Res. av 16. oktober 1909 om fællesfløtningsregler for Gudbrandsdalslaagen, Kristians amt
Nedenstaaende i møte den 20. januar 1909 vedtagne utkast til fællesfløtningsregler for Gud ...
Res. av 16. oktober 1909 om fællesfløtningsregler for Gudbrandsdalslaagen, Kristians amt
Nedenstaaende i møte den 20. januar 1909 vedtagne utkast til fællesfløtningsregler for Gudbrandsdalslaagen, Kristians amt, med den i ordinær generalforsamling den 27. februar 1909 besluttede forandring, approberes i medhold av lov angaaende vasdragenes benyttelse m.v. av 1. juli 1887 § 59 som gjældende indtil videre:
§ 1.
Foreningens formaal er, at fløtningen av trævirke i Gudbrandsdalslaagen fra Otta til Lillehammer lense skal foregaa fælles under et fælles styre og ved forbedringer av vasdraget at gjøre dette mer sikkert for en hurtig og sikker fremfløtning av virket.
§ 2.
Foreningen ledes av et styre paa 5 medlemmer med et lignende antal suppleanter. Funktionstiden er 4 aar, dog saaledes, at efter 2 aar uttræder ved lodtrækning 2 medlemmer og senere efter tur. Den kan gjenvælges, men ogsaa frasi sig gjenvalg for saa lang tid, som de har fungert.
Styret vælger hvert aar inden sin midte en formand og en næstformand.
§ 3.
Hvert aar – senest i mars maaned – avholdes ordinær generalforsamling. Ekstra-ordinær general-forsamling avholdes, naar styret finder det fornødent. Styret fastsætter tiden og stedet for generalforsamlingens avholdelse, og sker indkaldelsen til disse med mindst 14dages varsel ved bekjendtgjørelse i Lillehammer-aviserne.
Paa den ordinære generalforsamling fremlægger styret beretning og revidert regnskap saavel vedkommende fløtningen som elvekassen for sidst forløpne aar – samt forslag til ordning av aarets fløtning og de forbedringer, der ansees paakrævet i vasdraget. Derhos foretages valg paa medlemmer av styret med et lignende antal suppleanter og 2 revisorer.
Forslag om forandring i lovene ma være indkommet til styret inden 1 maaned før indkaldelsen til den generalforsamling, hvorpaa saken skal behandles.
I generalforsamlinger avgjøres almindelige saker med simpel stemmeflerhet, idet hvert foreningsmedlem har 1 stemme. Fraværende stemmeberettiget kan utøve stemmeret ved fuldmagt til et andet medlem, dog kan ingen avgir mer end 3 stemmer. Ved stemmelikhet er formandens stemme den avgjørende.
§ 4.
Styret har efter generalforsamlingens beslutning at besørge fløtningen og forbedringsarbeidet i vasdraget utført paa bedste og billigste maate og i det hele ivareta foreningens tarv.
Foruten almindelig skyssgodtgjørelse oppebærer styrets medlemmer en kostgodtgjørelse av 4 kr. pr. dag, de anvender til reiser, møter, tilsyn og øvrige tjenester i foreningens anliggender. Styrets medlemmer, der bor utenfor fløtningsdistriktet, erholder kun skyss- og kostgodtgjørelse for den tid, de opholder sig inden fløtnigsdistriktet vedkommende foreningens anliggender.
Styret antar en regnskapsfører, der tillike er kasserer og sekretær, og bestemmer hans løn, der medregnes i fløtningsutgifterne.
Der føres særskilt regnskap for fløtningen og forbedringer av vasdraget og saaledes, at hver rode faar sin særskilte konto.
Likeledes kan styret anta en fløtningshusbond, der har at føre det specielle tilsyn med fløtningen og elveforbedringsarbeiderne. Hans løn utredes av elvekassen og bestemmes av styret.
§ 5.
Vasdraget inddeles i følgende roder:
1ste rode fra Lillehammer lense til Brunlaug bro.
