Portrettfotografi av Albert Karsten Myhrwold (1856-1920). Dette er et studiofotografi i visittkortformat, tatt mot en forholdsvis lys bakgrunn. Myhrwold var kledd i mørk dress, m...

Etter Albert K. Myhrwolds død i 1920 skrev Julius Nygaard følgende minneord i skogeiersamvirkets medlemsblad, «Skogeieren»:

Professor Albert Karsten Myhrwold avgik ved døden 65 aar gl. i Kristiania torsdag den 8de juli efter en operation. Fra en biografi jeg skrev i «Ukeskrift for landbruk» 5. september ifjor henter jeg følgende:
«Han tok artium i 1874 og andeneksamen i 1875. Tildels efter samraad med forstmestrene Asbjørnsen og Stahlsberg, studerte han forstvæsenet ved forstakademiet i Aschaffenburg i Bayern, hvor ogsaa bl. a. senere skogdirektør Saxlund og skogforvalterne Bull og Feragen har studert.

Ved medvirkning av professorene Lochmann og Schübeler erholdt Myhrwold et reisestipendium av det Rathske legat. Professor Lochmanns søn hadde paabegyndt forststudiet, og da professoren var overbevist om at skogbruket vilde komme til at faa en fremskudt plads i landets næringsliv, hadde han ogsaa animert Myhrwold til at gaa denne vei.

Med det nævnte stipendium bereiste den vordende forstprofessor sommeren 1878 skogtrakterne i Odalen, Solør og Elverum. Paa reisen blev han av Arne Omsted i Grue opfordret til at søke den da nyoprettede skogbrukslærerstilling paa Jønsberg og skogforvalterpost i Romedal almenning. Det var mens direktør Hirsch residerte paa Jønsberg.

Paa Jønsberg var saa Myhrwold til høsten 1882. Da tilbød skogdirektør Selmer ham en post i skogdirektoratet, og der ar han i 13 aar, men hadde i denne tid en række konstitutioner, saaledes vikar paa Kongsberg skogskole, tildels som bestyrer under overførster Langes stortingsmands- og statsraadstid: videre bestyrer 1884-85 av den nyoprettede skogskole i Elverum. Sommeren 1885 var Myhrwold skogingeniør eller som det het «omreisende forstmand» paa Østlandet.

I 1895-96 konstituertes han i Akershus og Smaalenenes og derefter i Drammenske forstmesterdistrikt efter henholdsvis forstmestrene Hørbyes og Scheens tilbaketræden.

Ved skogvæsenets omorganisation i 1896 blev han skogforvalter i Smaalenene og skogbrukslærer ved Aas høiere landbruksskole og beskikkedes i 1899 til overlærer ved Norges landbrukshøiskole og blev senere utnævnt til professor med undervisning i skogskjøtsel, skognytning og skogforvaltning.

Det var altsaa en efter en alsidig, en mangeartet virksomhet i landets praktiske skogbruk at professor Myhrwold gik til sig vigtige gjerning ved vor skoghøiskole. Det overordentlige fond av viden, som professoren sitter inde med han han fuldstændiggjort ved offentlige og private studiereiser i Sverige, Danmark, Holland, Tyskland, Østerrike og Schweiz – foruten over praktisk talt hele Norge. Hertil kommer da de stadige utfærder med Høiskolens studerende.

Og al denne viden finder vi, hans elever, igjen i hans forelæsninger. Professor Myhrwolds forelæsninger i skogskjøtsel er saa værdifulde at det er synd at de ikke er trykt og idet jeg minder om anmodningerne i forstmandsforeningen, retter jeg herved endnu en opfordring til professoren om at utgi dette verk i trykken, saa det mere direkte kan komme skogbruket til gode. Jeg vet nok at det er dyrt at trykke nu, men staten og skogselskapet maatte da kunde greie det med omkostningerne.

Forelæsningerne staar slet ikke tilbake for bindsterke utenlandske verker. Tvert imot!

I «Landmandsboken» har han skrevet et avsnit om «skogpleie» og utførlig «skognytning» (skogteknologi).

Beklageligvis er disse arbeider forlitet kjendt herhjemme, skjønt de er rosende og utførlig omtalt i svenske, danske og finske fagblade. «Skognytningen» burde ha kommet som særtryk, den har længe nok været gjemt bort i den store sæk «Landmandsboken».

Meget kjendt er Myhrwolds tømmerfløtningsstatistik fra norske vasdrag. Myhrwold regnes som nordens fremste statistiker paa fløtningsvæsenets omraade. Det vil ikke si saa litet.

Hittil har Myhrwold utdannet 259 forstkandidater og da han har i 13 aar var knyttet til vinterlandbruksskolen, kommer hans elevtal op i vel 1 000! Sporene efter Myhrwolds utrættelige gjerning finder vi igjen over det hele rike.

De 259 mand (eller omtrent alle da!) omsætter daglig den viden de fik fra ham om skogen og dens behanding i et rastløst arbeide i Norges skoger. Og naar den private skogeier «praktikeren» erkjender de smukke resultater som i de sidste aar er naadd, da bør han erindres om at saamange av de traade som bandt forstfolk og skogeier sammen – de fører direkte tilbake til skoghøiskolen og chefen der, professor Myhrwold.

Myhrwold har i de senere aar foretat skogbrukshistoriske studier ved baade det danske og det norske riksarkiv. Fra 1886-98 fungerte han som sekretær og kasserer i «Den norske Forstforening», er amtsvalgt medlem baade av Akershus skogselskap og av skogutvalget for Aars herred. Siden 1916 er han valgt som ordfører i repræsentantskapet for Det norske Skogselskap.

I 1919 indvalgtes han som medlem av arbeidsutvalget i «Centralkomiteen for videnskabelig samarbeide til fremme av næringslivet».

Til forestaaende biografi vil jeg føye disse mindeord:

Professor Myhrwold var en stilfærdig mand, men han utførte sin gjerning med en pligttroskap, som man ofte nok ellers savner i vor tid. Han var ikke med i døgnets strid og jag efter personlig fordel. Det var bevaringen og utviklingen av Norges skogern som laa ham paa hjerte – og os sine elever søkte han at lære at i vor gjerning i skogbruket var det landets, nationens, samfundets vel vi strævet for.

Og som han hadde levet i pligttroskab, i nidkjær byggende kjærlighet til Norges skoger, slik fandt ogsaa døden ham. Trods han hadde faat sin dom, vilde han ikke svigte denne gang heller. For 1 maaned i dag siden møtte han og deltog i den store forstutfærd, han, den dødsdømte, sammen med den glade skare. Det skal sjælestyrke til slikt. Var det ikke Fredrik den store som sa: «En konge skal dø staaende …». Professor Myhrwold faldt paa sin post. En aandens stridsmand er gaat bort. En fin mand, en nobel personlighet, er vandret heden.
14-7-1920. Julius Nygaard

Det er os en glæde at kunne meddele, at professor Myhrwolds forelæsninger i skogbruk skal ligg færdige til trykning, og det er da at haape, at det store verk om ikke saa længe kan foreligge trykt.
Red.»

Collapse text