Steinvik bru over Glomma, i grensetraktene mellom Åmot og Stor-Elvdal kommuner i Hedmark. Fotografiet viser ei todelt fagverksbru av stål med oppoverbuete overgurter. De to brude...

Den opprinnelige jernbanebrua ved Steinvik var ei trebru, bygd for forholdsvis små og lette tog på et smalsporet banelegeme. Brua viste likevel svakhetstegn, og i forbindelse med budsjettet for statsjernbanen for 1893 ønsket man en stortingsbevilgning til ny bru av jern med bæreevne som kunne tåle de tyngre togene på det som var i ferd med å bli normal sporbredde. Utredningsarbeidet og jernbaneadministrasjonens preferanser i saken ble oppsummert slik:

«Efterat det under den stedfindende Revision af Statsbanernes Broer var bleven bragt paa det rene, at Jernbanebroen over Glommen ved Stenviken Station paa Støren-Aamotbanen befandt sig i en for Trafikens fuldstændige Sikkerhed mindre tilfedsstillende Stand, blev der truffet foreløbige Forføininger sigtende til Forholdets Forbedring, saasom Indførelse af enkelte Forsigtighedsregler ved Broens Trafikering, Udbytning af de mest anstrængte Led m. V. Det var imidlertid Forudsætningen, at man snarest muligt maatte skride til en Ombygning af Broen.

Fra Jernbanestyrelsen har Departementet derefter modtaget en Forestilling, dateret 15de December 1892, indeholdende Forslag om Opførelse af en ny Bro ved Stenviken. Idet man vedlægger Sagens Bilage, tillader man sig af Styrelsens Skrivelse at hidsætte følgende:

«Udførte Undersøgelser og Beregninger (kfr. Bilagsfortegnelsens Nr. 1) har bragt paa det rene, at en Rekonstruktion af Broen med Bibehold af dens Overbygning af Træ, selv under Forudsætning af en reduceret mobil Belastning, ikke hensigtsmæssig vil kunne lade sig gjennemføre og derhos ikke kan antages at ville medføre nogen Besparelse, naar Hensyn tages til de Omstændigheder, hvorunder Arbeidet maatte udføres saavelsom til Udgifterne og Vanskelighederne ved den fremtidige Vedligeholdelse. Da det derhos, som bekjendt, har været Forudsætningen, at vore Jernbaners Broer af Træ, hvor ikke særlige Omstændigheder taler for Bibeholdelse af dette Konstruktionsmateriale, efterhaanden bør ombygges til Jernbroer, naar større Reparationer eller Fornyelser af Broerne viser sig paakrævede, saaledess dom ved den her omhandlede Bro er Tilfældet, - har Ombytningen af Stenviksbroens Trækonstruktion med en saadan af Jern eller Staal for Styrelsen fremstillet sig som en Foranstaltning, der ikke staar til at undgaa, ligesaalidt som den bør udsættes. Herved opstaar Spørgsmaalet om, hvorvidt den nye Bro skal konstrueres efter det for smalsporede Baner opstillede Togbelastningsschema, eller om den med mulige fremtidige Krav for Øie bør gjøres stærk nok til unden Forandring at kunne benyttes ogsaa for vore normalsporede Baners tungere Materiel, for det Tilfælde, at en Omnbygning af Banen mellem Hamar og Trondhjem i nogen nær Fremtid skulde besluttes iværksat. Idet Styrelsen er gaaet ud fra den sidstnævnte Forudsætning, blev der i Vaar iværksat Undersøgelser med Hensyn til, hvorvidt Broens Underbygning af Mur (Pillarer og Vederlag) kunde antages at være tilfredsstillende for det Tilfælde, at en saadan Ombygning skulde blive besluttet iværksat. Da det efter Resultatet af disse Undersøgelser maatte stille sig tvivlsomt, om man, naar alle Hensyn tages i Betragtning, burde anbringe en ny Bro af Jern for en normalsporet Bane paa de bestaaende Pillarer, foranledigede Direktøren for Baneafdelingen, som det vil erindres, at det kongelige Departement gav Samtykke til, at nogle teknisk kyndige Mænd tilkaldtes for at bistaa nævnte Direktør ved dette Spørgsmaals Behandling.

