Vollan i Susendalen - hvit linje i skoglien grense mellem Svenskvoll stats- og privatskog"

Her følger avskrifter av en del dokumenter som gjenspeiler eierskifter til Vollan og mange andre gardsbruk på Helgeland, som på andre halvdel av 1800-tallet var leilendingsgods med engelske eiere, som særlig satset på tømmer og trelast som inntektskilder. Eiendommene ble overtatt av den norske stat i 1900, en handelstransaksjon som skjedde i ly av kongelig resolusjon av 2. desember 1899. Ingen av dokumentavskriftene nedenfor er korrekturleste mot originaldokumentene:

Dokumenter læste ved Extrathing den 1" April 1865:

No 1 Skjøde
No 103 C. R. 800 Spdr. 1865
Undertegnede Fredrik Holst vitterliggjør at have solgt, ligesom jeg herved sælger, skjøtter og overdrager, til William Frost, Alexander Prince, Stephen Edward Comyn, Joseph Rodney og Thomas Collis, mine Eiendomme i Vefsens Rydninger kaldet, nemlig:
I Hemnes Thinglag Gaarden Skogsmoen, Matr. No. Gl. 173, nyt 155, af Skyld 3 Ort 9 Skl.
I Vefsn Thinglag:
A.
1. Bjørnaavolden, Matr. No. 12/49 af Skyld ……………………. ……. " 1 3
2. Qvandalen, Matr. No. 15/52 af Skyld …………………………….. …. " 1 10
3. Høstreisdalen, vestre, Matr. No. 43/80 af Skyld ………….. ……. " 1 17
4. Høstreisdalen, østre, Matr. No. 44/81 af Skyld ……….. ……. …. " " 14
5. Bogfjeldmoen, Matr. No. 48/85a & 85b ………….. …….. …………. " 3 8
6. Svenningdal, øvre, Matr. No. 49/86a & 86b af Skyld ….. …….. " 3 8
7. Hjortskarmo, nedre, Matr. No. 50/97a & 87b af Skyld ….. ….. " 2 6
8. Kavatsdalen, Matr. No. 51/88 af Skyld …………. ……….. …………. " " 7
9. Kappskarmo, Matr. No. 52/89 af Skyld …………………….. ……….. " 1 3
10. Hjortskarmo, øvre, Matr. No. 53/90a & 90b ……………….. …….. " 1 16
11. Holmvatsdal, Matr. No. 54/L. No. 91a og 91b ……….. ………….. " " 14
12. Bogfjelddal, Matr. No. 55/92 af Skyld ……………….. ………………. " " 21
13. Fiplingdal, Matr. No. 56/93 af Skyld …………………….. ……………. " 1 3
14. Hatfjelddal, Matr. No. 57/LNo 94a og 94b af Skyld …….. …….. 1 1 18
15. Rudesaasen, Matr. No. 58/95 af Skyld …………………. ……….. ….. " " 14
16. Rytsvatsholmen, Matr. No. 59/96 af Skyld …………….. ………….. " 3 9
17. Grubben, Matr. No. 60/94 af Skyld ………………………….. ………… " 1 17
18. Krutaaen, Matr. No. 61/LNo 98a og 98b og c af Skyld ….. ……. " 4 12
19. Warntræsken søndre, Matr. No. 62/99 af Skyld …………….. ….. " " 21
20. Warnvatne, Matr. No. 63/100 af Skyld …………………………….. … " " 14
21. Warntræsken nordre, Matr. No. 64/LNo 101a og 101b ………. " 3 8
22. Rytvasbygten, Matr. No. 65/102 af Skyld ………………….. ……….. " " 14
23. Tortiatlien, Matr. No. 66/103, af Skyld ……………………….. ……… " 3 9
24. Hornæsset, Matr. No. 67/104 af Skyld …………………….. ………… " " 21
25. Tustervatne, Matr. No. 68/LNo. 105a og 105b af Skyld …. …… " 2 20
26. Korlien, Matr. No. 69/106 af Skyld ……………………………………… " " 14
27. Tverberget, Matr. No. 70/107, af Skyld ………………………………. " 1 17
28. Troldaas.. eden, Matr. No. 150/189, af Skyld ………………………. " 2 6
29. Næverveien med Kaldaahaugen, 152/LNo. 191 og 191b …….. 1 " 2
30. Stordalen, Matr. No. 157/196 ……………………………………………… 1 " 2

