Fra nedre del av elva Vismunda, like ved utløpet i Mjøsa ved Biriverket og Svennes på Mjøsas vestside. Dette fotografiet ble tatt sommeren 1960, på et tidspunkt da vannføringa var ...
Den 22. mai 1903 approberte kongen følgende resolusjon
«om Regler for Fællesflødningen i Vismunden Elv, Kristians Amt»:
Det i Møde den 20de Juli 1900 vedtagne Udkast til Regler f ...
Den 22. mai 1903 approberte kongen følgende resolusjon
«om Regler for Fællesflødningen i Vismunden Elv, Kristians Amt»:
Det i Møde den 20de Juli 1900 vedtagne Udkast til Regler for Fællesflødningen i Vismunden Elv, Kristians Amt, approberes som gjældende indtil videre, dog saaledes at de i 3die, 4de og 5te Punktum af § 6 indtagne Bestemmelser, saalydende: «Forslag til Forandring i Foreningens Regler maa behandles paa den aarlige Generalforsamling og forud for dene skriftlig være indgivnet til Bestyrelsen inden Februar Maaneds Udgang. Saadanne Forandringer vedtages med almindeligt Flertal. For at Generalforsamlingen kan træffe gyldige Beslutninger om Forandring i Reglerne maa mindst en Halvdel af dem, der i sidste Aar har havt Tømmer i Flødningen være tilstede, i modsat Fald tillyses strax ny Generalforsamling, som i Tilfælde er beslutningsdygtig uanseet de mødendes Antal», udgaae af Flødningsreglerne.
De approberede Regler ere efter dette saalydende:
§ 1.
Medlemmer af Foreningen, der er dannet i Henhold til Lov om Vasdragenes Benyttelse af 1ste Juli 1887 § 53, er alle de, for hvis Regning Trælast til Udskibning nedkommer i Vismunds Elv.
§ 2.
Flødningen skal foregaa fælles og under fælles Bestyrelse fra nordligste Ende, hvor Vismunds Elv er flødbar, og ned til Biri Lændse, og Bestyrelsen har at bestemme det nordligste Punkt i Elven, hvorfra Fællesflødningen skal begynde.
§ 3.
Elven inddeles i følgende Roder:
1ste Rode fra Biri Lændse til Bratbergs Bro
2den Rode fra Bratbergs Bro til Herbergs Bro
3die Rode fra Herbergs Bro til Svarkeelvens Udløb i Vismund
4de Rode fra Svarkeelvens Udløb i Vismund til Neraaskleppen
5te Rode fra Neraaskleppen til Storlandammen
6te Rode fra Storlandammen til Goaasdammen
§ 4.
Flødningsomkostningerne udregnes og fordeles rodevis pr. Tylvt Tømmer og pr. Favn Ved.
Tømmer af Dimensioner under 6,90 m (11 Alen) 0,209 m (8") nyder ⅓ - en Trediedel – Moderation. 1 Favn Ved 1,25 m. lang eller derunder regnes lig en Tylvt Smaatømmer. For Ved af større Længder regnes forholdsvis efter Længden.
§ 5.
Enhver Tømmereier har inden 25de April at meddele Kassereren en ved Mærkenota eller paa anden Tilfredsstillende Maade legitimeret Opgave over det Kvantum og de Dimensioner, han skal have med i Aarets Flødning samt inden samme Tid til Kassereren at indbetale et af Bestyrelsen fastsat Beløb til Udredelse af Flødningsomkostningerne. Undlades saadan Opgave eller Indbetaling uden Grund, hvis Gyldighed med endelig Virkning afgjøres af Bestyrelsen, bortfalder for vedkommende Tømmereier enhver Moderation for smaa Dimensioner. Urigtig Opgave over Kvantum og Dimensioner, der foranlediger Skade for Fællesflødningen, har den samme Følge for Tømmereieren som Undladelse af at meddele Opgave. Bortfaldt Moderation beregnes og tilfalder Elveforbedringskassen.
§ 6.
Foreningen har hvert Aar i Marts Maaned sin ordinære Generalforsamling efter forudgaaet Bekjendtgjørelse, der er indrykket med 8 Dages Varsel i 2 Gjøvikaviser og 2 Lillehammer-aviser.
Paa denne Generalforsamling decideres det foregaaebde Aars Regnskab, efter at samme er revideret, hvorhos der vælges Bestyrelse samt Kasserer og 2 Revisorer for det kommende Aar, samt forøvrigt foretages hvad Bestyrelsen maatte forelægge til Behandling.
