Etter det katastrofale dambruddet ved Osfallet våren 1916 brøt Søndre Osa seg et nytt løp. Den opprinnelige kraftverksdammen lot seg ikke restaurere. I stedet ble det bygd en ny ...

Den 30. september 1916 meldte avisa «Glommendalens Social-Demokrat» dette:

«Efter flommen.
Da Aamodts eletricitetsverk i storflommen ivaar blev ødelagt ved at Osfaldsdammen sprængtes, mistet det store anlæg Rene træsliperi og kartongfabrik sin kraftkilde og fabrikken maatte stanse. Senere har man faat igang et provisorisk dampanlæg; men dette greier bare at drive kartonmaskinen. Ialt regner man med at kartonfabrikken har tapt en million på katastrofen i Osfaldet. Der skal nu bygges nyt provisorisk anlæg ved Osfaldet.»

Den 10. november 1916 meldte avis «Skandinaven» dette:

«Et Kraftselskab er dannet – Kommunen udbygger Kværnfaldet.
Kristiania, 6. Okt. Igaar holdt paa Victoria Hotel i Kristiania Rena Kartonfabriks Direktion Møde saman med Komiteen for Osfaldet i Aamot samt med Ordføreren i Aamodt herred. Foranledningen til Sammenkomsten var Udbygning af Osa og Kværnfaldet i Aamot.
Man kom til Enighed om, hvis Koncession opnaaes, atngaa til Dannelse af et Kraftselskab, som skal besørge en provisorisk Udbygning 600 Meter ovenfor det gamle Damsted, der som kjendt blev ødelagt under Storflommen den 10de Mai iaar. Selskabet, som i første Række har til Opgave at skaffe Kraft til Rena Kartonfabrik, forpligter sig til at afse 150 Kw. til Lys for Aamot Herred. Dette Anlæg vil ved forceret Arbeide kunne være færdig i Mai 1917 og koste omkring 500 000 Kroner.
Fire Aar efter Verdenskrigens Slut har Aamot Kommune Adgang til at indløse Kraftselskabets Eiendomme og Rettigheder paa nærmere aftalte Vilkaar.
Den foreløbige Ordning ved Osfaldet kan imidlertid yde bare 1 600 Hestekræfter. Vandet skal væres gjennem en Træledning ned til det gamle Damindtag og gaar siden gjennem en Rørledning, som endnu er i Behold videre ned til den gamle Kraftstation.
De 1 600 Hestekræfter strækker dog paa langt nær ikke til.
Fremtidsplanerne gaar derfor du paa, at Aamot Kommune udbygger Kværnfaldet, som ligger 3 Kilometer ovenfor den gamle Dam. Kværnfaldet er haandgivet Kommunen til Aarets Udgang. Her vil man ved Regulering og Udbygning af Osensjøen kunne udvinde svære Kraftmængder, ca. 12 000 Hestekræfter. Naar dette Anlæg – man haaber allerede i 1923 – staar færdig, faar Rena Kartonfabrik sin Kraft derfra for en omforenet Sum af 40 Kroner pr. Kilowatt. Fabriken trænger gjennemsnitlig 2 000 Hestekræfter pr. Aar. Kommunen indløser da det provisoriske Damanlæg i Osfaldet.
Rena Kartonfabrik er atter i Drift, hovedsagelig ved Hjælp af Dampkraft, men den kan først komme i fuld Virksomhed, naar mere Kraft faaes. Hele denne sag er af stor Betydning for Distrikterne deromkring, og dens Løsning, som til begge Parters Tilfredshed fandt Sted paa Mødet igaar, har været imødeseet med megen Interesse. Saalænge Fabriken ikke kan udfolde sin Virksomhed helt, bliver ca. 200 000 Kubikmeter Skogaffald og Trævirke efter Tyndingshugsten liggende ubenyttet, dels raadner dette Raastof, dels hindrer det Skogens rationelle Væxt, mens det ved Forædling kan omdannet til Karton m. v.
Flommens Ødelæggelse af Osdammen ivaar har bragt Kartonfabriken et Tab paa mindst 1 Million Kroner. De største Interessenter i Rena Kartonfabrik er Godseierne Elias Kiær og Tollef Kilde.»

