«Østerli i Balsfjord. Solgt.»

Documenter thinglæste ved Tromsø Thing den 18de, 19de og 21de Mai 1852.

43. Skyldsætning.
Aar 1851 den 17de October blev af underskrevne Laugrettesmænd Hans Lokkert Nilsen Storsteennæs, Ole Ingebrigtsen Ophuus, Guldbrand Eriksen Laagelv og Ole Nilsen Markenæs Delings- og Skyldsætningsforretnings afholdelse i den Proprietær Moursund tilhørende Storskogens Alminding, Matr. Nr. 88, LNr. 290 af Skyld 7 – 4 – 1.

Hvorda! Fremlagde Fogderiets hermed følgende Udnævnelse af 11te d. M. For Proprietær Moursund mødte Lensmand O. C. Berge og paaviste efternævnte Pladse, hvis Grændser han opgav og bestemte samt begjerte dem skyldsatte.

1. En af Torger Olsen beboet Plads ved Fjeldfrasvandet. Lansmand Berge oplyste, at denne Plads har Jord og Slaatter paa begge Sider af Vandet, hvorhos han angav Pladsens Grændser paa østr Side af Fjeldfrasvandet saaledes: Søndre Skjel fra et over Vandet heldende Bjerg mærket X og en Steenrøse oplagt paa samme Bjerg i lige Linie til en mærkelig Bjerghammer paa østre Side af Reengjerdfjeldet. Østre Skjel fra bemelte Bjerghammer til høieste Punct af Hatlevarfjeldet. Nordre Skjel er en Linie fra et med X mærket Bjerg i et Nes ved Vandet søndenfor Storskreen til 3 – tre – smaa Humper tæt ved hinanden paa høieste Axelfjeld, - og paa Pladsens Grændser paa vestre Side af Fjeldfrasvandet saaledes: Nordre Skjel fra laveste H… af en lang Holme, kaldet den nordligste Holme, over en mosbegroet jordfast Steen, mærket X, beliggende et Stykke fra Vandet, i Retning V. N. V. til det øverste paa Fjeldfrassen, støder til Gaarden Langvadæs østre Skjel. Søndre Skjel fra Fjeldfrasaaens Udløb af Fjeldfrasvandet over Aasen til det Punct, hvor Gaarden Langvaslies østre Skjel gaaer i Tagelven. Vestre Sjel er Gaarden Langvaslies østre Skjel, forsaavidt dette berører denne Plads. Efterat Laugrettet havde gjort sig bekjendt med de angivne Grændser, fastsettes Pladsen under navn af Østerli til en Skatteskyld af 6 mq. Fisk eller ny Skyld 1, een, Ort.

2. En af Haldo Olsen beboet Plads ved Fjeldfrasvandet. Lensmand Berge angav Pladsens Grændser saaledes: Søndre Skjel er det foran beskrevne nordre Skje for Gaarden Østerlies Deel paa østre Side af Fjeldfrasvandet. Nordre Skjel er det ved Skyldsætningsforretningen af 29de Aug. 1842 for Gaarden Svendborg bestemte østre Side indtil den i bemeldte Forretning nævnte Bielv, hvilken Elv bliver Grændseskjellet for denne Plads imod den ovenfor liggende Del. Efterat Laugrettet havde gjort sig bekjendt med de angivne Grændser ansattes Pladsen under Navn Rodlie til en Skatteskyld af 2 mq. Fisk eller ny Skyld 8, otte, Skilling.

3. En af Ole Olsen beboet Plads ved Fjeldfrasvandet. Østre Skjel er Andorelven fra dens Udspring af Andorvandet til dens Udløb i Fjeldfrasvandet. Søndre og vestre Skjel gaaer fra Andorelvens Udløb i Fjeldfrasvandet i Retning V. N. V. opad til midt paa høieste Fjeldfrasaas hvor et stort Bjerg mærket X, herfra gaaer Skjellet omtr. i Nord til 3 smaa Humpe paa østre Kant af Jonasfjeldet. Efterat Laugrettet havde gjort sig bekjendt med de angivne Grændser, ansattes Pladsen under Navn af Andorli til en Skatteskyld af 2 mk. Fisk eller 10 Skil. ny Skyld.

