«Rektorli gård 1916.»

Her gjengis en del dokumenter som gjenspeiler hvordan eiendommen Rektorli gikk fra å være odelsgods, til selskapsskog med jakt- og fiskemuligheter for interessentene, til statsskog:

Maanedsthing for Ørkedalen den 13de og 14de Juni 1887.

14
Skjøde
Tarif No 7 Tolv Kroner
Undertegnede Johannes Siversen[?] Rektorli gjør vitterligt, at have solgt, ligesom jeg herved til min Søn Ole Johannesen Øien sælger, skjøder og til Odel og Eiendom overdrager min eiende Gaard Rektorli Matr. No. 72 Løb No 144 af Skyld 2 Daler 3 Ort 2 Skilling revideret Skyld …. [ikke utfylt] med paastaaende Huse og til- og underliggende Herligheder for Kjøbesum 1 500 femten Hundrede Kroner for uden Kaar til mig og min Hustru Elen Larsdr efter særskilt Kontrakt paa vedbørligt stemplet Papir af D.D. ansat til 1 000 Kroner for 5 Aar. Kjøbesummen er paa omforenet Maade berigtiget, saa Alt er kart og klart i denne Henseende oss imellem.

Rektorlien den 18de December 1886.
Johannes Sivertsen Rektorli m.f.P.
Til Vitterlighed: A. Kleven Ingebrigt Monseth

Orkdal sorenskriverembete, pantebok 11 II (1885-1887), fol. 512b

Maanedsthinget for Ørkedalen den 15. og 16. Juni 1891.

Skjøde
Stempel Tarif No 4Stempel Tarif No 42 288 Kr.
Undertegnede Ole Johannesen Rektorli gjør herved vitterligt at have solgt ligesom jeg herved i Henhold til Kjøbekontrakt af 15de October f.A. til Herrer M. Thams & Co i Trondhjem sælger, skjøder og overdrager den mig tilhørende i Ørkedalens Præstegjeld beliggende Gaard Rektorli Mat. No 72 Løbe No 144b af Skyld revideret 2 Daler 3 Ort 21 Skilling med paastaaende Husebygninger, til- og underliggende Herligheder og Rettigheder for en omforenet Kjøbesum af Kr. 35 000,00 fem og treti Tusinde Kroner, der ærlægges i følgende Terminer , hvoraf den første allerede er betalt

Kr. 12 000 den 1ste Mai 1891
Kr. 5 000 den 3die Januar 1893
Kr. 5 000 den 3die Januar 1894
Kr. 5 000 den 3die Januar 1895
Kr. 5 000 den 3die Januar 1896
Kr. 3 000 den 3die Januar 1897

hvoraf ingen Renter svares.

Med Bemærkning at der som Heftelse paa Eiendommen kun hviler et Kaar ifølge Kontrakt af 18de Desember 1886, skal den solgte Gaard Rektorli af Løbe No og Skyld som ovenfor anført herefter tilhøre Herrer M. Thams & Co som deres retmæssige Eiendom, hvorfor jeg bliver deres lovlige Hjemmelsmand.

Ørkedalen den 23de Mai 1891.
Til Vitterlighed: N. Bredesen O. P. Øien

Orkdal sorenskriverembete, pantebok 12 II (1890-1893), fol. 366b

Extrathinget den 22de April 1892.

19 Skjøde
Stempel-Tarif No 16 48 Kroner
Undertegnede M. Thams & Co. skjøder herved til Arnt Larsen Klefsaasaune den os ifølge Skjøde af 23de Mai, thinglæst 18de Juni f.A., tilhjemlede Gaard Rektorlien. Matr. No 72, LNo 144b i Ørkedalens Herred af Skyld ældre 2 Dal 3 Ort 21 Skill. revd. 3 Dal 1 Ort 18 Skill., ny Skyld 10 Mark 18 Øre med paastaaende Huse, til og underliggende Herligheder, dog med Forbehold af følgende Rettigheder over Eiendommen, hvilke ikke er afstaaede, men vedblive at tilhøre os Sælgere paa nedenanførte Betingelser:

