det om han veed, hvormange Planker han saaledes haver skaaret, af hvad Længde og Tykkelse? R. Vidnet veed sikkert 3 a 4 Tylter at være skaaren, som er Planker 3 a 4 Tommer tykke og 12 Fod lange. 3die om Vidnet veed at Niels Tolfsen haver henkiørt samme Planker til Laurvigen eller andenstæds, og solgt samme? R. Han har ikke seet det, men hørt sige, 2 Vændinger at have kiørt til Laurvigen. 4de Om Vidnet veed at Tømmeret til de haandskaarne Planker, er hugget i Niels Soelbergs Skov, og hvor mange Tylter? Ja, om ikke hvor mange Tylter. 5te om ikke Extra Skov Betienten Sr Smidt i sidste Vinter antraf i Niels Soelbergs Skov 3 Tylter2 stqr. Gran Planker, 12 Fod lange og 3 a 4 Tommer tykke skaarne med Haand Saug, som han confisquerede og henbragte til Gaarden Amundrød? R. Ja, og veed at de blev ført til Amundrød. 6te Om ikke Sr Smith, den samme Tid, forefandt endeel Saug Tømmer 12 Fod lang og 10 Tommer Top, som laae i Skoven og var destineret til samme Brug, og hvor meget samme var? R. Jo, der fandtes Tømmer, men Vidnet kunde formedelst Sneen ikke vide hvor meget. Og 7de om ikke Plankerne var skaaren paa Stellage, som endda var tilsyne benævnte Tid? R. Jo, Vidnet saae 2de Stellager. Videre havde Ostendfeldt at tilspørge dette Vidne, thi blev han fra Retten demitteret og som 2det Vidne blev fremstillet Poul Abrahamsen Elgesem, 27 Aar gl., som formanet til Sandheds Udsigende aflagde Eed efter Loven. Ostenfeldt bad de 5 første Qvæstioner fremsat til dette Vidne, som svarede: Til 1ste Qvæst.: R. eenstemmig med 1ste Vidne med tillæg at Vidnet selv har været leiet til at skiære. Til 2den Qvæst. R. eenstemmig med 1ste Vidne. Til 3de Qvæst. R. Vidnet veed at Niels Tolfsen har bortkiørt ongefær 2 Tylter, som Vidnet selv havde skaaren, og troer han at samme var solgt til Laurvigen efter Aftale imellem Vidnet og Niels, og foruden de bortkiørte, blev endnu ved Vidnets Skiære Bænk confisquert 20 Planker. Til 4de Qvæst. R. Ja, men ei ved hvor mange Tylter, dog declarerede Vidnet at til de Planker som paa hans Skiærebænk var skaaret medgik 15 a 16 hver[?], ligesom han og troede, at det i Skoven tilbageblevne Tømmer bestod ongefær af 7 Stokker. Til 5te Qvæst. R. Vel har Vidnet ikke seet det, men dog hørte sige, at der blev Confisqueret Planker for Niels Soelberg, paa hvilke han ikke veed Tallet, og som blev ført til Amundrød. 6 om nogen af de skaarne Planker var destineret til Huusbehov siden de vare 3 a 4 Tommer tykke? R. Nei. Hvorefter Vidnet blev demitteret og som 3de Vidne fremstod Lars Sørensen Scholalrød[?] 20 Aar gl. som efter Formaning til Sandheds udsigende aflagde Eed efter Loven, som paa Ostenfeldts forlangende svarede paa de til forrige Vidner fremsatte Spørsmaale, nemlig: Til 1ste Qvæst. R. Vidnet veed det saa meeget meere som han ved andet Vidne har skaaret. Til 2det Qvæst. R. eenstemmig med forrige Vidne. Til 3de Qvæst. R. eenstemmig med forrige Vidne med tillæg at Niels Tolfsen ved at tage Plankerne declarere at ville kiøre samme til Laurvigen. Til 4de Qvæst. R. eenstemmig med forrige Vidne. Til 5te Qvæst. R. Ligeleedes eenstemmig med forrige Vidne. Til 6te Qvæst. R. Nei, de vare bestemte til at sælges, thi blev Vidnet demitteret og som 4de Vidne fremstod Gullich Pedersen Elgesem, 48 Aar gl., som formaned til Sandheds udsigende aflagde Eed efter