Skogbrannvaktstasjonen på Flotsberget i Elverum sommeren 1968. Herfra ble det omkringliggende skogsterrenget som ble overvåket i tørkeperiodene sommerstid. Fløtsberget ligger om ...
Fra 1897 hadde Elverum kommune følgende skogbrannregler:
1897, 30. April
Res. om Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand
i Elverums Herred
De af Elverums Herredss ...
Fra 1897 hadde Elverum kommune følgende skogbrannregler:
1897, 30. April
Res. om Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand
i Elverums Herred
De af Elverums Herredsstyrelse i Møder den 22de Oktober 1895 og 14de September 1896 vedtagne Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand inden Herredet approberes i Henhold til Lov om Indskrænkninger i Brug af Ild i Skog og Mark af 14de Juli 1893 § 5 og Lov af 27de Juli 1896 i følgede Form:
Regler
angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand for Elverum.
§ 1.
Herredet bliver for Øiemedet at inddele i følgende 5 Kredse:
1. Heredsbygdens Kreds grændser fra Kynna langs Vaaler Grændse til Løiten, derifra nordover langs denne til Jernbanelinien Hamar-Elvrum, følger denne til Elverum Jernbanestation, derfra om Taarneborg om Løkting Vinterveien (Dalveien) over Aakjernene og Lisøen til Kynna, videre langs denne til Vaaler Grændse indbefattende G.No, 1 Bjølset – G. No 11 Vesterhoug samt G. No. 30 Gaarder – G. No. 87 Agaasen, begge inkl.
2. Strandbygdens Kreds grændser til Jernbanelinien fra Stationen til Løiten Grændse, følger saa denne til Aamots Grændse og saa videre langs denne til Julusa, denne opefter til Storhulvatten, derfra Vinterveien over Strandkjølen og langs Lekjerna til Glommen, derfra efter denne til Elverum Jernbanestation, indbefattende G.No. 12 Terningen – G.No. 29 Bæk, begge inkl.
3. Hernes Kreds grændser mod Nord og Vest til Strandbygdens Kreds, gaar fra Storhulvatten langs Julusa ier Bergersjøe videre til Kynna efter «Dalveien» og saa denne til Jernbanestationen (Heredsbygdens Grændser mod Nord), indbefattende G.No. 88 Løvberget – G.No. 105 Meljordet, begge inkl.
4. Nordre Skogbygds Kreds er Strækningen mellem Julusa, Aamot, Osen og Trysilveien, indbefattende G.No. 106 Østjordet – G.No. 152 Finjokvern, begge inkl.
5. Søndre Skogbygds Kreds er Strækningen mellem Trysilveien, Trysil, Vaaler, Kynna og Julusa, indbefattende G.No. 153 Vestre Sætre – G.No. 200 Elverum Almenning, begge inkl.
§ 2.
For det hele Herred vælger Herredsstyrelsen en Brandchef med Suppleant og for hver Kreds en Kredsforstander med Suppleant, der samtlige vælges blant de af Bygdens Indvaanere, der enten eier, bestyrer erller bruger matrikuleret Jord.
De vælges for tre Aar og kan undslaa sig for Gjenvalg i ligesaa lang Tid, som de har fungeret. I Tilfælde af Afgang ved Dødsfald eller af anden Aarsag afholdes nyt Valg paa Funktionær i den afgangnes Sted for den tilbageværende Del af Funktionstiden.
§ 3.
Brandchefen har Overledelsen, instruerer Kredsforstanderne og de blandt Mandskaberne ansættendes Rodemænd, har i Skogbrandstilfælde at indfinde sdig paa Aastedet, forestaa Slukningsarbeidet og træffe Bestemmelse om Indkaldelse af fornødent Mandskab samt i det hele at føre Indseende med nærværende Reglers Overholdelse. Brandchefen skal aarlig under-handle med de paa Terningmoen liggende Militære for i Tilfælde at kunne rekvirere Assistance derfra, i hvilket Tilfælde han kan disponere det til Kostholdsgodtgjørelse for Miluitærerene nødvendige Beløb. Brandchefen kan disponere indtil Kr. 50 – femti – pr. Aar til at sætte sig i Forbindelse med Folk, der i den tørreste Aarstid maatte opholde sig f. Ex. i Flotsberget, Rotberget, Ringsaasen, Øxenaasen og Hovindberget eller andre bekvemt beliggende Steder, hvorved disse forpligter sig mod Betaling, strax Ild opdages, at gaa til nærmeste Telefonapparat og melde dette for Kredsforstanderne.
