«Byringen, Rendalen, Hedmark»

Historikeren Paul Tage Halberg har, i forbindelse med at han arbeidet med forsikringsselskapet Skogbrands jubileumsbok, skrevet følgende tekst om Byringen skogbrannvaktstasjon og Bernhard Stokke, som skrev ei populær ungdomsbok med inspirasjon fra dette stedet:

Den ensomme vaktpost
Jorunn Kvernbuen, gift Sveen, har i ettertid fortalt at hun godt kan huske Bernhard Stokke, som i 1932 overnattet to netter i vindfanget ved Byringen. Stokke (1896- 1979) vokste opp på Kvikne der faren var lærer og kirkesanger. I ung alder flyttet Bernhard ut fra barndomshjemmet for videre skolegang og universitetsstudier i Kristiania, og i 1927 ble fast ansatt som lærer ved Tåsen skole i Oslo. Som skolemann utpreget han seg som forfatter av ungdomsromaner. I 1937 gav han ut Den ensomme vaktpost, som var en spennende historie om en 13 år gammel jente, som en sommer var brannvakt på brannvaktstasjonen. Bokens ramme, som var en utvetydig skildring av livet på Byringen, ble en suksess. Den ble trykt i flere opplag og oversatt til flere språk. I 1988 ble den også utgitt av Den Norske Bokklubben.

Den ensomme vaktpost er imidlertid en litterær konstruksjon, som lite har å gjøre med det virkelige livet på skogbrannvaktstasjonene. Det er forståelig at Stokke ble inspirert under de to solsommerike dagene og nettene på unike Byringen 1932, og at han opplevde livet til fagre Aslaug og hennes veslevoksne datter Jorunn som ensomt. Virkeligheten var ikke slik, aller minst hva gjaldt Byringen. Faktum var skogbrannvaktstasjonene ble nedrent av besøkende, noe som også naturlig var. Hvem ønsket ikke å avlegge et besøk på et skogbrannvakttårn på sin unike plass der det med blotte øyne var mulig å realisere det fjerne ønsket om se det syv prestegjeld? Med sine vel 1000 meter over havet var Byringen i så måte et velegnet mål. Som midtpunkt mellom to setergrender, fikk Byringen mange besøkende. Den var et naturlig midtpunkt mellom to setergrender; Gammelsetra i øst med tre setre, og Storbekksetra i vest, også med tre setre. Inspirerte Stokke overså disse fakta i stundens vidunderlige øyeblikk.

Ytre Rendalen var ei pionerbygd når det gjaldt skogbrannvern, og kommunen var tidlig ute med å vedta vedtekter som skulle sikre et skogbrannvern:

1903, 22. Mai
Res. om nye Skogbrandsregler for Ytre Rendalens Herred

1. Det af Ytre Rendalens Herredsstyre i Møder den 24de Februar 1902 og 14de Februar 1903 vedtagne Udkast til nye Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand approberes i Henhold til Lov om Indskrænkning i Brug af Ild i Skog og Mark m.v. af 14de Juli 1893 § 5 og Tillægslov af 27de Juli 1896 som gjældende indtil videre.

2. De ved Kongelig Resolution af 27de November 1897 approberede Skogbrandsregler for Ytre Rendalen Herred ophæves fra den Dag forannævnte i Herredsstyrets Møder den 24de Februar 1902 og 14de Februar 1903 vedtagne Regler træder i Kraft.

De approberede Regler er saalydende:

§ 1.
Med Hensyn til Forebyggelse og Slukning af Skogbrand inddeles Herredet i følgende Kredse:

1. Sjølie Kreds fra Aamots Grændse til Andraa.
2. Andraa Kreds fra Sjølie nordre Grændse til Andraa nordre Raadel.
3. Kværnes Kreds fra Andraa nordre Raadel til Mistra og Grøna.
4. Lomnæs Kreds fra Mistra og Grøna til Øvre Rendalen.
5. Lien Kreds fra Aamot til og med Fiskvig.
6. Aas Kreds fra Fiskvig til Øvre Rendalen.
7. Elvdalen eller Statsalmenningen.
8. Engerdalens Kreds.