De tekniske Herrer, Havnedirektør Roll, Kanaldirektør Sætren og Stadsingeniør Dahl afgav under 25de April 1892 sin Udtalelse om Underbygningens Tilstrækkelighed under Forudsætning af, at den gamle Træoverbygning ombyttes med en Jernkonstruktion for bredsporet Bane (jfr. Bilag Nr. 10). De anfører bl. a. i denne, at, uagtet 18 Aars Erfaring maa siges at have vist at Karrene, der befandtes aldeles ubeskadigede, have vist tilstrækkelig Styrke for den nuværende Overbygning med tilsvarende Trafik, saa antages Karrene alligevel ikke fuldt ud at ville modsvare de Fordringer, som bør stilles, om Træoverbygningen erstattes med en kostbar Jernkonstruktion, der gjøres tilstrækkelig stærk for en bredsporet Bane med større Kjørehastighed. D’Hrr. Roll og Sætren bemærker videre, at de er af den Formening, at man, hvis man bestemmer sig for en saadan ny Overbygning, bør forstærke Midtkarrene og navnlig sørge for at sikre dem mod Undergravning; disse Arbeider vil imidlertid alene kunne udføres ved Lavvand om Sommeren og vil medtage længere Tid, saa Angivelsen af Omkostningerne ved samme bliver usikker eftersom de væsentlig afhænger af Vandstandsforholdene; skulde disse blive uheldige, saa man faar flere Afbrydelser i Arbeidet, kunne de blive uforholdsmæssig store. Naar hertil kommer, anfører de videre, at selv disse forstærkede Pillarer vil fordre et jevnligt Tilsyn, som ikke kan foretages under Flom eller i den farligste Tid, og at Ombygningen af Broen, medens Jernbanen er i Fuld Drift, vil falde uforholdsmæssig kostbar, saa finder de først og fremst at burde tilraade nøiagtigere Undersøgelser for at finde et Brosted, hvor Landkar og Pillarer kunde blive solid fundamenterede, og henleder Opmærksomheden paa et fordelagtigt Brosted, som blev paavist nedenfor Stenviken, hvor Midtkarrene og det høie Landkar kunne anbringes paa Fjeld og det vestre Landkar paa et mod Strømmens Angreb meget beskyttet Sted, hvor det sandsynligvis er muligt at faa Landkarret bygget paa en forsvarlig Pælerost. Dette Alternativ anbefaler de dog ikke, med mindre der bliver Spørgsmaal om Flytning af Stenviken Station og den i Forbindelse dermed staaende Nedlæggelse af Ophus Station.

Stadsingeniør Dahl har udtalt, at han finder det utilraadeligt i nogen Maade at benytte Stenviksbroens Midtpillarer som Underbygning for en Jernbro, beregnet for en bredsporet 1ste Klasses Jernbane.

Under Hensyn til denne Udtalelse har Distriktsingeniøren i 3die Distrikt udarbeidet et Overslag (kfr. Skrivelse til Direktøren for Baneafdelingen af 14de Mai 1892) over de Arbeider, der maatte udføres under Forudsætning af, at den bestaaende Bro forstærkes (altsaa intet nyt Brosted vælges). Fundamentet for østre Landkar, antager han, bør beskyttes ved en Betonforsterkning, ført ned til en Dybde af 2 M. under laveste Vandstand, hvilket vil koste Kr. 4 000,00; endvidere foreslaar han anbragt Betonkraver for at beskytte Pillarerne, hvilket vil medføre en Udgift af Kr. 8 000,00 for hver eller Kr. 16 000,00 for begge Pillarer, samt Betonkapper, der bør gjøres saa tykke, at de i væsentlig Grad forstærke Pillarerne; disse foreslaar han udførte med en Tykkelse af 60 cm. væsentlig for ikke at indskrænke Strømprofilet for meget, og ere de anslaaede til at koste Kr. 20 000,00 og med et Tillæg af Kr. 2 000,00 for Administration og saaledes Underbygningens Forstærkning beregnet at koste Kr. 42 000,00, og da en ny Jernoverbygning er beregnet til Kr. 106 000,00, bliver de samlede Udgifter Kr. 148 000,00. Distriktsingeniøren bemærker imidlertid, at han fra sit Standpunkt finder at burde fremhæve som Betænkeligheder ved at gjennemføre denne Plan, at Betonkappen vil indskrænke Flomprofilet og forøge den allerede før store Strømhastighed, samt at Pillarerne ikke helt ud kunne beregnes befriede for Sand og Slam, og at Frosten derfor kan tænkes at kunne sætte Sprækker i Betonkappen, saa at Sand og Slam paany kan trænge ned i Pillararne.