Det paaligger Kredsforstanderne at holde Øie med, at Bestemmelsere i Lov af 14de Juli 1893 angaaende Brug af Ild i Skog og Mark m.v. overholdes, og at Overtrædelser anmeldes.
Saasnart han erfarer, eller har Grund til at antage, at Skogbrand er opstaaet paa nogen til hans Grund hørende Eiendomme, da har han øieblikkelig at underrette Brandchefen derom og indkalde sin Kreds’s Mandskab til Brandstedet og der lede Slukningsarbeidet, indtil Brandchefen maatte indfinde sig, og samtidig efter Omstændighederne at varsle en eller flere af de nærmestboende Kredsforstandere om snarest mulig at indfinde sig paa Brandstedet med sine Mandskaber. Tiltrænges mere Mandskab, kan Kredsforstanderen eller Brandchefen, naar denne har indfundet sig, hurtigst ved udsendt Telefonmeddelelse, Budstikke eller paa anden Hensigtsmæssig Maade indkalde de øvrige Kredsforstandere inden Herredet med sine Mandskaber. Erfarer en Kredsforstander, at Skogbrand er opstaaet i nogen af de andre Kredse inden Herredet, har han derom snarest mulig at varsle vedkommende Kredsforstander, som derefter har at iagttage det fornødne overensstemmende med foranstaaende.
Udbryder der Ild samtidig paa flere Steder, har Brandchefen at fordele Mandskaberne efter bedste Skjøn.
§ 4.
Enhver Eier af matrikuleret Eiendom inden Herredet har i Skogbrandstilfælde uopholdelig efter Brandchefens eller Kredsforstanderens Tilsigelse at skaffe sig et Antal Mandskaber med Kost og Redskaber i Forhold til sin Matrikulskyld, saaledes at de, som inden Herredet har en samlet Skyld:
fra og med 2 Mark indtil 5 Mark, skaffer 1 Mænd,
fra og med 5 Mark indtil 15 Mark, skaffer 2 Mænd,
fra og med 15 Mark indtil 25 Mark, skaffer 3 Mænd,
fra og med 25 Mark indtil 35 Mark, skaffer 4 Mænd,
o. s. v. i samme Forhold opover.
Mandskaberne udskrives fra enhvers Bopæl i Forhold til Eierens samlede Skyld inden Herredet.
Udenbygdsboende Eier har til vedkommende Kredsforstander at opgive et for denne bekvemt beliggende Sted inden Herredet, hvor Tilsigelser af vedkommende pligtige Mandskaber kan finde Sted, ligesom Kredsforstanderen ogsaa altid skal være berettiget til at leie det pligtige Mandskab paa vedkommende udenbygdsboendes Regning.
§ 5.
Brandchefen og Kredsforstanderne tilstaaes en Godtgiørelse af 5 – fem – Kroner pr. Dag, de i Stillings Medfør maa opholde sig i Marken eller paa Reiser, samt 3 – tre – Kroner pr. Dag for Hest, om saadan benyttes.
Brandmandskaberne skal efter Brandchefens og Kredsforstandernes Skjøn og Bestemmelse have en rimelig Betaling, dog ikke over 25 Øre pr. Time. I extraordinære Tilfælde, hvor enkelt Mandskab har vist særskilt Dygtighed, kan Brandchefen, om han saa synes, paaskjønne dette ved Extrabetaling. Lønningerne udbetales af Herredskassereren efter Brandchefens Anvisning, idet dertil indrettet Anvisningsbog bør medtages i Marken til Opgjør, naar Mand-skaberne hjemsendes.