4. En af Johannes Hendriksen beboet Plads ved Langvandet. Lensmand Berge angav Pladsens Grændser saaledes: Østre Skjel gaaer fra de ved Bestemmelsen af Pladsen Andorlis Grændser omhandlede 3 smaa Humpe paa østre Kant af Jovasfjeldet[?] langs Gaarden Andorlis vestre Skjel indtil det ligeledes omhandlede store Bjerg mærket X midt paa høieste Fjeldfrasaas, videre mod Syd over Langmyren og langs Aasen i lige Retning til Tagelven. Nordre Skjel dannes af høieste Fjeld og søndre Skjel af Tagvandet og Tagelven. Vestre Skjel er det for Gaarden Strømsli ved Skyldsætningsforretning af 30. Aug. 1842 fastsatte østre Skjel, dog med Forbeold af Gaarden Strømslis ved bemelte Forretning tillagte Ret til Udslaatter i Strækningen fra nærværende Skjel indtil Rundelven. Efterat Laugrettet havde gjort sig bekjendt med de angivne og paaviste Grændser ansattes Pladsen under Navn af Langvasli til en Skatteskyld af 4 mq. Fisk eller ny Skyld 15 Skilling.

5. En af Ole Jacobsen beboet Plads i Tamondalen, en Arm af Storskogens Alminding, der fra de 3 Elve Divielven, Rostadelven og Tamokelven i Sammenløb strækker sig i Nord med en Bøining mod vest ligetil Nordkjosdalen eller lidet mellem Balsfjorden og Lyngsfjorden. Lensmand Berge angav Pladsens Grændser saaledes: Vestre Skjel dannes af en Bæk, kaldet Lille Tverelven, der fra et Skar paa Nordsiden af Hatter.. fjeldet falder ud i Tamokelven. Fra Udløbet i denne Elv gaaer Skjellet over Dalen til en tydelig Bjerghammer paa Vestsiden af Middagsfjeldet eller nærmeste Høifjeld østenfor Rostadfjeldet. Østre Skjel dannes af en Tverelv, kaldet Storbækken, fra høieste Fjeld til den falder i Tamokelven. Fra Udløbet i denne Elv gaaer Skjellet over Dalen til høieste Top af Mælkerfjeldet. Efterat Laugrettet havde gjort sig bekjendt med de angivne og paaviste Grænser ansattes Pladsen under navn af Olsrud til en Skatteskyld af 3 mq. Fisk eller ny Skyld 16 Skilling.

6. En af Christen Olsen beboet Plads i Tomakdalen. Vestre Skjel er det foran beskrevne østre Skjel for Gaarden Olsrud. Østre Skjel dannes af Lemikelven, der løber ud i Storelven, fra Udløbet gaar Skjellet over Dalen til høieste Punct af et mærkelig spids Fjeld. Efterat Laugrettet havde gjort sig bekjendt med de angivne Grændser, ansattes Pladsen under Navn Høisæt til en Skatteskyld af 4 mq. Fisk eller ny Skyld 16 Skil.

7. En af Christian Abrahamsen beboet Plads i Enden af Tamokdalen, hvor denne forener sig med Nordsjøeidet. Ytter eller nordre Skjel er det for Gaarden Kjæmpe.. al ved Skyldsætningsforretning af 3de Septembr (intet Aar) bestemte østre Skjel. Pladsen strækker sig herfra indover Tamokdaølen og begrændses paa den ene Side af Storelven og paa andre Side det høieste Fjeld indtil 2 i Storelven ovenfor Fossene liggende store Stene; herfra gaaer inderste Skjel i lige Linie til høieste Fjeldtind paa vestre Side af Elven. Efterat foranførte af Lensmand Berge angivne og paaviste Grændser af Laugrettet vare tagne i Øiesyn, fastsattes Pladsen under Navn af Elvekrognæsset til en Skatteskyld af 4 mq. Fisk eller ny Skyld 15 Skilling.

Udenfor samtlige disse Gaardes Grændser, med Undtagelse af de sidstnævnte Høisæt og Elvekrognæssets, findes Furuskov af hvilken Proprietær Moursund ved Lensmand Berge forbeoldt sig Ret til Udvisning. Forretningen sluttet.
Ole Ingebrigtsen m. p. P. Hans Lokkert Nilsen m. p. P. Ole Nilsen m. p. P.

Tromsø sorenskriverembete, pantebok 3 (1839-1855), side 341a – 342a

Thinglæsningsekstrathinget 1. November 1892.
Balsfjorden Thinglag.

