Området nedenfor Osfallet i elva Søndre Osa i Åmot kommune i Hedmark. Fotografiet er tatt 12. mai 1916, to dager etter at den ovenforliggende kraftverksdammen sviktet under vårflo...

Søndre Osa er avløpselv fra Osensjøen, en 46 kvadratkilometer stor innsjø som ligger i grensetraktene mellom Åmot og Trysil. Denne elvestrekningen er om lag 17 kilometer lang, og høydeforskjellen mellom avløpet fra Valmen på vestsida av Osensjøen og Søndre Osas utløp i elva Rena er på drøyt 200 høydemeter. Den betydeligste fossen på denne strekningen var nettopp Osfallet, som er motiv på dette fotografiet. Dette fallet skapte problemer for tømmerfløtinga. Enkelte sesonger kunne tusenvis av tylfter tømmer sette seg fast her. Ofte måtte fløterne hogge det løs, noe som naturligvis innebar tap for trelasthandlerne. Den forbygninga av den nedre delen av fossen som vises på dette fotografiet reduserte problemene en del. I 1913 ble det stiftet et selskap som ville bygge et tresliperi i stasjonsbyen Rena, og året etter ble ambisjonene utvidet. Østerdalen skulle få kartongfabrikk. Fabrikken skulle få energi fra et kraftverk som ble bygd nettopp i Osfallet. Dette var på mange måter et pionerprosjekt – utført i armert betong. Under flommen i 1916 brast dammen, noe som førte til at fabrikkdriften måtte stanses og til at befolkningen i sentrale deler av Åmot mistet det elektriske lyset. I 1917 ble det bygd en provisorisk dam, litt ovenfor den flommen hadde tatt, for å få kraftforsyninga i gang igjen. I 1936 kom et supplerende kraftanlegg i Kvernfallet i samme vassdrag. Osfallet fikk ny kraftstasjon i 1949. Anlegget ble modernisert omkring 1980.

Lørdag 13. mai 1916 publiserte avisa Aftenspostens lørdagsbilag «Ugens Nyt» en slags dagboksrapport om flommen i Glommavassdraget med spesiell vek på Osfallsulykka:

«Glommens herjinger.
Dammen ved Osfaldet sprængt.
Kraftstationen ødelagt.
Et alvorlig slag for Aamot kommune.
Maskinisten reddet, mens hans mor omkommet.
…
Elverum, 11te mai.
Glommens stigning har fortsat i nattens løb. Siden igaaraftes er den gaaet op med 42 cm. ved Elverum vandmerke. I Aamot har flommen medført en tildragelse, som maa betegnes som en katastrofe for bygden. Inat kunde ikke Osfaldsdammen længer klare at modstaa det voldsomme vandtryk. Nordre fangdam svigtede, og Osa brød sig et nyt leie paa nordsiden af det gamle. Hoveddammen staar igjen, men den staar aldeles tørt. Der gaar ikke en draabe vand i det gamle elveleie.
I det nye elveleie gaar Osa i et jevnt stryk, Osfaldet som fos existerer ikke længer. Kraftstationen staar i grus og vand til midt op paa bygningen. Vandet strømmer ud og ind af vinduerne. Veien til Osen er helt ødelagt. Af broen over Osa i hovedveien mellem Rena og Deset staar bare midtpartiet igjen.
Det indtrufne betegner et haardt slag for Aamot kommune. Eleltricitertsverket har ikke været i drift mere end to aar og maa nu betragtes som i alt væsentlig ødelagt. Den direkte skade beløber sig til flere hundrede tusen kroner, og hertil kommer, at millionanlægget Rena træsliberi og kartonfabrik vil sættes ud af drift, til skaden er udbedret, og det vil selvfølgelig ta lang tid. Osdfaldsdammen var den første i sit slags i Skandinavien. Den var en automatisk klappedam, bygget af armeret beton.
Midt i det nye elveleie blev maskinistboligen staaende igjen med den rasende vandstrøm rundt omkring. I bygningen befandt sig maskinist Haag og hans mor. Det har ikke været mulig at komme dem tilhjælp, og de befinner sig derfor hvert øieblik i livsfare. Bygningen stod til at begynde med paa pillarer, men er senere faldt ned uden dog at blive ført med strømmen. Man har set de to ilive efter faldet, men det er umulig at sætte sig i forbindelse med dem paa grund af fosseduren.
Sendre meldes fra Elverum: Klokken 2 satte Deres korrespondent sig i forbindelse med Osfaldet, hvor man har lagt en felttelefon, da telefonledningen er ødelagt.
Det meddeltes da, at to tømmerfløtere fra Osen, hvoraf den ene heder Per Øien, har udført en sjelden modig redningsdaad. I baade satte de med fare for eget liv over til en ø, som ligger strax ovenfor maskinistboligen. Fra denne ø vadede de ned til huset, hvor de hug hul paa væggegn, og saaledes kom ind. Førstemaskinisten blev reddet over paa øen. Man fandt ogsaa hans gamle mor, men hun var død, antagelig klemt ihjel, da huset sank sammen.
Tømmerfløterne og maskinisten opholder sig nu paa øen. Man ved ikke om de vil afvente synkning i vandstanden. Turen tilbage er selvfølgelig livsfarlig.

