Grong Grubers direksjon forlater sammen med fylkesmann Guldahl Gjersviken efter befaring.

«St. prp. nr. 111 (1918)
Om bevilgning av indtil kr. 10 593 000,00 til kjøp av aktier i A/S Grong Gruber.
Handelsdepartementets indstilling av 14de mai 1918, som er bidfaldt ved kongelig resolution av samme dag.
(Foredraget av statsraad Friis Peterssen).

Ved kgl. resolution av 3dje juni 1913 gaves A/S Grong Gruber koncession paa endel kobberholdig svovlkisforekomster, hvorav de væsentligste var den ved Gjersviken og den ved Joma.
Koncessionen gaves for et tidsrum av 50 aar fra koncessionsresolutionens datum. Der fastsattes en avgift for de 10 første aar av 10 øre pr. ton kis eller malm, som udskibes eller forsendes med jernbane eller som forædles eller nyttiggjøres indenlands.

Selskapet forpligtedes til efter nærmere fastsatte regler at anvende en vis mængde av sin produktion til indenlandske kjøpere; se herom koncessionsbetingelsenes post 11.

Blandt de øvrige koncessionsbetingelser kan nævnes en bestemmelse om, at av selskapets bestyrelse, som skal ha sit sæte her i landet, skal flertallet til enhver tid bestaa av norske statsborgere. (Om koncessionen se nærmere i «Fortegnelse over meddelte Bergverkskoncessioner 1903-1913», side 302 flg., bilag til st. prp. nr. 1 for 1914, hovedp. VIII, kap. 2.)

Den største del av sekskapets aktiekapital er paa utenlandske hænder. Over de norske aktier disponerer Det norske Aktieselskap for Elektronisk Industri.

Selskapets aktiekapital er kr. 6 480 000,00 fordelt paa 36 000 aktier, hver paa kr. 180,00. Av aktiretne er 26 000 preferanceaktier og 10 000 ordinære aktier.

Fra Det Norske Aktieselskap for Elektrokemisk Industri indkom til regjeringen en skrivelse av 3die juli 1916, hvori der gjordes henvendelse om den norske stats medvirken til, at de utenlandske aktier blev overført paa norske hænder – enten paa den maate, at staten ydet Det norske Aktieselskap for Elektrokemisk Industri et laan eller garanti til overtagelse av de utenlandske aktier, eller ved at staten selv overtok de utenlandske aktier eller samtlige aktier i A/S Grong Gruber.

Til behandling av dette spørsmaal nedsatte Socialdepartementet, hvorunder bergverkssakerne dengang hørte, under 19de august 1916 en komité bestaaende av:

1. Professor Amund Helland som formand.
2. Amtmand A. Berge
3. Disponent J. Throne-Holst
4. Ekspeditionschef i Arbeidsdepartementet Bernh. Andersen
5. Storthingsmand Tore Aaen

Efter at ha drøftet saken og foretat en reise til Grong og paa denne reise befaret de omhandlede malmfelter, avgav komitéen under 21de September 1916 en indstilling.

Komiteen var enstemmig kommet til det resultat, at staten bør svøke at de de omhandlede malmforekomster over paa norske hænder.
Den paapeker, at malmfelterne ligger ikke saa langt fra grænsen og ved et vasdrag som har avløp til Sverige og uttaler, at naar der i grænselandskaperne i Grong efterhaanden vil reise sig en liten bergstad, bør virksomheten faa sit tyngdepunkt paa norsk side.
Komiteen henleder opmerksomheten paa, at de største svovlkisgruber her i landet for den overveiende del er paa utenlandske hænder, For et raaprodukt av saa stor betydning som svovlkis anser komiteen dette forhold for uheldig i national og økonomisk henseende, hvorfor den finder det berettiget at staten i dette tilfælde søker at sikre de nationale interesser. Økonomisk antar den at dette kan ske uten risiko av større betydning for staten.

Komiteens flertal, Helland, Andersen og Aaen, mente at staten, som den mest effekrive løsning, ved kjøp burde søke at bli eneeier av det hele felt, til hvilket forslag komiteens medlemmer Berge og Throne-Holsr sluttet sig subsidiært, idet de principalt mente, at malmforekomsterne burde erhverves av et privat norsk aktieselskap.
Da det under de videre forhandlinger høsten 1916 imidlertid viste sig uvillighet fra de utenlandske eiere til at sælge sine aktier, blev saken stillet i bero.

