Familiebilde fra eiendommen Solvågli i Øvre Junkerdal i Saltdal kommune i Nordland fylke. Fotografiet viser fem mennesker i tunet på garden. De står bak ei rekke med 11 geværer, ...

Et par dokumenter fra pantebøkene for Salten sorenskriverembete som forteller litt om Solvågsli på det tidspunktet fotografiet ble tatt:

Saltdalens thinglag:
Skylddeling paa Rydningspladsen Solvaaglid.
Aar 1904 den 24. august blev ret sat paa rydningspladsen Solvaaglid i Saltdalens thinglag til foretagelse af en skyldsætningsforretning til forøgelse af rigets matricul. Retten administreredes af konst. Sorenskriver orsagfører Haakon Sund i henhold til amtets konstitution af 12. aug. 1904 i overvær af de af fogden opnævnte tilsagte skjønsmænd gaardbrugerne Andreas Kristoffersen Medby, John Andreas Sundby, Johan Larsen Medby og Andreas Kristensen Drage. De erklærede tidligere at have aflagt ed som skjønsmænd. Mændene erklærede sig forretningens parter uforbundne. Hvorda foretoges sag no. 35/1904: Skyldsætningsforretning over rydningspladsen Solvaaglid i Saltdalen. Administrator fremlagde 1. skrivelse af 16. mars 1904 fra amtmanden i Nordlands amt til fogden i Salten med dennes paategning af 19. marts 1904, 2. berammelse, paategnet bevidnelse om sammes forkyndelse for naboerne af rydningspladsen, fogdens mændsudnævnmelse samt attest om mændenes tilsigelse. 3. Grændsebeskrivelse, dat. 20. november 1903 af Skogforvalteren i S. Salten. Som opmand valgtes derefter af mændene John Sundby. Paa statens vegne som sælger mødte skogforvalteren i Salten, Jørstad. Rydningsmanden Nils Nilsen Solvaaglid var tilstede. Endvidere mødte Johan Karlsen, Halvor Karlsen, Gustav Holgersen, Karl Holgersen, Abraham Holgersen Junkerdal og Jonas Israelsen Baa, som var stevnt til at møde under forretningen for at varetage sit tarv som naboer. Den fremlagte grændsebeskrivelse oplæstes. Rydningsmanden erklærede at den deri beskrevne grændse var overensstemmende med den af ham og skogforvalteren i fællesskab opgaaede. De indstevnte naboer havde intet at bemærke ved grændsebeskrivelsen, som her indtages saalydende:
«Grændsebeskrivelse for Rydningspladsen Solvaaglid i Junkerdalen.
Grændsen begynder, hvor Solvaaglidbækkens østre eller indre arm falder ud i Junkerdalselvens, herfra følger den bækken til et i bækkeleiet liggende stort fladt Svaberg, hvor kors er hugget i en stor jordfast sten paa bækkens vestre side. Her bøier grændsen mod vest til kors i fast fjeld paa toppen af Daumandsberget, ved dettes vestre side. (Paa dette stykkke er grændsen bestemt med 5 kors i jordfaste stene). Videre i samme retning til kors i en brat bergvæg ved Bratbergbækken, herfra i samme retning paa skraa over Junkerdalselven til krs i jordfast sten lige i elvekanten ca. 30 meter vestenfor Borudstranden. Fra dette punkt bøier grændsen i S. S. V. ret opover lien til kors i fast fjeld ved nederste kant af Litl-Myra (Paa dette Stykke bestemmes grændsen yderligere med 8 kors i jordfaste stene). Herfra gaar grændsen i S. Ø. paa skraa over Litl-Myra ca. 135 meter til et kors i fast fjeld ved et lidet myrsig. Videre i samme retning til et kors i fast fjeld i dalbunden paa østsiden af en bæk. Herfra i samme retning til kors i fast fjeld paa toppen af Erik Larsahaugen. (Paa dette sidste stykke bestemmes grændsen nærmere ved kors i fast fjeld paa 2 bergrabber). Fra dette punkt gaar grændsen mod N. N. Ø. til en lav bergryg tæt ved Junkerdalselven, i hvilken bjergryg 2 kors er indhugne. (Paa dette stykke bestemmes grændsen nærmere ved kors i jordfast sten midtveis mellem Erik Larsahaugen og Ørnhaugen, kors i stor jordfast sten paa toppen af Ørnhaugen og endelig ved et kors i fast fjeld med røs ved siden paa Kaatahaugen. Her bærer grændsen mod Ø. S. Ø. og gaar i en bugtet linie, følgende den skarpe overgang mellem bakken og den flade mark til et kors i jordfast sten ved Kvamnæstjernbakken. (Paa dette stykke er grændsen nærmere bestemt ved 10 kors i jordfaste stene eller i fast fjeld. Herfra gaar grændsen mod øst til kors i en langstrakt stor sten lige ved Kvannæstjernet, videre i nordvestlig retning over Kvannæstjernet til kors i en opretstaaende, flad sten, videre i nordlig retning i ret linietil kors i opreist sten ved kanten af Junkerdalselven og over denne til udgangspunktet for beskrivelsen. (Grændsestykket Kvannæstjernet – Junkerdalselven er ogsaa bestemt med 2 mellempunkter afmærkede ved kors i opreiste flade stene).
Derefter foretoges befaring af eiendommen. Mændene ansatte efter endt befaring enstemmig eiendommens skyld til 25 – fem og tyve – øre. Eiendommen vil blive at give navnet Solvaagli, grds no. 49, brno. 1, Solvaagli. Parterne gjordes bekjendt med det afgivne skjøn, som mændene erklærede at være afgivet i henhold til den tidligere aflagte ed. Da ingen havde yderligere at tilføie blev forretningen sluttet og retten hævet.
Haakon Sund kst.
Jahn Andreasen A. Kristensen Andreas Kristoffersen Johan Larsen