1. Følgende Udhugstret i Gaardens Skov:

a. Sælgerne forbeholder sig at hugge og benytte som sin Eiendom alle i Gaardens Skov værende Gran og Furutræer, som 6 sex Alen, anseet fra Træets laveste Rodkant, holde udenpaa Barken 6 – sex – Tommer maalt paa Træets høieste Kant og alle de Træer, der ere større.
b. Sælgerne skulle have ret til at hugge og kjøre Tømmer naarsomhelst og hvorsomhelst over Eiendommen, ligesom de skulle have afgiftsfrie Væltepladse for Tømmeret paa de Steder, som de selv finde forgodt. Ligesaa skulle de have Ret til uden Godtgjørelse at hugge og benttte Smaaskov under det foran anførte Maal for at tildanne Kjøreveie til Tømmerdrft. Fremdeles skulle de ingen Erstatning yde for den Skade som med Hugst, Kjørsel, Oprydning og Væltepladse eller ved Skovdrifterne i det Hele taget maatte paaføres enten Ungskoven, Gjærder, Jord eller Eiendommen forøvrigt.
c. Naarsomhelst Sælgerne agte at udblinke Træer i Skoven pligter Kjøberen at medfølge og paase Træernes rigtige Udblinkning.
d. Denne Hugstrettighed skal være gjældende i 25 – fem og tyve – Aar fra og med 14de April 1892 til og med med 14de April 1917 – nitten Hundrede og sytten, dog haver Sælgerne Ret til at fremkjøre det huggede Tømmer efter Udløbet af denne Hugstetid.
e. Saalænge denne Hugstrettighed vedvarer, har Kjøberen ingen Ret til Hugst eller Aavirke af Naaletrær i Skoven. Han skal dog have Ret til uden Godtgjørelse at tage og benytte til Brændeved og Gjærdefang alt Affald og Top efter Hugsten, og som Sælgerne ikke selv benytte. Saafremt dette ikke skulde blive tilstrækkeligt til Gjærdefang og ikke forefindes paa bekvemme Steder for Gjærdingen, skal han dertil at Sælgerne blive udvist hvor i Skoven det med Rimelighed kan tages, enten tørre eller friske Træer eftersom det gjøres fornødent, for at holde Gaardens Gjærder i forsvarlig Stand. Kjøberen erholder frit til nu trængende Reparation af Gaardens Fjøs udvist 10 Tylter dertil tjenlige Træer af Skoven.
f. Gjærdepligten omkring Skoven tilfalder Kjøberen.
g. Efter Udløbet af denne Hugstrettighed skal Kjøberen have fri Dispositionsret over Skoven.

2. Sælgerne forbeholder for sig og Transporthavere saalænge den forannævnte Udhugstrettighed varer:

a. Eneret til frit og uhindfret at foretage paa Eiendommen alle de Byggeforetagender og Foranstaltninger, som de maatte finde fornødne for deres Tømmerflødning, ligesom de skulle være eneberettigede til Opdæmning af de til Eiendommen hørende Søer og Vasdrag, uden at de for disse Rettigheder skulle erlægge nogensomhelst Afgift eller Erstatning for derved opstaaet Skade eller Ulempe, til Kjøberen eller Gaardens fremtidige Eiere – dog skal Opdæmning ikke ske i den Grad, at Gaardens Huse eller Gaardsrum lider noget derved.
b. Kjøberen pligter gratis at yde Sælgernes Formand opvarmet Værelse med Seng, nødvendigt Tilbehør og Opvartning under de Tider, denne maatte opholde sig paa Gaarden for at tilse Drifterne og deslige.

3. Sælgerne forbeholde sig og Efterkommere Eneret for Fremtiden til Jagt og Fiskeri paa Gaarden, dog saaledes at Kjøberen og fremtidige Eiere have Ret til Garnfiske for sit eget Behov.

