Snødekt kulturlandskap i Målselv i Troms. Fotografiet er tatt fra en bakkekam ned mot flate. På denne flata stikker et gjerde opp av snøen, og til venstre for gjerdet skimtes ogs...

Dokumenter som vedrører opphavet til skogforvaltergarden Olsborg og statens overtakelse av eiendommen:

Extrathinget for Maalselven den 29de og 30te Marts 1894

No 6
Aar 1892 den 12te Oktober var underskrevne Lagrettesmænd tilstede paa Gaarden Olsborg for ifølge Fogdens Opnævnelse af 29de September d. A. at foretage en Delings- og Skyldsætningsforretning af Gaardparten nedre Olsborg Matr. No 18 af Skyld 8 Mark 29 Øre. Eiendommen deles mellem Reier Amundsen og Peder Marthin Nilsen. Efterat Eiendommen var befaret enedes man om følgende Sjel: Nordre Sjel for søndre Del af Hjemjordet begynder ved Maalselven, hvor en Sten blev nedsat mq. X, derfra opover Agerbakken til en Grøft, hvor en Sten blev nedsat mw. X, derfra følger det nævte Grøft i nordvestlig Retning til en Dal, hvor ogsaa en Sten blev nedsat mq. X, her danner Sjellet en Vinkel og gaar herfra i ret Linie til den gamle Bygdevei, hvor ogsaa er nedsat en sten mq. X, hvor det ogsaa støder mod mellem Olsborgs vestre Sjel, dette Sjel bliver nordre Dels søndre Sjel. Neste Sjel begynder atter ved Maalselven ovenfor det saakaldte Sorthullet, hvor en Sten blev nedsat mq. X, derfra opover i østlig Retning til en Jat kaldet «Tjønna» og følger samme til Langmyren og følger denne til dens østre Kant, derfra i nordlig Retning til et med X mq. Furutræ ved den gamle Bygdevei, i hvilken Sjellet følger nordefter til et Birketræ mq. X, hvor ogsaa en Sten blev nedsat mq. X, her danner Sjellet en Vinkel og gaar i vestlig Retning til Maalselven, hvor en Sten blev nedsat mq. X, dette Støkke tilfalder den søndre Del. Fra den sidst beskrevne Linie, Maalselven Broderstads og den gamle Bygdevei tilfalder den nordre Del. Et Skogstøkke, beliggende mellem Broderstads og mellem Olsborgs Sjel, samt paa øvre Side af den gamle Bygdevei, blev delt saaledes: Ved den gamle Bygdevei blev et Furutræ mq. X og nedsat en Sten mq. X, derfra i ben Linie til en Sten mq. X nedsat paa søndre Side af en gammel Tjærehjeld, det nordre af disse Støkker tilfaldt den søndre del som thører Reier Amundsen og den søndre tilfalder nordre Del, der tilhører Peder Martin Nilsen. For den Bruger forbeholdes Ret til fremtidig Brug af en Bygdevei over Hjemjordet, forøvrigt forbeholdes gjensidig Ret til de før brugte Veie. Den søndre Del blev kaldet søndre Olsborg og fik en Skyld af 4 Mark 14 Øre, den nordre Del beholdt Navnet nedre Olsborg og fik en Skyld af 4 Mark 15 Øre. Brøkøret blev tillagt nedre Olsborg. At Eiendommene er fuldtud betryggende for Skatter og Udredsler bevidnes. Nyt Fællesskab er ikke indført. Forretningen er udført efter bedste Skjøn og Parterne erklærede sig tilfredse med Forretningen. Det bevidnes at hvert af de nye Brug har faaet sine Eiendele saa meget samlede og de dem tillagte Teie have erholdt en for Fredning og Afbenyttelse saa hensigtsmæssig Form, som de stedlige Forholde tillader.
O. Tøllefsen Erik E. Broderstad Hans M. Kjelmo Nils Nilsen