Elverum, 11te mai.
Fra Osfaldet meldes iaften, at førstemaskinist Haag er bragt i land af de to heltemodige fløtere, Per Øyen og Per Vangli, som i formiddag roede og stagede sig frem gjennem stryget til den haardt betrængte maskinistbolig.
Om den sørgelige begivenhed her foreligger nærmere detaljer: Det var igaaraftes, stillingen for maskinistboligen blev prekær, da elven brød sig et nyt leie og omringede huset. Maskinisten var da paa dammen, ifærd med at manøvrere denne. Men da han saa hvorledes det var fat med huset, hvor hans 70 aar gamle og svagelige mor opholdt sig alene, løb han med fare for sit eget liv didud for at forsøge at redde hende. Det var dog umulig at naa land igjen, og de to var i huset i hele nat. Da det idag morges begyndte at helde og give sig i sine grundvolde, fik maskinisten sin mor overtalt til at drage ud af huset og søge at redde sig over paa en ø, som endnu stak op over vandet i nærheden. Hun maatte dog først have med sig noget tøi, og det minut, hun brugte til at faa fat i dette, blev skjæbnesvangert. Kjelderetagen styrtede sammen og den gamle kone blev fastklemt over benet og fik en bjelke over underlivet.
I denne frygtelig pinefulde stilling blev hun liggende i flere timer ved fuld bevidsthed, indtil de to fløtere kom og huggede sig ind i huset.
De var spændende øieblikke at følge deres færd over den mægtige elv, som brusede afsted. De dels roede, dels stagede sig frem og udførte et arbeidsstykke, som neppe nogen anden vilde være sluppet fra med livet. Gang paa gang satte de ogsaa livet paa spil, men slap endelig frem, og der undslap da alle tilskuere et lettelsens suk.
Efter at de havde hugget hul i væggen og saaledes var kommet ind i huset, gik de igang med at hugge maskinistens mor løs. Det lykkedes ogsaa, og alle fire kom sig over paa øen lige ved. Den gamle kone var imidlertid saa medtaget, at hun døde her. Hendes lig maatte man lade ligge, da fløternes baad ikke bar flere end dem og maskinisten.
Kraftstationen er aldeles ødelagt. Elven har fyldt den med grus og slam, til opunder vinduerne, og gjennem disse farer tømmerstokke fra tid til anden. Dammen er sluppet godt fra affæren, og det hele vilde antagelig greiet sig, om man havde faaet sluppet bundklafferne op.»

Collapse text