§ 2.
For det hele Herred udvælger Herredsstyrelsen en Brandchef med Suppleant og for hver Kreds en Kredsforstander med Suppleant. Samtlige Funktionærer har at fungere i et Tidsrum af 3 Aar. I Tilfælde Afgang ved Dødsfalsd eller af anden Aarsag, afholdes nyt Valg i den Afgangnes Sted for den tilbageværende Del af Funktionstiden. Naar nogen har fungeret i 3 Aar, kan han undslaa sig for Valg i ligesaa lang Tid.

Enhver inden Herredet boende Eier, Bestyrer eller Bruger af matrikuleret Jord er valgbar, dog den, ser har fyldt 60 Aar, undslaa sig for Valg som Brandchef eller Kredsforstander.

§ 3.
Brandchefen har Overledelsen over Kredsforstanderne og har i Skogbrandstilfælde at indfinde sig paa Aastedet, forestaa Slukningsarbeidet og træffe Bestemmelse om Indkaldelse af fornødent Mandskab samt i det hele at føre Indseende med nærværende Reglers Overholdelse.

Det paaligger Kredsforstandere at holde Øie med at Bestemmelserne i Lov af 14de Juli 1893 angaaende Brug af Ild i Skog og Mark m.v. overholdes og at Overtrædelser anmeldes.

Saasnart han erfarer eller har Grund til at antage, at Skogbrand er opstaaet paa nogen hans Kreds hørende Eiendom, har han øieblikkelig at underrette Brandchefen derom og at indkalde sin Kreds’s Mandskab til Brandstedet og der lede Slukningsarbeidet indtil Brandchefen maatte indfinde sig og samtidig, efter Omstændighederne at varsle en eller flere af de nærmestboende Kredsforstandere om snarest mulig at indfinde sig paa Brandstedet med sine Mandskaber. Tiltrænges mere Mandskab har Kredsforstanderen eller Brandchefen, naar denne har indfundet sig, hurtigst ved udsendt Budstikke eller paa anden Hensigtsmæssig Maade at indkalde de øvrige Kredsforstandere inden Herredet med sine Mandskaber.

Erfarer en Kredsforstander, at Skogbrand er opstaaet i nogen af de andre Kredse inden Herredet, har han derom snarest muligt at varsle vedkommende Kredsforstander, som derefter har at iagttage det fornødne overensstemmende med foranstaaende.

Udbryder Ild samtidig paa flere Steder, har Brandchefen at fordele Mandskaberne efter bedste Skjøn.

§ 4.
Enhver Eier eller Bruger af matrikuleret Eiendom inden Herredet har i Skogbrandtilfælde uopholdelig efter Brandchefens eller Kredsforstanderens Tilsigelse at skaffe et Antal Mandskaber med Kost og Redskaber i Forhold til sin samlede Matrikulskyld inden Herredet, saaledes at den som inden Herredet har en samlet Skyld

fra og med 50 Øre indtil 5 Mark skaffer 1 Mand
fra og med 5 Mark indtil 10 Mark skaffer 2 Mand
fra og med 10 Mark indtil 15 Mark skaffer 3 Mand
fra og med 15 Mark indtil 30 Mark skaffer 4 Mand
fra og med 20 Mark indtil 30 Mark skaffer 5 Mand
fra og med 30 Mark indtil 40 Mark skaffer 6 Mand
fra og med 40 Mark indtil 50 Mark skaffer 7 Mand
o.s.v. i samme Forhold opover.

Herredsstyrelsen har at bestemme i hvilken af de efter § 1 inddelte Kredse enhver af føromhandlede Eiendomsbesidderes Mandskaber bliver at henregne, saaledes at en efter Stedforholdene, Bebyggelse og andre Hensyn, som her bør komme i Betragtning, hensigtsmæssig Fordeling finder Sted.

