Forbygningsarbeider i elva Brumunda. Bildet er tatt en vinterdag, langs vegen som går langsmed elva. Vi ser at vegskråningen var "plastret" med steinheller, som skulle forebygge u...
Den 6. mai 1911 fikk skogeierne langs Brumunddas nedslagsfelt kongelig approbasjon på følgende dokument:
«Res. om refgler for fællesfløtning i Brumundelven i Hedemarkens amt
Nede ...
Den 6. mai 1911 fikk skogeierne langs Brumunddas nedslagsfelt kongelig approbasjon på følgende dokument:
«Res. om refgler for fællesfløtning i Brumundelven i Hedemarkens amt
Nedenstaaende i møte den 25. januar 1911 vedtagne regler for fællesfløtning i Brumundelven, Hedemarkens amt, approberes i medhold av lov angaaende vasdragenes beyttelse m. v. av 1. juli 1887, § 59, som gjældende indtil videre:
§ 1.
Foreningens formaal er for medlemmenes fælles regning at besørge utført fløtningen i Brumund-elven fra Bergsbu dam til elvens utløp i Bundefjorden (Mjøsen) – og ved regulering av vasdraget at gjøre dette bedre skikket for en hurtig og sikker fremfløtning av virket.
§ 2.
Medlem av foreningen er enhver, der har tømmer til fløtning i vasdraget. Stemmeret kan utøves ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem, dog kan ingen avgi mer end 3 stemmer. Alle saker avgjøres ved simpel stemmeflerhet, idet formandens stemme i tilfælde gjør utslaget. Forslag til forandring i reglene skal være indkommet til styret mindst én maaned før indkaldelsen til den generalforsamling, hvor de skal behandles. Ordinær generalforsamling avholdes senest i mars maaned efter bekjendtgjørelse i mindst 2 Hamar-aviser med mindst 14 dages varsel. Ekstra-ordinær generalforsamling kan efter styrets beslutning sammenkaldes med varsel, som for den ordinære bestemt.
§ 3.
Foreningen ledes av et styre paa 3 medlemmer med samme antal varamænd, der vælges for 4 aar ad gangen. Efter de første 2 aar uttræder efter lodtrækning et medlem og senere avvekslende to og et medlem hvert andet aar. Styret vælger inden sin midte en formand og en næstformand.
§ 4.
Styret har efter generalforsamlingens beslutning at besørge fløtningen og reguleringsarbeiderne utført paa bedste og billigste maate og i det hele at vareta foreningens tarv. Styret antar en regnskapsfører og kasserer og bestemmer hans løn, der indgaar i fløtningsomkostningene. Likeledes kan styret anta en fløterhusbond, der har at føre det specielle tilsyn med fløtningen og reguleringsarbeiderne. Hans løn indgaar i fløtningsomkostningene og bestemmes av styret. Fløtningsomkostningene fordeles rodevis efter et forhold, som hvert aar bestemmes av generalforsamlingen. Der føres særskilt regnskap for fløtningen og reguleringsarbeiderne.
§ 5.
Leverandørene er forpligtet til at slaa sit tømmer paa elven efter ordre fra styret eller fløterhusbonden. Sker ikke dette, besørges tømmeret utslaat for leverandørenes regning.
§ 6.
Leverandørene er forpligtet til at opgi til formanden det kvantum tømmer, de agter at medta i aarets fløtning og indbetale forskud i forhold hertil efter styrets bestemmelse.
§ 7.
Vasdraget inddeles i følgende roder:
1ste rode fra sjøen til Narud bro,
2den rode fra Narud bro til hængebroen,
3dje rode fra Hængebroen til Brumund sag,
4de rode fra Brumund sag til og med Bergsbu dam.
§ 8.
Til vasdragets regulering erlægges til foreningens elvekasse en avgift pr. tylvt tømmer, der fremfløtes fra roden, beregnet efter det av generalforsamlingen fastsatte dimensionsforhold, saaledes at der
fra 1ste rode betales ……………………… 30 øre
fra 2den rode betales …………………….. 45 øre
fra 3die rode betales ……………………… 60 øre
fra 4de rode betales ………………………. 75 øre
fra 4de rode til Brumund sag …………….. 15 øre»
Forbygningsarbeider i elva Brumunda. Bildet er tatt en vinterdag, langs vegen som går langsmed elva. Vi ser at vegskråningen var "plastret" med steinheller, som skulle forebygge utvasking av veggrunnen. I en elvesving sentralt i dette fotografiet var det dessuten bygd en steinfylt tømmerskjerm, en såkalt skådam, som skulle forebygge at tømmeret drev på land. På bakkekammen i bakgrunnen skimtes et våningshus, et stabbur og (lengre bak) en mer industrielt utseende bygning, muligens Brumunddal ullvarefabrikk.
Brumunda kommer fra Brumundsjøen i Furnes allmenning, men svinger også innom Nes almenning og de første kilometrene sør for allmenningsgrensa renner den gjennom Veldre. Ved den nedre delen - ved tettstedet Brumunddal - gav vannet i elva næring til industriell virksomhet, med ullspinneri, møller og sagbruk. Sagbrukene bearbeidet virke fra skogene - både fra allmenninger og gardsskog - til trelast. På 1900-tallet ble det dessuten moset (buntet) tømmer ved Brumundas utløp i Furnesfjorden med sikte på sleping sørover Mjøsa og fløting videre mot industrien på Romerike og i Østfold.
Dette fotografiet er fra samlinga etter Glomma fellesfløtingsforening og forløperne, Christiania Tømmerdirektion (Øvre Glommens fællesfløtningsforening) og Fredrikstad Tømmerdirektion (Nedre Glommens fællesfløtningsforening). Da det ble klart at det gikk mot avvikling av fløtinga i Glommavassdraget i midten av 1980-åra initierte Norsk Skogbruksmuseum noe de kalte «Prosjekt Glomma». Dette innebar at historikeren Øivind Vestheim og fotografen OT Ljøstad fulgte fløtinga i vassdraget med kamera de siste to fløtingssesongene, mens museumsdirektør Tore Fossum samarbeidet med administrasjonen og styret i Glomma fellesfløtingsforening om best mulig ivaretakelse av levningene etter den viktige aktiviteten fløtinga hadde vært. En del installasjoner i vassdrag måtte imidlertid fjernes, slik vassdragslovgivningen forutsatte. Mange husvære ble overdratt til grunneiere for en rimelig pris, og noe ble overlatt til aktører som ville drive formidling av vassdrags- og fløtingshistorie. Arkivene etter virksomheten ble overdratt til Riksarkivet, som valgte å la det bli liggende i en av kontorbygningene ved Fetsund lenser. Ordning av dette materialet ble påbegynt under ledelse av Øivind Vestheim. Etter at det ble etablert et museum ved Fetsund lenser i 1990 har personale derfra hatt det daglige forvaltningsansvaret for protokoll- og dokumentasjonsarkivet etter Glomma fellesfløtingsforening. Fotomaterialet etter organisasjonen ble overlatt til Norsk Skogbruksmuseum da fløtinga opphørte. Det besto av 72 album, samt en del «løse» kopier og negativer. OT Ljøstad reproduserte en del av motivene ved hjelp av mellomformatkamera med negativ svart-hvitt-film. Materialet ble også enkelt registrert, i første omgang med stikkord (ofte stedsnavn og opptaksdatoer) som var skrevet inn i albumene. Skanning og fyldigere registrering tas innimellom andre oppgaver, og ettersom samlinga er stor, vil det ta lang tid før dette arbeidet er fullført.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».