Efter anstillede Undersøgelser af nye Brosteder, hvor Pillarer kunne anbringes paa fast Fjeld, er der fundet to saadanne, nemlig et 3,5 km. søndenfor Broen ved Øgle og et ved Stenbækken 0,5 km. nordenfor Broen. Vælges det første, maa Linien omlægges i en Længde af 4,5 km. og Stenviken Station flyttes til den østre Side af Glommen, og hvis det andet vælges, maa Linien omlægges i en Længde af 1,25 km., men Stationen kan blive, hvor den er: efter det første Alternativ bliver Linien 240 m. længere og efter det andet 90 m. kortere end den nuværende.

De for begge Alternativer udarbeidede Omkostningsoverslag viser følgende Resultater:

Alternativet Øgle:
Broens Underbygning ….. Kr. 26 300,00
Broens Overbygning …………. 109 575,00
Liniens Omlægning …………… 56 074,00
Station (ved Vikengen) ……… 5 538,00
Administration ………………….. 12 513,00
Kr. 210 000,00
hvortil kommer …………………. 2 000,00
paa Grund af længere Vandledning til Vandstationen, forsaavidt man vælger Simenstuen som Sted for Stationsanlæg. I det til Stationen beregnede Beløb er afdraget Kr. 5 000,00, som Aamot Herredsstyrelse ifølge Beslutning af 23de Mai d. A. har bevilget som Bidrag til Stationsflytningen, samt til Grundafstaaelse til Jernbanelinien med Ulempeerstatning og til Stationstomt, forsaavidt denne sidste omfatter udyrket Mark (jfr. nedenfor).

Alternativet Stenbækken:
Broens Underbygning …. Kr. 30 400,00
Broens Overbygning ………… 118 580,00
Liniens Ombygning ………….. 21 216,00
Administration ………………… 10 804,00
Kr. 181 000,00
efterat den til Johan Møystad beregnede, men af ham frafaldte Erstatning for Grundafstaaelse er afdraget.

Man undlader iøvrigt ikke at bemærke, at forsaavidt nærmere Undersøgelse skulde vise, at Pilotage for østre Landkar ved de heromhandlede Brosteder (ved Øgle eller Stenbækken) er fornøden, tør der blive Spørgsmaal om nogen Forøgelse af de angivne Overslagssummer.

For begge Alternativer er beregnet en Planeringsbredde af 5 m. Som Udgift ved Overbygningen er kun regnet Ballastering og Sleepers, idet Skinneoptagning og Skinnelægning regnes som Udbytning af Jernskinner med Staalskinner, der alligevel skal foretages. Linien ligger efter begge Alternativer trygt; der er bereget nogen Stenbeklædning, især for det førstnævnte Alternativ, da Vandet fra Glommen i høi Flom vil komme til at berøre Banken, men alene som Bagvand.

Med Hensyn til de i Forslag bragte nye Brosteder bemærkes (kfr. vedliggende Oversigtstegning), at ved Øgle bliver der efter Planen 115 m. mellem Broens Vederlag, og da der i Midten er foreslaaet anbragt en Pillar af 3 m. Bredde bliver der 2 Spand af Længde 56 m. Pillaren kan fundamenteres paa afplaneret Fjeld i end Dybde af 0,6 m. under laveste Vandstand. Ved Stenbækken faar Broen 2 Spand hver af en Længde af 57,5 m. Fjeldbunden er der stærkt udsat for Itusprængning af Vand og Is, og da Fjeldet begynder at falde vestenfor Elvens Midte, maa Midtpillaren anbringes paa den svagt heldende østre Skraaning af Fjeldryggen; dens Fundament vil kunne lægges paa Fjeldet i en Dybde af ca. 1,2 m. under laveste Sommervandstand. Det vestre Landkar maa nedgraves 1,5 m. under samme Vandstand for at kunne fundamenteres paa Fjeld, antages ikke dette at medføre nogen Betænkelighed mod at vælge dette Brosted.

Angaaende Faren for Ulemper ved Is og Tømmergang har Flødningsinspektør Simensen i en efter Foranledning af Distriktsingeniøren den 3die Mai sidstleden afgiven Erklæring udtalt, at der snarere er mindre Grund til at nære Frygt derfor, hvis Broen opføres paa et af de foreslaaede nye Brosteder med kun en Pillar i Midten af Elven, end paa dens nuværende Plads. Da Elven har lidt stærkere Strøm ovenfor end ved Øgle, og Is og Tømmer derfor ikke har saa let for at standse paa Pillaren, antager han, at det formentlig vil være rettest at flytte Broen nordover (Stenbækken).

