skinnbrev

Tekst: "Wi efterskrevne Richardus Mortensen skriver udi Hallingdal, Knut Traaen lensmann i Rollag prgj. i Nummedal,

Hellik Rudt lensmand i Opdal, Torjus Ovavoll, Vigger Medhus, Olaf Rølland, Søfren Raaen, Torsten Scheede, Asle Nestegard, Olaf Dybsjord, Børge Villand, Gullik Kyllesdal og Olaf Gultuml lagrettismend udi forskrevne Hallingdal og Numedal kiender og giør alle vitterligt med dette vores obne breff af Aar 1598 den 29 Juny, var wi paa Thunhovd liggendis under Nore sogn i Nummedal.

Kom for os sammesteds udi Rette Giermund Halvorsen af Stave i Aal Kong Maj. lensmand ibid samt Olaf Olafsen af Huus ibid paa den ene og havde herudi Rette stevnet alle de af Aal som sig nogen eiendom tilkiende udi de Eyendeler imellem Nore Sogn udi Nummedal og Hallingdal paa den anden side, og gave tilkiende hvorledis mange af dennem sig understøde deris Aarlige Løb og Brug at have udi Rydningen liggendis imellem forskrevne tvende prestegjelde, uanset dennem ej nogen eller Eyendom deri kunde tilkomme med Rette, ej heller nogen deris eyendele sig at kunde derhen strekke med hvilke de kunde have nogen tilgang udi samme Vand at bruge. Og tvert i mod deres gaarde Tunhovd som næst hos ligger forskrevne Fiskevand til des aldeles at have været forment for nogen tilgang der at have.

Hvilke gaarde lauglige og rette Hiemrast sig dog derhen strekker. Og de Andre af Aal ej under 3 store miile der kunde tilkomme beviste og her for Rette formente Ryungsvand deres lauglige og rette Eyendom at være under foreskrevne Thunhovde og derover udi Rette lagde.

Først et pergamentbrev under 2de hengende innsigle udgivet A. 1579 Indeholdendes:

At Halvor Ellingson kiendes at have undt Bjørn Tollefsen sin verbroder helten udi en Ødegaard kaldes Thunhovd som ligger udi Nore. sogn i Numedal med alle dem Luttum og Lundum som tilligger og ligget haver fra Forno og nyo, utengaards og inden paa høyeste Rejset i Tunhovd og i RyungsVatnet, derfra udi Haldis-Okslen etc med mere.

Samme breff om fornevnte Tunhofd Eyendeler indeholder og udvisis.

Dernest et Pærgamentsbrev under Sex hengende Indsigle, udgivet paa Opdals Hestegaard Anno 1580 udi hvilket formeldes:

Laurits Tostensen, Erik Torkildsen, Torkild Svendsen, Torkild Eriksen, Knut Bentsen og Steen Narvesen ' lagrettesmend i Opdals Sogn i nummedalen. (Efftersom de ag Ko Ma. Lensmand ibid paa Olaf Huus's vegne i Hallingal Lauglig haver været tilkrevet deris Prov og Ande vidnesbyrd at høre, og Rette Stavstød og Endemerke i mellem Thunhovd og Rukke have provedt ligesom de af deris Foreldre og andre betroede Dannemend hørdt haver, saa og af Forfaring af Barndoms tiid, imellem Gud og dennem ey andet vide end ret Endemerke imellem forskrevne Thunhovd og rukke, er jo først i Rundestenen ssom stander norden udi Sundsbufieldets-enden, dernest paa høyeste Reyset og til Kløvstenerne, 3 de.udi Ryungs. ... og saa udi Grevskardet derfra i Halldoss Axlen og udi Skurfuedalsvandets ytre oset, og samme vand til MidtDybs.

Beklagende sig derhos bemeldte Gjermund og Olaf dennem med fornevnte derres Gaarde Thunhovde til des fra fornevnte Fiskevand at have fortrengt imod forskrevne deris Brevs indhold dennem icke til ringe Afbrek og Skade sette, fordi udi alle Rette om de anden deres Vederpart ikke udi liige Maade burde deris lauglige adkomst og Eyedel udi samme vand og ... Lauglie beviise, eller og mente dennem ikke alleneste dermed at afsiges, men og at stande til Rette effter lougen, som de der udi anden deris eyendeller sig understaar ulauglig at indtrycke. etc.

Hertil svarede Mogens Strand, Knut Thune paa sine egne og paa sin Faders Torger Strands vegne, Peder Noss, Knut sundre, Ingvard Sundre, og Gjermund Brede af Aals Sogn, og mente forskrevne Ryungsvandet at vere en Alminding, og dennem derfor joe at burde have deris Løb og Brug derudi, effter som af Gammelt været haver.

