Mælkrakkfiske etter lågåsild (Coregonus albula) i nedre dele av Gudbrandslågen, i daværende Fåberg kommune. Da dette fotografiet ble tatt ble en av mælene tømt - «skrullet». Mælkr...

I boka «Mjøsens fisker og fiskerier» fra 1917 beskrev Hartvig Huitfelt-Kaas, fotografen som tok dette bildet, mælkrakken og mælkrakkfisket:

«Mælkrak er en slags gjerdelignende indretning – meget lik de forannævnte utgjerds- eller landingstrær – hvori er opstillet en række lagesildmæler (ruser), som lagesilden gaar ind i. Mælkrakkene til fangst av lagesild svarer altsaa til teinlagene hvori ørreten fanges. De første opstilles dog i langt mindre strid strøm end teinlagene, omend paa de mest strømhaarde steder, som lagesilde formaar at passere.

Ogsaa mælkrakkens skelet dannes av en lang 1-2 m. over vandflaten horizontalt-løpende tømmerstok. Paa den mot strømmen vendende side er fastspikret en hel del vertikalt stillede lægter, alle i en avstand fra hinanden, som er lik mælernes bredde, saa disse bekvemt kan gli ned i aapningene.

Selve mælere er en slags korte garnruser, truket over et skelet av vidjer. Den firkantede ramme, hvortil de er fæstet, er gjerne 45-50 cm. paa hver side, og rusens dybde ca. 60-70 cm. To av ruserammens sider er forlænget til 2 ca. 2 m. lange armer, ved hjælp av hvilke mælerne kan skyves op og ned i krakkene. Oppe paa tømmerstokken eller paa siden av den er der fastspikret en bred planke, saa man uten vanskelighet kan gaa utover krakken og tømme mælerne for sild.

For at disse skal slutte godt nedtil er der langs bunden anbragt et mot lægterne støttet smalt bord. Likeledes er aapningerne nærmest land godt tættet med granbar, saa silden ikke kan faa smyget sig forbi paa krakkens indside.

Antallet av mæler paa hver krak kan variere mellem 12 og noget over 50, sædvanligvis er antallet 12-30.

Den dybde hvori mælerne sættes kan variere mellem 20 cm. nærmest land og like til 2 ½ alen (ca. 157 cm.) ytterst.

I mælerne gaar lagesilden saavel om natten som om dagen, og undertiden – særlig om dagen – i saadan mængde at der knapt nok er plads til flere. Ogsaa i de nærmst land paa gandske grundt vand staaende mæler gaa silden ind, blot indgangsaapningen staar under vand.

Naar mælerne skal tømmes for fisk, gaar en mand ut paa krakken og trækker ruserne op, den ene efter den anden, idet han ryster fisken ut gjennem indgangsaapningen ned i en medbragt «snik» (kurv med en krummet hank til at bære over skulderen) samtidig med at han omhyggelig plukker ut alle av strømmen medførte blader, som ofte kan være til stor gene for fangsten. Er fisket rigtig godt, kan det hænde at han maa begynde at tømme den første mæl i rækken, saasnart han er færdig med den sidste. Hver mæl tat indtil 1 setting (ca. 8 liter). Dette mælefiske skal i tidligere tider ha været mere i bruk end det er nu, da der sedvanlig opsættes ca. 12 mælkrakker paa 6 forskjellige steder i Laagen.»

Huitfeldt-Kaas, Hartvig (1917): «Mjøsens fisker og fiskerier», side 65-68.

Collapse text