B.
Det Uopryddede af Vefsens Almindinger, Matr. No. 141/238, indbefattende mange uskyldsatte Eiendomme, navnlig Sørvatsdal, Tverelvmoe, Gaasvand, Bjørkaasen, Stormoe, Storbekmoe. Bjørbekmoe, Klevjemo, Fagerlie, Jerpaasen, Lille Fiplingdal, Fiplingkroken, Fiplingvand, Aamoen, Bjørkjønlie, Brendaarmoe, Tomasvand, Smalaasen den søndre, Jacobjohnsendal, Foshaugen, Berglien, Falkmoen, Gryteelv, Svartval…, Sør Melkerlie, Nor Melkerlie, Lanesaasen, Ugelvand, Sirijord vestre, Sirijord østre, Valmaas, Krokkjønmoe, Elvaslie, Elsvand, Galsmark, Vefsenmoe, Nerlie, Skalmodal, Unkervand, Qvalpskalmoen, Sannes, Vollen, Trollerud, Vallie, østre Vallie, Iverslie, Kroken, Bjørkaasen, Geselie, Granmoen, Sjaavig, Vesterbugt, Glugvand, Aakenreig, Krudtnes, Fævnvand, Rødvaslie, Stegvaselv, Sundslie, Rødlie, Liimvig, Bissedør, Sundsaasen og Qvalbugt.

C.
Fjeldstrækninger, der have været benyttede og beboede af Fjeldlapper, mig hjemlede ved Skjøde af 14. Juli 1849, thinglæst 7. Mai 1850.
I Kjøbesum for disse Eiendomme har jeg modtaget 22 050, der er er afgjort paa følgende Maade:

a. Jeg har modtaget contant ……………………………… £ 4 555
b. og Obligation i det solgte for ………………………… £ 17 500
£ 22 050
To og tyve tusinde og femti Pound Britisk Sterling.

Thi skal bemeldte Eiendomme være DHrr. William Frosts, Alexander Princes, Stephen Edward Comyns, Joseph Rodney Criskeys og Thomas Cotti’s sande Eiendom, hvorfor jeg indestaar som Hjemmelsmand efter Loven.
Det bemærkes, at skjøndt Kjøberne sammen have kjøbt Eiendommen solidarisk ere pligtige at betale den af dem i Anledning af Kjøbet udstedte Panteobligation, have de erklæret, at de indbyrdes ere enige om Eiendommen skal tilhøre dem for følgende Dele:

William Frost for 4/24
Alexander Prince for 5/24
Stephen Edward Comyn 6/24
Joseph Rodney Croskey 8/24
Thomas Collis 1/24
Tilsammen 24/24

for hvilke Dele de saaledes blive Eiere af samtlige Eiendomme, uden at dette dog har nogen Indflydelse paa deres Forpligtelser mod mig. Det er vedtaget, at Kjøberne maa vedstaae de sluttede Contracter om Bortbygsling eller Bortfæstning af Eiendommene imellem de med Lapperne sluttede Contracter om Benyttelse af Grund mod aarlig Afgift.

Kjøbesummen £ 22 050, der efter Cours af 4 Spdr. 56 S. udgjør 98 490 Spd. fordeles for Thinglæsningens Skyld saaledes, at den under Nordre Helgeland Jurisdiction beliggende Eiendom Skogsmaaen ansættes til ……………. 1 500 Spd.
og de øvrige i Vefsn beliggende Eiendomme til ……………………………. 96 990
= 98 490 Spd.

Kristiania den 6te Marts 1865.

Fredrik Holst efter Fuldmagt J. Homann

Til Vitterlighed: H. Homann O. E. Lie

Søndre Helgeland / Alstahaug sorenskriverembete, pantebok 13 (1864-1877), fol. 19a-b

No 18
Delings- og Skyldsætningsforretning
Aar 1866 den 30te October blev en Delings- og Skyldsætningsforretning sat paa Gaarden Hatfjelddalen i Hatfjelddalens Herred til Bestemmelse af hvor stor Deel af den de Vefsenske Rydninger tillæg til Skyld nu bør tillægges Vefsens og hvor stor Deel Hatfjelddalens Herred. Forretningen paahørtes af de opnævnte og tilsagte Skjønsmænd Gaardbrugerne Anders Person Alsgaard og Matis Matisson Andaas[?] af Vefsens Herred og Gaardbrugerne Jabi Ottesson Sundslid og Lars Fredrik Olsonm Gryteselva f Hatfjelddalens Herred.