Angaaende Strømhastigheden oplyser Distriktsingeniøren, at den, efter nogle af ham den 4de Juni sidstleden anstillede Observationer, medens Vandstanden voksede stærkt, ved Øgle var en Ubetydelighed større end ved nærværende Brosted; den var paa alle Steder størst i Midten af Elven. Begge de foreslaaede Brosteder have med Hensyn til Pillarernes Beliggenhed udenfor den største Vandtyngde Fortrinnet fremfor det nuværende Brosted.

Som det kongelige Departement bekjendt, har Spørsmaalet om Flytning af Stenviken Station til Glommens Østside ogsaa tidligere været behandet, idet der i 1889 forelaa Forslag derom under Forudsætning af, at samtidig Ophus Station nedlagdes (jfr. Sth. Prp. Nr. 1 Hovedp. VII for 1889 Side 55-58 og 77-78 og Indst. S. XIX for 1890 Side 34). De ældre Bilag vedkommende denne Sag vedlægges (Bilag Nr. 18-25).

Foranlediget ved Spørgsmaalet om Stenvikbroens Ombygning er Spørgsmaalet om Stationens Flytning atter bleven reist. Herom bemerkes:

Under 23de Mai (Bilag Nr. 28) sidstleden har Aamot Herredsstyre i Spørsmaalet om Flytning af Stenviken Station fattet saadan Beslutning:

«Paa Betingelse af, at Stenvikens Jernbanestation flyttes til Glommens Østside og bliver gjenopført paa Aamots Grund, ikke længere syd end Gaarden Viken, og Arbeidet dermed paabegyndt inden 2 – to – Aar fra Dato, indgaar Herredsstyrelsen paa at refundere Jernbanen af Herredskassen et Beløb ad 5 000,00 – fem Tusinde – Kroner til Stationsflytningen m. m. Videre vedtager Herredsstyrelsen at refundere Udgifterne til Grundafstaaelse inden Aamots Herred for selve Jernbanelinien. Ulempeerstatning samt endelig til Stationstomt, forsaavidt denne sidste omfatter udyrket Mark. Udgifterne ved mulig Flytning af Huse og Jordskade udenfor Linien paa dyrket Mark bliver derimod Kommunen uvedkommende. … De privat tegnede Bidrag indgaar i Herredskassen.»

Under 30te April næstfør (Bilag Nr. 27) havde samme Herredsstyrelse gjentaget sin Beslutning af 30te Oktober 1888 saalydende:

«I Henhold til Tilbud i Erklæringer fra Opsidderne paa Diset og Løset af 2den Oktober og af Opsidderne paa Øgle og Viken af 15de Oktober erklærer man sig villig til, forsaavidt Stationen ikke lægges længere nord end ved Simenstuen, og at Arbeidet med Flytningen er paabegyndt inden to Aar, at sætte Stationen i bekvem Forbindelse med den nuværende Disetvei og at bygge Vei sydover til Øglegaarden og nordover fra Stationen til Storelvedalens Grændse, hvilken sidste man ogsaa er villig til at rodelægge, ifald den modstødende Vei i Storelvedalen maatte blive rodelagt nordover til Ophus.»

Ligeledes er til Styrelsen indkommen en Protest fra L. Øgle m. fl., dateret 9de Mai d. A: (Bilag Nr. 26) mod den under December 1889 indkomne Forestilling mod Stenvikens Flytning. I Protesten søges navnlig paavist, at Trafikinteressen er større paa Østsiden end paa Vestsiden.

Paa den anden Side er i Tilslutning til denne Forestilling af 1889 indkommet en Skrivelse, dateret Mai 1892 (Bilag Nr. 30), hvori det nordre Brosted (Stenbækken) anbefales; fremdeles protesteres mod Stationens Flytning til Østsiden, og meddeles, at Storelvedalens Herredsstyrelse i Møde 24de Mai sidstleden har udtalt, at den gaar ud fra, at Jernbanestyrelsen ikke vil gjennemføre en for Bygden saa væsentlig Sag som at fratage den Jernbanestationen uden at give Herredsstyrelsen Anledning til at udtale sig.

Fra Sætre Dampsag er under 25de Mai sidstleden indkommet en Skrivelse (Bilag Nr. 32), hvori erklæres, at man Intet har imod Stationens Flytning til Østsiden, saafremt der ved Sætre oprettes et Stoppested i Lighed med Grundset med Taxt efter Kilometerafstanden; den fornødne Tomt til Stoppested gives Jernbanen frit.

