Fra laksetrappa i Forsjordfossen i Vefsna i Nordland. Dette fotografiet er tatt i motstrøms retning. Laksatrappa er sprengt ut i fjell på høyre side av fossen. Stedet ble valgt for...

«Indberetning om hvad der til Ferskvandsfiskeriernes Fremme er udført og om disses Tilstand i Aarene 1887-1890» forteller følgende om etableringa av laksetrappa ved Fossjordfossen …

«Vefsenelven er, som bekjendt, et af vort Lands betydeligere Vasdrag – ifølge Professor Brochs statistiske Aarbog det 10de i Rækken, regnet efter Nedslagsdistriktets Størrelse, der udgjør 5 100 km2, altsaa betydelig større end f. Ex. Nisserelven og Otteren. Før Trapperne anlagdes, kunde gaa op til Laxfossen, der er beliggende henved 30 km. fra Udløbet. Og selv saalangt formaaede kun en meget ringe Del af Laxen at gaa, idet Fiskens videre fremkomst i høi Grad hindredes ved Fosfjordfossen, der ligger omtrent 13 km. nedenfor Laxfossen, og oprindelig kun ved meget lave Vandstande var passabel for Laxen. Vistnok var der ved denne kun omtrent 3,5 m. høie Fos i Bygyndelsen af Sytti-Aarene for privat Regning anlagt en Laxetrappe; men denne lider af flere væsentlige Feil. Feil, der i meget høi Grad formindsker dens Effektivitet, ihvorvel det er sikkert nok, at enkelte Lax under lavere Vandstande gaa op ogsaa denne Vei. Men en endnu langt alvorligere Hindring frembyder Laxfossen, der har en samlet Faldhøide af ca. 16 m., hvoraf de nederste 10 m. meget bra, tildels lodret, medens den ovenfor liggende Del af Fossen er saa langstrakt, at Lax under lavere Vandstande antages at være istand til at passere dette Parti, ifald den først kunde komme på den nederste steile Del. Omtrent 10 km. ovenfor Laxfos ligger Fellingfossen, der har en Høide af ca. 4 m., og som rimeligvis under enkelte Vandstande vilde kunne passeres af Lax, men dog i ethvert Fald maa forudsees uden Laxetrappe at ville danne en meget betydelig Hindring for Opgangen. Ovenfor Fellingfossen er derimod paa en meget lang Strækning ingen Fos eller anden Hindring, der antages at ville kunne stanse Fiskens Gang, saa at den, naar de større Bielve medregnes, antagelig vilde faa en samlet tilgjængelig Elvestrækning af mere end halvandet Hundrede Kilometers Længde, hvilket er en længere Strækning, end Laxen gaar op i nogen anden norsk Elv, alene med Undtagelse af Tana-Elven.

Den for Stortinget i 1886 forelagte Plan gik ud paa Anlæg af Laxetrapper i Fosjordfossen og i Laxfossens nederste steile Parti. Da Terrænet ved Fosjordfossen paa Elvens høire Bred – hvor Trappen vil være forholdsvis meget godt beskyttet mod Beskadigelse og Opfyldning af det her i Elven gaaende Tømmer, hvilket derimod paa den modsatte Bred, hvor den gamle Trappe er anlagt, er yderst generende – er meget vanskeligt, saa at en sammenhængende Omgaaen af hele Fossen nødvendigvis maa medføre en Bekostning, der for en saa lav Fos synes uforholdsmæssig stor, blev jeg ved Planlæggelsen af Arbeidet staaende ved en Plan, ifølge hvilken Trappen bestod af to Afdelinger, forbudne ved en naturlig Kulp i Fossen; enhver af disse Afdelinger bestod af en udsprængt Kulp af henved 4 m.s Længde og lidt over 5 m.s Bredde samt to udminerede Render af ca. 3 m.s Længde og ved 1 Meters Bredde. For at hindre, at Laxen, efterat være kommen op i den nævnte naturlige Kulp i Fossen, af Vandstykket kastes udover Fossens nederste Afsats, var der projekteret en liden, ganske lav Dam, der i nogen Grad skulde isolere denne Kulp fra Fossen. I Laxdossen gik Planen ud paa Udminering af en Trappe paa Elvens vestre Bred, bestaaende af 12 Kulper, forbundne ved smale Render. Kulpernes Længde og Bredde var henholdsvis 4 og 3 m., og i Niveauforskjellen mellem hver Kulp omtrent 0,8 m. Trappens samlede Længde var 87 m.; derhos skulde den ifølge Planen forsynes med et Bi-Indtag, der var beregnet paa at føre en forholdsvis stor Vandmasse ind i Trappens nederste Del, hvorved Udløbet bliver mere egnet til at tiltræklke sig Laxens Opmærksomhed. Begge Trapper har sit Udløb umiddelbart ved Siden af Fossens Fod eller i Kanten af denne. Trappernes Kostende var at Kanalvæsenets Ingeniører beregnet til henholdsvis Kr. 500,00 og Kr. 4 500,00, tilsammen Kr. 5 000,00. Heraf bevilgede Stortinget i 1886 en Trediedel, medens Resten tilveiebragtes af de interesserede Grundeiere, hvoriblandt det engelske Interessentskab «The North of Europe Land Comp. Lim.», der eier meget betydelige Strækninger ved Vasdragets øvre Dele, navnlig saagodtsom hele Hatfjelddalens Præstegjæld.

