• Tårnet på Rafjell skogbrannvakstasjon øst for innsjøen Nuguren i Brandval, Hedmark.  Tårnet ligger 585 meter over havet.  Det ble bygd 1934 etter initiativ fra ingeniør Martin Skaare Botner og skogrådet i Brandval kommune.  Da de forela saken for Brandval herredsstyre skrev de med begeistring: «Det norske gjensidige Skogbrandforsikringsselskap har vist planen stor interesse ved å tilby stasjonen opført helt gratis – med telefon, karter, peileapparat o.s.v., men selskapet forlanger sikkerhet for at driften blir ordnet således at stasjonen virkelig holdes besatt i den brandfarlige tid.  A/S Borregaard har også stillet den nødvendige tomt til disposisjon for stasjonen.»  Skogrådet ville gjerne ha et værbestandig anlegg, utført i armert betong, bygd på berggrunn. Det ses til venstre på bildet.  Til høyre for tårnfoten sto en mann og betraktet utsikten.  Framfor ham skimtes et saltak med skorsteinspipe.  Brandval kommune, som seinere er sammenlått med Kongsvinger, eide Rafjellanlegget.  Tårnet var bemannet i tørkeperioder sommerstid og inngikk i den regionale brannberedskapen i regionen fram til og med 1977-sesongen.  Kommunene Brandval, Vinger og Grue bidro til å finansiere dette tilsynet, som i startfasen ble kalkulert til 500 kroner i året.  I 1935-36 ble det laftet ei tømmerhytte like ved tårnet, som overnattingssted for brannvaktene.  Martin og Halvard Østbøl fra Roverud tok byggmesteroppdraget, og igjen betalte forsikringsselskapet Skogbrand kostnadene.  Fra og med 1937 begynte også Luftvernregimentet å bruke anlegget.  Den militære bruken ble fortsatt av Luftkommando Østlandet etter 2. verdenskrig, og de hytta ble modernisert i 1959-1960 delte Skogbrand og de militære brukerne utgiftene.

Fra og med 1978 overtok småflyentusiaster skogbranntilsynet.  Vakthytta ble ødelagt ved en brann i 1982.  Femten år seinere fikk Hokåsen utmarkslag laftet ei ny hytte med tanke på friluftsfolk som har Rafjellet som turmål.  Etter at skogbrannvaktholdet fra Rafjellet oppførte fikk tårnet i 1980 en ny funksjon som «mast» for politiets, tollvesenets og Røde Kors’ radiokommunikasjon.  Mange innså at brannvakttårnet var et interessant kulturminne, men det var uklart hvem som hadde vedlikeholdsansvar.  Tidlig på 2000-tallet anslo et ingeniørfirma at tårnet hadde et oppussingsbehov som ble kalkulert til 230 000 kroner.  Tiltak ble iverksatt med midler fra flere instanser, men med Kongsvinger kommune som hovedbidragsyter.
    Photo: Julius Nygaard / Norsk Skogmuseum

"Rafjell, Våler, Hedmark"

Res. om Skogbrandsregler for Brandval herred, approbert 20. mai 1901:

«De af Herredsstyret for Brandval Herred i Hedemarkens Amt i Møde den 6te Marts 1901 vedtagne Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand inden Herredet approberes i Henhold til Lov af 14de Juli 1893 § 5 og Lov af 27de Juli 1896 som gjældende indtil videre.

De approberede Regler er saalydende:

§ 1.

Herredet inddeles i følgende Brandroder:

Østre Side af Glommen.

1ste Brandrode. Grue Grændse paa nordre Side. Paa østre Side følger Linien Auraaen og Skadsvasdraget til Aabogen, følgende Chausseen til Prestegaardstjernet, hvorefter den følger Prestaaen til dens Udløb ved Roveruds Grænsen paa vestre Side er Glommen.

2den Brandrode. Mod Vest Auraaen, mod Nord Grue, mod Øst den svenske Grænse, hvorefter Linien mod Syd følger Chausseen om Øieren efter Skadsvasdraget til Auraaen.

3die Brandrode. Mod Øst Riksgrændsen, mod Nord Chausseen, mod Syd Vingersdelet, mod Vest Mengaaen, Homsjøen og Bureitjærnet.

4de Brandrode. Mod Øst til Megaaen, Homsjøen og Bureitjernet, mod Vegst til Glommen, mod Syd til Vingersdeleet og mod Nord til Skadsvasdraget, Chausseen og Prestegaards-tjernet.

Vestre Side af Glommen.

5te Brandrode. Mod Syd til Vingersdelet, mod Øst til Glommen, mod Vest til Odalsdelet og mod Nord til og med Gaarden Solberg, hvorfra Linien fortsætter i Vest til Furukongen.

6te Brandrode. Mod Syd til Gaarden Solberg og Furukongen, mod Øst til Glommen, mod Vest til Odals- og mod Nord til Grue Grænse.