Med det kongelige Departements Skrivelse af 24de Oktober sidstleden er ligeledes modtaget Gjenparter af tvende Protester mod Stenvikens Stations Flytning (Bilag Nr. 33 og 34).

Tilsynskommissionen, hvem nærværende Sag har været forelagt, har i Møde 1ste November d. A. (Bilag Nr. 35) udtalt sig for Broalternativet Øgle med Flytning af Stenviken Station, men med Bibehold af Sidespor til Sætre Dampsag paa Vestsiden, idet den derhos udtaler sig for Ønskeligheden af, at der opføres Vogterbolig paa denne Side med Adgang for Passagerer til at stige af og paa, altsaa Stoppested. Kommissionen finder det derhos billigt, at der fra Jernbanens Side gjøres, hvad der gjøres kan, for at lette Adgang til Station, som Opsidderne paa Vestsiden hidtil har havt, bliver forrykket saa lidet som muligt, hvorfor den foreslaar, at den gamle Stenviksbro overlades dem til Kjørebro, dog under Forudsætning af, at Vedligeholdelsen bliver Jernbanen uvedkommende.

Distriktsforstanderen har senest i Skrivelse af 10de November 1892 (Bilag Nr. 36) udtalt sig for Valg af det nordre Broalternativ (ved Stenbækken), som han efter de senest gjorte Iagttagelser ogsaa antager at være vel saa skikket som det søndre, hvad Flom og Tømmergang angaar. Dog har han samtidig under Forudsætning af, at den ældre Jernbanebro ikke overtages af Distriktet, hvad han finder tvivlsomt, udtalt sig for Flytning af Stationen til Østsiden, medens han under en modsat Forudsætning ikke finder dette paakrævet.

Styrelsen maa for sit Vedkommende efter de foreliggende Oplysninger anbefale, at Stenviksbroen helt ombygges, og finder at maatte foretrække Alternativet ved Stenbækken baade paa Grund af, at dette er Kr. 29 000,00 billigere, og fordi det efter de foreliggende Oplysninger maa ansees i teknisk Henseende snarere fordelagtigere end det søndre Alternativ, samt fordi herved intet vil foregribes med Hensyn til Spørgsmaalet om Stationens Flytning; noget Styrelsen ikke for nærværende vil kunne anbefale, da der ikke nu forerligger Spørgsmaal om samtidig Nedlæggelse af Ophus.

Man maa derfor henstille til det kongelige Departement at bevirke bevilget det fornødne Beløb, Kr. 181 000,00, til Opførelse af ny, for normalt Spor beregnet Bro ved Stenbækken med dermed nødvendiggjort Omlægning af Linien. Beløbet foreslaaes belastet Banens Kapitalkonto.

Med Tilsynskommissionen finder man derhos at burde anbefale, at den ældre Jernbanebro overlades Distriktet uden Godtgjørelse, men paa Betingelse af, at dette vedligeholder den som Vei-(Gang- og Kjøre-)Bro. Naar Østsidens Befolkning har saa stor Interesse af at skaffe sig let Adgang til Station, at den for at faa Station paa denne Side, vil paatage sig ikke ubetydelige Ofre, maa der formentlig ogsaa være Grund til at antage, at den vil paatage sig Udgifterne ved Broens Vedligeholdelse. I saa Fald vil vistnok ogsaa Østsidens Krav paa lettere Adgang til Jernbanestation i alt væsentlig være tilfredsstillet.

Da efter de foreliggende Oplysninger en snarlig Ombygning af Stenviksbroen maa ansees paakrævet, vilde det være af den største Interesse, at Beslutning herom kunde foreligge saa betimelig, at der kunde blive Adgang til at benytte kommende Vaar og Sommer til Paabegyndelse af Arbeidets Udførelse. Man maa derfor henstille til det kongelige Departement, saafremt Forslaget om Broens Ombygning maatte bifaldes, at søge Sagen forelagt først sammentrædende Storthing, og dens Behandling paa dette mest muligt fremskyndet».

Sagen har af Departementet været forelagt den tekniske Revision, hvis Udtalelse man har modtaget i Skrivelse af 13de Januar 1893, som vedlægges, og hvortil man tillader sig at henvise. Som det vil sees, tiltræder Revisionen Styrelsens Forslag, idet den bl. A. med Hensyn til Spørgsmaalet om Nødvendigheden af den heromhandlede Forføining bemærker følgende:

«Revisionen maa fuldt ud støtte sig til den Opfatning, at der ikke længere bør udsættes med en Ombygning af Jernbanebroen ved Stenviken. Saavel de theoretiske Undersøgelser, som det Indtryk, man faar ved en Besigtigelse af Broen, taler paa det bestemteste for saa snart som muligt at fornye Broens Overbygning. Man er nemlig enig i, at det er saa vanskeligt at gjennemføre en saa fuldstændig Rekonstruktion af de forhaandenværende Bærevægge, at Broen kunde ansees at være i tilfredsstillende Stand for en længere Fremtid, at man maa se bort fra dette Alternativ.