Arbeiderne paabegyndtes Vinteren 1886-87 under Overbestyrelse af daværende Amtsingeniør i Nordland, nu Kaptein Fr. Aubert, der med opofrende Velvilje og stor Interesse ogsaa har bistaaet ved Spørgsmaal om senere Ændringer i og Tillæg til den oprindelige Plan for Anlæggene. Trods meget ugunstige Veirforhold en stor Del af Vinteren – Storm, Regn og som Følge deraf høi Vandstand – lykkedes det dog at fuldføre den største Del af Arbeiderne, i det Væsentlige – om end med mindre Modifikationer – overensstemmende med Planen. Enkelte Dele af Arbeidet, hvis Udførelse krævede meget lav Vandstand, maatte dog henstaa ufuldførte. Særlig blev der i den øvre Afdeling i Trappen ved Fosjordfossen ikke udmineret saa meget som ifølge Planen forudsat, ligesom det heller ikke lykkedes at faa anbragt den ovenfør nævnte lille Dam der skulde bidrage til at isolere den naturlige Kulp, som dannede Foreningsbaandet mellem denne Trappes to Afdelinger.

Skjønt der saaledes henstod ufuldført væsentlige Led i Planen for Fosjordtrappen, syntes det dog at fremgaa af de Indsigelser, der gjordes Sommeren 1887, at Trappen efter denne Plan ikke vilde komme til at blive saa effektiv, som det maatte ansees nødvendigt for den nederste Laxetrappe i et saa langt og stort Vasdrag. Sterke Tvil opstod ogsaa om, hvorvidt det senere vilde lykkes at faa den omhandlede Dam anbragt saaledes, at den vilde blive tilstrækkelig stabil, ligesom det i Sommerens Løb viste sig, at Trappens Indtag var i noget høiere Grad ens paaregnet udsat for at blive belemret af Tømmerflødningen. Under disse Omstændigheder fandtes det nødvendigt at bestemme sig for Udførelsen af det langt større Arbeide at omgaa Fossen ved en i hele sin Længde sammenhængende Trappe, der imidlertid i sin nedre Del falder sammen med den nedre Afdeling af den oprindelige Plan. Det nye Anlæg blev derefter udført i de to paafølgende Vintre 1887-88 og 1888-89; og i Sommeren 1889, samt endmere efterat der i Vinteren 1889-90 var bleven foretaget et Par ganske ubetydelige afsluttende Arbeider, har det vist sig, at dette Anlæg nu er fuldkommen effektivt. I 1889 iagttoges saaledes Laxen ovenfor Fossen under en betydelig høiere Vandstand og paa en tidligere Dato, end den før er observeret deroppe, nemlig 20de Juni, og da Englændernes Fiskertid ifølge Kontrakten ophørte og Fiskeri-Eierne selv indtraadte i Retten til at fiske (omkring 10de August), var der, saavidt man kunde skjønne, yderst lidet Lax igjen under Fosjordfossen, hvor den ellers ved dette Tidspunkt pleier at staa i en stor Mængde. Den saaes heller ikke i denne Sommer, saaledes som hvert Aar tidligere, at springe imod Fossen, hvad der ligeledes er et stærkt Vidnesbyrd i Laxetrappernes Favør. I 1890 saaes en hel Del Lax ovenfor Trappen allerede den 16de Juni, da Elven endnu var meget stor. (Vandstanden i Kulperne opgives da at have at have været 1,25 m.). Det kan her tilføies at, efterat det nu har vist sig at Lax i Mængde passerer Trappen temmelig tidlig paa Sommeren, blev Strækningen mellem Fosjordfossen og Laxfossen – der før var værdiløs som Sportselv – i 1891 bortforpagtet paa en Aarrække til en engelsk Sportsfisker for en aarlig Afgift af, saavidt vides, omkring Kr. 1 800,00, en Indtægt der altsaa helt og holdent kan siges at være skabt ved Laxetrappen i Fosjordfossen.