Udenbygdsboende Eier har til vedkommende Kredsforstander at opgive et for denne bekvemt beliggende Sted inden Herredet, hvor Tilsigelse af vedkommende pligtige Mandskaber kan finde Sted, ligesom Kredsforstanderen ogsaa altid skal være berettiget til at leie det pligtige Mandskab paa vedkommende saavel udenbygds- som indebygdsboendes Regning.

§ 5.
Foruden de i § 4 omhandlede Mandskaber er enhver inden Herredet bosat voxen Mand, som er arbeidsdygtig og skikket til at deltage i Slukningsarbeidet, og som ikke er hindret ved lovligt Forfald, paa Brandchefens eller Kredsforstanderens Tilsigelse forpligtet til at indfinde sig paa Brandstedet, medhavende Kost og, saavidt mulig, forhaandenværende Redskaber, saasom Øxe, Spade og Hakke, og der udføre, hvad Brandchefen eller Kredsforstanderen paalægger ham mod saadan Godtgjørelse som omhandlet i § 12.

§ 6.
De opbudte Kredsforstandere og Slukningsmandskaber skal ikke ophøre med Slukningsarbeidet eller forlade Brandstedet, førend Brandchefen eller vedkommende Kredsforstander dertil giver Tilladelse eller Ordre. Antager man, at Ilden er sclukket, har Brandchefen eller Kreds-forstanderen at udvælge nogle Mænd, som efter Tur har at holde Vagt, indtil man er fuldstændig sikker for Ildens videre Opblussen. Saavidt mulig har Brandchefen eller Kredsforstanderen paa Stedet at indhente Oplysninger om hvordan Ilden er opstaaet og derom snarest mulig at give Indberetning til Herredsstyrelsen.

§ 7.
Brandchefen eller vedkommende Kredsforstander kan uden Hensyn til Indsigelse fra Eierens Side – for at begrændse eller standse Ilden – fælde tilstødende Skog, nedrive Gjærder, grave Dioger, optænde Modild og forøvrigt foretage de til Ildens Slukning nødvendig Forholdsregler. Forinden der skrides til nogen større Foranstaltning af foranstaaende Art, bør – forsaavidt Tid og Omstændigheder maatte tillade det – to Kredsforstandere raadspørges.

§ 8.
Efter Herredsstyrelsens Bestemmelse kan anskaffes for Slukningsarbeidet nødvendige Redskaber, saasom Øxer, Spader og Hakker, hvilke skal opbevares paa bekvemme Steder. Vedkommegnde Kredsforstander har at paase, at disse Redskaber til enhver Tid er tilstede og tilgjængelige for Øiemedet.

§ 9.
Enhver inden Herredet, som bliver vidende om, at Skogbrand er opstaaet, opfordres til derom snarest at underrette Brandchefen eller en af Kredsforstanderne.

§ 10.
Brandchefen kan bestemme, at der paa Steder inden Herredet, fra hvilke en større Del af Skogterrænet kan overskues, skal holdes Vagt i Tidsrummet fra 15de Mai til 15de September. Udbryder der Ild paa noget Sted eller opdager Vagten mistænkelig Røg, har den hurtigst at underrette Brandchefen eller en Kredsforstander derom og at begive sig til Brandstedet om den tror at kunne slukke eller begrændse Ilden.

Hvor Anlæg af Telefonledninger til Udsigtspunkter findes paakrævet, kan Herredsstyrelsen fatte Bestemmelse om at saa sker.

§ 11.
I Tiden fra 15de Mai til 15de September maa Kredsforstanderne og deres Suppleanter ikke foretage Reiser udenfor Herredet uden at have sørget for duelige Stedfortrædere, som for Tilfældet antagets af Brandchefen. Agter sidstnævnte under nævnte Tid at reise udenfor Herredet, har han derom at underrette Formandskabets Ordfører, som dertil har at give Tilladelse.

§ 12.
Brandchefen og Kredsforstanderne tilstaaes en Godtgjørelse af 50 Øre pr. Time de i Stillings Medfør maa opholde sig i Marken samt Kr. 3,00 pr. Dag for Hest om saadan benyttes. Derhos kan Brandchefen og Kredsforstanderne tilstaaes af Herredsstyrelsen en aarlig Løn eller Godt-gjørelse for sit Arbeide samt tillige Erstatning for Skyds og andre nødvendige Udgifter.

