Brannvakthytte med tilhørende utsiktstårn, utstilt ved skogbruksutstillingen som ble avviklet i Kristiania (Oslo) i perioden 25.-30. september 1907. Fotografiet er tatt i forbinde...
Forstmannen Agnar Barth (1871-1943) besøkte Kristiania-utstillingen i 1907, og skrev blant annet følgende om brannvaktstua og brannvakttårnet på dette fotografiet:
«Paa en Høide u ...
Forstmannen Agnar Barth (1871-1943) besøkte Kristiania-utstillingen i 1907, og skrev blant annet følgende om brannvaktstua og brannvakttårnet på dette fotografiet:
«Paa en Høide udenfor Udstillingsterrænget havde Hr. Skogeier Olaf Sjølie ladet opføre en nydelig liden Skogbrandsvagtstue med tilhørende Udsigtstaarn. Disse Vagtstuer, der lægges paa Fjeldtoppe eller større Skoghøider med videst mulig Udsigt over Terrænget, og hvor der i de tørre Sommermaaneder stadig holdes Vagt og Udkig efter mulig opstaaende Skogvarme for øieblikkelig pr. Telefon at kunne sammenkalde Bygdens Mandskab til Slukningsarbeide, er et Led i Kampen mod Skogens frygteligste Fiende, hvis store Betydning nu glædeligvis synes at trænge igjennem.
Af en af Hr. Sjølie udabeidet Skogbrandstatistik for Hedemarkens Amt, hvoraf der i Vagtstuen var fremlagt Eksemplarer til de Besøgendes Forsyning efter Behag, fremgik det, at der for Tiden ikke findes mindre end 12 saadanne Vagtstationer inden Amtet med nogenlunde regelmæssige Mellemrum, samtlige forsynede med Telefonledning ned til Bygderne. De to første af disse blev bygget i Storelvedalen i 1895. En af Vagtstationerne tilhører det Offentlige, de øvrige Underholdes paa Herredernes og private Skogeieres Bekostning.
Af Hr. Sjølie’s Statistik finder vi til vor Overraskelse, at der i det vidstrakte Hedemarkens Amt i de sidste 35 Aar ikke er afbrændt et større Areal end i alt 32 500 Maal. Regnes dertil de mange Smaabrande, hvorom Opgave ikke har kunnet indhentes, vil arealet dreie sig om ca. 35 000 Maal eller gjennemsnitlig 1 000 Maal pr. Aar. Dette er ikke meget i Betragtning af, at Amtets Skogareal er 12 540 km2. Der skulde saaledes Aar om andet ikke ødelægges mere af Brand end 1/12 540 Deel af Amtets Skoge.
Hr. Sjølie bemærker derfor ogsaa, at dern gamle Tale om, at Skogen er et daarlig Laaneobjekt paa Grund af den Fare, den er udsat for ved Skogbrande, ikke er bygget paa noget holdbart Grundlag. Han oplyser ligeledes, at Hypothekbankens Styre nu, rimeligvis i Erkjendelsen af, at der har hersket overdrevne Forestillinger om Skogbrandfaren, har gjort det første Skridt til at bane Vei for en anden Anskuelse ved at foreslaa, at Banken for Eftertiden skal bevilge Laan paa Skog med indtil 6/10 af Takstverdien, mod før kun 3/10.
Ikke destomindre er det jo en selvsagt Sag, at man paa alle Maader maa forsøge at sikre sig mod denne Fiende, der jo altid for den enkelte Skogeier vilkunne have særdeles skjæbnesvangre økonomiske Følger. Og i saa Maade kan Oprettelsen af et ordnet Skogbrandvæsen for hvert Herred i Henhold til Lov af 14de Juli 1893 og 27de Juli 1896 samt Anordning om Vagtstationer omkring i Skogene ikke nok anbefales.
For den, som agter at anlægge en saadan Station, vil Hr. Siølies greie Anvisninger i hans ovennævnte Brochyre være til megen Nytte.»
Brannvakthytte med tilhørende utsiktstårn, utstilt ved skogbruksutstillingen som ble avviklet i Kristiania (Oslo) i perioden 25.-30. september 1907. Fotografiet er tatt i forbindelse med kong Haakon VIIs besøk på utstillingen. Sentralt i dette bildet vandret kongen, antakelig sammen med utstillingskomitéen, mot fotografen. De nevnte herrene var kledd i mørke frakker og hadde store flosshatter på hodet. Også publikum på begge sider var meget velkledde, noe som vel tyder på at dette var et arrangement der velstående skogbrukere og byborgere med engasjement for skogsaken møttes. Bak kongen og følget hans ser vi gavlen på ei hytte, oppført av lafteplank, med inngangsdør og sidevindu. Ved mønet var det montert en vimpel med påskriften «HEDEMARKENS AMT». Ved siden av hytta sto et tårn med fire utoverskrånende trebein og stige opp til plattformen på toppen. Også der hang det en vimpel, muligens over et peilebord. I bakgrunnen skimtes toppene på en del gamle gran- og furutrær. Denne utstillingsmontasjen skal ha vært utstillingsbidraget til den velstående skogeieren Olav Sjølie (1863-1915) fra Åmot, som var en sentral aktør i styret for Hedemarkens Amts Skogselskap og en ivrig forkjemper for et organisert.
Forstmannen Agnar Barth (1871-1943) besøkte skogbruksutstillingen under der 12. norske Landbruksmøte i Kristiania i 1907, og skrev en reportasje om sine inntrykk derfra i Tidsskrift for Skogbrug. Barths refleksjoner rundt brannvaktstua og brannvakttårnet er gjengitt under fanen «Opplysninger».
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».