Hvorda. Lensmændene af Hatfjelddalen og Vefsen vare tilstede og fremlagde hver for sig Skrivelse fra Fogden i søndre Helgeland af 26de f. Md. saal.
«Fra Fogden i Søndre Helgeland. Amtmanden har paalagt mig at foranstalte de saakaldte Rydninger i Vefsens Thinglag, hvis Skyld er 2 Ort 20 Skil. ved en Skyldsætningsforretning overensstemmende med Lov af 28de Mai 1845 delt mellem Vefsens og Hatfjelddalens Herreder saaledes, at Skylden fordeles paa de i hvert Distrikt beliggende Dele af Eiendommen, for at man af Hensyn til Bestemmelserne i Lov af 6te Juni 1863 §§ 15 og 16 kan finde Beløbet af den samlede Matrikulskyld for hvert af den nævnte Herreder. Idet Hr. Lensmanden anmodes om at afgive Møde ved Forretningen til Bistand for Lagrettesmændene opnevnes disse at være af Vefsens Herred: Gaardbrukerne Anders Pedersen Alsgaard og Matis Matissen Andaas, samt Reserve Gaardbruger Anders Skjursen Marken. Hr. Lensmanden ville behage herefter at tilsige Mændene til Forretningens Afhold, hvorhos bemærkes, at Omkostningerne ved Forretningen, der i Afskrift snarest mulig tilstilles mig, udredes af Statskassen efter indsendte Regninger. Af denne Skrivelse, der fremlægges under Forretningen, er Lensmanden i Hatfjelddalens Herred meddelt fornøden Afskrift med Anmodning om at tilsige de andre Lagrettesmænd af sidstnævnte Distrikt samt selv at møde under Forretningen. Thingstedet Stensøen den 26. September 1866. E. H. Prytz
Hr. Lensmanden i Vefsen. Skjønsmændene er af mig tilsagte, hvilket herved attesteres. Vefsens Lensmandsbestilling den 28. October 1866. Fra Fogden i Søndre Helgeland. Amtmanden har paalagt mig at foranstalte de saakaldte Rydninger i Vefsens Thinglag, hvis Skyld er 2 Ort og 20 Skilling ved en Skyldsætningsforretning overensstemmende med Lov af 28de Mai 1845, delt mellem Vefsens og Hatfjelddalens Herreder, saaledes at Skylden fordeles paa de i hvert Distrikt beliggende Dele af Eiendommen, for at man af Hensyn til Bestemmelserne i Lov af 6te Juni 1863 §§ 15 og 16 kan finde Beløbet for den samlede Matrikulskyld for hvert af de nævnte Herreder. Idet Hr. Lensmanden anmodes om at afgive Møde ved Forretningen til Biestand for Lagrettesmændene, opnævnes disse at være af Hatfjelddalens Herred Jordbrugerne Jon Ottesen Sundslid og Lars Fredrik Olsen Grytelv samt som Reserne Jordbruger Ole Pedersen Rud..aas. Hr. Lensmanden ville behage herefter at tilsige Mændene til Forretningens Afhold, hvorhos bemærkes, at Omkostningerne ved Forretningen udredes af Statskassen efter indsendte Regninger. Af denne Skrivelse, der fremlægges under Forretningen, er Lensmanden i Vefsen i dag meddelt fornøden Afskrift med Anmodning om at tilsige de andre 2de Lagrettesmænd af Vefsens Herred. Thingstedet Stensøen den 26. September 1866. E. H. Prytz. Hr. Lensmanden i Røsvassbygden. Skjønsmændene ere af mig tilsagte, hvilket herved attesteres.
Rytsvasbygdens Lensmandsbestilling den 28. Octrober 1866. N. A. Nilsson.
For Tilsigelsen formener jeg at tilkomme 48 – otte og firti Skilling. N. A. Nilssen.