Brandmandskaberbe skal efter Brandchefens og Kredsforstanderens Skjøn og Bestemmelse have rimelig Betaling af indtil 30 Øre pr. Time samt Kostgodtgjørelse Kr. 1,00 pr. Dag. Lønningerne udbetales af Herredskassereren efter Brandchefens Anvisning, idet dertil indrettet Anvisningsbog bør medtages i Marken til Opgjør naar Mandskaberne hjemsendes. Godtgjørelsen for den i § 10 omhandlede Vagt bestemmes af Brandchefen.

§ 13.
Viser Brandchefen, nogen Kredsforstander eller noget Mandskab sig særdeles duelig eller pliktopfyldende ved Slukninger af Skogbrand, kan Herredsstyrelsen tildele vedkommende en passende Gratifikation.

§ 14.
Finder Herredsstyrelsen at Brandchefen eller nogen Kredsforstander viser sig skjødesløs eller uduelig i Udførelse af sit Hverv, kan den afskedige Vedkommende og vælge en ny i hans Sted.

§ 15.
Umiddelbart efter hver Skogbrand har Kredsforstanderne gjennem Brandchefen at indsende Regnskab over de ifølge foranstaaende Regler paaløbne Udgifter og at indgaa med Indberetning til Herredsstyrelsen om, hvorvidt deres respektive Mandskabsydere har skaffet det bestemte Antal Mandskaber overensstemmende med § 4 i rette Tid og forøvrigt oplyse, om nogen har gjort sig skyldig i Forsømmelse af Pligter, paalagte efter foranstaaende Regler. Indberetingen bør tillige indeholde Oplysninger om Ildens Udbredelse, Skadens Størrelse og øvrige Omstændigheder, som antages at være af Interesse.

Kredsforstansderne har gjennem Brandchefen at indsende Regnskab over de ifølge foranstaaende Regler paaløbne Udgifter overensstemmende med nærmere Instrux, som meddeles af Herredsstyret.

§ 16.
Samtlige Udgifter, som overensstemmende med foranstaaende Regler maatte paaløbe til Foranstaltninger til Forebyggelse og Slukning af Skogbrand, forskydes eller betales af Herredskassen og udlignes paa Herredets Matrikulskyld, dog saaledes, at herfra skal undtages Jord- og Sæterbrug eller en saa stor Del af Matrikulskylden, som Jordeiendomme og Sæterbrug repræsenterer efter et af Herredsstyret afgivet Skjøn for hver Eiendom, hvor Jord og Skog er matrikulerede sammen. Herredsstyrelsen kan bestemme, at der ved Udligning paa anførte Maade oprettes særskilt Fond til Bestridelse af eventuelle Udgifter, som i Henhold til Lov eller approberede Regler medgaar til Forebyggeglse eller Slukning af Skogbrand inden Herredet. Denne Udligning foregaar paa samme Maade som de øvrige kommunale Udligninger paa Matrikulskylden.

§ 17.
Findes der inden Herredet Statseiendom, som er særskilt skyldsat, bør denne bidrage sin Andel i føromhandlede Udgifter efter Matrikulskylden overensstemmende med de foregaaende § fastsatte Regler. Hvis derimod vedkommende Statseiendom ikke er særskilt skyldsat, bidrager denne sin Andel efter det Forhold, som bestemmes af Herredsstyrelsen med vedkommende Regjeringsdepartements Approbation.

§ 18.
Opstaar Skogbrand i noget til Ytre Rendalen stødende Prestegjeld, der antages at kunne blive farlig for Bygdens Skoge, kan Brandchefen efter Konferance med to af Kredsforstanderne sende et mindre Mandskab med en eller to Kredsforstandere derhen til Hjælp. Brandchefen og tvende Kredsforstandere kan, naar de under en større Skogbrand finder, at de Mandskaber, som kan opdrives i Bygden, ikke magter at slukke Ilden, rekvirere Hjælp fra tilstødende Bygder, og har Brandchefen i dette Tilfælde Ret til at disponere over et Beløb af indtil Kr. 400,00 til disses Aflønning. Disse Udgifter bliver at udligne som foran bestemt.