Hvad Underbygningen angaar, stiller Sagen sig vistnok mere tvivlsom, men man finder dog ogsaa i denne Henseende at maatte slutte sig til Styrelsens Forslag om Fornyelse. De nuværende Landkar og Pillarer viser ingen anden Beskadigelse, end at Fugerne ved Spidsen af Pillarerne har aabnet sig, og at den ydre Sammenfugning ofte har tiltrængt Fornyelse. Murværket har ogsaa paa Yderfladen et taalelig tilfredsstillende Udseende. En nærmere Undersøgelse har imidlertid vist, at Fundamenterne ikke er førte ned i Bunden, og da det omkring Foden af Pillarerne anbragte Stenlag heller ikke danner nogen sikker Beskyttelse, er der liden Sikkerhed mod Undergravning af Vandet under Flom. Man er ved at udtage enkelte Stene fra Siderne af Pillarerne derhos bleven opmærksom paa, at der i det Indre af samme ikke er noget effektivt Stenforband i Murværket. Kun det vestre Landkar er tilfredsstillende, da det er stillet direkte paa Fjeld.

Det af Distriktsingeniøren udarbeidede Projekt til Forstærkning af Underbygningen gaar ud paa Anvendelse af Betonstøbning saavel omkring Pillarerne, som omkring Fundamenterne til disse og til det østre Landkar, hvilke Forstærkningers Kostende er beregnet til et samlet Beløb af Kr. 42 000,00. Da Jernoverbygningen paa de gamle Pillarer er anslaaet til at koste Kr. 106 000,00, vilde de samlede Omkostninger ved en Fornyelse af Overbygningen i Forbindelse med den nævnte Forstærkning af Underbygningen andrage til Kr. 148 000,00.

Der er i de foreliggende Overslag til Underbygningens Forstærkning forudsat forholdsvis høie Enhedspriser, og det antages derfor, at de opførte Beløb vil være fuldt tilstrækkelige, hvis der ikke under Betonstøbningen skulde indtræde ugunstige Byggeforhold. Den i saa Henseende mest variable Faktor er Vandstanden, som kan berede Vanskeligheder ved Betonstøbningen i Bunden, hvis den skulde være høi eller stige væsentlig under Arbeidets Udførelse. Der vil derfor altid være nogen Usikkerhed angaaende dette Forstærkningsarbeides Gjennemførelse og Kostende.

Man er derhos med Distriktsingeniøren enig i, at det vil falde vanskeligt at rense Yderfladerne til Murværket i de gamle Pillarer saa omhyggeligt for Slam, at der kan paaregnes, at Betonstøbningen vil binde fast det gamle Murværk, og at man paa Grund heraf og paa Grund af de Rydninger, som vil optræde ved Befaringen, kan være udsat for, at der danner sig Sprækker i Betonmassen.

Man finder, at der af Hensyn hertil i Tilfælde bør blive Spørgsmaal om at forøge noget den foreslaaede Tykkelse – 0,6 m. – af Betonstøbingen paa Siderne af Pillarerne, uagtet det vistnok ikke her heldigt at indskrænke Strømprofilet mere end nødvendigt.

Tages Hensyn til Manglerne ved den foreslaaede Forstærkning af Underbygningen og de Vanskeligheder, som muligens kan opstaa ved Arbeidets Gjennemførelse, og tages derhos i Betragtning, at der fremdeles maatte føres omhyggeligt Tilsyn med Landkar og Pillarer, samt at den nuværende Bro har en mindre heldig Beliggenhed for Tømmerflødningen, saa er der saa stærke Grunde, som taler for en fuldstændig Fornyelse af Underbygningen, at man maa anbefale dette, uagtet det efter de foreliggende Omkostningsoverslag vil forøge Udlæggene med Kr. 33 000,00 i Sammenligning med Styrelsens Forslag om ny Bro ved Stenbækken. Det vilde være betænkeligt naar man skrider til at gjennemføre et saadant Arbeide som det omhandlede, at bibeholde en saa vigtig Del af Konstruktionen som Underbygningen i en Tilstand, som selv efter Forstærkningsarbeidernes Gjennemførelse, ikke kunde siges at være tidsmæssig eller tilfredsstillende, og om hvis Soliditet der senere igjen kunde reises Tvivl.