Sagde ogsaa deres Marker og Eyendeler paa den nordre siide at svare imod samme Vand, baade med Setter marker og andet, havde dog aldeles ingen Breve eller Beviis det med seg at tilkiende, uden allemeste af Gammelt Viis og Brug, mente sig dermed ey at have giort uRett, effterdi mange af dennem ey andet var førdt til deris Nærings og Underholdning at bekomme.

Hvortil bemeldte Gjermund og Olaf svarede, at saa viide dennem Andsøres hvis Eyendele sig vester imod samme Vand henstrekker, kunde vel udi nogen maade findes Liideligt der nogen mueligt og billigt brug at have.

Men de Andre deres hosboende Grander, hvis Eyer sig ej Vester over Elven kan tillange, som ere Øvre-Aal, Nossegardene etc. med flere andre, mente de ganske ulideligt og ulougligt være dennem nogen Løb eller Fiske derudi kunde tilkomme.

Da efter Tiltale og Giensvar paa baade sider, Brev og Bevisning for os udi Rette lagdes, i den Sags Leyelighed, og efterdi fornevnte Thunhovd befandtes effter sine Bevis Indhold at have sin UdRast og Eyedell udi fornevnte Ryungsvande og Oss og da ligevel til des at have varet derfra holdet, saa og effterdu samme Vand befindes at ligge midt i mellem andre Eyendeler sa at Thunhovd paa sin side, item Haldalen af Opdal, Breden, Strand, sundre med de andre imellemliggendes Gaarder af Aal, hver med sin Eyedele dermid at Grendse, befindes fornevte Vand derfor Sameyge at være og ingenlunde Almidning som de af ØvreAal, Noss og andre flere dennem formene, hvorfor vi samtligen haver afsagt for Rette at forskrevne Thunhovd som befindes 4 huslende at være, skal heden af effterskrevne ... Breves indhold, have deris Løb og Fiske udi fornevnte Ryungsvandet og Oss, Lige med dennem der have sine Eyedeler, derimod og ingen sig understaar dennem hereffter herimod nogen Forfang at giøre eller herudi nogen Maade at forhindre, som til des skeet er.

Men de Andre fornemte Gaarder hvis Eyedeler ey tillauger vester over elven, de samme efter denne aldeles at være afsagde, og ey udi nogen Maader derudi noget Brug at Have, effter at de denne vor Dom hørt haver, uden nogen kan sig det med Brev og Sigt Lougligen tilbevise. Have sig herimot fordristet da derfor at Straffes efter Lougen.

Til Vidensbyrd indsigle her under tryckte.

Actum et supra.

Lest og publiseret i sundre stevnestue i Hallingdal den 29. Januar 1600. Den 14. Januar 1625. Dend 29. nov. 1638.

Kommentar:

Ope brev :

29. juni 1598 : Olaf Olafson Huus og Gjermund Stave stevna alle av Ål som meinte dei hadde rett i Rødungsvatnet, sjølv om eigedomane deires ikkje strakk seg så langt, men 3 mil unna. Medan Tunhovd-gardane har heimrast der inne. ...

7 sider handskrift ..

Skrivaren, lensmannen i Rollag og i Ål og 12 lagrettemenn i Numedal og Hallingdal dømer at

Tunhovd (4 huslende) har einerett på Rødungen.Olaf Olafson Huus og Gjermund Stave

Innstevnar alle av Ål som meinte dei hadde rett i Rødungsvatnet

(

Magnus Strand, Knut Tune & faren Torgeir Strand, Per Nos, Knut Sundre, Ingvar Sundre og

Gjermund Breie)

sjølv om eigedomane deires ikkje strekk seg så langt, men 3 mil unna. Medan Tunhovd-gardane har heimrast der inne. Saksøkarane la fram

1) Eit brev med 2 segl av 1519 der Halvor ellingson erkjenner å ha undt sin verbror Bjørn

Tolleivson halve øygarden Tunhovd med tilhøyrande, m.a. også Rødungen.

2) eit provsbrev datert Hestgarden ved Uvdal kyrkje Trinitatis sundag 1580 om delet

mellom Tunhovd og Rukke, nøyaktig beskrivi på Olaf Huus begjæring av Magnus Strand; Knut

Tune på eigne og faren Torgeir Strands vegne; Per Nos; Knut Sundre , Ingvar Sundre; og

Gjermund Breie som alle hevda at Rødungsvatnet var almenning.

Da efter tiltale og gjensvar ... kjennes Ryungsvandet og Os at være sameie mellom

Halldalen, Breie, Strand og Sundre samt dei 4 huslenda i Tunhovd.

13 lakksegl ........... tinglyst på sundre stevnestue 14,jan 1625 og 29. nov 1638.

Innteke i 1131 s 24"

Produksjon: 1598