No 7
Delings- og Skyldsætningsforretning.
Aar 1893 den 27de Juni indfandt undertegnede Skjønsmeddomsmænd sig paa Gaarden Olsborg, ifølge Fogdens Opævnelse af 18de Juli d. A. for at foretage en Delings- og Skyldsætningsforretnng over Gaardene øvre og søndre Olsborg, Gaards No 17, Brugs No 1 og 3, Løbe No 96a og 96c, af Skyld h. h. 4 Mark 15 Øre og 6 Mark, 03 Øre. Efterata Eiendommen LNo 96c var befaret, enedes man om følgende Skjel: Delingslinien begynder ved Elvebredden, hvor en Sten blev nedsat mq. X, derfra opefter en liden Dal eller Jet til en fra Bakkekanten nedsat Sten mq. X, derfra i nordlig Retning til en paa S…bakken nedsat Sten mq. X, derfra følger Skjellet en skarp Egg, der gaar i en halv Cirkel, som ender i en skarp Spids mod Bygdeveien, derfra til en ved Tagelvbredden nedsat Sten mq. X den søndre Del af Hjemjordet tilfalder øvre Olsborg og den nordre Del den fraskilte Del eller østre Olsborg. Derefter foretoges Deling af et Støkke Udmark, hvis Grændser blev bestemte saaledes: Ved Tagelvbredden blev en jordfast Sten mq. X, derfra i ret Linie opover Lien til et Berg mq. X, derfra i samme Retning til det støder mod Moens Skjel, den østre Del tilfalder østre Olsborg og den vestre Del tilfalder øvre Olsborg. Derefter fradeltes et Støkke Indmark paa søndre Side af Tagelven, hvis Grændser blev bestemt saaledes: Moens Skjel danner øvre Skjel fra Maalselven til en Sten mq. X, hvor det danner en Vinkel og gaar langs Lien nordefter, lidt ovenfor Telegraflinien til en Sten mq. X, hvor det atter danner en Vinkel og gaar nedover til Bygdeveien til en jordfast Sten mq. X og følger Veien til Tagelvbroen. Støkket mellem Maalselven og den sidst beskrevne Linie tilfaldt østre Olsborg og ansaaes at være 6/13 af det hele Brug og fik en Skyld af 2 Mark 79 Øre. Derefter fradeltes et Støkke Udmark af Løbe No 96a med følgende Grændser: Fra den gamle Bygdevei, hvor der blev nedsat en Sten mq. X, gaar Skjellet i ret Linie i østlig Retning til oppaa en Mobakkem, hvor er nedsat Sten mq. X, den gamle Bygdevei danner vestre Grændse og Naboernes Skjel de øvrige Grændser. Den fraskilte Del ansaaes for at være 1/12 og fik en Skyld af 35 Øre. Dette Støkke blev tillagt østre Olsborg, som fik en samlet Skyld af 3 Mark 14 Øre. Den tilbageværende Del, eller Hovedbruget, LNo 96a beholder det gamle Navn søndre Olsborg og fik en Skyld af 3 Mark 79 Øre og tilfaldt Ole Reiersen. Den tilbage-havende Del av Hovedbruget, af Løbe No 96c beholdt det gamle Navn øvre Olsborg og fik en Skyld af 3 Mark 24 Øre og tilfaldt Amund Reiersen. Den fraskilte Del blev kaldet østre Olsborg og tilfaldt Ole Andreas Reiersen. Eierne af disse Brug er gjensidig berettigede til de før brugte Veie. Forretningen er udført efter bedste Skjøn. Eiendommerne er fuldt ud bettrygggende for Skatter og Udredsler. At intet nyt Fællesskab ikke er indført bevidnes. Hvert af de nye Brug faaet sine Eiendel saa meget samlede og de dem tillagte Teige have erholdt en for Fredning og Afbenyttelse saa hensigtsmæssig Form, som de stedlige Forholde tillader. Havnegang og Fiskeri er fælles, som Forhen. Endvidere bemærkes at Laste- og Oplagspladse er fælles for alle tre Parter paa de sædvanlige Lastepladse.
O. Tøllefsen Hans M. Kjelmo Erik E. Broderstad Nils Nilsen Fleskmo
Senja sorenskriverembete, pantebok 17 (1892-1894), fol. 435a – 436a

