• Brannvaktstasjonen på Savalsætra i Løten.  Anlegget ligger ved en sætervang i en sørvendt del av allmenningen, cirka 11 kilometer fra Løten jernbanestasjon og om lag 530 meter over havet.  Tårnet gav fint overblikk over den søndre delen av Løiten Almenning og tilstøtende områder i Elverum og Våler kommuner.  

Anlegget er utført i armert betong og i funkisperiodens formspråk.  Tårnet er cirka tolv meter høyt.  Det har et kvadratisk grunnplan og består av fire loddrette bein med støpte dekker i tre plan, samt et flatt tak.  Adkomsten fra bakken skjer via stålstiger som er ført gjennom rektangulære åpninger i de tre nederste dekkene.  Det øverste planet er noe utkraget i forhold til den nedre delen av tårnet.  Samtlige plan har kantrekkverk av stål. 

Fotografiet er tatt fra en veg som skrår inn i bildeflata fra det nedre høyre hjørnet.  Langs vegen går en skigard.  I bakgrunnen skimtes et par graner og et sæterhus. 

Brannvakttårnet på Savalsætra ble reist i 1935-36 i samarbeid med forsikringsselskapet "Skogbrand" som hovedsponsor.  Entreprenør var selskapet A/S Betongmast, men hytta oppe i tårnet ble reist av Karl Galaas (1882-1962) fra Rakkestad i Østfold.  Plasserringa ble bestemt i samråd med allmenningsbestyrer Karsten Haugen (1879-1957) i Løten etter at Østoplandenes almenningers fellesforening hadde hatt befaring på ulike høydedrag i området sommeren 1935.  Organisasjonen omfattet allmenninger for bygdene Stange, Romedal, Løten, Vang, Furnes, Veldre, Nes, Ringsaker, Brøttum i Hedmark, samt Eidsvoll i Akershus, og i tillegg den såkalte Ekeberg-allmenningen i Romedal og Pihlske sameie i Ringsaker.  Det ble oppgitt at disse enhetene til sammen forvaltet 970 491 dekar med skog, hvorav 566 098 dekar ble vurdert som produktive arealer.  Allmenningene hadde allerede brannvaktstasjoner på Natrudstilen i Ringsaker, på Brumundkampen i Vang og på Knukberget i Stange.  Som supplement ønsket de en østligere stasjon, som også kunne stå i forbindelse med statsjonene på Flotsberget i Elverum og på Blåenga i Våler.  Savalsætra ble altså valgt som denne østlige lokaliteten.  For at brannvaktstasjonen skulle kunne fungere etter intensjonen ble det samtidig med tårnet bygd ei tretten kilometer lang telefonlinje.  Dermed kunne vakthavende gjennom Løten telefonforening alarmere kolleger i andre brannvakttårn dersom han så noe urovekkende, slik at de sammen kunne peile mulige brannsteder fra kartbord med sikteapparater i flere tårn med overlappende utsikt.

«Lars i tårnet» - Lars Larsen (1919-1974) - betjente denne brannvaktstasjonen i over 30 år (jfr. SJF-F.006108).
    Photo: Julius Nygaard / Norsk Skogmuseum

«Savalseteren, Løten, Hedmark»

Nedenfor følger ei avskift av skogbrannreglene for Løten, som ble formulert av herredsstyret og deretter godkjent av sentrale myndigheter ved en kongelig resolusjon av 17. oktober 1903:

«Res. om Skogbrandsregler for Løiten Herred

Det af Løiten Herredsstyre i Møde den 19de Juni 1902 og 22de September 1903 vedtagne Udkast til Regler angaaende Forebyggeglse og Slukning af Skogbrand stadfæstes med Hjemmel i Lov om Indskrænkninger i Brug af Ild i Skog og Mark m.v. af 14de Juli 1893, jfr. Lov af 27de Juli 1896, dog saaledes, at § 15 skal lyde: Nærværende Regler træder i Kraft fra 1ste Januar 1904.

