Fra ferskvannsbiologen Hartvig Huitfeldt-Kaas (1867-1941) forsøksfiske etter lågåsild (Coregonus albula) i Mjøsa i 1901. I boka «Mjøsens fisker og fiskerier» (1917) beskriver Huitf...

About the object

• IdentifierKAS.291
• Avbildet stedNorge Hedmark Hamar
• Specific subject termsLågåsild Lagesild Lagesildfiske Lågåsildfiske Fiske Innlandsfiske Ferskvannsfiske Garn
• Subject

  Fra ferskvannsbiologen Hartvig Huitfeldt-Kaas (1867-1941) forsøksfiske etter lågåsild (Coregonus albula) i Mjøsa i 1901. I boka «Mjøsens fisker og fiskerier» (1917) beskriver Huitfeldt-Kaas det besværlige forsøksfisket han satte i gang for å finne ut mer om lågåsidas biologi slik:

  «Da lagesilden i sin optræden i sommermaanederne er meget uberegnelig og fiskeriet efter den derfor er meget hasardiøst, fandt jeg det meget ønskelig at faa utført nogen fiskeforsøk efter denne fiskesort for om m,ulig at faa utredet nogen av de mystiske forhold ved dens optræden, idet jeg jeg haabet at resultaterne kunne bli til nytte for det praktiske fiske.

  Mit første forsøk gik ut paa at drive fangst paa de store masser lagesild som hyppig saaes gaa i stimer i overflaten. I den anledning satte jeg 8 almindelige lagesildbundgarn paa fløt ved at øke korkmængden, og i juli-august 1900 gjorde jeg saa en række forsøk med disse improviserte flytegarn, idet jeg bandt alle garnene sammen til en lænke som jeg saa fortøiet til at begynde med i den ene ende ved hjælp av en dræg paa de pladser, hvor lagesildstimene hyppigst var at se. Resultatet var meget daarlig. Kun 2 ganger fik jeg nogen faa lagesild, alle de øvrige gange ikke en eneste fisk. Dertil kom at dette fiske genertes i høi grad av strøm og vind. Enten slet hele garnlænken sig i vind og drev milevidt bort – jeg fik den dog altid igjen, men oftest i sørlig forfatning – eller strømmen trak den sammen i en næsten uløselig vase. At forankre den i begge ender viste sig næsten endnu værre, da presset av vind og strøm da gjerne blev saa sterkt at garnene blev revet tvers over. Jeg opga da dette flytegarnsfiske i overflaten som ganske uhensigtsmæssig.

  Aaret efter lod jeg saa forfærdige 5 meget dyre og lange flytegarn (3 m. dype og 50 m. lange) med almindelig lagesildmaskevidde, 17 mm., med meget tyk og solid over- og undertelne, saaat de kunde taale et meget stekt strømpres. Disse blev saa utsat som flytregarn enten i 1 eller oftest 2 garnlænker, forankret i begge ender og holdt oppe av en række træflærer fæstet med like lange liner til garnenes overtelne. Dybden som garnene udsattes i, var fra 7-60 meter, oftest dog i 10-20 meters dybde (regnet fra overtelnen til vandets overflate), hvilken sidste dybde saa nogenlunde svarte til almindelig dybde for lagesildbundgarn. Dette forsøg faldt betydelig bedre du end det første, men udbyttet var allikevel litet tilfredsstillende og meget mindre end man kunde forlange av almindelig lave bundgarn. Det meste jeg nogengang fik var 20 kg., og den næst beste fangst var 7 kg. lagesild, ofstest var det blot ½ - 1 ½ kg. i garnene og enkelte gange ikke en eneste fisk. Rigtignok maatte jeg esksperimentere paa ganske ubenyttede fangstplasser, allikevel maa dog udnyttet siges at være høist utilfredsstillende. At det ikke var fangstpladsens uheldige valg som medførte de ugunstige resultater, blev klart derav at fangstutbyttet som regel var uten sammenligning meget bedre de faa ganger vi satte garnene paa bunden ikke saa langt fra de samme fangstpladser.»

• Type Photograph