I sin nuværende endelige Skikkelse bestaar denne Trappe af 4 Kulper af ca. 3,75 m. Længde og 3 m. Bredde, forbundne med Render af ca. 3 m. Længde og 1 m. Bredde, hvortil kommer Udløbs- og Indløbsrende. Bunden af hver Kulp ligger omtrent 0,6 m. dybere end Bunden af den øverste Del af den fra samme førende Udløbsrende. For at opnaa den størst mulige Beskyttelse mod Tømmerflødningen og i nogen, om end ringere, Grad tillige for i Flom at undgaa en altfor stor Vandmasse i Trappen er dens Indløbsrende ikke aaben som det øvrige, men bestaar af en kort Tunnel, der har en Høide af henved 1,5 m. og en Bredde af lidt over 1 m., altsaa et Tversnit af omtrent 1,5 m3. Indgangen til denne er beskyttet ved en Tømmerskjerm, hvis overkant ligger omtrent 0,35 m. høiere end Tunnelaabningens Tag, og under hvilken Vandet i almindelig Vandstand passerer ind, medens det under noget høiere Vandstande ogsaa gaar over samme. Under større Flom stiger Vandet endog over Fjeldet, der danner Tunnelens Tag, og hvis øvre Kam ligger 3 á 4 m. over Bunden af øverste Kulp. Naar Elven er stor, fører Trappen saaledes en meget betydelig Vandmasse; men selv naar Vanddybden i Kulperne er 2,5 m., er Trappen endnu effektiv og sandsynligvis under endnu høiere Vandstand. Kulperne er placerede saaledes, at Hovedstrømmen i Trappen gaar i store Slyngninger, idet den afvexlende følger Kulpenes høire og venstre Side. Som Følge heraf bliver den Veilængde, som Vandet i Trappen har at passere, omtrent 35 m., og da den samlede Faldhøide, som før er bemerket, er 3,5 m., bliver den relative Stigning i Trappen omtrent 1 paa 10. Niveauforskjellen mellem hver Kulp er omtrent 0,7 m. Da Fjeldet viste sig at være særdeles vanskeligt at mirere, blev der allerede paa den oprindelige Plan – uagtet Arbeide paa denne ikke blev gandske helt udført – en Overskridelse af 50 pCt., idet der til de udførte Arbeider medgik Kr. 750,00. Den nye Plan medførte en yderligere Udgift af ca. Kr. 2 000,00, saa at der i det Hele er medgaaet til Farbargjørelse af Fosjordfossen ikke mindre end ca. Kr. 2 750,00. Dette for en saa lav Fos paafaldende store Omkostningsbeløb er en Følge af den særdeles vanskelige Terrænforholde, idet Kulperne maatte nedmineres lige indtil 7 m. i Fjeld, der var meget besværligt at sprænge.