Fremlagt under Delings- og Skyldsætningsforretning den 30. October 1866. C. M. Havig

Efter Skjønsmændenes Anmodning ledede Lensmand Havig af Vefsn Forhandlingerne. Til i Tilfælde Stemmelighed at gjøre Udslaget valgte Skjønsmændene sig imellem Lars Fredrik Olsen Gryteselv. Lensmand Havig bemærkede, at han og Lensmanden i Hatfjelddalen efter Samraad havde berammet denne Forretning til Foretagelse paa Fagerlid den 9de dennes, men at han og Skjønsmændene fra Vefsen hindredes fra at møde ved det da indtrufne Uveir, orkanagtig Storm og svær Vandflom. Det bemærkes at Lensmanden og Skjønsmændene af Hatfjelddalen uagtet Uveiret havde indfundet sig paa det fornævnte Sted til den angivne Tid. Da Aarstiden og den store Afstand mellem de i Forretningen deltagende Personer og Aastædet vilde gjøre en forudberammet Tægtetid usikker, havde Lensmanden og Skjønsmændene fra Vefsens Herred nu indfundet sig her og ved Expresse gjennem Hatfjelddalens Lensmand faaet Skjønsmændene fra Hatfjelddalen tilkaldte. Efter Lensmandens Tilsigelse vare ogsaa tilstede Opsidderne langs Grændsen mellem Vefsen og Hatfjelddalens herreder, nemlig Svein Nilsson og Bendigt Nilsson Fagerlid, Nils Gabrielsen Bjorbekmo, Daniel Jakobsen Stilelvaasen, Ole Arneson og Christen Nilsson Svartvatnet af Vefsen, samt Johannes Andersson Storvatslid af Hatfjelddalen, for at meddele Oplysninger angaaende Grændsen, om hvilken til Retledning Lemsmand Havig forelæste Skjønsmændene Kl. Res. af 3die August 1859, ved hvilken Hatfjelddalen er fraskildt Vefsen til et eget Sognekald og saaledes at Grændsen tegnet fra Hatfjelddalen er tet op med Gaarden Gryteselv. Efter de af de Mødende nu meddelte Oplysninger,dannes Grændsen mellem Vedsens og Hatfjelddalens Herreder af Borgefjeldet lige til Vefsen-Elven, saaledes at Gaardene Jakobønsoldalen og Bergliden paa den østre Side af Fjeldryggen tilhører Hatfjelddalen og Forshaugen paa den vestre Side tilhører Vefsen. Fra Vefsen-Elven af Storvaalsbakken, fra Vefsen-Elven til Storvatnet; mellem Fagerlid og Storvatslid (den sidstnævnte Gaard tilhørende Hatfjelddalen) dannes Grændsen af en fra Storvatneds nordre Side opgaaendfe Fjeldryg lige til Fjeldet Storvatsaasen, hvilket Fjeld danner Grændsen indtil Bjørbækmoen i Vefsen støder til Linien. Grændsen mellem denne Gaard og bemeldte Storvatslid dannes ogsaa af fornævnte Fjeld Storvatsaaasen paa hvis «Høgd» i en fremstaaende Bergod ved Veien er hugget + fra dette i nordvestlig Retning lige til Midten af Falkhjotkjønnen. Her støder Stilelvaasen til Grændsen, der fra bemeldte Kjøn fremdeles gaar i samme Retning til Lilleelvaasen, saa efter dennes østlige Side til Svartfløyet, hvorfra Linien gaar efter høieste Aas til Voidfjeldenden, saa efter høieste Voisfjeld indtil man naar nordre Ende af Langkjønnen i Tvildalen og derfra til Enden af Apfjeldet, saa efter dettes «Høgd» til Rauvatnet og over Midten af dette til mit i Jamtfjeldet. Storvatsliden følger