28de Juli 1894
No 57
Skjøde Stplm. 13 Kroner
Undertegnede Reier Amundsen sælger, skjøder og overdrager herved til Ole Reiersen min tilbagehavende Del af Eiendommen Olsborg, Gaards No 17, Brugs No 3, LNo 96a og 96c i Maalselvens Tinglag med Huse, der ved Delings- og Skyldsætningsforretning af 27de Juni 1893 blev givet Navn Olsborg søndre og Skyld 3 Mark 79 Øre for omforenet Kjøbesum 850 – otte hundrede og femti Kroner og mod at Kjøberen paa min og Hustrues Levetid erlægger følgende aarligt Kaar: Foder og Røgt til 1 – en Ko og 3 – tre – Faar, 1 – et – voksent Faar med Ulden paa hver Høst til Slagt, 1 Tønde Poteter, 1 Sæk Bygmel og 1 Sæk Rugmel, 36 Kgr. Grynmel, 6 Kgr. Gryn, 6 Kgr. Erter, 6 Kgr. Tørfisk, 1 Kgr. Kaffe, 3 Kgr. Sukker og 4 Kgr. Sirup, ¼ Tønde Spegesild og 1 Pr. Sko, fornødent Brænde ophugget og indbragt i mine Kaarhus, som jeg selv eier, Tilsyn og forsvarlig Pleie i Sygdoms- og Alderdomstilfælde, derunder indbefattet Lægehjælp, og endelig fri Skyds til Kirken og andre nødvendige Reiser. Kaaret erlægges i Regelen hvert Aars Micaeli, første Gang Micaeli i Aar og uforandret om enh af os ved Døden afgaar. Kaarydelsen, som maatte staa tilrest ved vor Død, skal ikke kunne kræves erlagte. Kaarkreaturerne indsettes af mig og bliver efter vor Død Kaaryderens Eiendom. Saasnart de indsatte Kreature paa Grund af Alder eller andre Aarsager bliver utjenlige eller om disse ved Uheld omkommer, skal Kaaryderen skaffe andre isteden og om Eiendommen skulle overdrages til andre, skal Kaaret erlægges med det dobbelte. Da Kjøbesummen efter Overenskomst er afgjort, skal bemeldte Eiendom med til- og underliggende Herligheder herefter tilhøre Kjøberen som hans retmæssige Eiendom og forbliver jeg for Salget hans Hjemmelsmand efter Loven. Til Bestemmelse af det stemplede Papir værdsattes Kaaret til 100 – et hundrede Kroner aarlig.
Olsborg den 8de Mai 1894.
Reier A. Olsborg
Til Vitterlighed: Å. Walderhaug Amund Reiersen

Senja sorenskriverembete, pantebok 18 (1894-1895), fol. 41
Aar 1898 I Ægteskab indtraadte
No: 9
Under hvilken Dato er Ægteskabet stiftet: 23/7
Hvilket Gifte (1ste, 2det, 3die osv. ) Brdg. : 1 Brud: 2
Brudgommens og Brudens fulde Navne: Ole Rejersen
Brudgommens borgerlige Stilling (Næringsvei) og Bopæl: Gbr. Olsborg
Brudgommes Fødested: Olsborg Fødselsaar: 1849
Brudens Fødested: Malangen Fødselsaar: 1864
Brudg. :
Naar og hvor konfirmeret, saafremt Konfirmationen er foregaaet udenfor Sognet: 1865 Maalselven
Hvor sidst gaaet til Alters: ibid.
Bruden:
Naar og hvor konfirmeret, saafremt Konfirmationen er foregaaet udenfor Sognet: 1879 Malangen
Hvor sidst gaaet til Alters: ibid.
Brudgommens Faders og Brudens Faders fulde Navn og borgerlige Stillinger: Gbr. Rejer Amundsen Olsborg Gbr. Peter Pedersen Saavikør, Malangen
Forlovernes Navne og Bopæl: Erik Amundsen Sollid
Tillysningsdagene, eller, saafremt Tillysning ei har fundet Sted, efter hvilken Bestilling: 5. sønd. efter trefh.
Hvis nogen af Brudefolkene har været gift før, hvorledes da det foregaaende Ægteskab er opløst, samt om lovligt Skifte er holdt: Hendes 1ste mand afgaaet ved døden