4. Kjøberen overtager det paa Gaarden ifølge Contrakt af 18de December 1886, thinglæst 14de Juni 1887, hvilende Kaar.

5. Paa dette Skjøde vil foruden forannævnte Kaarkontrakt komme til at hvile som Heftelser, de i Sælgerens Skjøde specificerede Terminer til den forrige Eier Ole J. Rektorli i alt Kr. 23 000 – tre og tyve Tusinde – Kroner, der skal erlægges inden 3de Januar 1897. Disse Heftelser bliver dog Kjøberen Arnt Larsen Klefsaune uvedkommende, idet vi som Sælgere ere ham ansvarlige for samme.

6. Da den omforenede Kjøbesum Kr. 6 000 – sex Tusinde Kroner er erlagt paa omforenet Maade skal Eiendommen med Huse og lovligt Tilbehør samt Rettigheder og Herligheder, forsaavidt ikke er indtaget, være Arnt Larsen Klefsaasaunes lovlige Eiendom.

Ørkedalsøren den 21de April 1892.

N. Thams & Co.
Til Vitterlighed: Bjørn Øksne I. Dahl

Orkdal sorenskriverembete, pantebok 12 II (1890-1893), fol. 366b

Extratinget den 15. januar 1908.

63 Overdragelse
Stempelmerke 25 øre.
Ved skjøde af 21. april, thinglæst 22. april 1892, har vi solgt til Arnt Larsen Klefsaasaune gården Rektorlien, matr. no. 72, løbeno, 144b af skyld 10 mark 18 øre i Orkedals herred. I dette skjøde har vi i § 3 gjort følgende forbehold:
«Sælgerne forbeholder sig og efterkommere eneret for fremtiden til jagt og fiskeri på gården, dog såøedes at kjøberen og fremtidige eiere have ret til garnfiske for sit eget behov.» Denne vor ret overdrager og transporterer vi herved til Orkla Laxefiske Aktieselskab med ret til overdragelse til andre efter forgodtbefindende. I vederlag herfor er omforenet et beløb af kr. 50 – femti – kroner en gang for alle, hvilket beløb er betalt.

Trondhjem, den 31, december 1907.

M. Thams & Co.
Vedtages af os som rettighedshavere:
Thamshavn, den 31. Decbr. 1907.
Orkla Laxefiske Aktieselskab
Chr. Thams

Orkdal sorenskriverembete, pantebok 17 (1906-1911), side 246-247

Saketinget for Orkedalen 17.-18. september 1912.

18 Tgl. Skjøde
Stpltarif No. 32 160 kr.
Undertegnede Arnt Rektorli erklærer herved og vitterliggjør at jeg ved kjøbekontrakt av 19. septemer 1911 har solgt, ligesom jeg herved til Hr. Generalkonsul Chr. Thams sælger, skjøder og til odel og eiendom overdrager min gaard «Rektorli» gnr. 71 bnr. 2 av skyld mark 10,18 i Orkedalens herred med paastaaende huse med mur- og nagelfaste indretninger, til- og underliggende herligheter og rettigheter av enhver art for en kjøpesum av kr. 19 500 – nitten tusen fem hundrede kroner.

Da kjøpesummen dels er og dels vil bli avgjort paa omforenet maate, skal gaarden Rektorlig gnr. 71 brnr. 2 av skyld M. 10,18 i Orkedalens herred herefter være generalkonsul Chr. Thams’s retmæssige eiendom og hvorfor jeg overtager fuldt hjemmelsansvar efter loven.

Orkedalen 30te april 1912.

Arnt Rektorli
Til Vitterlighet: Bjørn Øksne I. Dahl

Orkdal sorenskriverembete, pantebok 17 (1911-1913), side 801-802

Ekstratinget for Orkedalen 15. oktober 1913.

