"Susendalskroken i Hattfjelldal: 3 solgte gårder. Bilvei ditop"

De store skogarealene på søndre Helgeland var fra gammelt av allmenninger. I 1660-åra solgte kongen allmenningene i denne delen av landet til den holsteinske finansmannen Joachim Irgens. Etter ham overtok andre kapitalsterke private aktører eiendommene, som etter hvert ble delt. Midt på 1700-tallet ble de helgelandske allmenningene skilt ut og overdratt til proprietæren Peter Dass, og seinere eide familiene Coldevin, Brodtkorb og Holst disse store skogområdene, der det bodde svært få mennesker. I 1865 ble arealene solgt til et engelsk selskap, som etter hvert ble registrert under navnet «The North of Europe Land and Mining Co. Ltd.», men som på folkemunne bare ble kalt «Ængelskbruket». De utenlandske investorene avvirket skogen i høyt tempo og uten særlig tanke på foryngelse og gjenvekst. I 1892 vedtok Stortinget «Lov indeholdende Forbud mod Udførsel af Trævirke m.v. fra Nordlands, Tromsø og Finmarkens Amter» for å sette en stopper for slik virksomhet, noe som førte til at det engelske selskapet forsøkte å selge eiendommene på Helgeland. I 1898 fikk den norske stat tilbud om å overta alle brukets arealer, unntatt eiendommen Båthølen, for 360 000 kroner. Landbrukskomitéen gikk inn for handelen, men Stortinget avviste tilbudet. Et par år seinere gjorde The North of Europe Land and Mining Co. Ltd. et nytt forsøk på å få solgt de eiendommene selskapet hadde på Helgeland. Også denne gangen var staten en potensiell kjøper. Selskapet bestemte seg imidlertid for å la det selskapet som etablerte Nes trelastbruk i Mosjøen kjøpe den skogen som lå i nåværende Vefsn og Grane kommuner. Ordføreren i Hattfjelldal sendte brev med bønn til Stortinget om at kommunen kunne få et lån som var stort nok til at den kunne kjøpe de arealene det engelske selskapet hadde der. For Hattfjelldals vedkommende gjaldt dette nesten hele kommunen, som hadde 102 særskilt matrikulerte bruk. Av disse var det bare prestegarden og garden Nyborg som ikke var i Engelskbrukets eie. Indredepartementet fant det imidlertid betenkelig å gi en liten kommune med svært beskjeden skatteinngang et såpass stort pengelån. Derfor arbeidet man for en statlig overtakelse. I den forbindelse ble det oppnevnt en tremanns komité med jord- og skogbrukskyndige, som skulle befare og taksere de eiendommene det var aktuelt å kjøpe. Komiteen leverte en beskrivelse av jordegodset, og antydet betydelige utviklingsmuligheter, både innenfor februk og skogbruk. Komitemedlemmene mente at den faktiske verdien langt oversteg selgernes prisforlangende, og at kommunen kunne bære en atskillig større jordbrukende befolkning enn den hadde. De foreslo at leilendingene skulle få anledning til å kjøpe brukene sine, samt litt skog så de hadde bygningstømmer, og at staten i tillegg skulle utparsellere 76 nye bruk. Komitéen anslo at Engelskbrukets eide 65 528 hektar barskog i Hattfjelldal. Av dette arealet foreslo den at 36 676 hektar (56 prosent), skulle overdras til private, mens det resterende skulle forvaltes som en del av det statlige Helgeland skogforvaltning. Norges første landbruksminister, Ole Anton Qvam, likte forslaget av tre grunner: Det var et politisk mål at norske naturressurser skulle ha norske eiere, overtakelsen åpnet for reetablering av produktiv skog på snauhogde arealer og det gav muligheter for at leilendingsbruk kunne bli sjøleiende garder. Stortinget støttet denne analysen. I året 1900 vedtok rikspolitikerne at staten skulle kjøpe Hattfjelldal for 222 500 kroner.

Her følger et par dokumenter som refererer til statens frasalg av den avbildete eiendommen:

Skylddelingsforretning.
Aar 1905 den 21. juni blev af fogden opnævnte mænd en skylddelingsforretning afholdt over gnr. 28 bnr. 2, Kroken, av skyld mq. 2,48 i Hatfjelddalens herred, for at udskille en til salg bestemt parcel.
For rekvirenten, Statens skogvæsen, mødte skogassistent Ruden.