Man finder, at det i alle Heseender vil være det rigtigste at udføre Ombygningen paa en saadan Maade, at der ikke kan foreligge nogen Grund til, at der i Fremtiden yderligere maa træffes videre Forføininger eller iagttages særlige Forsigtighedsregler af Hensyn til Konstruktionens Stabilitetsforhold.»

Efter de foreliggende Oplysninger og Udtalelser finder Departementet at maatte anbefale Jernbanestyrelsens Forslag, hvorefter der skulde blive at opføre en ny, for normalt Spor beregnet Bro ved Stenbækken m. V., anslaaet til et Kostende af Kr. 181 000,00, hvilket Beløb man vil foreslaa bevilget.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om Flytning af Stenviken Station fra Vest- til Østsiden af Glommen, hvorom intet Forslag af Styrelsen er afgivet, skal Departementet alene gjøre Opmærksom paa, at dette Spørgsmaals eventuelle Afgjørelse ikke vil foregribes, naar det ovenfor anbefalede Brosted vælges. Ligeledes har man intet at erindre imod, at den gamle Jernbanebro overlades Distriktet uden Godtgjørelse, men paa Betingelse af, at dette vedligeholder Broen som Veibro, og vil anbefale, at Storthinget indbydes til at fatte Beslutning overensstemmende hermed.»

Stortingets jernbanekomitè forholdt seg slik til denne saken:

«Ang. Opførelse af en ny Bro over Glommen ved Stenbækken i Nærheden af Stenviken Station, og Omlægning af Linien paa dette Sted.

Ved den nu stedfindende Revision af Statsbanernes Broer har det vist sig, at Broen over Glommen ved Stenviken ikke længere er i en for Trafikkens Sikkerhed tilfredsstillende Stand, og da anstillede Undersøgelser og Beregninger har bragt paa det rene, at en Rekonstruktion af Broen med Bibehold af dens Overbygning af Træ, hverken vil være hensigtsmæssig eller kan antages i det hele at ville medføre væsentlig Besparelse, har Jernbanestyrelsen gaaet ud fra, at man snarest muligt bør ombytte Broens Trækonstruktion med en saadan af Jern eller Staal, i hvilken Henseende Styrelsen ogsaa bringer i Erindring, at det har været Forudsætningen, at vore Jernbanebroer af Træ hvor ikke særlige Omstændigheder taler for at bibeholde dette Materiale, efterhaanden bør ombygges til Jernbroer, naar større Reparationer eller Fornyelse af Broerne viser sig paakrævede. Styrelsen forudsætter derhos, at den nye Bro bør gjøres stærk nok til uden Forandring at kunne benyttes ogsaa for normalsporede Baners tungere Materiel for det Tilfælde, at Hamar-Trondhjembanen bliver ombygget til bredsporet. Da det antoges tvivlsomt, om under disse Forudsætninger Broens Underbygning af Mur var tilfredsstillende for den nye Bro, foranledigede Direktøren for Baneafdelingent, at nogle særlig teknisk kyndige Mænd tilkaldes for at bistaa ham ved dette Spørgsmaals Behandling. Disse Mænd – Havnedirektør Roll, Kanaldirektør Sætren og Stadsingeniør Dahl – antog, at Underbygningen ikke tilfredsstillede Fordringerne for en Jernbro for en normalsporet Bane, og da en Forstærkning af den nuværende Underbygning frembød forskjellige Vanskeligheder, tilraadede de, at der søgtes et andet Brosted.

Der er dererfter af vedkommende Distriktsingeniør udarbeidet Overslag over Omkostningerne ved ny Bro saavel under Forudsætning af Forstærkning af den nuværende Underbygning (altsaa uden Flytning af Broen), som Flytning af Broen til de to Steder, hvorom der efter anstillede Undersøgelser findes at kunne være Spørgsmaal, nemlig enten til Øgle, søndenfor den nuværende Bro, eller til den nordenfor liggende Stenbækken. Udgifterne ved det førstnævnte Alternativ, der forøvrigt efter Distriktsingeniørens Mening frembyder flere Betænkeligheder, anslaaes til Kr. 148 000,00, medens en ny Bro ved Øgle vil koste Kr. 210 000,00 (alternativt Kr. 212 000,00) og en Bro ved Stenbækken Kr. 181 000,00.