Loven og paa Ostenfeldts forlangende svarede til 1ste Qvæst. Ja, og Vidnet har selv været med at skiære. Til 2den Qvæst. R. Vidnet veed det ikke sikkert. Til 3de Qvæst. R. Vidnet veed og saae at Niels Tolfsen med 2 Hæster kiørte en Vending fra den bænk hvorpaa han og Niels skar, men veed ikke til visse hvor mange Planker. Til 4de Qvæst. R. Vidnet var selv med at hugge Tømmeret til hans Skiærbænk i Soelberg Skoven, men veed ikke hvor meget, dog at der i Skoven blev tilbage i Skoven nogle Stokker. Til 5te Qvæst. R. Jo, og Vidnet kiørte selv nogle af Plankerne til Amundrød. Til 6te Qvæst. R. Nei. Hvorpaa Vidnet blev demitteret, og som 5te Vidne fremstod Hans Aagesen Elgesem, 55 Aar gl., som formaned til Sandheds udsigende, aflagde Eed efter Loven og paa Ostenfeldts Forlangende svarede: Til 1ste Qvæst. R. Nei, men Vidnet syntes engang at høre en Haand Saug i Soelberg Skoven, og til de øvrige Qvæstioner vidste han intet at forklare; thi blev han demitteret og som 6te Vidne fremstod Peder Larsen Soelberg, 35 Aar gl., som formanet til Sandheds Udsigende aflagde Eed efter Loven, og paa Ostenfeldts forlangende forklarede Til 1ste Qvæstion. Ja. Til 2den Qvæst. Vidnet veed ikke hvormange, men vel at de var af 12 Fods Længde og 3 a 4 Tommer tykke. Til 3de Qvæst. R. Ja, een Vænding med 2 Hæster. Til 4de Qvæst.: R. Ja, men ei hvor mange Tylter. Til 5te Qvæst. R. Ja, men Vidnet veed ikke hvor mange Planker. Til 6te Qvæst. R. Nei, Niels Tolfsen har selv sagt til Vidnet at ville sælge Plankerne for at faae Steen til sine Huuse. Hvorefter Vidnet blev demitteret og som 6te Vidne fremstod Peder Aagesen Soelberg, 23 Aar gl., som formanet til Sandheds udsigende, aflagde Eed efter Loven og paa Ostenfeldts forlangende svarede til 1ste Qvæst. At have hørt Sauger i Soelberg Skoven, og paa de øvrige Vidnet forelæste 5 Qvæstioner vidste han ikke andet, end at Niels Tolfsen har kiørt Plankerne til Laurvigen, hvorfor han blev demitteret og som 7de Vidne fremstod Ole Hansen Soelberg, 58 Aar gl., som formanet til Sandheds Udsigende aflagde Eed efter Loven og paa Ostenfeldts forlangende svarede Til 1ste Qvæst. At Vidnet alleene har hørt sige det omspurgte og for resten intet vidste til de øvrige Qvæstioner at svare, hvorfor han blev demitteret, og som 8de Vidne blev fremstillet Ole Evensen øvre Soelberg, 42 Aar gl., som formaned til Sandheds udsigende aflagde Eed efter Loven og efter at være forelagt alle Hr Ostenfeldts Qvæstioner intet oplyseligt vidste at forklare, altsaa blev demitteret, og som 9de Vidne fremstod Engebreth Haavaldsen Elgesem, 20 Aar gl., som formand til Sandheds Udsigende aflagde Eed efter Loven og til de forhen fremsadte Qvæstioner svarede intet videre at vide end at have hørt en Saug gaae i Soelberg Skoven og at der var confisqueret Planker, hvorfor han blev demitteret, og som 10de Vidne fremstod Lars Hansen Grubestad, 56 Aar gl. som formand til Sandheds Udsigende aflagde Eed efter Loven og til forhen fremsatte Qvæstioner svarede, i et og alt med forrige Vidne altsaa demitteret, og som 11te Vidne fremstod Lars Christensen Scholmerød, 27 Aar gl., som formanet til Sandheds udsigende aflagde Eed efter Loven og paa de af hr Ostenfeldt fremsendte Qvæstioner svarede nemlig Til 1ste Qv. Ja. Og for det øvrige var i Vidner – hvorfor han blev demitteret.