1. Denne parcel begrændses saaledes: Paa vestre side adskilles den fra Gaarden Kroken, bnr. 1, ved følgende grændse: Fra + i nedsat sten ved Susenelven ca. 15 meter østenfor «Vestas» udløb i elven i N. Ø. til Ø. retning efter + i berg paa en haug ovenfor elven til + i nedsat sten ved Veita. Videre danner denne bæk grændsen opover efter + i jordfast sten mellem begge brugs akerland i lien, + i jordfast sten paa bækkens vestre bred, lidt ovenfor der hvor bækkens østre og vestre gren forenes. Grændsen følger videre den væstre bæk efter + i en liden, jordfast sten i Stakstøslaatten til + i en stor, jordfast sten straks under en delning av bækken. Herfra som grændse mod statseiendommen i S. Ø. til Ø. retning efter + i en flad, jordfast sten øverst paa Stakstøslaatten, + i en liden, flad, jordfast sten til + i en flad jordfast sten fremst paa Dalbraattet paa vestre side av Krokastorbækdalen, hvorfra i Ø. N. Ø. til Ø. retning efter + i en stor dybtliggende, jordfast sten paa en rab øverst i Dalan til + i en nedsat sten øverst paa en rab paa vestre side af Torvkaatdalen ca. 20 meter søndenfor en meget stor, rund, jordfast sten paa Dalbraatet. Herfra i S. Ø. retning efter + i jordfast sten øverst i Torvkaatdalan til + i jordfast sten noget længere øst i samme høide og omtrent midt i Torvkaatdalan, hvorfra i S. Ø. retning efter + i jordfast sten ved en liden haug tet paa nordre side af Krokastorbækken, + i jordfast sten i en forsænkning af landet tet søndenfor paa Dalbraatet paa søndre side af samme bæk, + i en stor, rundagtig, jordfast sten øverst i en græsjote tet paa søndre side af Finbuveien paa Finburhaugen, +i en stor, jordfast sten paa søndre side af Sørbækken tet paa nordre side af Kvernhusveien, + i en liden, jordfastt sten ca. 28 m. nordenfor Klemmetkaatbækken til + i berg ved søndre gren af samme bæk. Herfra i S. Ø. til Ø. retning til + i en stor, jordfast sten østligst paa en lav, langstrakt høideryg omtrent midt mellem Dauingklumpen og Krokahøgda, hvorfra i S. Ø. ½ til S. retning efter + i jordfast sten ved den øverste græn af Storbækken, + i jordfast sten ved en liden haug i Stormyren, + i en flad, jordfast sten vestligst paa en høideryg tet østenfor Stormyren, + i en stor, jordfast sten lidt østenfor Kildbækbækken, + i jordfast sten paa en rab i Jakobshusb… myrene til + i berg tet på for en liden fos i Kildbakbækken. Herfra i Ø. S. Ø. retning efter + i en stor, flad jordfast sten i Kildbækken tæt paa søndre side af veien til Harvasdalen, + i en meget stor, jordfast sten i Kildbækken noget øst for kilden og ca. 12 meter nordenfor en meget stor vandreblok til + i en stor, jordfast sten i øvre kant af Kildbakmyren, hvorfra i Ø. retning efter + i en flad, jordfast sten ved et lidet bækkesig, + i jordfast sten ved foden af Rengarshaugen til + i berg paa østre side af samme haug, hvorfra i Ø. N. Ø. ½ til Ø. retning efter + i jordfast sten paa vestre side af Kjønmyren, + i en stor fladagtig, jordfast sten oppaa bakkebraatet paa vestre side af Rengarsbækken til + i en flad, jordfast sten ved et lidet opkomsig paa nordreside af Kjønmyren og videre i S. Ø. til Ø. retning efter + i en liden jordfast sten ovenfor Kjøbnmyren, + i jordfast sten paa en liden haug til + i en stor, jordfast sten paa vestre bred af Dauingskarbækken. Denne bæk danner derpaa grændsen sydover til Harvasbækken, som derpaa danner grændsen til sit udløb i Susenelven. Paa søndre side danner Susenelven grændsen til udgangspunktet ved «Veita».

2. Paa parcellen forbeholder sælgeren sig ret til driftsveien og luneplads, dæmnings- og flødningsret for produkter fra sine eiendomme ligesom der ogsaa forbeholdes tilstøtende brug nødvendige drifts-, kjøre- og gangveie saaledes som hidtil brugt.