paa Hatfjelddals-Siden Grændsen til Vaidfjeldenden. Senere støder ingen Bumand til Grændsen paa denne Side. Paa Vefsen-Siden støder Gaarden Svartvatnet ved Lilleelvaasen til Grændsen og følger denne til Apfjeldet, hvor Gaarden Glukvatnet i Vefsen støder til Linien, men benyttes dog formentlig skjelden Vandet saa langt. For den nordligste Del af den beskrevne Linie, nemlig fra Vaidfjeldets sydlige Ende til Jamtfjeldenden havdes ingen sikker Oplysning, idet de Tilstedeværende ikke kjendte den nøie, men det antages dog at Linien som beskrevet vil være hensigtsmæssig og rigtig og da der som bemærket Ingen for Tiden bruger Land til Linien er der formentlig heller Intet til Hinder for, at den bestemmes som anført. Samtlige fornævnte Opsiddere vedtog den for deres Vedkommende. Der opkastedes nu Spørgsmaal om man skulde befare den beskrevne Linie for nærmere og endu fuldstændigere at kunne betegne den, men Flertallet af Skjønsmændene saavelsom Lensmændene fandt dette for vidløftigt paa denne Aarstid, da der i Fjeldene allerede ligger ikke saa lidet Sne og antages , at Hensigten heller ikke synderlig vil opnaaes, da Strækningerne ere for store til at kunne betegne Linien mere detailleret. Der kunde jo med Føie ogsaa været Spørgsmaal om Befaring af flere Strækninger af de saakaldte Rydninger, som nu er Gjenstand for Deling, men de u..e Strækninger i Forbindelse med Føret og de allerede temmelig korte Dage vilde gjøre dette umuligt. Lensmændene tilførte at de havde godt Kjendskab til den Del af Rydningerne, som ligger inden deres respektive Distrikter, ligesom Skjønsmændene fra Hatfjelddalen kjendte den til dette Distrikt hørende Del, som ogsaa for Størstedelen af det vigtigste Strøg paa denne Tour er bereist af Skjønsmændene fra Vefsn, af hvilke Anders Alsgaard ogsaa har bereist den til Vefsen hørende Del. Skjønsmændene og Lensmændene vare bekjendte med, at der har hersket nogen Tvivl om Grændsen mellem Grongs Herred i Namdals Fogderi og Vefsens Herred, og at det som Følge heraf ikke skulde være paa det Rene til hvilket Herred Gaarden Thomasvatnet hører, men ved denne Forretning er man dog gaaet du fra den Forudsætning at den tilhører Vefsen. Lensmændene tilførte, at det U……kede af Almindingen Matr. No 191 LNo 238, af Skyld 2 Ort 20 Skil. er der nu inden Hatfjelddalens Herred 14 særskilte Brug og under Vefsens Herred 23 særskilte Brug. Efter nogen Ventilation og anstillet Sammenligning, fandt man at Brugenes Godhed og Værd gjennemsnitlig kunde ansættes lige i begge Herreder, og at Skylddelingen derfor kunde gives efter Brugenes Antal, hvorefter der vil falde 46 Skyldskilling paa Vefsens Herred. Altsaa bliver Anførselen saaledes:
Matr. No 19, Løbe No 238a Det uopryddede af Almindingen (som hører til Hatfjelddalen) " 1 22
Matr. No 191 LNo 238b Det uopryddede af Almindingen (som tilhører Vefsen) …………….. " 0 22
Til sammen som ballancerer med hele Løbenummerenes Skyld …………………. 2 Ort 20 S.