Utskrift av ekstrarettsprotokollen for søndre Østerdalen sorenskriveri forsaavidt betreffer efterstaaende:

Aar 1916 den 20. november blev ekstraret sat paa Trudvang, Rena, administreret av sorenskriveren og i overvær av de opnævnte tidsligere edfæstede skjønsmænd Fløtningsdirektør Blakstad, Do. N. H. Seip, avdelingsingeniør Vogt og avdelingsingeniør N. Anker, sisstnævnte opnævnt istedfor ingeniør Sætersmoen, der hadde meldt sykdomsforfald.

Hvorda foretokes sak nr. 99/16: Fløtningsskjøn (i henhold til Vasdragsl. § 8) vedkommende reparationsarbeide ved Osfaldet.

For rekvirenten Rena Kartonfabrik a/s møtte adv. Nygaard v/Eriksen og sammen med ham en av selskapets direktører T. Kilde samt ingeniør Kinch.

Komparenten fremla: 2 tegninger over anlægget og bad skjønsmændene spurt om damanlægget tilfredsstillet fordringerne i Vasdragslovens § 8 forsaavidt fløtningen angaar, - eventuelt hvilke forandringer maatte foretas for at bringe anlægget i overensstemmelse med nævnte Lovs § 8.

For indstevnte Kristiania Tømmerdirektion møtte direktør Johansen og med ham Advokat Per Rygh, som forbeholdt enhver bemerkning naar befaring hadde fundet sted.

Mændene valgte til opmand fløtningsdirektør Blakstad.

Skjønsmændene og parterne med deres advokater begav sig derefter til aastedet, der blev befaret og tat i øiesyn.

Direktør Johansen oplyste, at den aarlige tømmermængde som vil passere den nye dam pleier at dreie sig om 500 – 600 tusen stokker pr. aar med tendens til stigning. Der fløtes alle tømmerlængder. Det meste ligger antagelig for øieblikket paa 10-11 meters længde. Av tømmermængden kommer ca. 4/5 eller vel det fra Osen sjø. Det øvrige kommer til S. Osa fra de til denne løpende elve Lille Ulvaaen og Østre Æra. I de sisste 2 elver fløtes tømmeret uavhængig av fløtningen i S. Osa ut i denne. Der fløtes i begge elver med damvand, og dette antas ikke at overstge ca. 50 m3 pr. sekund for hver. Tømmeret fra Osen sjø slippes gjennem dammen for denne. Under flom kan der være tilstrækkelig vand, men efter denne fløtes der ved hjælp av damvand med en damføring av ca. 150 – 200 m3 pr. sek. Ved hver tømmertapning ved dammen fra Osen sjø slippes et forskjellig antal stokker, vanligvis 40 000 – 100 000 stokker for hver gang. Fra det øieblik tømmertapningen paa begyndes og indftil den er avsluttet, pleier det at gaa ca. 12 000 stokker i gjennemsnit pr. time. Under fløtningen av dette tømer i S. Osa kan der sættes sig tømmer i hauger og specielt under den sidste del av tapningen, da vandstanden er faldende. Disse hauger kan igjen, eventuelt ved en senere tapning ved stigende vand komme til at gaa nogenlunde samlet ned i gjennem Osa og altsaa over den nye dam.

Rygh tilføiet, at det maatte være en forutsætning for skjønnet, at tømmeret av anlægget ledes frem til og over dammen, samt at anlægget selv beskyttet sit indtak mot tømmer. Komparenten bad skjønnet være opmerksom paa at der nedenfor sdammen maatte træffes saadanne anordninger at tømmeret uten at beskadiges og uten at sætte sig fast nedenfor damfoten, atter kom ut i det naturlige elveleie.

Ingeniør Kinch bemerket, at ianledning direktør Johansens tilførsel maa tømmeret sætte sig i hauge og at disse hauger vil komme samlet over den nye dam følgende: Dammen har en høide av ca. 20 meter og at de vil dannes et basin ovenfor samme i en længde av ca. 400 m. I dette basin vil tømmerhaugene løses op og vil næppe komme i nogen samlet haug til dammen. Med hensyn til indtaket, ligger det i anlæggets egen interesse at holde dette frit for tømmer, og vil det derfor bli truffet foranstaltninger hertil.

Erichsen bemerket til anførte om at skjønnet maatte ta hensyn til at tømmeret skal bringes tilbake i det oprindelige elveleie efterat ha passeret dammen uten at ta skade og uten at sætte sig fast, at man ikke kunde se bort fra, at tømmeret vilde kunde ta skade og eventuelt sætte sig fast paa den strækning av elven som nu erstattedes av dammen, og de fløtningsinteresserte har selvsagt intet krav paa at bli bedre stillet efter damanlægget end de var tidligere.