§ 19.
Overtrædelse af disse Regler straffes med Bøder efter Lov af 14de Juli 1893 § 6 forsaavidt ikke strængere Straffebestemmelser kommer til Anvendelse.

§ 20.
Forsaavidt Kongelig Stadfæstelase erholdes, træder nærværende Regler i Kraft den 1ste Juli 1903.

1916, 11. aug.
Res. om nye skogbrandsregler for Ytre Rendalens herred

I medhold av § 5 i lov om indskrænkninger i bruk av ild i skog og mark m.v. av 14. juli 1893, jfr. lov av 27. juli 1896, meddeles approbation paa de av herredsstyret for Ytre Rendalens herred, Hedemarkens amt, i møte den 1. april 1916 besluttede nye skogbrandsregler for herredet, - dog med et par forandringer.

De approberte nye skogbrandsregler er saalydende:

§ 1.
Med hensyn til forebyggelse og slukning av skogbrand inddeles herredet i følgende kredser, nemlig:

1. kreds Sjøli fra Aamots grænse til og med Sjøli skog.
2. kreds Andraa fra Sjøli skog til og med Andraa nordre raadel.
3. kreds Flena fra Andraa nordre raadel til og med Mistra og Grøna
4. kreds Kværnes fra Mistra og Grøna til og med Hole skog.
5. kreds Lomnes fra Hole skog til Øvre Rendalens grænse.
6. kreds Lien fra Aamots grænse til og med Fiskvik skog.
7. kreds Aas fra Fiskvik skog til og med Balstad skog.
8. kreds Otnes fra Balstad skog til Øvre Rendalens grænse.

§ 2.
For det hele herred vælger herredsstyret en brandchef med varamand og for hver kreds en kredsforstander med varamand. Samtlige funktionærer har at fungere i et tidsrum av 3 aar. I tilfælde avgang ved dødsfald eller av anden aarsak foretages nyt valg paa funktionær i den avgangnes sted for den gjenværende del av funktionstiden. Naar nogen har fungert i 3 aar, kan han frasi sig valg i likesaa lang tid.

Enhver inden herredet boende eier, bestyrer eller bruker av matrikulert jord er valgbar, dog kan den, som har fyldt 60 aar, undslaa sig for at motta valg som brandchef eller kredsfor-stander.

§ 3.
Brandchefen har overledelsen over kredsforstanderen og har i skogbrandtilfælde at møte paa brandstedet, forestaa slukningsarbeidet og bestemme om indkaldelse av det nødvendige mandskap samt i det hele paase, at nærværende regler overholdes.

Det paaligger kredsforstanderne at holde øie med, at bestemmelserne i lov om indskrænkninger i bruk av ild i skog og mark m.v. av 14. jli 1893, jfr. lov av 27. juli 1896, overholdes, og at overtrædelser anmeldes.

Saasnart en kredsforstander erfarer eller har grund til at anta, at skogbrand er opstaat paa nogen til hans kreds hørende eiendom, har han øieblikkelig at underrette brandchefen derom og at indkalde mandskap i sin kreds til brandstedet og der lede slukningsarbeidet, indtil brandchefen kommer til stede, og samtidig efter omstændighetene at varsle en eller flere av de nærmest boende kredsforstandere om snarest mulig at møte paa brandstedet med sine mandskaper. Trænges mer mandskap, har kredsforstanderen eller i tilfælde brandchefen hurtigst mulig og paa hensigtsmæssigste maate at indkalde de øvrige kredsforstandere inden herredet med sine mandskaper.

Blir en kretsforstander vidende om, at skogbrand er opstaat i nogen av de andre kredser inden herredet, har han derom snarest mulig at varsle vedkommende kredsforstander, som saa har at iagtta det fornødne i overensstemmelse med foranstaaende.