Aar 1901 Levende Fødte
No: 8
Fødsels-Datum: 14/1 1901
Daabsdatum (ogsaa Hjemmedøbte): 19/5
For Hjemmedøbte: Daabs-Stadfæstelses-Datum: -
Barnets fulde Navn: Peter Rye
Forældrenes fulde Navne og borgerlige Stilling (Næringsvei): Gbr. Ole Rejersen Hust. Berte Pauline Petersdr.
Forældrenes Bopæl: Olsborg
Forældrenes Fødselsaar: Faderens: 1849 Moderens: 1864
Faddernes Navne og Borgerlige Stilling: Gbr. Erik AmundsenSollid & Hust. Berte Amundsdatter, Pige Ragna Helgesen Fredriksberg, Jacob Eriksen Broderstad
Om ægte eller uægte: egte
Anmærkninger: -

Aar 1906 Døde
No: 4
Døds-Datum: 20/3 1906
Naar begravet: 31/3 1906
Naar jordfestet: 31/3 1906
Den Dødes fulde Navn og borgerlige Stilling (Næringsvei) med Tilføiende for voxnes Vedkommende af Oplysning om han (hun) var ugift, gift, Enkemand (Enke) eller fraskilt:
Ved gifte Koner: Mandens, ved Børn: Faderens Navn og Stilling: Ole Rejersen, gbr., gift
Aar: 1849 (1864)
Fødsels-Maaned: 6 Fødsels-Dag: 11
Fødested: Olsborg
Bopæl: Olsborg
Opgiven Dødsaarsag: Betændelse i blæren og nyrebækkenet
Har Læge været tilkaldt under Afdødes sidste Sygdom? Ja
Er Dødsfalde anmeldt af Vedkommende for Skifteretten (Lensmanden)? 21/3 06
Anmærkninger: Døde paa Tromsø amtssygehus

Maaleselvens Thinglag
42. Skjøde
Stempel-Tarif No 10 24 Kroner
Jeg undertegnede Berte Pauline Reiersen, Enke efter Ole Reiersen, sælger, skjøder og overdrager herved til min Søn Petter Rye Reiersen min Eiendom Olsborg søndre, GNo 17, Br No 5, af Skyld 3 Mark 30 Øre, i Maalelvens Thinglag med Huse og til- og underliggende Herligheder og Rettigheder af ethvert Slags for Kjøbesum 2 300 – to Tusinde tre Hundrede Kroner, der afgjøres ved at Kjøberen overtager de paa Eiendommen hvilende Pantelaa af Hypothekbanken og af Maalselvens Sparebank. Derhos forbeholder jeg mig for min Levetid følgende aarlige Kaar: Foder og rogt for 2 – to Kjør, 4 Maal god Birkeved, smaahuggen og indbragt, 100 Kgr. Rugmel, 100 Kgr. Bygmel, 3 Tdr. Poteter, 6 Kgr. Kaffe, 6 Kgr. Sukker, Brugen af søndre Stue med Kammer, fri Røgt og Pleie i Sygdoms- og Alderdoms Dage. Afgang ved Slagtning eller paa anden Maade af nogen af Kaarkjørene erstattes af Kaaryderen. … skal ovennævnte Eiendom herefter tilhøre Petter Rye Reiersen med samme Ret som den tidligere har tilhørt min afdøde Mand og mig og bliver jeg Hjemmelsmand efter Loven. Til Bestemmelse af det stemplede Papir, ansættes Kaaret til en Værdi af 140 – et Hundrede og firti Kroner pr. Aar. Undertegnede vedtager som Kjøber ovenstaaende i et og alt.
Olsborg 29/5 1907.
Sælger: Berthe Reiersen Kjøber: Som Værge for Petter Rye Reiersen Amund Reirsen Olsborg
Til Vitterlighed: Ivar Ruden Hilda Ruden
Herved bevidnes, at der under 20. April 1906 af Amtmanden i Tromsø Amt er udfærdiget Bevilling for Ole Reiersen Olsborgs Enke Berthe Reiersen til at hensidde i uskiftet.
Tromsø den 1. Juni 1907. Odd Jensen
Tromsø sorenskriverembete, pantebok 20 (Målselv og Lenvik tinglag 1905-1909), fol. 200b