De stadfæstede Regler er efter dette saalydende:

§ 1.

Med Hensyn til Forebyggelse og Slukning af Skogbrand inddeles Herredet i 2 Kredse, nemlig:

1. Søndre Distrikt omfatter den Del af Herredet, som ligger paa søndre og østre Side af Jernbanelinien til Grændsen mod Vaaler, Romedal og Elverum Herreder.

2. Nordre Distrikt omfatter Resten af Herredet, som ligger paa nordre og vestre Side af Jernbanelinien til Vangs, Aamots og Elverums Grænselinie.

§ 2.

For det hele Herred vælger Herredsstyret en Brandchef med Suppleant og for hver Kreds 2 Kredsforstandere med Suppleant. Valgbare er kun Eiere, Bestyrere og Brugere af matrikuleret Jord. Samtlige Funktionærer vælges for 3 Aar, hvorefter Vedkommende kan undslaa sig for Gjenvalg i ligesaa lang Tid.

§ 3.

Det paaligger Brandchef og Kredsforstandere at holde Øie med at Bestemmelsen i Lov af 14de Juli 1893 om Indskrænkning i Brug af Ild i Skog og Mark ikke overtrædes, og har Kredsfor-standerne, saasnart de bliver vidende om, at Skogbrand er udbrudt, paa hurtigste Maade at underrette Brandchefen derom og tilkalde fornødent Mandskab samt snarest mulig begive sig til Brandstedet for at lede Slukningsarbeidet, indtil Brandchefe indfinder sig. Brandchefen har Overledelsen, instruerer Kredsforstanderne og har i Skogbrandstilfælde at indfinde sig paa Aastedet, forerstaa Slukningsarbeidet og træffe Bestemmelse om Indkaldelse af mere Mandskab – i fornødent Fald fra det hele Herred – samt i det Hele at føre Indseende med nær-værende Reglers Overholdelse. Overtrædelse af Bestemmelsere i ovennævnte Lov af 14de Juli 1893 har Brandchefen at anmelde for Paatalemyndigheden.

§ 4.

Enhver Eier af matrikuleret Jord inden Herredet er i Tilfælde af Skogbrand pligtig til, efter Brandchefens eller Kredsforstanderens Tilsigelse, uopholdeligt at skaffe følgende Mandskaber i Forhold til Matrikulskylden, nemlig:

For hver Eiendom indtil 6 Mark 1 Mand.

For hver Eiendom indtil 16 Mark 2 Mand.

For hver Eiendom indtil 26 Mark 3 Mand.

For hver Eiendom indtil 36 Mark 4 Mand.

o.s.v. i samme Forhold.

Disse Mandskaber har vedkommende Eiendomsbesiddere efter Brandchefens eller Kreds-forstanderens nærmere Bestemmelse at forsyne med fornødne Redskaber, saasom Øxer, Spader, Hakker eller Bøtter samt uden Erstatning at yde dem Kost og Betaling i 2 Døgn.

Eiere af matrikuleret Brug uden Eiendomsskog, Brugsret i Almenning eller Privatskog er fritagne for Tilsigelse efter denne §. Benyttes Mandskaberne længere end 2 Døgn betales de som andre Mandskaber i Overensstemmelse med § 12. Udenbygdsboende Eiendomsbesid-dere er forpligtet til at opgive et Sted inden Herredet, hvor Tilsigelse af de Mandskaber, enhver har at stille, kan finde Sted. Hvis tilsagt Mandskab ikke møder i betimelig Tid paa Brandstedet, er Brandchefen berettiget til at leie Mandskab for Vedkommendes Regning.

§ 5.