4. Skjøde
Underskrevne Sagfører A. Moursund paa H. A. Maursunds og Bo’s Vegne ifl. Skifterettens Bemyndigelse skjøder og sælger herved til uthinglæst Kjøbekontrakt af 21. og 23. November 1891 til den Kongelige Regjerings Departement for det Indre paa Statens Vegne følgende Eiendomme i Maalselvens Thinglag:

Sverresvold, M. No, 88, L. No. 290 f, af Skyld 1 Mark 94 Øre
Nordgaard, M. No, 88, L. No. 290 g, af Skyld 86 Øre
Solvold, M. No, 88, L. No. 290 h, af Skyld 1 Mark 29 Øre
I Balsfjorden Thinglag:

Øvre Sverrevold, M. No, 88, L. No. 290 oo, af Skyld 6 Øre
Fjeldfraskås, M. No, 88, L. No. 290 aa1b/aa2b, af Skyld 3 Mark 8 Øre
Østerlid, M. No, 88, L. No. 290 Z, af Skyld 6 Mark 17 Øre
Storskogen alminding, M. No, 88, L. No. 290 a, af Skyld 28 Mark 65 Øre
for Kjøbesum 29 450, tyve og ni Tusinde, fire Hundrede og femti Kroner, som skal betales kontant. Paa Solvold LNo 290 h hviler Bygselbrev til Ole Olsen og Hustru, dateret 17. Mai 1854 og thinglæst 26. Mai 1856, og paa Nordgaard LNo 290 g Erklæring fra A. Maursund paa H. A. Maursunds Enkes Vegne, om at nuværende og efterfølgende Eiere af denne Gaard skal være forpligtede til at vedligeholde et af det offentlige opført Rengjærde fra Tamokelven opover Nordgaardsaasen, thinglæst 22. August 1889. Fjeldfrasaas er Parcel af Langvaslid LNo 290 aa1 og 290 aa2.

De foran nævnte Eiendomme skal saaledes følge og tilhøre Staten med de Rettigheder og de Forpligtelser hvormed de hidtil har tilhørt Sælgerne. Forsaavidt der inden Præskriptionsfristens Udløb reises Odelssøgsmaal mod Staten til indløsning af samtlige eller nogen af de solgte Eiensomme, vedtages det herved, at Sælgernes Bo skal tilbagebetale en trediedel af Kjøbesummen Kr. 29 450, for hvilken Forpligtelses Opfyldelse stilles saadan Selvskyldnerkaution, som det offentlige maatte anse tilstrækkelig betryggende.

Tromsø den 31. Oktober 1892. A. Maursund

Tromsø sorenskriverembete, pantebok 11 (1892-1894), fol. 154b - 155a

Thinglæsningsextrathinget 3de Juni 1900.

24. Forpagtningskontrakt.
Under Forbehold af det kongelige norske Indre Departements Approbation bortforpagtes herved til Jacob Jacobsen, Olsrud, Statens Eiendom Østerlid, M No 88, L No 290a, G No 43, B No 18, af Skyld 6 Mark 17 Øre i Balsfjordens Thinglag fra 1ste Janr. 1900 paa følgende Betingelser:

1. I aarlig Forpagtningsafgift erlægges 15 – femten – Kroner, som betales til Skovforvalteren i Tromsø Forvaltningsomraade ved hvert Aars Sommerthing. Afgifterne kan inddrives ved Udpantning.

2. Forpagteren har i Tilfælde af Forlangende at stille Kaution for de ham paahvilende Afgifter og andre Udredsler til det Offentlige.

3. Der maa ikke havnes med flere Kreaturer, end den bortforpagtede Gaard aar om andet føder, uden speciel og skriftlig Tilladelse fra Forstvæsenet, samt med den Indskrænkning, som det Offentlige af Hensyn til Skoven til enhver Tid maatte finde nødvendig.

4. Forpagteren forbydes at sælge eller bortføre Hø eller anden Foderavling fra Gaarden.

5. Forpagteren tilstaaes ingen anden Ret til Eiendommens Skov end til Brændsel af tørt og Nedfald, der ikke er tjenlig til Tømmer og forøvrigt kun hvad Forstvæsenet til enhver Tid maatte indrømme.

6. Fiskeretten i de Eiendommen tilstødende Elve og Vande skal det staa det Offentlige frit for, om det maatte ansees fornødent, enten fuldstændig at forbyde eller kun tilstede udøvet med visse Indskrænkninger.

7. Forpagteren maa ikke nedsætte Husmænd eller tage Inderster i Huset uden Forstvæsenets Samtykke.

8. Forpagteren bærer Omkostningerne ved nærværende Kontrakts Udstedelse og Thinglæsning.

9. Forpagtningen maa opsiges inden Aarets Udgang af en af Parterne, ellers betragtes Forpagtningen staaende ved Kraft i det paafølgende Aar.

Tromsø Forvaltningsomraade den 9de Febr. 1900.