Paa Thinglysningsextrathinget 1. Oktober 1907 tinglystes følgende Dokumenter:
Maalselvens Thinglag: …..
48.
Olsborg 2-8-07.
Hr. Sorenskriveren, Tromsø.
Vil De behage at beskikke Amund Reiersen Olsborg som værge for min 6 aars seksaars gamle søn Petter Rye Reiersen Olsborg, født 14de Januar 1901. Ærb. Berthe Reiersen, Olsborg, Maalselven.
Sendes Hr. Overformynderne for Maalselvens Thinglag til velvillig Forslag og Udtalelse.
Tromsø Sorenskriver 21. Aug. 1907. J. C. Figenschou
Tilbagesendes Hr. Sorenskriveren med den Oplysning: at Under Formyndertinget den 13de Juli 1906 er Amund Reiersen beskikket som værge for Berthe Reiersen Olsborgs Barn: Petter Rye Reiersen. Amund Reiersen er varslet derom.
Maalselvens Overformynderi den 24de August 1907. N. Iselvmo
Sendes Hr. Ole Reiersens Enke under Henvisning til foranstaaende (Tromsø Sorenskriver) 27. August 1907. J. C. Figenschou
Olsborg 6te Septbr. 07.
Hr. Bankkasserer Mathisen.
Som De af foranstaaende vil se, var Amund Reiersen allerede i fjor beskikket som værge for mit barn, og hvori laa saa den af Sorenskriveren bemærkede ikke lovlige beskikkelse? Dette er blevet overliggende en stund ved at jeg var borte, haaber det derfor ikke forvolder Dem mere bryderi.
Ærb. Berthe Reiersen
Oversendes med Skjøde fra Berta Reiersen til Sønnen Petter Rye Reiersen, idet jeg tør bede dette paaført Attest om at Anmærkning 12 udgaar i Henhold til det foreliggende og mig derefter tilbagesendt.
Tromsø 11. Septbr. 1907.
Ærbødigst O. J. Mathisen
Hr. Sorenskriveren i Tromsø.
Skjødet modtaget tilbage 16/9 – 07. O. J. Mathisen
Tromsø sorenskriverembete, pantebok 20 (Målselv og Lenvik tinglag 1905-1909), fol. 236b – 237a

