Fra Biri lense på vestsida av Mjøsa, der tømmer fra nedslagsfeltet til elva Vismunda ble samlet og buntet med sikte på videre buksering til skogbasert industri langs Mjøsa, eller t...
1903, 22 Mai
Res. om Regler for Fællesflødningen i Vismunden Elv, Kristians Amt
Det i Møde den 20de Juli 1900 vedtagne Udkast til Regler for Fællesflødningen i Vismunden Elv, Kris ...
1903, 22 Mai
Res. om Regler for Fællesflødningen i Vismunden Elv, Kristians Amt
Det i Møde den 20de Juli 1900 vedtagne Udkast til Regler for Fællesflødningen i Vismunden Elv, Kristians Amt, approberes som gjældende indtil videre, dog saaledes at de i 3die, 4de og 5te Punktum af § 6 indtagne Bestemmelser, saalydende: «Forslag til Forandring i Foreningens Regler maa behandles paa den aarlige Generalforsamling og forud for dene skriftlig være indgivnet til Bestyrelsen inden Februar Maaneds Udgang. Saadanne Forandringer vedtages med almindeligt Flertal. For at Generalforsamlingen kan træffe gyldige Beslutninger om Forandring i Reglerne maa mindst en Halvdel af dem, der i sidste Aar har havt Tømmer i Flødningen være tilstede, i modsat Fald tillyses strax ny Generalforsamling, som i Tilfælde er beslutningsdygtig uanseet de mødendes Antal», udgaae af Flødningsreglerne.
De approberede Regler ere efter dette saalydende:
§ 1.
Medlemmer af Foreningen, der er dannet i Henhold til Lov om Vasdragenes Benyttelse af 1ste Juli 1887 § 53, er alle de, for hvis Regning Trælast til Udskibning nedkommer i Vismunds Elv.
§ 2.
Flødningen skal foregaa fælles og under fælles Bestyrelse fra nordligste Ende, hvor Vismunds Elv er flødbar, og ned til Biri Lændse, og Bestyrelsen har at bestemme det nordligste Punkt i Elven, hvorfra Fællesflødningen skal begynde.
§ 3.
Elven inddeles i følgende Roder:
1ste Rode fra Biri Lændse til Bratbergs Bro
2den Rode fra Bratbergs Bro til Herbergs Bro
3die Rode fra Herbergs Bro til Svarkeelvens Udløb i Vismund
4de Rode fra Svarkeelvens Udløb i Vismund til Neraaskleppen
5te Rode fra Neraaskleppen til Storlandammen
6te Rode fra Storlandammen til Goaasdammen
§ 4.
Flødningsomkostningerne udregnes og fordeles rodevis pr. Tylvt Tømmer og pr. Favn Ved.
Tømmer af Dimensioner under 6,90 m (11 Alen) 0,209 m (8") nyder ⅓ - en Trediedel – Moderation. 1 Favn Ved 1,25 m. lang eller derunder regnes lig en Tylvt Smaatømmer. For Ved af større Længder regnes forholdsvis efter Længden.
§ 5.
Enhver Tømmereier har inden 25de April at meddele Kassereren en ved Mærkenota eller paa anden Tilfredsstillende Maade legitimeret Opgave over det Kvantum og de Dimensioner, han skal have med i Aarets Flødning samt inden samme Tid til Kassereren at indbetale et af Bestyrelsen fastsat Beløb til Udredelse af Flødningsomkostningerne. Undlades saadan Opgave eller Indbetaling uden Grund, hvis Gyldighed med endelig Virkning afgjøres af Bestyrelsen, bortfalder for vedkommende Tømmereier enhver Moderation for smaa Dimensioner. Urigtig Opgave over Kvantum og Dimensioner, der foranlediger Skade for Fællesflødningen, har den samme Følge for Tømmereieren som Undladelse af at meddele Opgave. Bortfaldt Moderation beregnes og tilfalder Elveforbedringskassen.
§ 6.
Foreningen har hvert Aar i Marts Maaned sin ordinære Generalforsamling efter forudgaaet Bekjendtgjørelse, der er indrykket med 8 Dages Varsel i 2 Gjøvikaviser og 2 Lillehammer-aviser.
Paa denne Generalforsamling decideres det foregaaende Aars Regnskab, efter at samme er revideret, hvorhos der vælges Bestyrelse samt Kasserer og 2 Revisorer for det kommende Aar, samt forøvrigt foretages hvad Bestyrelsen maatte forelægge til Behandling.
Bestyrelsen bestaar af 3 Medlemmer, der med lige Antal Suppleanter vælges af den aarlige Generalforsamling blandt Foreningens Medlemmer. Bestyrelsen og Suppleanter fratræder aarlig: den kan gjenvælges, men ogsaa frasige sig Gjenvalg for saa lang Tid, som de har fungeret. Bestyrelsen vælger inden sin Midte Formand, hvem der paaligger at sammenkalde Bestyrelsesmøder, at føre Forhandlingsprotokollen og beramme den aarlige Generalforsamling, samt Extraordinær Generalforsamling bekjendtgjøres paa samme Maade som den ordinære. Bestyrelsens Medlemmer samt Revisorer og Kasserer tilkommer Honorar, som bestemmes af den ordinære Generalforsamling.
§ 7.
Bestyrelsen kan ansætte en Inspektør, som har at føre det specielle Tilsyn med Flødningen, Elveforbedringsarbeider og Lændsearbeider m.m. Inspektørens Løn bestemmes af Bestyrelsen.
