a. Buen, b. Spændestangen, hvori Mekanismen anbringes, c. Træstykkerne, hvorpaa Buen stilles, d. Mekanismestikken, e. Pilen, f. dhorom sutam dvs. den retfærdige Traad. - Snoren bindes paa, saa det ser ud som en almindelig Bue; den spændes paa b, idet Buestrengen holdes af den lange Pinde i d, medens det lille Træstykke sættes paa Undersiden af b. Derefter lægges det hele paa c, og Pilen anbringes, ligesom den korte Snor udstrækkes i Pilens Retning. Naar denne røres, flyver det lille Træstykke (af d) op og Skuddet løsnes. Bag dhinuk anvendes noksaa sjelden, da der kun er faa, som forstaar at sætte den op. Man anbringer den, med kunstig eller naturlig Dækning, paa saadanne Steder, hvor man ved, at Tigre og Leoparder pleier at gaa, ofte ved Nedgangsveie til Vand, hvor de gaar for at drikke. Aftrækkersnoren sættes i Høide med Dyrets Bryst og fæstes. For at hindre, at Mennesker eller Kreaturer skal skydes, anbringer man paa begge Sider i nogen Afstand to andre Aftrækkersnører (f.), hvorved Buen vil afskydes, om disse røres. De anbringes saa høit, at en Tiger vil gaa under dem, derimod ikke t.Ex. en Ko. Pilespidsen er oftest kun løst fæstet i Pileskaftet og besmøres ofte med vegetabilsk Gift. Denne er effektiv. Overhovedet er Bue og Pil paa korte Afstande et meget farligt Vaaben. Om en anskudt Tiger eller Leopard, ikke dør med det samme, vil den dog i de allerfleste Tilfælde senere dø af Saaret.
Kulturhistorisk museums samling av gjenstander innsamlet blant santal.
<ENG>Museum of Cultural History’s collection of objects aquired from the Santal.</ENG>
Stikkord:
Santal, Santalistan, Santal Parganas, Santalmisjonen, stammefolk, India, West-Bengal, Jharkhand, Assam, Bodding