Tinglysningsextrathinget 1. September 1910.
122. Forpagtningskontrakt.
Undertegnede Myndling Petter Rye Reiersen ved verge Erik A. Solli og Samtykke af Maalselvens Overformynderi bortforpagter herved til Skogforvalter A. Sakshaug Gaarden Olsborg gno 17 brno 5 av Skyld 2 Mark 80 øre i Maalselvens Tinglag, med udmark, indmark og Husebygninger og forøvrigt de herligheder, der tilligger gaarden paa følgende betingelser:
1. Forpagtningen begynder den 1ste August dette aar og varer indtil videre. Hvis ikke særlige omstændigheder indtræffer f. ex. dødsfald, fraflytning fra Distriktet etc. forpligter forpagteren sig til at fortsætte forpagtningen minst 5 – fem aar. Fra Myndlingens side kan ikke forpaktningen opsiges før om fem aar, at regne fra 1te Januar 1911. I tilfælde av Myndlingens opsigelse av forpaktningen før 8 otte aar er omme, har Forpakteren krav, krav paa, at faa en rimelig erstatning for de av ham foretagne reparationer av og nødvendige tilbygninger til gaardens huse. Denne erstatnings størrelse avgjøres ved et uvilig skjøn av 3 mand. Den fastsatte erstatning skal erlægges efter skjønnets avslutning. Imodsat fald har Forpakteren ret til at bruke eiendommen indtil beløbet er dækket ved forpagtningsafgiften. Den gjensidige opsigelsesfrist er 6 – sex – maaneder.
2. Forpakteren er pligtig at overtage gaardens Veipligt samt almindeligt vedligehold gaardens hjemjord. Gjødsel maa ikke bortføres av eiendommen, ei heller høi og halm, uden at det fuldt erstattes med kjøbt gjødsel. Forøvrigt skal bruket av eiendommen være forsvarligt. Tvist i saa maade avgjøres ved skjøn, der bekostes av den, hvem skjønnet gaar imod.
3. I gaardens Skog har Forpakteren kun ret til brensel. Gaardens ret til bjærken og tjærestub paa det til det offentlige solgte skogstykke følger forpaktningen. I furuskogen maa kun hugges tøre og og beskadigede trer, der kan anvendes til reperationer paa gaarden.
4. Forpakteren har fri disposisjonsret over samtlige gaarden tilhørende husebygninger med ovne og faste indretninger. Bygninernes almindelige vedligehold paaligger Forpakteren. Paa Udhusbygningen har dog forpakteren ingen pligt til noen støre reparation. Skulde dette vise sig apsolut paakrævet nødvendig for brugen af samme, saa bekostes det af Myndlingen. Følgende reperationer bekostes af Myndlingen: 1. Bordpanel paa veggene i sydstuen og det lille værelse ved siden af Stuen. 2. Avstøtning i gjødselkjelderen samt 4 – fire strekfiske paa fjøsveggen. Forpakteren besørger arbeiderne udført og betaler dets kostende. Beløpet bliver at fratrække forpaktningsavgiften, om muligt Kr. 20 – tyve Kroner aarligt. 5. I forpaktningsafgift erlægges aarligt Kr. 300, 00 – tre hundrede Kroner – inklusive jordskatter med brandkontingent og inklusive forrentning og afdrag av det paa Gaarden hvilende pantelaan til Hypothekbanken. Forpaktningsavgiften, der erlægges til den lovlige verge efterskudsvis hvert Kvartal, skal utbetales Myndlingens Mor Berte Reiersen, idet Kr. 140, 00 et hundrede og firti kroner som kaar og resten av netoforpaktningen til underhold for Myndlingen, saalænge hun har denne hos sig eller helt ut drar omsorg for ham. 6. Gaardens huse maa av nuværende bruker være fraflyttet, vasket og rydeliggjort inden 15de september dette aar. Nærværende kontrakts tinglæsning bekostes af forpakteren.
f. t. Olsborg den 26de Juli 1910.
Vedtages af mig som forpakter: A. Sakshaug
Vedtat af os paa Myndlingen Petter Rye Reiersen Vegne: Erik Sollie Værge: N. Iselvmoe O. Johnsen formyndere
Til vitterlighed: Erik Colban legationssekretær
Tromsø sorenskriverembete, pantebok 23 (Målselv og Lenvik tinglag 1909-1912), fol. 200b – 201a

Paa Høstthinget for Maalselvens Thinglag 21. og 22. Oktober 1910 thinglæstes
1. Avlyst Exekution
hos Ole Reiersen for T. Olsen, Moen, for Kr. 205, 49 Utlæg Olsborg BNo 5 med Huse, av. 24. Juli, thingl. 1. Aug. 1905. Kvitt. Saal. Kan som betalt aflæses.
Moen den 1ste aug. 1910. T. Olsen