Tgl. Kontrakt
Herved overdrar generalkonsul Thams som eier av gaarden Rektorlien gnr. 71 brnr. 2 i Orkedalen herved til herrer W. Thams & Co. og transporthavere for fremtiden følgende rettigheter over eiendommens grund:

a. eneret til at bygge damme og andre indretninger og anlæg efter eget forgodtbefindende,
b. eneret til regulering, hævning og sænkning av alle paa eiendommen forefindendes bække, elve, tjern og vand efter eget forgodtbefindende,
c. til fri og uhindret kommunikationer til og fra sine indretninger efter eget ønske.

Herfor har jeg i betaling likesom ogsaa i erstatning for den skade som ved nyanlæg og disses drift og vedlikehold eventuelt maatte paaføres min eiendom mottat en gang for alle kr. 100 – et hundrede kroner, hvorfor herved kvitteres.

Thamshavn 10/2 1913.
Chr. Thams
Til Vitterlighet: Bjørn Øksne, Ole Mørkved

Orkdal sorenskriverembete, pantebok 18 (1913-1916), side 61

Ekstratinget 15. april 1916.

59 Skjøte
Undertegnede utsteder herved skjøte til Det Offentlige på følgende eiendomme:

Herred Gnr. Bnr. Gaardens navn Brukets navn Matr. skyld
Rennebu 115 4 Vangseng Vangseng skog 1,50
Rennebu 114 4 Hammersæter[?] Hammerskog 0,54
Rennebu 117 1 og 2 Berget (sæter) 1,16
Rennebu 6 6 Rye Rye skog 1,-
Rennebu 5 13 Tverdal Tverdal skog
Rennebu 5 4 Tverdal Auneskogen 0,08
Rennebu 146 5 Aas «Paris» 0,98
Rennebu 1 3 Jordli «Jordliskogen» 2,17
Meldalen 109 6 Grut
Orkedalen 88 1 Svinsøien Svinsøien sk. 3,73
Orkedalen 110 1 Lysingmo 2,68
Orkedalen 70 2 Espaas Espaas skog 1,96
Orkedalen 71 2 Hermelien Ræktorlien 10,18
Orkedalen 81 1 Langkjøs 1,37
Orkedalen 82 3 Langkjøs
Orkedalen 40 4 Eggen Eggamarken 2,83
Orkedalen 24 3 Løvaas Løvaas skog 1,83
Orkedalen 14 3 Follo «Follo skog» 2,90
Orkedalen 58 4 Manseth Manset skog 2,52
Orkedalen 57 2 Klefsaas 2,76
Orkedalen 49 Solbu

Da kjøpesummen kr. 688 000 vil bli betalt paa omforenet maate skal ovennævnte eiendomme herefter være det Offentliges retmæssige eiendom, hvorfor vi blir dets hjemmelsmand efter loven.

Det bemærkes at de eiendomme som herved tilskjøtes Det Offentlige er en del av de skoger som Staten i henhold til storthingsbeslutning av 28. februar d.a. har avkjøpt W. Thams & co. for kr. 1 500 000.

Paa disse eiendomme har vi utstedet 4 skjøter idet vi efter bedste skjøn har opdelt kjøpesummen saaledes:

1) Gaarden Solaas grn. 63 brnr. 1 og 2 i Orkedalen ifølge utstedt auktionsskjøte 75 000.
2) Eiendomme forøvrig i Orkedals sorenskriveri som foran specificeret 688 000.
3) Eiendomme i Guldalens sorenskriveri ifølge samtidig utstedt skjøte 390 000.
4) Eiendomme i Strinden og Selbu sorenskriveri ifølge samtidig utstedt skjøte 347 000.
Til sammen 1 500 000

Da salget ifølge overenskomst er omkostningsfrit for sælgeren skrives nærværende skjøte paa ustemplet papir.

p.t. Trondhjem 13/3 1916.
W. Thams & Co.
Til Vitterlighet:

Som hjemmelsindehaver av Vangseng skog gnr. 115 brnr. 4 av skyld 1,50 i Rennebu og Hermelien gnr. 71 brnr. 2 av skyld 10,18 i Orkedalen vedtar undertegnede nærværende skjøte.