§ 2.

For hver Brandrode udnævner Herredsstyret en Brandrodemester med Suppleant. Disse er pligtige til at fungere i 3 Aar, hvorefter Vedkommende kan undslaa sig for Gjenvalg i ligesaa lang Tid.

§ 3.

Det paaligger Brandmestrene og Suppleanterne at holde Øie med, at Bestemmelserne i Lov af 14de Juli 1893 om Indskrænkning i Brug af Ild i Skog og Mark ikke overtrædes, og har han, de saasnart de bliver vidende om, at Skogbrand er udbrudt, ved Omsvendelse af Budstikke, eller paa anden hensigtsmæssig Maade hurtigst muligt at indkalde det fornødne Mandskab og uopholdelig begive sig til Brandstedet for at lede Slukningsarbeidet. Er det nødvendigt, har de tillige at underrette de øvrige Brandrodemestre for at faa tilkaldt Mandskab ogsaa fra de andre Brandtroder.

Naar flere Brandrodemestre er tilstede, fører den, inden hvis Rode Branden er opstaaet, Overledelsen af Slukningsarbeidet.

Overtrædelse af Bestemmelserne i nævnte Lov har Brandrodemestrene at anmelde til Paatalemyndigheten.

§ 4.

Enhver inden Herredet bosat voxen Mand, der er skikket til at deltage i Slukningsarbeidet og ikke har gyldigt Forfald, er pligtig til efter Budsendelse fra en Brandrodemester at indfinde sig paa Brandstedet, medhavende mulig forhaandenværende Redskaber, saasom Øxe, Spade eller Hakke, og der udføre hvad Brandrodemesteren paalægger ham.

Slukningsarbeidet bliver at anse som en Hjælp, der i Almindelighed bør ydes uden Betaling. Men vedvarer Arbeidet i flere Dage (mindst 2 Døgn), kan Vedkommende (Brandrodemesteren iberegnet) efter indgivet Forestilling vente sig tilstaaet en efter Omstendighederne passende Godtgjørelse efter Herredsstyrets nærmere Bestemmelse.

§ 5.

Mandskab, som er opbudt til Slukning af Skogbrand, maa ikke forlade Brandstedet eller ophøre med Slukningsarbreidet, forinden vedkommende Brandrodemester dertil giver Til-ladelse. Antages Ilden slukket, udvælger Brandrodemesteren nogle Mænd, der efter Tur skal holde Vagt, indtil al Fare for Ildens Opblussen er forbi. Forinden Mandskaberne forlader Brandstedet, bør Lederen af Arbeidet søge indhendtet saavidt muligt nøiagtig Oplysning om, hvorledes Ilden er opkommet.

§ 6.

Til Stansning eller Begrænsning af Skogbrand kan Lederen af Slukningsarbeidet uden Hensyn til Indsigelse fra Eierens Side efter Omstændighederne lade fælde tilstødende Skog, grave Diger, nedrive Gjærder, optæde Modild og forøvrigt iværksætte de til Ildens Slukning fornødne Foranstaltninger. Dog bør han, forinden der skrides til alvorligere Foranstaltninger af nævnte Slags, saavidt Tiden og Omstændighederne tillader det, raadføre sig med andre Brandrodemestre eller Medlemmer af Herredsstyret, som maatte være tilstede.

§ 7.

Enhver af Herredets Beboere, som bliver vidende om, at Skogbrand er opstaaet, opfordres til derom snarest muligt at underrette vedkommende Brandrodemester.

§ 8.

I Tiden fra 1ste Juli til 1ste September maa Brandrodemestrene og deres Suppleanter ikke samtidig foretage Reiser udenfor Herredet, med mindre de har sørget for at stille Stedfortræder, som godkjendes af Kommunens Ordfører eller en af Herredsstyrets Med-lemmer.

§ 9.

Umiddelbart efter hver Skogbrand har vedkommende Brandrodemester til Herredsstyret at afgive en Indberetning, indeholdende Oplysninger om Ildens Opkomst, dens Udbredelse, Skades Størrelse, og hvorvidt nogen har tilsidesat de Pligter, som nærværende Regler paalægger, samt hvad forøvrigt kan antages at være af Interesse. Af Indberetningen bliver en Gjenpart at tilstille vedkommende Amtmand.

§ 10.

De Udgifter, som foranlediges ved Iværksættesen af her omhandlede Foranstaltninger til Forebyggelse og Slukning af Skogbrand, forskydes eller udbetals af Herredskassen og udlignes som andre kommunale Skatter.

§ 11.

Overtrædelse af nærværende Regler straffes overensstemmende med Lov af 14de Juli 1893 med Bøder, forsaavidt Tilfældet ikke indgaar under nogen strengere Straffebestemmelse.

§ 12.

Nærværende Regler træder i Kraft den 1ste Juli 1901.»

  • Tags

+ Add


Add a comment

Add to a folder

Order this image

Share to