2 Skjøte. ‘
Stempel-Tarif No 12 32 Kroner
Underskrevne myndling Petter Rye Reiersen ved sin offentlig beskikkede værge Erik A. Solli skjøter og overdrager herved med samtykke av Maalselvens overformynderi til Skogforvalter Sakshaug den ved salgskontrakt av 9de d. m. solgte eiendom Olsborg gds nr. 17, brnr. 5, skyld 2 m. 80 øre med huse, vandret og ret i sagbruk og møllebruk i Maalselvens tinglag, samt forøvrig med tilliggende herligheter, rettigheter og forpliktelser, som i nævnte salgskontrakt nermere anført for kjøpesum 4 000 – fire tusinde kroner, der er avgjort ved overtakelse av eiendomslaanet i hypothekbanken og forøvrig efter overenskomst. Ti skal bemeldte eiendom med tilliggelser og forpliktelser tilhøre og følge kjøperen og hans arvinger til odel og eie, idet undertegnede forblir lovlig hjemmelsmand.
Maalselven 25. september 1910.
Erik A. Sollie, Værge
Vedtas Maalselvens overformynderi 19. septbr. 1910. O. Johnsen N. Iselvmo
Vedtas av mig som kjøper: A. Sakshaug

Tromsø sorenskriverembete, pantebok 23 (Målselv og Lenvik tinglag 1909-1912), fol. 234a

Thinglysningsextrathinget 9. April 1912 …
317. Panteobligation.
Undertegnede skogforvalter A. Sakshaug erkjender herved at ha mottat som laan af min svigerfar Jul Frogner, Haner pr. Drøbak Kr. 3 600, 00 – tretusensexhundrede Kroner, hvilket beløp forrentes med 5 – fem – procent rente fra 1. januar 1912 at regne. Renterne erlægges i 2 halvaarlige terminer pr. 1. april og 1. oktober hvert aar. Lånyderen har ret til at opsi laanet med 1 – et – aars varsel. Laantakeren kan, om han saa maatte ønske, avdrage laanet i større eller mindre terminer. Til sikkerhet for kapital med renter og omkostninger pantsætter jeg herved med prioritet efter nuværende ca. Kr. 1 800, 00 store Hypotheklaan min eiendom Olsborg gnr. 17, bnr. 5 av skyld mrk. 2, 80 i Maalselven herred med paastaaende og opførendes husebygninger, rettigheter og tilliggende herligheter, samt i tilfælde av ildsvaade assuransesummen for gaardens huser, der skal holdes assurerede i landets almindelige brandforsikringsindretning, indtil laanet er indfriet. Saafremt ikke renter og muligens senere ved overenskomst bestemte avdrag erlægges til bestemt tid, skal den hele kapital være forfalden til betaling, og kreditor har da ret til uten forutgaaende lovmaal og dom og uten at der skal tilkomme mig eller senere eiere nogen løsningsret, at la pantet bortsælge ved offentlig auktion til skadesløs dækning av kapital med renter og omkostninger. For mig eller senere eiere av pantet vedtar jeg derhos Maalselven forlikskommssion som rette forum for paaklagen med varsel som for indenbygdsboende forkyndt for eiendommens bruker uanset eiers opholds- og bosted.
Olsberg i Maalselven 16. mars 1912.
A. Sakshaug
Til Vitterlighet: …. [ikke utfylt]
Tromsø sorenskriverembete, pantebok 23 (Målselv og Lenvik tinglag 1909-1912), fol. 437a-b

Paa thinglysningsextrathinget 2. oktober 1916 thingl. flg. Dokum. Sc. Maalselvens thinglag:
61. Skjøte.
Da undertegnedes – skogforvalter A. Sakshaugs – eiendom Olsborg gnr. 17, bnr. 5, av skyldmark 2, 80 i Maalselven herred, Tromsø amt, ifølge Kongelig resolution av 7. juni 1916 er bestemt indkjøpt av statens skogvæsen for Kr. 10 000, 00 – ti tusend Kroner – hvilken kjøpesum er betalt, skjøter og overdrager jeg herved til statens skogvæsen nævnte eiendom med paastaaende huser og tilliggende herligheter og rettigheter, som vandretter, andel i Olsborgsfosssens sag- og møllebruk og mulig andet, samt ogsaa med de forpliktelser, som paahviler eiendommen, og forblir jeg statens hjemmelsmand efter loven.
Aurdal i Valdres 17. august 1916.
A. Sakshaug
Til vitterlighet: Sigrid Sakshaug Nikolai Astrup

Tromsø sorenskriverembete, pantebok 27 (Målselv og Lenvik tinglag 1912-1917), fol. 463b

Collapse text