Bestyrelsen bestaar af 3 Medlemmer, der med lige Antal Suppleanter vælges af den aarlige Generalforsamling blandt Foreningens Medlemmer. Bestyrelsen og Suppleanter fratræder aarlig: den kan gjenvælges, men ogsaa frasige sig Gjenvalg for saa lang Tid, som de har fungeret. Bestyrelsen vælger inden sin Midte Formand, hvem der paaligger at sammenkalde Bestyrelsesmøder, at føre Forhandlingsprotokollen og beramme den aarlige Generalforsamling, samt Extraordinær Generalforsamling bekjendtgjøres paa samme Maade som den ordinære. Bestyrelsens Medlemmer samt Revisorer og Kasserer tilkommer Honorar, som bestemmes af den ordinære Generalforsamling.
§ 7.
Bestyrelsen kan ansætte en Inspektør, som har at føre det specielle Tilsyn med Flødningen, Elveforbedringsarbeider og Lændsearbeider m.m. Inspektørens Løn bestemmes af Bestyrelsen.
§ 8.
Kassereren har, saasnart Flødningen er kommet i Lændsen, at aflægge Regnskab over de paaløbne Omkostninger, fordele disse og avgjøre Foreningens Mellemværende med hver enkelt af Tømmereierne. Disse er i Tilfælde af manglende Indbetaling efter § 5 eller det endelige Opgjør fra Kasseren pligtige til at finde sig i, at Tømmeret ikke udleveres paa Lændsen, førend Vedkommende fuldt du har dækket Flødningen eller stillet af Bestyrelsen godkjendt Sikkerhed for Dækkelsen. Ligesaa fører Kassereren Elvekasses Regnskab.
§ 9.
Revisorerne har snarest mulig efter Regnskabets Aflæggelse at revidere dette samt Elvekassens Regnskab og til Bestyrelsen indgive sine Bemærkninger.
§ 10.
Saafremt nogen ikke har faaet ud sit Tømmer i betimelig Tid forud for Fællesflødningen, har Bestyrelsen Ret til at lade samme udslaa for Vedkommendes Regning.
§ 11.
For Vismund Elvekasse har Bestyrelsen for Fællesflødningens Regning ved Laan at tilveiebringe de fornødne Midler til Elveforbedring og mulig Opførelse af nye Damme m.v. Bestyrelsen har at bestemme Afgiften til Damme og Elveforbedringer for det kommende Aar.
Den 10. september 1906 fikk fellesfløtingsforeningen i Vismunda landbruksdepartementets og kongens approbasjon på følgende regler for omgangen med krabas- og bunntømmer:
I medhold af lov af 12te juni 1848 om behandlingen af de saakaldte krabastømmer og bundtømmer meddeles approbation paa følgende af bestyrelsen for Vismundelvens fællesflødningsforening, Kristians amt, i møde den 16de august 1906 vedtagne reglement for behand-ling af krabas- og bundtømmer i vasdraget:
§ 1.
Det skal paaligge alle, der besørger flødning i den til Biri lænse førende elv, at fløde og behandle det forefaldende krabastømmer – hvorved forstaaes umærket last og mærket last, hvis eier eller eiere ikke vides – paa samme maade som den mærkede kjøbmandslast.
§ 2.
Det krabastømmer, der saaledes fremflødes til lænsen, bliver af Vismundelvens fællesflødnings- forening at opsamle og landsætte paa gaarden Svenæs grund ved lænsen.
§ 3.
Fællesflødningsforeningen skal hvert aar, andethvert aar, eller saasnart der maatte findes mindst 5 – fem – tylvter krabas- og bundtømmer, med 6 – seks – ugers varsel ved bekjendtgjørelse i en Lillehammeravis og en Gjøviksavis bringe til almindelig kundskab, hvormeget krabastømmer derfra sidste flødning i Vismundelven eller fra seneste bekjendtgjørelse er beroende ved lænsen, med opfordring til vedkommende at godtgjøre sin eiendomsret til samme samt med tilkjendegivelse om, at det i modsat fald vil blive at anse som lænsens eiendom.
§ 4.
Enhver, som bevisliggjør sin ret til krabastømmeret, kan erholde sit udleveret mod refusion af de paa samme anvendte arbeidsomkostninger og andre udgifter.
§ 5.
Det krabastømmer, der i aarets eller aarenes løb er opsamlet, og hvortil ingen eier eller eiere har meldt sig og bevisliggjort sin eiendomsret efter den i § 3 udfærdigede bekjendtgjørelse, ansees og behandles som lænsens eiendom.
§ 6.