Under 17de januar 1918 meddelte Det norske Aktieselskap for Elektrokemisk Industri regjeringen, at der var dannet et norsk konsortium til hjemkjøp av aktierne i A/S Grong Gruber og til orientering i anledning av det paatænkte kjøp overraktes en fremstilling av saken, hvori følgende anførtes:

A/S Grong grubers aktiekapital utgjøres av:
26 000 preferanceaktier à 180,00, fuldt indbetalt = kr. 4 680 000,00
10 000 ordinære aktier à kr. 180,00, fuldt indbetalt = kr. 1 800 000,00
kr. 6 480 000,00

Av aktiekapitalen er kr. 4 330 000,00 kontant indbetalt, og herav er ca. kr. 2 000 000,00 anvendt til undersøkelsesarbeider og anlæg. Resten av kapitalen er medgaat til erhvervelse av gruberne, eiendomme, vandfald etc.

Av de ovennævnte aktier eies 24 000 preferanceaktier og 4 000 ordinære aktier av franskmænd, mens 2 000 preferanceaktier og 6 000 ordinære aktier eies av Elektrokemisk.

Elektrokemisk og den franske gruppe har hver for sig kontraktmæssig ret til at overta salget av ½ av den utvundne produktion paa herfor fastlagte betingelser.

I henhold til utførlige beregninger og rapporter fra de herrer sølvverksdirektør Münster og direktør Joh. Normann er de hid indtil konstaterte kismængder ca. 16-18 millioner tonsf. Kisen er dels ren svovlkis med meget lav kobbergehalt, dels svovlkis med ca. 2-2.5 pct. kobber og dels kobberkis med ca. 3-4 pct. kobber.

Allerde med de ovennævnte hittil konstaterte kiskvanta er Grong-gruberne en av de allerstørste kjendte kisgruber i Europa utenfor Spanien og Portugal. Desuten kan man yderligere ta i betragtning, at Grong-gruberne kun har været gjenstand for undersøkelse i en forholdsvis kortere tid, saa at man for hovedgruppens vedkommende (Joma) ikke har rukket længer ned end til 200 à 250 meters dyp, mens man i de fleste andre kjendte gruber har drevet undersøkelsesarbeider i en lang aarrække og ned til betydelig større dybder. De sakkyndige uttaler derfor, at det er al sandsynlighet for, at Joma vil vise sig at indeholde betragtelig mere malm end der hittil er paavist i denne grube, nemlig ca. 16 millioner ton.

Til orientering for værdsættelsen av disse malmkvanta kan tjene den oplysning, at A/B Sulitjelmas Grubefelter vistnok ikke paa noget tidspunkt har kunnet opvise mere end indtil 2 500 000 ton opfaret malm. I dette øieblik angir Sulitjelma selv det opfarede malmkvantum til ca. 1 ½ million ton. Selve grubefelterne ved Sulitjelma, altsaa eksklusive stollanlæg, maskinel indredning etc., er i selskapets regnskap bokført med kr. 6 000 000,00.

Ifølge beregninger fra Grongselskapets egne eksperter vil produktionen fra Gjersvik og Joma uten vanskelighet i teknisk henseende kunne sættes til 6-700 000 ton pr. aar med en varighet av mere end 25 aar. Til sammenligning kan anføres, at Norges samlede kisproduktion før krigen utgjorde ca. 500 000 ton. Orklas kisproduktion utgjorde paa samme tid ca. 150 000 og Sulitjelmas kisproduktion ca. 140 000 ton.

Som bekjendt eies A/B Sulitjelma helt og holdent av svenske aktionærer, og for Orklas vedkommende er forholdet det, at aktiemajoriteten og ledelsen sitter paa svænske hender. Forholdet er altsaa det, at samtlige av de store kobber og svovlkis-gruber i Norge for øieblikket eies og dirigeres av utlændinger. Allerede i lang tid har man her i landet været opmerksom paa dette forhold og de uheldige konsekvenser herav, men specielt i de sidste aar under krigen har man faat klare beviser for hvilken betydning denne industrigren har utadtil og hvilken betydning det har at faa disse industrier over paa egne hænder.

Det vil derfor uten tvil være av den største betydning i national henseende at skaffe sig disposition over Grong-gruberne, der sikkerlig i fremtiden vil komme til at bli en av de største faktorer paa dette omraade ikke alene inden vort land, men paa hele verdensmarkedet …»

Collapse text