  Fleere Vidner havde ikke Ostenfeldt for Tiden at fremstille, thi de troede indstævnte og udeblevne Christopher Amundrød og Carl Røebøls Tieneste Drænge sorterer ikke under denne Tinglaug, derfor heller ikke kan forelægges til næste Ting, men formoder til den Tid godvillig at fremstille dem, dog maatte Ostenfeldt begiære Sr Smith fremkaldet og eedfæstet til Forklaring at afgive.

  Skov Rider Smith fremstod og formanet til Sandheds Udsigende aflagde Eed efter Loven. Ostenfeldt bad Smith tilspurgt 1. om han ikke sidst afvigte Vinter antraf i Niels Soelbergs Skov 3 Tylter 2 stqr. 12 Fods Grae Planker, 3 a 4 Tømmer tykke, som efter syen var skaaren med Haand Saug? R. Jo. 2det om han ikke forefandt Stellagen eller Bænken hvorpaa samme Planker var skaaren. R. Jo, tvende Stæder. 3de Om han ikke tillige befandt Tømmeret hvoraf Plankerne var skaaret, at være hugget i Soelberg Skov, som tilhører Niels Tolfsen, og om ikke der….r laae, endeel beskaaren Saug Tømmer og hvor mange Stokker. R. Jo, og forefandt Vidnet 11 Stokker, foruden 1 heelt Træe efterlegge, hvoraf efter Syn kunde blive 3 Saug Stokker. Og 4de om ikke de 3 Tylter 2 stq. Planker, som confisquerede, bleve førte forvaring til Gaarden Amundrød. R. Jo, og saadan befordring skeede ved Christopher Amundrød med 2 Slæder, Carl Røbøl med 1 og Gullichsen med 1 Slæde, hvorefter Vidnet blev demitteret. Ostenfeldt bad Sagen til næste Høste Ting blev udsadt, som indvilget blev.»

  Larvik sorenskriverembete, tingbok 26 (1781-1787), fol. 372b - 364b (SAKO F/Fa/L0026)

  «Udsettelses Ting

  Aar 1786 den 26de Octobr blev Høste Tinget for Sandeherred følgelig seeneste tidsettelse continueret paa Gaarden Houcherød, og Retten bevtient ved mig Byefoged og Sorenskriver Børre Strøm og følgende Laugrettes Mænd, sc. Anders Halvorsen Sverstad, Rasmus Andersen Furustad, Lars Pedersen Furustad, Hans Pedersen Bergan, Jacob Aagesen Bergan, Gullich Larsen Kiær, Thor Aagesen Klavenæs og Gullich Trulsen Houcherøe.

  Hvorda

  Proc. Ostenfeldt mødte og iretteædskede Sagen mod Niels Tolfsen Nordre Soelberg, som sidste Sommer Ting til Høste Tinget blev udsadt, og tilfølge af Stævningen fremstillede Vidnet Christopher Amundrød, som godvillig mødende, med begiær, at maatte blive eedfæstet til Vidnesbyrds Aflæg. Efter Formaning til Sandheds Udsigende blev for Christopher Amundrød Edens Forklaring for ham var oplæst eedfæstet.

  Som 12te Vidne bad Ostenfeldt ham spurgt 1. om ikkke i sidst afvigte Vinter blev henlagt, paa Vidnets Udhuuser 3 Tylter 2 stqr. Planker, som af Skovbetienten Sr Smith var atraperet, i Niels Soelbergs Skov af Sandeherred, som var skaaren med Haand Saug? R. Jo, saavidt Vidnet erindrer var det 3 Tylter 2 stqr. Planker. 2det om ikke disse Planker var af 12 Fods Længde og 3 a 4 Tommer tykke. R. Jo, Vidnet erindrer ikke rettere. 3. Om ikke Plankerne bleve kiørte med hans og Carl Røbøls Heste og Drenge fra Soelberg Skov til Amundrød, og om ikke Sr Smith betalte Kiørselen? R. Jo. 4de Om Vidnet ikke erindrer og kan forklare, at efter at omprovede Planker var indlagt til forvaring hos Vidnet, at der om Natte Tider, var nogen som vilde borttage Plankerne fra Stædet, og om han kan opgive, hvem samme var? R. Nei. Men Vidnet frygtede derfor og altsaa leverede Nøgelen til Loven hvor Plankerne laae til Skov Rider Smith. Og 5te Hvor længe Plankerne var under hans Forvaring, og derefter hvor afbleven? R. Vidnet erindrer ikke hvor lang Tid, men vel at han selv kiørte Bordene til Laurvigen til Skov Rider Smith. Meere havde Ostenfeldt ei Vidnet at tildspørge, thi blev han fra Retten demitteret.

  Efter Paaraab mødte ikke Niels Tolfsen Soelberg.