G. Bøhn
Vedtages i alle Dele: Jakob Jakobsen Østerlid
Approberes: Christiania i Skogdirektoratet den 21. Marts 1900. M. Selmer

Tromsø sorenskriverembete (Skjervøy, Karlsøy, Lyngen, Tromsøysund, Balsfjord), pantebok 16 (1900-1902), fol. 31b – 32a

Thinglysningsthinget 1. august 1908:

41. Skylddelingsforretning.
Aar 1908, den 26. februar, blev av undertegnede av sorenskriveren i Tromsø opnævnte mænd en forretning avholdt for at skyldlægge en til Nils A. Henriksen solgt parsel av statens eiendom Storskogens almenning, gr. nr. 43, br. br. 1 av skyld mark 37 og 46 øre i Balsfjorden herred. Nævnte salgsparcel, der erholder navnet Østerli, er saaledes begrændset: Fra X i en bergodde, der stikker ut i Fjeldfroskvandet i n. ø. retning 120 skridt til X i en bergknaus. Videre i ø. retning 240 skridt til X i fast berg i bjørkelien. Her vinkler linjen og gaar i n. nø. Retning 300 skridt til røs ved X i en skarpt fremtrængende bergpall tæt nedenfor furuskoggrændsen. Herfra følger grændsene pergpallen vestover 800 skridt til røs med X i berget. Fra dette punkt gaar grændseni ret linje i s. sv. ca. 200 skridt til X i bergknaus og i samme retning ca. 240 skridt til X i nedsat mærkesten ved Fjeldfroskvandet, tæt vestenfor utløpet av en liten bæk. Herfra langs Fjeldfroskvandet 125 skridt til utgangspunktet i føestbeskrevne bergodde. Kjøberen erholder havneret for de paa parcellen vinterfødende kreaturer i den tilstødende statskog, dog med det forbehold, at han til enhver Tid maa finde sig i de indskrænkninger, som skogvæsenet maatte finde nødvendig. Det offentlige forbeholder sig eiendomsretten til Fjeldfroskvand, forsaavidt parcellen støter til vandet, samt ret til at opdæmme dette vand mot at yde erstatning for den skade, som derved maatte forvoldes paa parcellens jordvei. Parcellen skjønnes at utgjøre 6/34746 av den samlede eiendom, hvorefter den vil faa en skyld av 6 øre. De skylddelte bruk har erholdt en for bruken saa hensigtsmæssig form og begrændsning som forholdene har tilladt. Det bevidnes, at brukerne har en saadan utstrækning og værdi, at de er fuldt tilstrækkelige til at utrede skatter, avgifter og inddrivelses omkostninger. Et rids over den solgteparcel vedlægges.

Anders E. Kongsli Bernh. E. Haug Olaf Halvorsen Skjæggesnes Erik L. Bjerkeng

Tromsø sorenskriverembete, pantebok 22 (1907-1909), fol. 209b – 210a

Thinglysningsextrathinget 1. Juni 1909.
Balsfjordens Thinglag.

8.
Vi Haakon Norges Konge gjør vitterligt: Ved kongelig resolution av 26de Januar 1909 er Landbruksdepartementet bemyndiget til at avhænde Parcellen Østerli, gr. Br. 43, br. br. 55 av skyld 6 øre i Balsfjorden herred, til Nils A. Hendriksen for en kjøpesum av kr. 350, 00 og forøvrig i henhold til kjøpekontrakt av 11te mars 1908. I henhold hertil meddeles herved kjøperen Nils A. Hendriksen, lovlig eiendomsskjøte paa bemeldte parcel Øverli. Dette skjøte maa ikke thinglæses, førend enten kjøperen fremlægger kvittering for at han betalt kjøpesummen eller den for samme udstedte panteobligation fremkommer til tinglæsning. Da omkostningerne ved skjøtets utstedelse paahviler det offentlige, er dette skjøte utfærdiget paa ustemplet papir.
Git paa Kristiania slot den 13. februar 1909.

Under Vor haand og rikets segl. Haakon (Haakon VII Norges Konge) Gunnar Knudsen Hesselberg.

Den ifølge kjøpekontrakten bestemte kontante del av kjøpesum attesteres herved indbetalt med kr. 100 – et hundrede kroner – kfr. Norges Banks anv. i Tromsøs kvittering av 17. febr. 1908.

Tromsø skogforvaltning 24. mai 1909. A. Sakshaug, skogforvalter.

Tromsø sorenskriverembete, pantebok 24 (1909-1910), fol. 29b – 30a

Collapse text