§ 6.
Foruden de i § 4 omhandlede Mandskaber er enhver inden Herredet bosat voxen Mand, som er arbeidsdygtig og skikket til at deltage i Slukningsarbeidet, og som ikke har Forfald, der kjendes gyldigt, paa Brandchefens eller Krefsforstandernes Tilsigelse – naar saa findes paakrævet – forpligtet til at indfinde sig paa Brandstedet medhavende Kost, saavidt mulig forhaandenværende Redskaber, saasom Øx, Spade, Hakke eller Bøtte, og der udføre, hvad Brandchefen, Kredsforstanderen eller Rodemænd paalægger ham, mod saadan Godtgjørelse, som omhandlet i § 5.
§ 7.
Det opbudte Slukningsmandskab skal ikke ophøre med Slukningsarbeidet eller forlade Brandstedet, førend Brandchefen eller vedkommende Kredsforstander dertil giver Tilladelse eller Ordre. Antager man, at Ilden er slukket, har Brandchefen eller Kredsforstanderen at udvælge nogle Mænd, som efter Tur har at holde Vagt, indtil man er fuldstændig sikker for Ildens videre Opblussen. Saavidt muligt har Brandchefen eller Kredsforstanderen paa Stedet at indhente Oplysninger om, hvordan Ilden er opstaaet, og derom snarest mulig at indgive Indberetning til Herredsstyrelsen.
§ 8.
Brandchefen eller vedkommende Kredsforstander kan uden Hensyn til Indsigelse fra Eierens Side – for at begrændse eller standse Ilden – fælde tilstødende Skog, nedrive Gjærder, grave Diger, optænde Modild og forøvrigt iagttage de til Ildens Slukning nødvendige Forholdsregler. Forinden der skrides til nogen større Foranstaltning af foranstaaende Art, bør, saavidt Tid og Omstændigheder maatte tilstede det – 2 Kredsforstandere raadspørges.
§ 9.
Enhver inden Herredet, som bliver vidende om, at Skogbrand er opstaaet, har derom snarest at underrette Brandchefen eller en Kredsforstander.
§ 10.
I Tiden fra 1ste Juni til 10de August maa Brandchefen, Kredsforstanderne og deres Suppleanter ikke foretage Reiser udenfor Herredet uden at have sørget for duelige Stedfortrædere, som for Tilfældet antages af Formandskabets Ordfører, som strax har at underrette Brandchefen.
§ 11.
Finder Herredsstyrelsen, at Brandchefen eller nogen Kredsforstander viiser sig skjødesløs eller uduelig i Udførelsen af sit Hverv, kan den afskedige Vedkommende og vælge en ny i hans Sted.
§ 12.
Umiddelbart efter hver Skogbrand har Kredsforstanderne gjennem Brandchefen at indgaa med Indberetning til Herredsstyrelsen om, hvorvidt deres respektive Mandskabsydere har skaffet det bestemte Antal Mandskaber overensstemmende med § 4 i rette Tid og forøvrigt oplyse, om nogen har gjort sig skyldig i Forsømmelse af Pligter, paalagt efter foranstaaende Regler.
Indberetningerne bør tillige indeholde Oplysninger om Ildens Udbredelse, Slukningsomkostningerne, Skades Størrelse og øvrige Omstændigheder, som antages at være af Interesse.
§ 13.
Samtlige Udgifter, som overensstemmende med foranstaaende Regler maatte paaløbe til Foranstaltninger til Forebyggelse og Slukning af Skogbrand, forskydes eller betales af Herredskassen efter Anvisning af Brandchefen og udlignes som Skat paa Herredets Skogeiere efter den Værdi, disses Skogeiendomme af Ligningskommissionen i det samme Aar er ansat til. Skatten beregnes og inddrives af Herredskassereren som anden Skat, efter en fra Ligningskommissionen afgivet Opgave over den samlede Værdi af hver enkelt Skatteyders Skogeiendomme, dog medtages ikke nogen, hvis Skogeiendomme af Ligningskommissionen er verdsat til under Kr. 500, da disse skal være fritaget for denne Skat.
