Helling i Skar statskog i Øyer med om lag 50 år gammel bestand av furu og gran. Enkelte stubber på skogbotnen. Bestandet skal være tynnet for første gang. Den norske stat kjøpte...

I «Indberetning fra Skogdirektøren for Tidsrummet 1ste Juli 1893 – 30te Juni 1896» rapporteres det slik om statens kjøp av eiendommen Skarskogen i Øyer:

«Skarskogen, Gaards-No. 59, Brugs-No. 2, af Skyld Mark 3,56, i Øiers Thinglag, Søndre Gudbrandsdaølens Fogderi.
Produktiv Skogmark i ha.: 150,00
Kjøbesum Kr.: 12 000,00
Indkjøbt i Henhold til kongelig Resolution af 9de August 1894. Skogen, der mod Vest begrændses af Laugen Elv, gjennemskjæres efter hele sin Bredde fra Syd mod Nord af Hovedveien (Chausseen). Den nu nedlagte «Kongevei» gjennemskjærer ogsaa Skogen i samme Retning, men mere østlig. Strækningen mellem Laugen Elv og den gamle Kongevei er en tætsluttet, frodig Ungskog i 30-40 Aars Alderen og maa saavel med Hensyn til Bestands- som Væxtforhold betegnet som 1ste Klasses Skog. Strækningen fra den gamle Kongevei og østover er sterkt hugget, og Bestanden er her for en større Del sen eller middelvoxende Gran med spredte Partier af mere hurtigvoxende Furu. Den øvrige Del af Skogen har mere tætsluttede Partier, Furuen er mere fremtrædende og Væxtforholdene langt bedre. Kun ca. 1 ha. af Skogen kan ansees som uproduktiv Mark. Terrænforholdene er særdeles gunstige, og Driften let. Skogen ligger 24 Km. fra Lillehammer Lændse, hvor Flødningen er sikker med ubetydelige Flødningsomkostninger. I Salget medfulgte Pladsen Nordre Skarsmoen, der ligger inde i Skogen og har en antagelig Værdi af Kr. 800,00 – 1 000,00. Pladsen agtes delvis beplantet, og dens Huse benyttede som Bosted for den eventuelle Skogvogter. Afstanden mellem Skarskogens og den for Staten tidligere indkjøbte Stalsbergteig er 200 Meter. Skjødet er thinglæst 22de September 1894.»

Aar 1894 den 23. august blev inden retten ved månedsthinget for Ringebu og Øier følgende dokumenter thinglæste:

No 5. Skyldsætningsforretning.
Aar 1894 den 23. august var vi undertegnede, som til sådant øiemed af fogden opnævnte skjøns- og lagrettemænd tilstede på thingstedet Tromsnes i Ringebu for efter begjæring af de Ole Torstensen Skar at skyldsette tvende parceller som har frasolgt sin gård Skar gno. 59 br. no. 1 af revideret skyld 14 mark 24 øre i Øiers thinglag og hovedsogn. Fogdens mændsopnævnelse af 15. s.m. vedlægges. De solgte parceller er følgende:

1. Skoveiendommen Skarskogen, der i syd til dels grændser mod Kvams og til dels mod Skarsmoens skoveiendomme og i vest til Lougen. Fra Lougen og op til engelandet «Bræntesnessveen» begrændses den i nord af Rinden elv, hvorpå grændsen følger nævte engelands gjærde indtil dette støder indtil Bræntsnæsløkkens ditto, hvor den bøier af i østlig retning til Helsets vestre hjørne, følger så Helsets vestre gjærde og videre en haffælde indtil denne støder ind til gjærdet, der angiver Skars indmark. Grænsen følger derpå Skarjordets gjærde til et i dette stedfindende skytled, hvorfra den fortsætter til et afmærket punkt ved delet mellem Kvams og Skars skoveiendomme. Af det inden de her beskrevne grænser er dog undtaget fra salget tomter til saug- og møllebrug, materialplads til samme, samt en indhegnet løkke, til sammen c. 30 ar, opover fra hovedveien ved parcellens nordre grænse således som de findes betegnet ved blinken af trær og endelig er undtaget fra salget den fælles havneret i den solgte del. Denne parcel anse vi efter bedste skjøn og overbevisning og grundet på nøiagtigt kjendskab til samme at udgjøre 10/40 af den samlede eiendom og erholder således en egen skyld af 3 mark 56 øre.

2. Hilset bestående af et indhegnet engeland med lidt derpå værende skov samt et skovstykke, hvis søndre grense er en ret linje for nævnte engelands østre linje fra nævnte engelands østre hjørne til en stor furu i delet mellem Skars og Rindals eiendomme. I øst og nord støder parcellen ind til Rindals skov og i vest er parcellens skov og engeland afskilte ved gjærde. Til de kreature af ethvert slags, som fødes på og af den her beskrevne eiendom, følger tilsvarende havneret på Bretdalens sæter, samt i Skarskoven eller Skarsmoen. Efter det kjendskab vi har til den samlede eiendom så vel som til den frasolgte del, anse vi denne for at udgjøre 3/40 af eiendommen og får således en egen skyld af 1 mark 7 øre. Hovedbrugets skyld bliver således 9 mark 61 øre.

Begge de her beskrevne parceller ligger ganske isolerede fra hinanden indbyrdes, så vel som og fra hovedbruget og giver begge hver for sig fuld sikkerhed for skatter og afgifter, samt omkostninger – kr. 20,00 – ved matrikulskattens indfordring.

S. Skjønsberg O. T. Gillebo Elias Lunke Halvor O. Lunke

Mellom-Gudbrandsdal sorenskriveri, pantebok nr. 10 (1893-1896), fol. 157a-b

Aar 1894 den 22. september ble vinden retten ved extrathinget for Mellem Gudbrandsdalens Sorenskriveri følgende dokumenter thinglæste: …..

8. Skjøde.
Undertegnede Ole Tostensen Skar gjør herved vitterligt at have solgt, ligesom jeg herved skjøder og overdrager til det offentlige den min gård Skar GNo brno i Øier thinglag tilliggende skov «Skarsskogen», hvilken skog ved skyldsætningsforretning af 23. august sidstl. er tildelt en skyld af mark 3,56, for en kjøbesym af kr. 12 000,00 – tolv tusinde kroner, og forøvrigt på de betingelser, der findes omhandlet i kjøbekontrakt af 21. mai d.a. Da kjøbesummen er mig betalt, skal omhandlede ejendom «Skarskogen» herefter tilhøre det offentlige som sand og retmæssig ejendom, idet jeg forbliver kjøberens hjemmelsmand efter loven.

Øier, 19. septemer 1894.

Ole T. Skar
Som vidner: O. T. Gillebo Elias Lunke
Konfereret: Gill, konst.

Mellom-Gudbrandsdal sorenskriveri, pantebok nr. 10 (1893-1896), fol. 171a-b

Collapse text