• I Astrups levetid var dette maleriet også kjent som "Rå novembermorgen", "Novembermorgen under Kollen" og "Grå novembermorgen". Utsikten til fjellet "Kollen", eller Kleivefjellet som det egentlig heter, ruver tvers over Kjøsnesfjorden (en arm av Jølstravatnet) fra Sunde. Billedet vekker assosiasjoner til det «geologiske ursyn» som Astrup beundret i verkene til Arnold Böcklin (1827–1901). Særlig gjaldt dette Böcklins "Dødens øy". Forfatteren Hans E. Kinck (1865–1926) så også "Kollen" som et eksempel på Astrups symbolikk: «Et billede av senhøstens knugende, solløse gru [. . .] her findes intet av barnslig hymne, bare knugende stivnet alvor. Han malte selve døden, det store intets mare». 

Astrup malte "Kollen" fra hjemmet til sin fremtidige kone, Engel Sunde (1892– 1966): « [N]år jeg valgte en så vovet komposition som at overskjære billedet helt med en vandlinje, så var det for endnu mere at få frem det trykkende knugende ved fjeldet og høstmorgenens øde og døde stemning – (den rå og klamme stemning); men de to dele bindes jo sammen ved det sorte skelet af den døende rogn med de frosne bær, og dette skulde da helt hindre delene fra at falde fra hinanden ». Bildet var ett av flere som «jeg har lovet Engel ikke at sælge uden i yderste nødstilfælde – da de skriver sig fra den tid, vi blev kjendt – da jeg lå de triste høstdage på støilen og lurede mig ned til hende om nætterne ». Men en prekær økonomisk situasjon gjorde at han ikke kunne si nei til Rasmus Meyer, som kjøpte bildet via kunstnerens agent i Bergen, Isabella Høst (1870–1937), trolig tidlig i 1910.
    Photo: Fosse, Dag / Kode
  • I Astrups levetid var dette maleriet også kjent som "Rå novembermorgen", "Novembermorgen under Kollen" og "Grå novembermorgen". Utsikten til fjellet "Kollen", eller Kleivefjellet som det egentlig heter, ruver tvers over Kjøsnesfjorden (en arm av Jølstravatnet) fra Sunde. Billedet vekker assosiasjoner til det «geologiske ursyn» som Astrup beundret i verkene til Arnold Böcklin (1827–1901). Særlig gjaldt dette Böcklins "Dødens øy". Forfatteren Hans E. Kinck (1865–1926) så også "Kollen" som et eksempel på Astrups symbolikk: «Et billede av senhøstens knugende, solløse gru [. . .] her findes intet av barnslig hymne, bare knugende stivnet alvor. Han malte selve døden, det store intets mare». 

Astrup malte "Kollen" fra hjemmet til sin fremtidige kone, Engel Sunde (1892– 1966): « [N]år jeg valgte en så vovet komposition som at overskjære billedet helt med en vandlinje, så var det for endnu mere at få frem det trykkende knugende ved fjeldet og høstmorgenens øde og døde stemning – (den rå og klamme stemning); men de to dele bindes jo sammen ved det sorte skelet af den døende rogn med de frosne bær, og dette skulde da helt hindre delene fra at falde fra hinanden ». Bildet var ett av flere som «jeg har lovet Engel ikke at sælge uden i yderste nødstilfælde – da de skriver sig fra den tid, vi blev kjendt – da jeg lå de triste høstdage på støilen og lurede mig ned til hende om nætterne ». Men en prekær økonomisk situasjon gjorde at han ikke kunne si nei til Rasmus Meyer, som kjøpte bildet via kunstnerens agent i Bergen, Isabella Høst (1870–1937), trolig tidlig i 1910.
    Photo: Fosse, Dag / Kode

Kollen [Maleri]

Add a comment or suggest edits

To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».

Leave a comment or send an inquiry

Select the images you want to order

Share to