Utbryter der ild samtidig paa flere steder, har brandchefen at fordele mandskapene efter bedste skjøn.

§ 4.
Enhver inden herredet bosat voksen mand, som er arbeidsfør og skikket til at delta i slukningsarbeidet, er, uanset stilling, likefuldt om han er i egen eller andres tjeneste, og som ikke er hindret ved lovlig forfald, - paa brandchefens eller kredsforstanderens tilsigelse forpligtet til at møte paa brandstedet, medhavende kost og saavidt mulig efter forholdene hensigtsvarende redskaper og der udføre, hvad brandchefen eller kredsforstanderen paalægger ham mot godtgjørelse som bestemt i § 11.

§ 5.
De opbudte kredsforstandere og slukningsmandskaper skal ikke ophøre med slukningsarbeidet eller forlate brandstedet, før brandchefen eller vedkommende kredsforstander dertil gir tilladelse eller ordre. Antar man, at ilden er slukket, har brandchefen eller kredsforstanderen at utvælge nogen mænd, som efter tur har at holde vakt, indtil man er fuldstændig sikker for ildens videre opblussen. Saavidt mulig har brandchefen eller kredsforstanderen paa stedet at indhengte oplysninger om hvordan ilden er opstaat og derom at gi indberetning til herreds-styret.

§ 6.
Brandchefen eller vedkommende kredsforstander kan uten hensyn til indsigelse fra eierens side – for at begrænse eller stanse ilden – fælde tilstødende skog, nedrive gjærder, grave diker, optænde motild og forøvrig foreta de til ildens slukning nødvendige forholdsregler. Forinden der skrides til nogen større foranstaltning av foranstaaende art, bør – for saavidt tid og omstændigheter tillater det – to kredsforstandere raadspørges.

§ 7.
Efter herredsstyrets bestemmelse kan anskaffes for slukningsarbeidet nødvendige redskaper saasom seilduksspand, økser, spader og hakker, hvilke skal opbevares paa bekvemme steder. Vedkommende kredsforstander har at paase at disse redskaper til enhver tid er tilstede og tilgjængelige for øiemedet.

§ 8.
Enhver inden herredet, som blir vidende om, at skogbrand er opstaat, opfordres til snarest at underrette brandchefen eller en av kredsforstanderne om branden.

§ 9.
Brandchefen kan bestemme, at der paa steder inden herredet, hvorfra en større del av skog-terrænget kan overskues, skal holdes vakt i tidsrummet fra 15. mai til 15. september. Utbryter der ild paa noget sted, eller opdager vakten mistænkelig røk, har den hurtigst at underrette brandchefen eller en kredsforstander om det og at begi sig til brandstedet, om den tror at kunne slukke eller begrænse ilden.

Hvor anlæg av telefonledninger til utsigtspunkter findes paakrævet, kan herredsstyret bestemme, at slike ledninger blir lagt.

§ 10.
I tiden fra 15. mai til 15. september maa kredsforstanderne og deres varamænd ikke foreta reiser utenfor herredet uten at ha sørget for duelige stedfortrædere, som for tilfældet antages av brandchefen. Agter sidstnævnte under nævnte tid at reise utenfor herredet, har han derom at underrette formandskapets ordfører, som dertil har at gi tilladelse.

§ 11.
Brandchefen, kredsforstanderne og alle indkaldte brandmandskaper tilsikres en mindstepris av kr. 8.00 for hver utrykning til brandslukning. Denne mindstepris indgaar som godtgjørelse for de første 8 timer. For arbeide utover 8 timer, skal godtgjørelsen være: for brandchef og kredsforstandere 55 øre, for brandmandskaper 50 øre pr. time. Arbeidstiden regnes fra: for brandchefen fra den tid brand alarmeres, for kredsforstandere og brandmandskaper fra den tid de blir indkaldt og til enhver av dem igjen er tilbake til utrykningsstedet.

Dertil kan brandchefen og kredsforstanderne av herredsstyret tilstaaes en aarlig løn for sit arbeide.