Den ovenfor nævnte Tunnel ved Trappens øvre Ende har iøvrigt givet Anledning til en for Laxetrapanlæg og lignende Arbeider interessant Iagttagelse. Som forklaret i mit Skrift om Laxetrapper, Pag. 12-13, synes Laxens Evne til at passere ialfald mindre Luge-Aabninger under nogenlunde sterkt Vandtryk at være paafaldende liden i Forhold til den Bevægelsesmulighed, som den under gunstige Forhold til den Bevægelseshurtighed, som den under gunstige Forhold kan udvikle. Da den nye Trappe i Fosjordfossen skulde anlægges, ytredes der af Flere inden Distriktet sterk Frygt for, at denne, ifald Tunnelaabingen gjordes nogenlunde stor (eller saameget mere, om Tunnelen helt bortsprængtes), under høiere Vandstande vilde komme til at føre altfor stor Vandmasse, og at som Følge deraf Strømmen i Trappen vilde bive saa sterk, at Laxen ikke vilde være istand til at passere samme, hvorfor man mente, at Tunnelaabningen i ethvert Fald ikke burde gives et større Tversnit end 0,75 m2 (altsaa Halvdelen af det nuværende). Med en saa liden Tunnelaabning var det imidlertid let at forudse, at Niveauforskjellen i Vandhøide ovenfor og umiddelbart nedenfor Tunnelen selv under moderate Flomme vilde blive betydelig og navnlig ofte komme til at overstige 1 a 1,25 m., i hvilket Tilfælde jeg i Henhold til de i mit ovennævnte Skrift fremholdte Erfaringer betvilede, at Laxen vilde formaa at forcere Passagen gjennem Tunnelen. Da det imidlertid selvfølgelig vilde være yderst let senere at forøge Tunnelaabningen i den Grad, som maatte vise sig fornøden, og da enhver yderligere Oplysning angaaende Spørgsmaalet om Laxens Evne til at passere Luge-Aabninger under høiere Vandtryk er af megen Interesse, fandt jeg at burde give efter for den inden Distriktet raadende Opinion og samtykkede i, at Tunnelaabningen foreløpig kun gaves en Høide af 0,75 m. og en Bredde af 1 m., altsaa (- da Aabningen ikke vel kunde gives en fuldkommen rektangulær form -) et Tversnit af henved 0,75 m2, idet jeg dog forbeholdt Adgang til senere at paabyde en Forøgelse af Tunnelaabningen, ifald det skulde vise sig; at Laxen under høiere Vandstande ikke formaaede at passere Tunnelsen.

I Henhold hertil blev Tunnelen i Vinteren 1887-88 udsprængt med en Bredde af 1 m. og en Høide af 0,75 m. og Trappen iøvrigt gjort fuldstændig. Sommeren 1888 saaes en Mængde Lax i Trappen, og det er sikkert, at flere af disse passerede Tunnelen. Men der foreligger ialfald intet Vidnesbyrd om, at dette fandt Sted under større Niveauforskjel ovenfor og nedenfor Tunnelen end omkring en halv Meter, og Antallet af de i Aarets Løb opgaaede Fiske synes at maatte have været meget lidet, da der ifølge Meddelelse fra Lensmanden ikke vides at være bleven opfisket mere end 4 Stk. smaa Lax ovenfor Fossen. Under nogenlunde høie Vandstande, naar Niveauforskjellen gik op til omkring 1,25 m. og derover, og formentlig ogsaa ved noget lavere Vandstand, iagttoges ofte Lax i Trappen; der øiensynlig var ganske udmattet, idet den jevnlig saaes drivende nedover med Strømmen. Under et kort Besøg ved Trappen den 17de Juli havde jeg selv Anledning til at iagttage dette. Niveauforskjellen var da omtrent 1,25 m. Jeg har ingen Tvivl om, at disse Iagttagelser maa tydes som Vidnesbyrd om, at Laxen ikke formaaede at passere Tunnelen, naar Niveauforskjellen ovenfor og nedenfor denne var saa stor som omkring 1,25 m. (maaske ogsaa om den er noget mindre). Der kunde nemlig ikke skjønnes at være nogetsomhelst andet Punkt i Trappen, der skulde kunne berede Laxen nogen nævneværdig Vanskelighed. Denne Opfatning deltes ogsaa af Fiskeri-Assistent Baade, som ledsagede mig ved den nævnte Anledning.

Efter den saaledes vundne Erfaring beordrede jeg Tunnelens Aabning udvidet omtrent til det dobbelte (ɔ: dens nuværende Størrelse), hvilket blev udført Vinteren 1888-89 i Forbindelse med et Par ganske ubetydelige Korrektioner paa et Par Punkter i Trappen for yderligere at forbedre Strømforholdene i samme. Paa Grund af den langt større Vandmasse, som nu slipper ind gjennem Tunnelaabningen, vil Niveauforskjellen paa begge Sider af denne ikke mere kunne blive paa langt nær saa stor som tidligere. Og herved er Trappen, som ovenfor bemerket, bleven fuldkommen effektiv.»

Collapse text