p.t. Trondhjem 13/3 1916.
Chr. Thams
Til Vitterlighet:

Som hjemmelsindehaver av Klefsaas grn. 57 brnr. 2 av skyld 2,52 i Orkedalen vedtar undertegnede herved nærværende skjøte.
p.t. Trondhjem 13/3 1916
W. Thams
Til Vitterlighet:

Orkdal sorenskriverembete, pantebok 19 (1917-1918), side 48-50

Maanedstinget 1.-2. desember 1916
Skylddelingsforretning! Aar 1916 den 16de novbr. avholdt undertegnede av Lensmanden opnævnte mænd skylddelingsforretning over gaarden Lien – Hermelien gnr. 71 bnr. 1 av skyld mark 10, 18 i Orkedals herred tilhørende Garberg & co. Enge bruk, i anledning av at denne eiendoms indmark tillikemed av utmarken den saakaldte Hermesmarken er solgt til Henrik Larsen Sorkmo og Lars Kristensen Sorkmo. Mandsopnævnelsen vedlægges. Av mændene har samtlige avlagt ed som skjønsmænd.

Ved forretningen møtte: Sælgerne Garberg & co, Enge bruk ved Størker Garberg ifl. fuldmagt. Kjøperne Henrik L. Svorkmo og Lars Kr. Svorkmo var personlig tilstede.

Mændene valgte til formand S. G. Løvaas.

Over den del af gaarden som her er fraskilt, meddeles følgende grensebeskrivelse: Den del som skal utskilles bestaar som anført av gaardens indmark tillikemed den saakaldte Hermemarken. Anførte indmark er paa alle sider undtagen mot Liavandet indhegnet og begrænset ved gjærdesgaard samt grænser mot øst til statens eiendom Hermelien g. no. 71 bnr. 2 mot nord til den med indmarken nu følgende utmark, mot vest til Fredrik H. Lillengs[?] utmark under Lilleng og mot syd til Liavandet. Den utmark som nu utskilles sammen med indmarken, grænser mot syd til denne indmark, mot øst til det forannævnte grno. 71 brno. 2, mot nord til statens eiensom Solaas’s utmark og mot vest til den foran nævnte gaard Lillengs utmark. Ogsaa denne utmarks- eller skogstrækninger er helt rundt indhegnet og avmeket ved gjærdesgaarde. Til den herved beskrevne eiendom hører ogsaa den halve del i saavel havnegang som skogen i en kalvhage beliggende i statens eiendom Hermeliens utmark. Denne kalvhage har ogsaa tidligere været benttet av gaardene Hermelien i fellesskap og ønskes av hensigtsmæssighetshensyn for tiden ikke delt. Det bemerkes at det ikke var anseet paakrævet at varsle de tilgrænsende naboer, hvorfor disse heller ikke møtte, og er saaledes grænsene mot naboeiendomme ikke nærmere betegnet ved nærværende forretning end at disse foruten av Liavandet er paavist at dannes av de nuværende og beskrevne grænsegjærder.
Ad spørsmaal 1. «Ja» Ad 2 «Ja» Ad 3 «Nei» Ad 4 Bortfalder Ad 5 bortfalder Ad 6 bortfalder ad 7 bortfalder.

Det bevidnes: a) at ved delingen nyt fællesskap ikke er stiftet. Dog har vi samtykket i at saavel skogen som havnegangen i den forannævnte kalvhage som hittil kan benyttes i fællesskap av nærværende eiendom og naboeiendommen Hermelien gno. 71 brno. 2 idet vi har fundet videregaaende deling utjenlig. b) at hvert bruk har faat en for fredning og benyttelse saa hensigtsmæssig form som forholdene tillater.
Skylden for den fraskilte del blev bestemt til mark 4,18. Skylden for den tilbakeholdte del nemlig gaardens utmark på søndre side av Liavandet blir mark 6,00. Den fraskilte del beholder bruksnavn «Hermelien» og den tilbakeholdte del er git bruksnavn «Hermeliens skog». Partene … o.s.v. som nr. 23 … til tinglysning-

S. G. Løvaas Ingebrigt Bakken A. O. Sæther
Antat til tinglysning 2/12 – 1916.
Orkedalen sorenskriverembede 2/12 – 16. William Eger kst.