At der ved denne Forretning ikke er indført Fællesskab, hvor saadant før ikke har existeret, er en Selvfølge. Nærværende Forretning bliver at afhjemle ved førstafholdendes Thing for Vefsen Thinglag.

A S Alsgaard Matis M. Anda J. Ottesen Lars Olsen

Søndre Helgeland / Alstahaug sorenskriverembete, pantebok 13 (1864-1877), fol. 127a – 128a

*
Dokumenter tinglyste den 1ste Oktober 1918:

Tgl. Skylddelingsforretning.
Aar 1918 den 8. juli blev af undertegnede af lensmanden opnævnte Mænd en Skylddelingsforretning afholdt over Gaards No. 15, Brugs No. 1, Vollan, af Skyld Mark 0.87 i Hatfjelddalens Herred for at udskille en til Salg bestemt Parcel. For Rekvirenten, Statens Skogvæsen,, mødte Skogvokter Olaf Nerli. Ved Forretningen mødte Brukerne, Andreas Vollan og Bernt Nyseht.

1. Denne Parcel avgrændses saaledes: Paa søndreSide atskilles Parcellen paa Vardalshaugen Gaards No. 16, som følger: Fra Susenelven ret over paa Langneset i V.S.V. ¾ til V. Retning efter et gammel Gjærde, ved hvilket er + i nedsat Sten ca. 8 Meter fra Elvebakken, + i nedsat Sten ved Bygdeveien til + i jordfast Sten ved Enden av Gjærdet tet søndenfor Mærkesbækken. Herfra i V.S.V. ½ i V. Retning efter + i nedsat Sten paa en liden Haug nederst i Lien tet paa nordre Side av Mærkesbækken, + i en stor, rundagtig, jordfast Sten øverst i Granskogen, omtrent midt op i Lien, + i nedsat Sten ved Veien øverst i Sankerjota, + i en stor, firkantet flad Vandreblok tet vestenfor Lankerjotmyren, + i en meget stor, fladagtig, jordfast Sten i en Dalstrækning ved Sarakilden, straks ovenfor Libraatet, + i en stor, rundagtig, jordfast Sten øverst i Skoggrændsen til + i jordfast Sten tet nedenfor en liden Haug nederst i Snaufjeldet, hvorfra i lidt vestligere Retning til + i en stor, jordfast Sten omtrent midt paa Snaufjeldet. Paa østre, nordre og vestre Side adskilles Parcellen fra Statens Eiendom saaledes: Fra nordre Side af Elvkroken i Susenelven ved Langneset i N. ½ t. V. Retning efter + i nedsat Sten paa vestre Kant af Furumoen omtrent ret ned af Gaardens Huse, hvorfra i N. N. Ø. Retning til + i nedsat Sten fremst paa vestre Kant af samme Mo og videre i N. V. ½ t. N. Retning til + i nedsat Sten tet ved Indmarken. Herfra i N. N. V. ½ t. N. Retning til + i nedsat Sten ret Øst for Udengladen ved en Gangvei, der fører ned i Furumoen, hvorfra i N. N. V. Retning til + i nedsat Sten i vestre Kant af Moen tet ved Indmarken og videre i N. Retning til + i nedsat Sten i vestre Kant af Furumoen ret op af Storbækken ikke langt fra et gammelt Gjærde. Denne Grændse følger i sin Helhed Furumoens vistre Kant. Fra sidstnævnte Mærke gaar Grændsen i V. ¾ t. N. Retning til + i nedsat Sten i det gamle Gjærde ved Bygdeveien, hvorfra i V.S.V. ½ t. S. Retning efter + i en nedsat Sten omtrent midt i Slaattemyrene ovenfor Indmarksgjærdet til + i nedsat Sten ved Storbækken, som derpaa danner Grændsen opigjennem Lien til + i en stor, jordfast Sten tet paa nordre Side af Storbækken, fremst paa Snaufjellet. Herfra i S. ¼ t. ..[?] Retning til det i Grændsen mod Vardalshaugen nævnte Kors i stor, jordfast Sten omtrent midt paa Snaufjeldet. Mellem begge disse Grændsers Udgangspunkter danner Susenelven Grændsen.

2. Paa Parcellen forbeholder Sælgeren sig Ret til Driftsveie og Lunneplads, Dæmnings- og Flødningsret for Produkter fra sine Eiendomme, ligesom der ogsaa forbeholdes tilstødende Brug nødvendigeg Drifts-, Kjøre- og Gangveie saaledes som hidtil brugte.

3. Parcellen har Ret til Havnegang for sine vinterfødede Kreaturer i den tilstødende Statseiendom paa Strækningen nordover indtil Sandskarbækken og paa Snaufjeldet mellem Løipskarelven og Sandskarbakken vestover indtil Barfjeldet, dog med den Indskrænkning at Eieren – Staten – uden Udgift for sig til enhver Tid kan fordre fredet for Beitning indtil en Tiendedel af Havnestrækningen. Efter foretagen Befaring af den samlede Eiendom bestemtes at heromhandlede Parcel faar en Skyld af Mark 0,44 – fireogfirti og den bibeholdte statseiendom saaledes en skyld av mark 0,43 – treogfirti. Parcellen beholder Navnet Vollan. Det bevidnes, at den delte Eiendom ikke før ligger i Fællesskab, samt at hvert af de ved Delingen fremkomne Brug har faaet sin Eiendom samlet med saa hensigtsmæssig Form for Fredning og Benyttelse, som de stedlige Forhold tillader. Det bevidnes derhos, at hvert af de ved Delingen fremkomne Bru gantages at have saa stor Salgsværdi i almindelig Handel, at de giver fyldestgjørende Sikkerhed for Matrikelskat og andre offentlige Afgifter med Tillæg af de med Tvangssalg forbundne Omkostninger. Mændsopnævnelsen vedlægges. Av Mændene har Even Autli og O. J. Børresen avlagt Ed som Skjønsmænd. Mændene valgte til Formand O. J. Børresen. Parterne blev gjort bekjendt med at Forretningen kan paa-ankes til Overskjøn, forsaavidt angaar Skyldsættelsen og at Begjæring herom maa være fremsat til Sorenskriveren inden 3 Maaneder fra nærvæernde Forretnings Tinglysning. Vi erklærer, at vi har udført Forretningen efter bedste Skjøn og Overbevisning i henhold til avlagt Ed eller Tilbud om Ed.
O. J. Baarsen Even A. Aaslid Torgeir Larsen Svenskvold

Søndre Helgeland / Alstahaug sorenskriveri, pantebok 31 (1918-19), side 98-100

Collapse text