Tilfældig tililende mandskaper erholder en godtgjørelse som bestemmes av brandchefen.

Hvis hurtigbefordring med motorbaater og motorvogner anses nødvendig, blir utgiftene hertil at utrede av brandkassen. Dertil yder brandkassen en rimelig godtgjørelse for benyttelse av cykler.

Lønningene utbetales av herredskassen efter brandchefens anvisning, idet dertil indrettet anvisningsbok bør medtages i marken til opgjør, naar mandskapene hjemsendes. Godtgjørel-sen for den i § 9 omhandlede vakt bestemmes av brandchefen.

§ 12.
Viser brandchefen, nogen kredsforstander eller noget mandskap sig særdeles duelig eller pligtopfyldende ved slukninger av skogbrand, kan herredsstyret tildele vedkommende en passende gratifikation.

§ 13.
Finder herredsstyret, at brandchefen eller nogen kredsforstander viser sig skjødesløs eller uduelig i udførelsen av sit hverv, kan det avskedige vedkommende og vælge en ny i hans sted.

§ 14.
Umiddelbart efter hver skogbrand har kredsforstanderne til brandchefen at indsende regnskap over de ifølge forestaaende regler paaløpne utgifter, og for øvrig oplyse, om nogen har gjort sig skyldig i forsømmelse av pligter paalagte efter foranstaaende regler. Indberetningen bør til like indeholde oplysninger om ildens udbredelse, skadens størrelse og øvrige omstændigheder, som antages at være av interesse.

Kredsforstanderne har gjennem brandchefen at indsende regnskap over de ifølge foranstaaende regler paaløpne utgifter overensstemmende med nærmere instruks som meddeles av herredsstyret.

§ 15.
Samtlige utgifter som overensstemmende med foranstaaende regler maatte paaløpe til foranstaltninger til forebyggelse og slukning av skogbrand, forskytes eller betales av herredskassen og utlignes paa herredets matrikkelskyld, dog saaledes, at herfra skal undtages jord- og sæterbruk eller en saa stor del av matrikkelskylden, som jorderiendommer og sæterbruk repræsenterer efter et av herredsstyret avgit skjøn for hver eiendom, hvor jord og skog er matrikulert sammen. Herredsstyret kan bestemme at der ved utligning paa anførte maate oprettes særskilt fond eller kasse til bestridelse av eventuelle utgifter, som i henhold til lov eller approberte regler medgaar til forebyggelse eller slukning av skogbrand inden herredet. Denne utligning foregaar paa samme maate som de øvrige kommunale utligninger paa matrikelskylden.

§ 16.
Findes der inden herredet statseiendom, som er særskilt skyldsat, bør denne bidra sin andel i føromhandlede utgifter efter matrikkelskylden overensstemmende med de i foregaaende § fastsatte regler. Hvis derimot vedkommende statseiendom ikke er særskilt skyldsat, bidrar denne sin andel efter det forhold som bestemmes av herredsstyret med vedkommende regjeringsdepartements approbation.

§ 17.
Opstaar skogbrand i noget til Ytre Rendalen støtende herred, hvilken kan antages at kunne bli farlig for bygdens skoger, kan brandchefen efter konferance med to av kredsforstanderne sende et mindre mandskap med en eller to kredsforstandere derhen til hjælp. Brandchefen og et par kredsforstandere kan, naar de under en større skogbrand finder, at de mandskaper, som kan opdrives i bygden, ikke magter at slukke ilden, rekvirere hjælp fra tilstøtende bygder, og har brandchefen i dette tilfælde ret til at disponere over et beløp av indtil kr. 800,00 til disses avlønning. Disse utgifter blir at utligne som foran bestemt.

§ 18.
Overtrædelse av disse regler er belagt med straf.

§ 19.
Nærværende regler træder i kraft den 1. september 1916.

§ 20.
De ved kongelig resolution av 22. mai 1903 approberte skogbrandsregler for herredet ophæves fra den tid, nærværende regler træder i kraft.

Collapse text