Orkdal sorenskriverembete, pantebok 19 (1917-1918), side 298-299

Ekstratinget 15. oktober 1923 Orkdal m. fl. tl.

Tl. skyldsætning.
Aar 1923 den 8. september avholdt undertegnede av lensmanden Jenavli mænd skylddelingsforretning over gården Rektorli gnr. 71 bnr. 2 av skyld 10,18 i Orkland herred tilhørende Staten i anledning av rekvisition av Nedre Orkla skogforvaltning. Mannsopnævnelsen vedlegges. Av mændene har E. O. Skjølberg og Ole Holthe avlagt ed som skjønsmænd. J. E. Monseth deltar under eds tilbud. Ved forretningen møtte: Skogforvalter Støre, og skogvokter Bjerken. Mændene valgte til formand J. E. Monseth. Over den del av gården som er fraskilt meddeles her følgende grensebeskrivelse: Fra Liavandet fører grænsen i nordlig retning, og støter mot Rektorli vestres indmark, helt til Rektorli østres utmark herfra gå grænsen i vest likeledes mot naboens indmark, til den støter mot dennes utmark, herfra i nord ca. 135 m. til en nedsat pæl. Hele denne strækning er avmerket med gjærde. Herfra går grænsen i øst langs et med pæle avgrænset merke ca. 500 m. Fra endepælen her går grænsen i sydlig retning til den støter mot Rektorli østres innmark. Denne linje er også avmerket med pæle. Herfra i øst-sydøstlig retning hvor grænsen er avmerket med gjærde til veien fra Rektorli til Lialøkken, herfra i samme retning ca. 130 m. hvor grænsen er avmerket med pæle. Videre i syd-sydvestlig retning ca. 380 m. til Vaulen (Liavandet). Denne linje er også avmerket med pæle. Herfra vestover langs Vaulen og Liavandet tilbake til utgangspunktet. Samtlige pæler er påslåt Statens kronøks, og hjørnepælene er der muret røs omkring. Det bemerkes, at indenfor det beskrevne område er fælleseiet Kalvhagen beliggende. Denne Kalvhage utgjør 24,5 mål, og eies av østre og vestre Rektorli i fællesskap. Den del som tilhører østre Rektorli, skal tilhøre den fraskilte parcel. Bestemmelserne i lov av 20. august 1915 er iagttat, idet følgende spørsmål besvares således. Spm. 1. Ja. Spm. 2. Parcellen får tilstrækkeligskog til brændet og vedlikehold av huse, samt gjærder. Spm. 3. Nei. Spm. 4. Bortfaller. Det bevidnes: 1) At ved delingen nyt fællesskap ikke er stiftet. Dog har vi samtykket i, at av utmarken, den under grænsebeskrivelsen nævnte Kalvhage fremdeles kan benyttes i fællesskap av eierne av vestre Rektorli og den utskilte parcels eier. b) At hvert bruk har fåt en for fredning og benyttelse så hensigtsmæssig form som forholdene tillater.

Skylden for den fraskilte del blev bestemt til mk. 4. Hovedbøllets gjenværende skuld utgjør mk. 618. Den fraskilte del er git bruksnavn Rektorli gård. Bestemmelse angående omkostningerne ved forretningens avholdelse og tinglysning. Skogforvalteren oplyser at omkostningerne skal bæres av det offentlige.

Partene …….. tilbud om ed. Vi har estemt at J. E. Monseth ……. tinglysning.
J. E. Monseth E. D. Skjølberg Ole Holthe

Antat til tinglysning 11/9 1923.
Orkdal sorenskriverembede
Knut Fonn edsv.

Orkdal sorenskriveri, pantebok 21 (1921-1924), side 816-817

Collapse text