3. Parcellen har ret til havnegang for sine vinterfødede kreaturer i statseiendommen fra Krokastorbækken paa Krokenfjeldet efter høiderne østover til østre Dauingsskaret, dog med den indskrænkning, at eieren uden udgift for sig til enhver tid kan fordre fredet for beitning indtil en tiendedel af havnestrækningen. Efter foretagen befaring af den samlede eiendom fandtes heromhandlede parcel at udgjøre 11/12 af eiendommen, hvorefter den vil faa en skyld af mq. 2,20 medens det fraskilte brug faar skuld 0,20, Parcellen beholder navnet Kroken og bnr. 3.

Det bevidnes at den delte eiendom ikke før ligger i fællesskab, samt at hvert af de ved delingen fremkomne brug har faaet sin eiendom samlet med saa hensigtsmæssig form for fredning og benyttelse som de stedlige forhold tillader. Det bevidnes derhos, at hvert af de ved delingen fremkomne brug antages at have saa stor salgsværdi i almindelig handel, at de give fyldestgjørende sikkerhed for matrikulskat og andre offentligeg afgifter med tillæg af de med tvangssalg forbundne omkostninger.

Kroken den 21. juni 1905.

A. E. Lie A. O. Nerli A. E. Nilsen Melkerli A. J. Steinsletten

Afhjemlet ved Hatfjelddalens vaarthing den 27de juni 1905. Søndre Helgelands Sorenskriver 27/6 05. T. Sk… kst.

Søndre Helgeland/Alstadhaug sorenskriveri, pantebok 22 (1904-1906), side 791-793

Dokumenter tinglæste ved Vaarthinget i Hatfjeldldalen den 21. juni 1906:

7.
Vi Haakon, Norges Konge, gjør vitterligt: Ved den norske Regjerings Resolution af 18. oktober 1905 er Landbrugs-Departementet bemyndiget til at sælge Statens Eiendom Kroken, gnr. 28 bnr. 3, af Skyld Mark 2,20 i Hatfjelddalens Herred til Lars Estensen og Edvard Estensen for Kr. 960,00. Da kjøbesummen er berigtiget dels ved kontant Betaling og ved en af Kjøberne utstedt Panteobligation i Eiendommen, saa meddeles herved nævnte Lars Estensen og Edvard Estensen lovligt Eiendomsskjøte paa bemeldte Eiendom Kroken. Kjøberen svarer fra 18. oktober 1905 følgende aarlige kaar af gaarden til A. den ældste Kaartagerske Mathea Arntsdatter: a. Foder, Røgt og Husrum for to kjør, b. Agerland i gjødslet strand til Udsæd af en Hektoliter Poteter, c. Til Husrum den søndre Stue med Loft, d. Frit Brænde hjemkjørt og ophugget, e. fri Hest til Kaarets Drift, f. Pleie og Tilsyn i Alderdoms og Sygdoms Tilfælde. B. den fratrædende Bygselsmand Esten Estensen og Hustru Elen arsdatter: a. Foder, Husrum og Røgt for 3 Kjør. b. Agerland i Gjødslet Stand til Udsæd af 1 Hektoliter Poteter, c. Husrum fælles med Gaardens Brugere, d. frit Brænde hjemkjørt og ophugget; e. fri Hest til Kaarets Drift, samt fri Skyds af Varer til eget Behov fra og til Mosjøen, dog ikke over tilsammen 300 Kilogram Vægt hver v.. f. Pleie og Tilsyn i Alderdoms- og Sygdomstilfælde. Hvis en af Kaarfolkene ved Døden afgaar, nyder den gjenlevende Foder, Husrum og Røgt for 2 Kjør, den halve Skyds og forresten som ovenfor. Føderaadets femaarlige Værdi er ansat til kr. 1 100,00. Nærværende Skjøde maa ikke thinglæses, førend den for Retskjøbesummen udstedte Panteobligation fremkiommer til Thinglæsning.

Givet paa Kristiania Slot den 19. Marts 1906.
Under vor Haand og Rigets Segl. Haakon
Chr. Michelsen Hesselberg

Søndre Helgeland/Alstadhaug sorenskriveri, pantebok 23 (1906-1908), side 125

Collapse text