Rygh: fløtningen overlot selvfølgelig til skjønnet at bestemme hvad det i omhandlede henseende fandt fornødent, naar blot fløtningen fik den «tilfredstillende gjennemgang» hvorpaa den hadde krav. Hav angaar det av ingeniør Kinch nævnte basin maatte man, hvad skjønnet selvfølgelig var opmerksom paa, regne med muligheten for at dette kunde bli opgrundet ved ras fra siderne eller sten og grus ført ned med elven.

Derefter avsa mændene saadan enstemmig skjøn:

Damanlægget skjønnes at tilfredsstille fordringerne efter Vasdragslovens § 8 forsaavidt fløtningen angaar naar:

1) Overløpets begrensning paa venstre bred forskyves 3 m. tilhøire (ut mot elveløpet)

2) Fra dette punkt bibeholdes i en længde av 30 m. overløpets kronhøide som paa tegningen viste kortehøide 29 600 m.

3) Derfra forhøies kronen med 0,8 m. indtil høire landside.

4) Tømmerflaket nedenfor dammen utføres i en længde av 20 m. fra foten av dammens bakside.

Forandringene er nedtegnet med rødt paa den irettelagde damprofiltegning (blaakopi) benævnt «Osfaldets ombygning» tegning no. 2321.

Kinch bad skjønnet bekræfte, at man nedenfor den av skjønnet satte begrensning paa elvens vestre bred skulle forhøie dammen saaledes at den blev flomfri.

Mændene erklærte at de hadde avgit skjønnet efter edste skjøn i henhold til avsagt ed. Mændene bekræftet rigtigheden av den av ingeniør Kinch anførte forutsetning.

Administrator fastsatte derefter mændenes godtgjørelse til 75,- pr. dag saaledes:
1) Fløtningsdirektør V. Blakstad 2 dage kr. …………….. 150
Utlæg …………………………………………………………………….. 60
Tils. ………………………………………………………………………… 210
2) Fløtningsdirektør Seip 3 dage …………………………... 225
Utlæg …………………………………………………………………….. 60
Tils. ………………………………………………………………………… 285
3) Avdelingsingeniør Collet Vogt 2 dage kr. …………. 150
Utlæg ……………………………………………………………………… 40
Tils. …………………………………………………………………………. 190
4) Do. Anker likesaa …………………………………….………… 190

Begge parter begjærte utskrift av skjønnet. De fremlagte karter tilbakelevertes ingeniør Kinch.

Skjønnet hermed sluttet.

Mændene hadde intet at bemerke. Retten hævet.

M. F. H. Rambech W. Blakstad T. Collet Vogt
N. H. Seip Nils Anker

For utskriften kr. 1,60 en 60/100 kr. deb. Herrer Adv. Lundh & Rygh. Rambech

Riktig utskrift bekreftes. M.F.H.Rambech

Leieforholdet er opphørt og dokumentet bes slettet.
Fetsund, den 27. juli 1987.
Glomma fellesfløtingsforening
Jan R. Storberget
kontorsjef

Driftsselskapet «Eidsiva Vannkraft AS» - som driver Osfallet kraftverk – har oppsummert kraftverkets historie (per september 2013) på ei tavle ved anlegget:

«Osfallet kraftverk ble bygd i 1913-1914. I 1916 røk inntaksdammen og området nedenfor ble oversvømt. Søndre Osa tok nytt løp lenger nord som en følge av ulykka. Rester av dammen er i dag i bruk som bru.

Allerede i 1917 var kraftverket ferdig gjenoppbygd og inntaksdammen flytta til et punkt litt ovenfor dagens dam. Vannet ble ført fram til kraftstasjonen via et takrennesystem. Dette systemet var sårbart, og det raste vanligvis sammen om vinteren på grunn av nedising.

I 1948 ble inntaksdammen flytta til dagens posisjon og takrennesystemet ble erstatta av ei rørgate av kreosotimpregnert tre. Rørgata gikk fra dammen via et fordelingsbasseng, og derfra til kraftstasjonen i to ulike traseer. Rørgata hvilte på fundamenter av betong.

I 1981 ble rørgata nedlagt og vannet har fra det året gått i tunnel. I lia ovenfor kraftverket står 14 av rørfundamentene fra 1948 igjen som et historisk minne om tidligere tiders kraftverksdrift.»

Collapse text