Fra ombygginga av Kjellåsdammen i fløtingsvassdraget Flisa i Åsnes kommune i Solør i Hedmark, antakelig i 1916. Fotografiet er tatt vinterstid, fra en posisjon på nordsida av elva...

Kjellåsdammens historie kan føres tilbake til 1850-tallet. Det første damprosjektet her ble utredet av Kanalvesenet, som avgav følgende innstilling i saken:

«Dam ved Kjelaasfos i Flisen.
Sagens administrative Behandling.

En knap Mils Vei oppe i Flisen Elv ovenfor dens Udløb i Glommen ligger en omtrent 2 000 Alen lang Fos eller Stryg mellem høie til dels klippefulde Bredder uden noget samlet Fald; den heder Kjelaasfos. Under lave Vandstande bandt Tømmeret sig her og havde vanskeligt for at komme frem, saaledes at i tørre Aar ofte flere Tusinde Tylter kunde opsamles der og først det følgende Aar drives videre.
Ovenfor denne Fos gaar Elven næsten paa en halv Mils Længde ganske rolig indtil en mindre Fos ved Pladsen Nyen, og begrændses den her hovedsagelig af temmeligt bratte, skovbevoxede Bredder, idet der kun paa den øverste De af denne Strækning er nogle flade Enge. Nedenfor Fossen er Elven paa et længre Stykke uren. Omtrent ½ Mil nedenfor ligger en gammel uregelmæssig Dam for et Mølle- og Sagbrug paa Sønsterud Grund og omtrent en 1 200 Alen nedenfor der igjen var der i Slutningen af fireti Aarene opført en Dam paa Syversæter Grund for et Møllebrug.

De Hindringer, som Kjelaasfossen lagde for Flødningen, var i et Vasdrag, hvor der aarligen nedflødes en 25 000 Tylter Tømmer, altfor utaalelige, og for at forebygge dem havde Flødningsinspektør D. Soot i 1852 ladet opføre en Dam paa Fossehovedet for saaledes ved Opsamling af Vand i det ovenfor liggende Elvestykke at kunne tilveriebringe tilstrækkeligt deraf til at bringe Tømmeret helt frem gjennem Fossen eller til at rive med, hvad der kunde have lagt sig op. Da det saaledes dannede Bassin kun for forholdsvis ubetydeligt, kunde Flødningen foregaa stødvis. Denne Methode skal dog have vist sig hensigtsmæssig. Imidlertid havde den provisoriske Dam været for svagt konstrueret og ødelagdes derfor dels af Vandtrykket dels af Iisgang allerede inden Vaaren 1853.

Da man imidlertid ligeoverfor andre Interesser ikke uden videre kunde gjenopføre en permanent Dam, androg Kristiania Tømmredirektion 1ste Oktober Departementet om Tilladelse til at opførte en permanent Dam og tage den fornødne Grund efter Taxt, idet det paavistes, at de Grunde, som i en kortere Tid Aaret vilde sættes under Vand, bestode af uopdyrket Land og mindre god Skov, saaledes at den Skade, der vilde paaføres dem ved kortvarig Opdæmning, maatte antages ubetydelig ligeoverfor den forringelse af Tømmerets Værdi og Henliggen af Kapital, som Tømmerets Overliggen i Fossen til et følgende Aar bevirkede. Planen var at opføre Dammen der, hvor den provisoriske Dam havde staaet. Den vilde blive 220 Fod lang og 7 Fod høi fra Bunden med tvende 32 Fod lange og 12 Fod brede Midtkar, der formerede 3 24 Fod brede Damaabninger, som om Vinteren skulde stænges med Tømmer, om Sommeren med Planker. Andragendet blev ledsaget af Amtets Anbefaling af 6te Oktober.

Den 14de Oktober oversendte Departementet Sagen til Kanaldirerktørens Betænkning og beordrede ham til – om nødvendigt – at undersøge de lokale Forholde og derefter navnlig udtale sig om, hvorvidt Dambygningen kunde antages enten med Hensyn til Vandstanden i Glomma eller i andre Henseender at ville udøve nogen Indflydelse, som maatte gjøre det betænkeligt at gaa ind paa Meddelelsen af den ansøgte Tilladelse.

Den 28de December afgav Kanaldirektøren sin Erklæring, der gik du paa at anbefale Meddelelse af den ansøgte Tilladelse. Kun maatte der enten afgives Afløb for tilstrækkeligt Brugsvand gjennem Dammen, naar den var gjensat, eller gives Erstatning til Brugene for Afsavn af Vand i de korte Tidsrum, der behøvedes til Opsamlingen.

Ved Kongelig Resolution af 16de Marts 1854 blev det derefter bestemt:

At det i Medhold af Lov av 31te Mai 1848 angaaende Sænkning og Udtapning af Indsøer eller Myrstrækninger, Udvidelse eller Regulering af Strømme samt Kanalanlæg naadigst kan tillades Kristiania Tømmerdirektion i Store Flisen Elv ved Kjelaasfos i Aasnæs Præstegjeld, Solørs Fogderi, Hedemarkens Amt, at opføre til Benyttelse, forsaavidt til Lettelse af Tømmerflødningen fornødiges, en Dam, overensstemmende med det af Veiinspektør Gjems og Flødningsinspektør Soot under 23de August 1853 dertil givne Forslag.»

Den 8. juni 1916 publiserte avisa Glommendalens Social-Demokrat disse minneordene om en av de sentrale fløterne ved Kjellåsdammen:

«Fra Gjesaasen skrives til «Glommendalens Social-Demokrat»:
En sjelden tro og pligtopfyllende mand, selveier Martin Kjelaasdammen i Aasnes, døde i sit hjem den 22de mai, 57 ½ aar gl. Han kjendtes overalt som en ivrig og agtværdig arbeidsmand. I ca. 40 aar har han arbeidet til Kristiania tømmerdirektion. Som damvogter ved Kjelaasdammen i ca. 30 år.
Som damvogter ved Kjelaasdammen har han hat mange tunge og slitsomme dagsverk. Der har hans liv ofte vært sat paa spil, men han agtet ikke paa fare, naar bare arbeidet som han holdt paa med blev utført, for det maatte gjøres, mente Martin.
Han hadde erhvervet sig mange venner, som viste sig ved hans uventede bortgang. Alle fløterne i Flisen sendte i fællesskap en vakker krans til hans baare. Fra fløterne ved Kjelaasdammen blev der nedlagt flere vakre kranse. Likeledes fra dambygger Halvor Skjøthaug og mange flere.
Paa Kristiania tømmerdirektions vegne nedla hr. Arne Sparby en vakker krans paa hans baare, idet han mindet om det gode samvittighetsfulde arbeide som Martin Kjelaasdammen i aarrækker hadde nedlagt i tømmerdirektionens arbeide.
Alle arbeidskamerater og forøvrig alle som har været i berøring med Martin Kjelaasdammen, vil bevare hans minde i kjær erindring.»

Collapse text