Stok med Jernspids i begge Ender, hvoraf den mindste sættes ind i det for samme lavede Hul paa Fældens Underside; den anden større Spids er til at stikke i Jorden. Fangsten foregaar paa følgende Maade: Fælden dækkes med friske Blade og sættes paa Stokken. Under Fælden har man et Bur, hvori der befinder sig en Lokkedue (efter Sigende altid en Han). Desuden har man nok en Due, der sættes op paa den krøgede Pinde i Fældens Bagende; her bindes den fast; ved Hjælp af en Torn eller lignende er Huden trukken ned over Øinene paa den, saa den intet ser. Naar Fangstmanden kommer til et Sted, hvor han formoder, at der befinder sig Duer, rammer han Stokken ned i Jorden, sætter Fælden op og gjemmer sig i Nærheden. Ved Lokkeduens Kurren drages andre Duer (efter Sigende Hanner) til for at slaas og gjøre sig til for den blindede Due. Herunder sætter de sig paa Pinderne inde i Fælden, hvorved Laaget slaaes ned over dem. Fangsten gaar hurtig naar man har en god Lokkedue. Men den er grusom, noget, hvorom Santalerne i Regelen kun har ringe Begreb. I deres Land findes en Mængde vilde Duer.
Kulturhistorisk museums samling av gjenstander innsamlet blant santal.
<ENG>Museum of Cultural History’s collection of objects aquired from the Santal.</ENG>
Stikkord:
Santal, Santalistan, Santal Parganas, Santalmisjonen, stammefolk, India, West-Bengal, Jharkhand, Assam, Bodding