Salten sorenskriverembete, pantebok AbII (1903-1905), fol. 418a – 419a

Saltdalens thinglag:
Skjøde
Vi Oscar af Guds naade konge til Norge og Sverige de Gothers og Venders, gjør vittterligt: at eftersom leilænding Nils Nilsen paa den til statens oprindelige jordegods henhørende eiendom Solvaagli, gno. 49, brno. 1, af skyldmark 0, 25 i Saltdalens herred har afgivet et underhaandsbud stort kr. 400, 00 – fire hundrede kroner – og dette bud naadigst er approberet, saa meddeles nævnte Nils Nilsen herved lovligt eiendomsskjøde paa bemeldte eiendom Solvaagli. Dette skjøde maa ikke thinglæses førend enten kjøberen fremlægger kvittering for at have betalt kjøbesummen eller hans for samme udstedte panteobligation fremkommer til thinglæsning.
Givet i Kristiania den 24. november 1904.
Under rigets segl (Segl) Efter hans majestæt kongens naadigste befaling: Hagerup Chr. Michelsen Strugstad Hauge A. Hansen Vogt Mellby Lehmann
Kjøbesummen kr. 400, 00 er betalt, hvilket hermed bevidnes.
Saltens fogedembede 13. marts 1905 Grieg

Salten sorenskriverembete, pantebok AbII (1903-1905), fol. 481a

Skjøde
Undertegnede Nils Nilsen Solvaagli sælger, skjøder og overdrager herved til Albert Nilsen og Nils Johan Nilsen den mig ved skjøde af 24de november 1904, thinglæst den 15de marts 1905 tilhjemlede gaard Solvågli, af skyld mark 0, 25 øre i Saltdalens herred og thinglag for den mellem os omforenede kjøbesum kr. 500, 00 – fem hundrede kroner, der afgjøres saaledes, at kjøberne betaler kr. 100, - et hundrede kroner – pr. år. Hvorhos kjøberne svarer mig og hustru føderaad aarlig: 2 kjør – to – 3 smaafæ – tre – samt frit hus og brændsel og fri røgt for kreaturerne sommer og vinter og tilsyn under sygdom og alderdom. Føderaadet ansættes for det stemplede papirs skyld til en aarlig værdi af kr. 100, 00 og bortfalder ikke med det halve ved ægtefællernes død. Thi hjemler jeg herved mine sønner Albert Nilsen og Nils Johan Nilsen nævnte gaard Solvågli, af no., skyld og beliggenhed, som omtalt, med paastaaende huse, samt til- og underliggende herligheder, saaledes som den af mig har været eiet og brugt, og er jeg for overdragelsen hjemmelsmand efter loven.
Solvaagli den 5te februar 1906.
Som sælger: Nils Nilsen
Som kjøbere: Albert Nilsen Nils Johan Nilsen
Vidner: O. M. Benjaminsen Brede Bredesen

Salten sorenskriverembete, pantebok AcI (1905-1907), fol. 150a-b

Collapse text