Foruden de Mandskaber som Eiendomsbesidderne efter foregaaende § har at stille, er enhver inden Herredet bosat voxen arbeidsfør Mand, der kan ansees skikket til at deltage i Sluknings-arbeidet, og som ikke har gyldigt Forfald, pligtig til paa Brandchefens eller Kredsforstander-nes Tilsigelse, at indfinde sig snarest mulig paa Brandstedet medhavende de for Haanden muligt værende Redskaber og der udføre, hvad Brandchef eller Kredsforstander paalægger ham; herfor erholder han Betaling overensstemmende med § 12.

§ 6.

Mandskab, som er opbudt til Slukning af Skogbrand maa ikke forlade Brandstede eller ophøre med Slukningsarbeidet, forinden vedkommende Brandchef dertil giver Tilladelse. Antages Ilden slukket udvælger Brandchefen eller Kredsforstanderen nogle Mænd, der efter Tur skal holde Vagt, indtil al Fare for Ildens Opblussen er forbi.

§ 7.

Til Stansning af Skogbrand kan Lederen af Slukningsarbeidet uden Hensyn til Indsigelse fra Eierens Side efter Omstændighederne lade fælde tilstødende Skog, grave Diger, nedrive Gjærder, optænde Modild og forøvrigt iværksætte de til Ildens Slukning nødvendige Forholdsregler. Forinden der skrides til nogen større Foranstaltning af foranstaaende Art, bør saavidt Tid og Omstrændigheder tillader det, de tilstedeværende Kredsforstandere raad-spørges.

§ 8.

Enhver af Heredets Beboere, som blir vidende om, at Skogbrand er opstaaet, opfordres til snarest muligt derom at underrette vedkommegnde Brandchef eller Kredsforstander.

§ 9.

I Tiden fra 1ste Juni til 10de August maa Brandchef, Kredsforstandere eller deres Suppleanter ikke samtidig foretage Reiser udenfor Herredet, med mindre de har sørget for Stedfortrædere, som godkjendes af Ordføreren.

§ 10.

Umiddelbart efter enhver Skogbrand har vedkommende Brandchef til Herredsstyret at afgive Indberetning med Oplysning om Ildens Opkomst, dens Udbredelse, Skadens Størrelse, hvorvidt nogen har tilsidesat de Pligter som nærværende Regler paalægger, samt hvad forøvrigt kan antages at være af Interesse. Af Indberetningen bliver en Gjenpart at tilstille Amtmanden.

§ 11.

Brandchefen har at aflægge Regnskab over de ifølge nærværende Regler paaløbende Udgifter efter den ham af Herredsstyret meddelte Instrux.

§ 12.

Brandchetfen tilkommer en Godtgjørelse af Kr. 5,00 og Kredsforstanderne Kr. 4,00 for hver Dag eller Døgn de i Stillings Medfør maa holde sig i Marken, hvorhos de af Herredsstyret kan tilstaaes en aarlig Løn samt Erstatning for Skyds og andre nødvendige Udgifter. Andre Brand-mandskaber end de, som vedkommende Eiendomsbesiddere ifølge § 4 har at stille uden Godtgjørelse, tilstaaes en Godtgjørelse af Kr. 2,00 pr. Dag.

§ 13.

De Udgifter, som foranlediges ved Iværksættelsen af de heromhandlede Foranstaltninger til Forebyggelse og Slukning af Skogbrand, betales af Herredskassen og udlignes paa Herredets Matrikulskyld, forsaavidt det ikke vedrører Almenningen. Kontante Udgifter i Anledning Skogbrand paa Almenningen betales af Almenningskassen.

§ 14.

Overtrædelse af disse Regler medfører efter Lov af 14de Juli 1893 § 6 Straf med Bøder, forsaa-vidt ingen strengere Straffebestemmelse maatte være anvendelig.

§ 15.

Nærværende Regler træder i Kraft af 1ste Januar 1904.»

  • Tags

+ Add


0 comments

Add a comment

Add to a folder

Create feature

Choose a picture

Write a caption

Write a title and a description

Order this image

Share to