I Henhold til ovenstaaende paaligger det Ligningskommissionen at værdsætte ogsaa de Eiendomme, som ikke er i privat Eie.
§ 14.
Opstaar Skogbrand i noget til Elverum stødende Præstegjæld, der antages at kunne bli farlig for Bygdens Skove, kan Brandchefen efter Konferance med 2 af Kredsforstanderne sende et mindre Mandskab med en eller to Kredsforstandere derhen til Hjælp. Antages Branden ikke at ville overskride Elverums Grændser, sendes intet Mandskab, uden at vedkommende Herreds Brandchef derom andrager og garanterer Reiseudgifter og sædvanlig Dagløn.
Brandchefen og tvende Kredsforstandere kan, naar de under en større Skogbrand finder, at de Mandskaber som kan opdrives i Bygden, ikke magter at slukke Ilden, rekvirere Hjælp fra tilstødende Bygder, og har Brandchefen i dette Tilfælde Ret til at disponere over et Beløb af indtil Kr. 400 til disses Aflønning. Disse Udgifter bliver at udligne som foran bestemt.
§ 15.
I Henhold til § 6 i Lov af 14de Juli 1893 straffes Overtrædelser af foranstaaende paabudte Bestemmelser og Regler med Bøder.
SubjectSkogbrannvaktstasjonen på Flotsberget i Elverum sommeren 1968. Herfra ble det omkringliggende skogsterrenget som ble overvåket i tørkeperiodene sommerstid. Fløtsberget ligger om lag 560 meter over havet, øst for grenda Melåsberget i søndre del av Elverum kommune. Den første skogbrannvaktstasjonen her ble etablert av lokale skogeiere i 1904. Forsikringsselskapet «Skogbrand» trådte støttende til da anlegget ble modernisert i 1933. Elverum kommune var eier da vaktholdet på Flotsberget ble avviklet etter 1973-sesongen. Kommuneingeniøren foreslo da at peileapparatet, kikkertene og kartene som hadde tilhørt anlegget skulle overdras til Norsk Skogbruksmuseum. Sjølve hytta er seinere gjort tilgjengelig for allmennheten som kvilested for folk bruker omkringliggende terreng i rekreasjonssammenheng.
Dette fotografiet er tatt av Kjell Søgård, som i fra midten av 1950-åra til han tidlig i 1970-åra ble alvorlig sjuk og døde, var fotograf med avisa Østlendingen som hovedoppdragsgiver. Søgård leverte også film og bilder til Norsk Skogbruksmuseum. Han gjorde blant annet opptakene til kulturhistoriske dokumentasjonsfilmer om eikebarkfletting (1965), grindalsfluefiske (1966), hankekjøring av tømmer (1967) og tømmerfløting i Arendalsvassdraget (1970). Søgård leverte dessuten stillfotografier til museets utstillinger og publikasjoner. Hans personlige interesser var sammenfallende med museets tematikk. Alt fra ungdomsåra var Kjell Søgård en ivrig jeger, og som voksen jaktet han elg, rein, rådyr, småvilt og fugl. I 1987 overlot enka Jenny Søgård og dattera Vera Søgård Bryn negativarkivet etter Kjell Søgård til Norsk Skogbruksmuseum (som fra 2003 har vært drevet under navnet Norsk Skogmuseum). Materialet ble forsvarlig arkivert i museets magasin, men det var i mange år lite brukt. I samband med forberedelsene til den nye basisutstillingen om jakt, ferskvannsfiske og sanking («Tråkk i mangfoldig natur», 3. byggetrinn) ble Søgård-samlinga gjennomgått, og man fant mange motiver som ble brukt i utstillingen. Vi oppdaget også en god del andre kulturhistorisk interessante motiver, som ble skannet og registrert i museets elektroniske fotodatabase. Det vil imidlertid ta lang tid før hele Søgård-samlinga er å finne i denne databasen (BB 2014).
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».