2den rode fra og med Brunlaug bro til Jevnefjordens utløp.
3dje rode fra Jevnefjordens utløp til gaarden Baadstøen.
4de rode fra gaarden Baadstøen til gaarden Spekhus.
5te rode fra gaarden Spekhus til og med Tromsas utløp.
6te rode fra Tromsa elv til Vaalas utløp.
7de rode fra Vaala elv til Fryas utløp.
8de rode fra Frya elv til Harpefos.
9de rode fra og med Harpefos til Vinstras utløp.
10de rode fra Vinstra elv til Veikleaaen.
11te rode fra Veikleaaen til og med Sjoas utløp.
12te fra Sjoa elv til Otta.
Med generalforsamlingens beslutning kan fællesfløtningen utstrækkes til at omfatte hele eller dele av Laagens vasdrag ovenfor Otta, Otta elv og likesaa Laagens bielver eller enkelte av disse.
§ 6.
Fløtningsomkostningerne utregnes og fordeles rodevis efter det av den ordinære generalforsam-ling for hvert aar bestemte forhold.
Længere tømmer end 14 alens (8,79 m.) eller andet trævirke, der medfører uforholdsmæssige vanskeligheter for fløtningen, maa ikke uten styrets samtykke medtages.
Saafremt lasten ikke er slaat ut i elven til en av styret eller av fløtningshusbonden fastsat tid, har man ret til at la samme utslaa for vedkommendes regning.
§ 7.
Til vasdragets forbedring og vedlikeholdelse, renter og avdrag av elvekassens gjæld m. v. samt administrationsutgifter erlægges til foreningens elvekasse en avgift pr. tylvt tømmer eller favn kub, der fremfløtes i og fra roden, beregnet efter det av den ordinære generalforsamling ifølge § 6 bestemte dimensionsforhold saaledes for:
Den ordinære generalforsamling kan bestemme nedsættelse, forhøielse eller sløifning av elveavgiften eller bestemme en anden fordeling, og maa i tilfælde forslag være indkommet og bekjendtgjort paa den i § 3 bestemte maate.
§ 8.
Enhver eier av trævirke har inden 1. mai at meddele regnskapsføreren en opgave over kvantum og dimensioner av det trævirke, han fra hver rode skal ha med i aarets fløtning. For det, der merkes efter 1. mai, indsendes opgave senest inden 8 dage efter utført mekning.
Om forlanges har trævirkets eier inden 1. mai at indbetale i forhold til partiets størrelse et av bestyrelsen fastsat beløp til utredning av fløtningsomkostningerne.
Undlates nævnte opgave eller indbetaling uten grund, bortfalder for vedkommende eier enhver moderation for smaa dimensioner. Urigtig opgave, der foranlediger skade for fællesfløtningen, har den samme følge for eieren som undlatelse av at meddele opgave. Bortfaldt moderation tilfalder elvekassen.
§ 9.
Saasnart fløtningen er tilendebragt, har regnskabsføreren at avlægge regnskap over de medgåtte oplysninger, fordele disse og avgjøre mellemværende med hver enkelt eier.
Betaler en eier ikke paa opfordring de paa ham faldende utgifter for fløtning og elveforbedring, er styret berettiget til ved Lillehammer lense paa eierens gevinst eller forlis at tilbakeholde hans virke, der hefter for hele gjeldsbeløpet + 5 % renter og til – efter forløp av 2 maaneder – efter første paakrav uten indkaldelse til forlikskommissionen, uten lovmaal og dom, men efter forutgaaende underretning til debitor overensstemmede med lov om pant og tinglæsning av 12. oktober 1857 % 2, at sælge virket ved offentlig auktion til dækkelse av gjeldsbeløpet med alle paa grund av manglende betaling paaløpende omkostninger.