De større Omkostninger ved Alternativet Øgle hidrører fra, at dette nødvendiggjør Omlægning af Jernbanelinien paa en længere Strækning samt Flytning af Stenviken Station til Østsiden af Glommen. Dette i sin Tid meget omhandlede Spørgsmaal – der senest i 1890 stilledes i Bero med en Udtalelse af Arbeids-Departementet om, at dette «efter det foreliggende i alle Fald ikke uden efter nærmere Forhandling med Styrelsen vilde kunne anbefale en saadan Forandring i de engang etablerede Forhold i Distriktet, som Iværksættelsen af de omhandlede Forføininger formentlig vilde medføre» - sees fremdeles at være Gjenstand for stærkt modstridende Meningen inden Distriktet. Aamots Herredsstyrelse har udtalt sig for Flytningen, Storelvedalens imod, og der er derhos, ligesom tidligere – indkommet særskilte Forestillinger og Protester baade for og mod denne. Tilsynskommissionen har udtalt sig for Alternativet Øgle med Flytning af Stenviken Station, men med Bibehold af Sidespor til og fra Stoppested ved den paa Vestsiden noget søndefor Stenviken liggende Sætre Dampsag.

Distriktsforstanderen har udtalt sig for Broens Flytning til Stenbækken, hvor den antages at ville ligge vel saa sikkert for Flom og Tømmergang som ved det sydligste Brosted. I samme Retning har vedkommende Flødningsinspektør udtalt sig, ligesom denne derhos antager, at der ved begge de foreslaaede nye Brosteder vil være mindre Grund til Frygt for Fare ved Is og Tømmergang end ved det nuværende.

Jernbanebestyrelsen bemærker, at den «for sit Vedkommende efter de foreliggende Oplysninger maa anbefale, at Stenviksbroen helt ombygges, og at den finder at maatte foretrække Alternativet ved Stenbækken baade paa Grund af, at dette er Kr. 29 000,00 billigere, og fordi det efter de foreliggende Oplysninger maa ansees i teknisk Henseende snarere fordelagtigere end det søndre Alternativ, samt fordi herved intet vil foregribes med Hensyn til Spørgsmaalet om Stationens Flytning, noget Styrelsen ikke for nærværende vil kunne anbefale, da der ikke nu foreligger Spørgsmaal om samtidig Nedlæggelse af Ophus.»

Dette Styrelsens Forslag er anbefalet af den tekniske Revision og tiltraadt af Departementet, hvorefter der i den kongelige Proposition er foreslaaet bevilget – paa Støren-Aamotbanens Kapitalkonto – Kr. 181 000,00 til Opførelse af ny Bro ved Stenbækken.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om Flytning af Stenviken Station fra Vest- til Østsiden af Glommen har Departementet gjort Opmærksom paa, at dette Spørgsmaals eventuelle Afgjørelse ikke vil foregribes, naar det ovenfor anbefalede Brosted vælges. «Ligeledes har Departementet – anfører det – intet at erindre imod, at den gamle Jernbanebro – overensstemmende med, hvad der af Styrelsen er foreslaaet – overlades Distriktet uden Godtgjørelse, men paa Betingelse af, at dette vedligeholder Broen som Veibro, og vil anbefale at Storthinget indbydes til at fatte Beslutning overensstemmende hermed.» (Jfr. Propositionens Post VIII).

Nærværende Komite, der med Hensyn til denne Sags Detailler henviser til Departementets Foredrag, finder det under de oplyste Omstændigheder ikke tvivlsomt, at der istedetfor den nuværende Stenviksbro bør opføres en Jern- eller Staalbro, afpasset for normalsporede Baner, samt at det vil være heldigere at vælge et af de foreslaaede Brosteder end at forstærke den nuværende Underbygning. Komiteen er endvidere enig i, at det nordre Brosted – ved Stenbækken – bør foretrækkes, baade fordi det er adskillig billigere og synes at have andre Fortrin, og fordi det ikke nødvendiggjør nogen Afgjørelse af Spørgsmaalet om Flytning af Stenviken Station. Komiteen, der intet har at bemærke mod Forslaget om, at den gamle Jernbanebro overlades Distriktet paa de anførte Betingtelser – hvorved Østidens Beboere vil faa en langt lettere og bekvemmere Forbindelse med Stationen, end de nu har – vil saaledes indstille til Storthinget at fatte Beslutning overensstemmende med Propositionen.»

Collapse text