§ 8.
Kassereren har, saasnart Flødningen er kommet i Lændsen, at aflægge Regnskab over de paaløbne Omkostninger, fordele disse og avgjøre Foreningens Mellemværende med hver enkelt af Tømmereierne. Disse er i Tilfælde af manglende Indbetaling efter § 5 eller det endelige Opgjør fra Kasseren pligtige til at finde sig i, at Tømmeret ikke udleveres paa Lændsen, førend Vedkommende fuldt du har dækket Flødningen eller stillet af Bestyrelsen godkjendt Sikkerhed for Dækkelsen. Ligesaa fører Kassereren Elvekasses Regnskab.
§ 9.
Revisorerne har snarest mulig efter Regnskabets Aflæggelse at revidere dette samt Elvekassens Regnskab og til Bestyrelsen indgive sine Bemærkninger.
§ 10.
Saafremt nogen ikke har faaet ud sit Tømmer i betimelig Tid forud for Fællesflødningen, har Bestyrelsen Ret til at lade samme udslaa for Vedkommendes Regning.
§ 11.
For Vismund Elvekasse har Bestyrelsen for Fællesflødningens Regning ved Laan at tilveiebringe de fornødne Midler til Elveforbedring og mulig Opførelse af nye Damme m.v. Bestyrelsen har at bestemme Afgiften til Damme og Elveforbedringer for det kommende Aar.
SubjectFra Biri lense på vestsida av Mjøsa, der tømmer fra nedslagsfeltet til elva Vismunda ble samlet og buntet med sikte på videre buksering til skogbasert industri langs Mjøsa, eller til Minnesund for fløting videre nedover vassdraget. I bakgrunnen rager Kjosberget og Amlisberget på Ringsaker-sida mot himmelen.
Dette fotografiet er fra album 10 i samlinga etter Glomma fellesfløtingsforening og forløperne, Christiania Tømmerdirektion (Øvre Glommens fællesfløtningsforening) og Fredrikstad Tømmerdirektion (Nedre Glommens fællesfløtningsforening). Da det ble klart at det gikk mot avvikling av fløtinga i Glommavassdraget i midten av 1980-åra initierte Norsk Skogbruksmuseum noe som ble kalt «Prosjekt Glomma». Museet satte historikeren Øivind Vestheim og fotografen OT Ljøstad til å følge fløtinga i vassdraget med kamera de siste to fløtingssesongene, mens museumsdirektør Tore Fossum samarbeidet med administrasjonen og styret i Glomma fellesfløting om best mulig ivaretakelse av levningene etter den viktige aktiviteten fløtinga hadde vært. En del installasjoner i vassdrag måtte imidlertid fjernes, slik vassdragslovgivningen forutsatte. Mange husvære ble overdratt til grunneiere for en rimelig pris, og noe ble overlatt til aktører som ville drive formidling av vassdrags- og fløtingshistorie. Arkivene etter virksomheten ble overdratt til Riksarkivet, som valgte å la det bli liggende i en av kontorbygningene ved Fetsund lenser. Ordning av dette materialet ble påbegynt under ledelse av Øivind Vestheim. Etter at det ble etablert et museum ved Fetsund lenser i 1990 har personale derfra hatt det daglige forvaltningsansvaret for protokoll- og dokumentarkivet etter Glomma fellesfløtingsforening. Fotomaterialet etter organisasjonen ble overlatt til Norsk Skogbruksmuseum da fløtinga opphørte. Det besto av 72 album, samt en del «løse» kopier og negativer. OT Ljøstad reproduserte mange av motivene ved hjelp av mellomformatkamera med negativ svart-hvitt-film. Materialet ble også enkelt registrert, i første omgang med stikkord (ofte stedsnavn og opptaksdatoer) som var skrevet inn i albumene. Skanning og fyldigere registrering tas innimellom andre oppgaver, og ettersom samlinga er stor, vil det ta lang tid før dette arbeidet er fullført. Norsk Skogbruksmuseum publiserte i 1998 Øivind Vestheims bok «Fløtning gjennom århundrer» hvor mye av materialet fra «Prosjekt Glomma» og fotografier fra Glomma fellesfløtingsforenings arkiv ble presentert.
Other informationJohs. Johannesen ble født i Oslo 16. mai 1877. Han tok artium i 1895, og tre år seinere ble han uteksaminert som bygningsingeniør fra Kristiania tekniske skole. Deretter var han ansatt ved Gleim og Eyde i Lübeck, seinere ved Eydes ingeniørkontor i Kristiania. I perioden 1900-01 studerte han ved den tekniske høgskolen i Dresden. I 1902 ble han fløtingsinspektør i Glomma-vassdraget, og fire år seinere ble han utnevnt til direktør i Christiania Tømmerdirektion, seinere kalt Glomma Fellesfløtingsforening. Denne stillingen hadde han fram til våren 1948, da han nådde aldersgrensen. Johannesen var ofte medlem av ulike tekniske kommisjoner, både i og utenfor fløtingsvesenet. Han skal blant annet ha høstet anerkjennelse for den innsatsen han gjorde i grenseforhandlinger med Russland. Johannesen var medlem av hovedstyret i Norsk Ingeniørforening fra 1925 til 1933, og i de tre siste åra av denne perioden var han styreleder med tittelen "president". Johs. Johannesen var æresmedlem i Finlan
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».