Naar bundtømmer, som maatte forefindes ved lænsen, optages, bliver dette ligeledes at oplægge paa gaarden Svenæs grund og bekjendtgjørelse herom udfærdiget paa samme maade som for krabastømmer bestemt. Den, der bevisliggjør sin ret til optaget bundtømmer, kan erholde sit udleveret mod refusion af der herpaa anvendte arbeidsomkostninger og andre udgifter, og bliver det bundtømmer, hvortil ingen eier har meldt sig inden den i bekjendtgjørelsen nævnte frist, at anse og behandle som lænsens eiendom.
§ 7.
Det krabas- eller bundtømmer, der efter foranstaaende ansees for lænsens eiendom, bliver, forinden ny fremflødning paabegyndes efter den udfærdigede bekjendtgjørelse, at bortsælge ved offentlig auktion til indtægt for lænsen, og det udbragte beløb anvendes til fordel for vasdraget.
II.
Fællesflødningsforeningens bestyrelse bemyndiges til i overensstemmelse med dette reglement at lade det tømmer af ovennævnte slags, hvortil ingen eier inden den bestemte tid har meldt sig med legitimation for sin eiendomsret, anvende til fordel for vasdraget.
III.
Bestyrelsen har at foranstalte reglementet bekjendtgjort 2 gange i hver af de 2 inden distriktet mest udbredte aviser samt at paase, at reglementet stadig er opslaaet paa tingstederne inden de herreder, hvorfra last flødes i vasdraget.
IV.
Fra bestyrelsen skal inden udgangen af juni maaned hvert aar til landbrugsdepartementet indsendes en specificeret forklaring over de beløb, hvortil det i sidst forløbne aar afhændede krabas- og bundtømmer er udbragt med detaljeret angivelse af de øiemed, hvortil disse beløb er blevne anvendt.
Avtalen skogeierne langs Vismunda hadde med Glomma fellesfløtingsforening om fløtinga i dette vassdraget ble oppsagt våren 1965,
Subject
Fra nedre del av elva Vismunda, like ved utløpet i Mjøsa ved Biriverket og Svennes på Mjøsas vestside. Dette fotografiet ble tatt sommeren 1960, på et tidspunkt da vannføringa var forholdsvis liten. Fotografiet er tatt i motstrøms retning. Langs elvebreddene ser vi såkalte skådammer, skjermer som skulle hindre at fløtingstømmeret drev inn på land under flom, slik at det måtte bæres tilbake til vassdraget. Denne typen skådammer kaltes også bukkedammer, fordi fronten som skulle avlede tømmeret var montert på ei rekke av trebukker som ble holdt på plass av stein på landsida.
Dette fotografiet er fra samlinga etter Glomma fellesfløtingsforening og forløperne, Christiania Tømmerdirektion (Øvre Glommens fællesfløtningsforening) og Fredrikstad Tømmerdirektion (Nedre Glommens fællesfløtningsforening). Da det ble klart at det gikk mot avvikling av fløtinga i Glommavassdraget i midten av 1980-åra initierte Norsk Skogbruksmuseum noe som ble kalt «Prosjekt Glomma». Historikeren Øivind Vestheim og fotografen OT Ljøstad fulgte fløtinga i vassdraget med notatblokk, lydbåndopptaker og kamera de siste to fløtingssesongene, mens museumsdirektør Tore Fossum samarbeidet med administrasjonen og styret i Glomma fellesfløtingsforening om best mulig ivaretakelse av levningene etter den viktige aktiviteten fløtinga hadde vært. En del installasjoner i vassdrag måtte imidlertid fjernes, slik vassdragslovgivningen forutsatte. Mange husvære ble overdratt til grunneiere for en rimelig pris, og noe ble overlatt til aktører som ville drive formidling av vassdrags- og fløtingshistorie. Arkivene etter virksomheten ble overdratt til Riksarkivet, som valgte å la det bli liggende i en av kontorbygningene ved Fetsund lenser. Ordning av dette materialet ble påbegynt under ledelse av Øivind Vestheim. Etter at det ble etablert et museum ved Fetsund lenser i 1990 har personale derfra hatt det daglige forvaltningsansvaret for arkivet etter Glomma fellesfløtingsforening. Fotomaterialet etter organisasjonen ble i forbindelse med avviklinga av fløtinga overlatt til Norsk Skogbruksmuseum. Det besto av 72 album, samt en del «løse» kopier og negativer. OT Ljøstad reproduserte størstedelen av motivene ved hjelp av mellomformatkamera med negativ svart-hvitt-film. Materialet ble også enkelt registrert, i første omgang med stikkord (ofte stedsnavn og opptaksdatoer) som var skrevet inn i albumene. Skanning og fyldigere registrering tas innimellom andre oppgaver, og ettersom samlinga er stor, vil det ta lang tid før dette arbeidet er fullført.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».