SubjectSoppemaskin (moseapparat) ved Lillehammer lense. Denne lensa lå ved Gudbrandsdalslågens utløp i nordenden av Mjøsa. Her ble tømmer som skulle til tømmerkjøpende bedrifter på Lillehammer (Lillehammer Dampsag og Høvleri og Mesna Kartonfabrik) sortert unna, mens det virket som skulle slepes over Mjøsa og deretter fløtes videre utover Mjøsa og nedover i Glommavassdraget ble «soppet» eller buntet. Dette ble gjort ved stokkene ble ledet inn i et basseng mellom to parallelle flåteganger på pongtongunderlag. I den ytre enden av dette bassenget var det ei faststående bru med nedfelte stålbein. Høyere oppe var det også ei bru. Denne hadde i utgangspunktet oppslåtte bein, slik at tømmeret kunne flyte uhindret inn i bassenget. Når tømmermengden syntes å være høvelig for «ei soppe» (en bunt) ble beina på den bevegelige brua senket, og denne brua ble trukket – på skinnelegemer på pongtongbruene – ved hjelp av en vinsj, mot den faststående brua. På denne måten ble tømmeret presset sammen. Når det er gjort knyttes det en eller flere vaiere rundt de sammenpressete stokkene. Slepebåtene på Mjøsa kunne trekke 220 slike «sopper» (70 000- 80 000 tømmerstokker) i hvert slep. Da dette fotografiet ble tatt sto det fire karer på brua på soppemaskinen, som ble levert av Hamar Jernstøperi, men montert på Vingnes i 1909.
Title«Lillehammer lense. Soppemaskin.» (Innskrift på albumark med opplimt kopi av fotografiet.)Fotografs tittel
Dette fotografiet er fra et av fotoalbumene etter forstmannen Knud Maartmann. Maartmanns datter, Live Maartmann, overlot fire slike album til Norsk Skogmuseum sommeren 2013 med beskjed om at museet kunne få kopiere motiver de fant relevante for sin virksomhet. Originalbildene skulle etter hvert tilbakeleveres deponenten i samme stand som museet mottok dem. Ettersom museets fotografstilling var ubesatt på det tidspunktet albumene ble overlevert, presiserte man at skanning av bildene ville kunne ta noe tid.
Knud Geelmuyden Fleisher Maartmann var født i Oslo i 1921, men vokste opp på Gjøvik, hvor han tok artium i 1939. Deretter tok han handelsskoleeksamen, før han begynte på skogbruksavdelingen ved Storhove landbruksskole i Fåberg, hvor han var elev i 1941-1942. Etter dette fulgte arbeidstjenesten («AT») som var obligatorisk for norske menn i vernepliktig alder fra og med 1941. Med denne formen for førstegangstjeneste tilbakelagt tok unge Maartmann ymse oppdrag i det som skulle bli hans framtidige fagområde - skogbruket. Han var blant annet skogsbestyrer for Mustad-skogene i Vardal en periode. Høsten 1945 ble han tatt opp som student ved skogbruksavdelingen på Norges Landbrukshøgskole, hvor han tok avsluttende eksamen tre år seinere. Så var han assistent hos statskonsulenten i skoggrøfting fram til 1952, deretter skogassistent i Romedal almenning ett år. I 1953 fikk han en skogassistentstilling i Veldre almenning, hvor han avanserte til allmenningsbestyrer. Fra 1965 var Maartmann samtidig driftsbestyrer i Pihlske Sameie, en tilstøtende stor skog- og utmarkseiendom som drives som et aksjeselskap med gardbrukere fra regionen som dominante aksjonærer. Maartmann var daglig leder for virksomheten i Veldre almenning og Pihlske sameie fram til han nådde pensjonalderen. I det skogfaglige miljøet markerte han seg spesielt som en forkjemper for grøfting av fuktig skogsmark. Mot slutten av sin karriere arbeidet han mye med dambyggingsprosjekter. Maartmann fortsatte å delta aktivt på skogfaglige konferanser også etter at han ble pensjonist, inntil helsa ble så dårlig at dette engasjementet måtte opphøre.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».