  Ostenfeldt havde ikke fleere Vidner til Afhør at fremstille, men frafaldt indstævnte Christopher Amundrhøds Tieneste Karl og Carl Røbøls Tieneste Dreng, da den første er gevorben Soldat, og allereede af Tienesten hos Christopher Amundrød, og den sidste som en ung Dræng ikke er vidnesføer, desuden troede Ostenfeldt at Sagen noksom ved de allereede afhørte Vidner er indstævnte overbeviist, altsaa naar Vidnerne confereres deres Udsagn vel i det mindste bliver det visse Tal 3 Tylter og 2 Stqr., som Niels Soelberg bliver in cuepa[?] for, og hvilke af Skovbetienten Smith ere bleven confisquerede.

  Saadan Niels Tolfsen Soelbergs opførsel bliver, da ei alleene stridende imod Forordn. af 27de Novbr 1733 og interims Placaten af 8de Decbr s. A., der speciel forbyde Saugers Anlæg uden Kongl. Bevilling, ja at der end ikke paa de med Kongelig Bevillig forsynede Bøygde Sauger, maa skiæres Bord til Udskibning; men samme strider endog aabenbare imod Grevskabets, Jern Værkets og Saug brugets Privilegier, der forbyder alle Saugbrugs Anlæg i Grevskabet, og tillige tilholder, at det Aavirkede Saug Tømer, bør sælges til Fritzøe Jern Værk eller Saugbrug, altsaa maa det noget ….re paa disse Grunde, og under lige Straf, som den allegerede Placat dicterer, være forbuden at skiære Planker, med Haand Saug, som et dobbelt Skov øde. Hvad Indstævnte foregiver, at han ville bruge Plankerne til sin Gaards Brug, det er urigtig, og contrarum er beviist ved Vidnerne. Ostenfeldts Paastand bliver derfore paa Grund af det i Sagen oplyste og fremførte det, Niels Tolfsen Soelberg, ved Dom bliver tilpligtet at bøde i følge Interims Placaten 10rd for hver Tylt som bliver for de 3 Tylter 2 stqr. til sammen 31re 2 o. 16 s.; Bordene at være confisquerede, samt have tabt Værdien af de 7 stqer. Efterliggende Saug Tømmer, som af Laugrettet maatte taxeres, der henfalder til Grevskabet, saa og desuden for hans dristige Foretagende imod de Kongelige Anordninger at bøde til Sognets Fattige i mindste 10rd, saa og at erstatte Bordenes Transport til Amundrød og Laurvigen med 3 rd. 2 o. 8 sc., samt i Sagens Omkostninger 10rd, hvilket alt submitteres under Dom. Laugrettet taxerede de 7 stqr. Saugtømmer for 1 o. 18 s. Sagen optages til Doms.»

  Larvik sorenskriverembete, tingbok 26 (1781-1787), fol. 409b – 410a (SAKO F/Fa/L0026)

  «Næste Morgen den 27de Octbr blev Sage Tinget continueret paa Houcherød og Retten betient ved mig Byefoged og Sorenskriver Strøm og samme Laugrettes Mænd som i gaar er anført.

  Hvorda

  I Sagen mod Niels Tolfsen Soelberg blev saaleedes

  Dømt

  Med førte Vidner er Niels Tolfsen Nedre Soelberg overbeviist det han i sin eiende Gaards Skov paa Haand Saug har ladet skiære 3 Tylter 2 stqr. Planker 12 Fod lange 3 a 4 Tommer tykke, ikke til Huusbehov, som af ham foregivet, men til at sælges, og at der fandtes 7 stqr. Saug Tømmer stqr. efterliggende i Skoven, og da han derved haver handlet tvertimod ergangne Kongelig Allernaadigst Anordninger, og de Grevskabet medforleenede Privilegier, Saa kiendes for Ret at Niels Tolfsen Soelberg, in specie, i følge interims Placaten af 8de Decbr 1733, bør bøde 10rd for hver Tylt, saaleedes for 3 Tyter 2 stqr. Planker 31 rd. 64 s., og Plankerne at være confisqueret, saa og at have tabt Værdien af de i Skoven efterliggende 7 stqr. Saug Tømmer, efter Laugrettets derpaa sadte Taxt nemlig 1 o. 18 s. som til Grevskabet henfalder og endelig at betale de confisquerede Plankers Transport fra Stædet til Laurvigen, og Sagens Omkostninger med 12rd, hvorhos det passerede Forbud, som lovlig skeed og forfulgt af Retten stadfæstes. Alt foreskrevne udreedes 15ten Dage efter Dommens forkyndelse under Execution.»

  Larvik sorenskriverembete, tingbok 26 (1781-1787), fol. 411b (SAKO F/Fa/L0026)

  Expand text Collapse text