Forstmannen Georg Wilhelm Brüels (1752-1829) forslag til planløsning og fasade for ei klengstue som Kongsberg sølvverk og Rentekammeret ønsket å bygge på eiendommen Hillestad i San...
Teksten som ledsager denne tegninga transkriberes slik:
«Tegning
til et Tørre Huus for Gran og Fyrre Frøe.
a Værelse hvori Konglerne tørres aa) Plads i same Værelse hvorpaa det ny ...
Teksten som ledsager denne tegninga transkriberes slik:
«Tegning
til et Tørre Huus for Gran og Fyrre Frøe.
a Værelse hvori Konglerne tørres aa) Plads i same Værelse hvorpaa det nyelig udfaldne Frøe legges. b. aflettede Hyller (Renner) hver 3 Alen lang, 2 Alen bredt, som hviler paa Lister, er saaledes indrettet at de kand skyve eller trække dem frem eller tilbage, og har derfor d. Haandgrebe i e. Mellemrum af Brædre hvorpaa Listerne slaaes fast, der sættes 4re Hyller eller Karmer over hverandre. c. Stor Jern Kakkelovn. f. Røgfang. g. Plads til at lægge Ild i Kakkelovne. H: Kamer hvor Konglerne bevares som anvendes til at varme Værelserne med efter at Frøet er taget ud. I. Dør til Loftet, hvorpaa Frøet og de friske Kongler bevares. K. Solkarmer eller Hyller som ved den Søndre Side af Gesimset ere anbragte og hvorpaa Konglerne legges naar det er stille varm Veyerliget og Solskin. Disse indrettes saaledes, at de ved Regnvejer kan skydes ind, at Taget ikke gaar for langt over same, og at 4 stq. komer til at staae over hverandre uden af foraarsage Skygge, til den Ende forhøyes Hullerne ved den ene Side. Disse Sol Renner eller Hyller giøres af Fyrre Bræder og kand ogsaa saaledes indrettes, at der bliver anbragt Dører for same. Hyllerne i Tørre Stuen a flettes med Gran eller Hassel Kieppe ligesom et Gitter L. Et Lærrets Klæde som er føstet ved Loftet paa en Jern Stang, hænger fra den ene Ende af Værelset til den anden ned til Gulvet og kan rulles op og ned. Dette Klæde holder Varmen til Hyllerne. Taget maa være af Steen. M. Et Vindue over Døren.»
Forstmannen Georg Wilhelm Brüels (1752-1829) forslag til planløsning og fasade for ei klengstue som Kongsberg sølvverk og Rentekammeret ønsket å bygge på eiendommen Hillestad i Sandsvær, der holzførsteren i sølvverkets såkalte «Overbergrevir» bodde. Tegninga ble utført i 1797 etter at også folk i Kongsberg-miljøet hadde levert skisser (se SJF-F.011175). Ettersom Brüel var den mest meritterte som ble konsultert i denne saken, er det rimelig å anta at hans innspill fikk betydning for hvordan huset ble bygd. Det den tyskfødte forstinspektøren i Sorø akademis skoger skisserte var en halvannen etasjes bygning, utført i utmurt bindingsverk med halvvalmtak. Han så for seg at bygningen skulle gjøres om lag 40 fot (12,5 meter) lang og om lag 18 fot (5,6 meter) bred. Brüel skisserte et såkalt hjelleklengingsanlegg. Sentralt i bygningen skisserte han et rom der konglene skulle legges på brede hyller eller karmer som skulle flettes av gran- eller hasselkvister. Rommet ble oppvarmet av to digre jernovner. Etter noen timer i 40-50-graders varme, ville kongleskjellene begynne å sprike, slik at frøet falt ut. Deretter skulle frøet samles opp for lagring i rommet med pulttak, til høyre på plantegninga og fasaderisset. Loftet skulle tjene som lager for uklengete kongler, jfr. døra i gavlen til venstre på fasaderisset. Brüel arbeidet i et miljø der trevirke var et knapt gode, ønsket derfor å legge til rette for at solvarme kunne brukes som et alternativ til ved under skogfrøproduksjonen. Under et takutstikk langs husets mest solekskponerte langvegg plasserte han derfor en serie av skuffeseksjoner, som skulle stå åpne i solskinn, men stenges når det regnet.
Klengstua på Hillestad sto ferdig i 1799. Den kostet 1 350 riksdaler. Sølvverket tok materialkostnadene, mens Rentekammeret, som var et dansknorsk finans- og næringsdepartement, dekte arbeidskostnadene. Anlegget var i drift bare et snaut tiår.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».