Fra bygginga av en blesterovn – etter modell fra Ole Olsen Evenstads hefte «Afhandling om Jern-Malm som findes i Myrer og Moradser i Norge, og Omgangsmaaden med at forvandle den ti...

I Ole Olsen Evenstads (1739-1806) «Afhandling om Jern-Malm som findes i Myrer og Moradser i Norge, og Omgangsmaaden med at forvandle den til Jern og Staal» (1782) beskrives blesterovnen – «Blæsteren» – slik:

«Om Blæsterens (Smelte-Ovnens) Bygning, samt de Redskaber og den Veed, som behøves til Malmens Smeltning i Blæsteren.
… Ved at vælge det Sted, hvor Blæsteren skal bygges, og anlægges, maae man fornemmelig søge at forene disse Omstændigheder saa meget mueligt. 1. At man har Skov i Nærheden til den Veed, som Smeltningen fordrer. 2. At Stedet ikke er for langt fra de Myrer, som levere Malmen. 3. At man ikke til Blæster-Bruget borttager den veed, som behøves til Gaarden. 4. Blæsteren bør staae hvor man har et lidet Bakke-Held (helst mod Sønden eller Vesten) paa en tør, sandig, steenblandet, samt nogenledes jævn Grund. Bakke-Hældet bør være saa høit over den flade Mark, at man, ved at grave 6 á 7 Alen ind i Bakken, faaer en lodret Linie 2 ½ Alen dybt fra dens Overflade. Ved at bygge Blæsteren i en saadan udgravet Bakke undgaaer man Tømmer-Bygning til Blæsteren paa den Side, som vender ind til Bakken, og da den øverste Kant af Blæster-Bygningen bliver nogenledes jevn med Bakkens Overflade, saa lettes derved Arbeidet, at bringe Materialier og Malm op i Blæsteren, naar Smeltning skal skee, hvorimod dette vil falde mer besværligt, naar Jorden er flad paa alle Sider af Blæsteren. Kan man endnu med disse Omstændigheder foreene denne, at finde et Vand-Drag, som kan anvendres til at drive Blæsterbælgene ved Blæsteren, da er dette meget rigtigt; thi derved spares en Karls Arbeide ved Bruget.
Naar man nu har valgt Stedet, og tilført de fornødne Bygnings Materialier, samt udgravet Bakke-Heldet i den fornødne Vide, begyndes Bygningen paa følgende Maade: Af raae Fyrre-Stokke 9 til 10 Tommer tykke i Giennemsnit optømres trende Vægge i den udgravede Bakke, hvis inderste Side udgiør den fierde Væg. De trende Tømmervægge maae indvendig i Bunden være enhver 2 Alen lang, men den inderste eller Jordvæggen 2 ½ Alen, saa at man ved Tømringen maae udvide de 2de Side-Vægge med de Ender, som vende mod Jord-Vægen. See Tab. 1 Fig. 1. Videre iagttages ved Optømringen, at Væggene skal helde udover, og altsaa blive længere, jo høiere de stige. Deres Høide skal være 2 ½ Alen, og naar de have den, bør Tømringens indvendige Rum være 3 ¾ Alen paa alle Kanter, imellem de øverste Stokke, dog noget videre paa den Ende, som vender mod Jord-Væggene. Tømringen behøves ikke tæt. Den øverste Stok paa den Tømmer-Væg, som er lige mod Jord-Vægen, bør være 8 a 9 Alen lang; thi begge dens Ender skal række lige langt ud paa Vægen. Under enhver af disse Ender sættes en Stok eller Stolpe vel grundfæstet ved Jorden, derpaa lægges Gulv paa begge Sider af Tømringen, hvilket Gulv skal hvile med den ene Ende paa Jord-Bakkens Overflade, og med den anden paa den omrørte øverste Stoks udliggende tvende Ender. Paa Tab. II Fig. II og Bogstav A oplyses denne Indretning.
Jord-Væggen vil jeg herefter kalde Bygningens Forside, og derimod Tømmer-Vægen, som staae lige over for Bagsiden. Paa denne Bagside, 1 Alen høit fra Jorden, hugges Dør eller Hul midt paa 1 ¼ Alen bred, 12 til 14 Tommer høi. Inden i Bunden fyldes Tømringen med Steen, omtrent ¾ Alen høit, der oven paa lægges en flad Steen, som er jevn oven paa, ¼ Alen tyk, 1 ½ Alen bred tvers over paa alle Kanter. Den maae lægges lige, saa den ikke hælder til nogen Side, og midt i Tømmer-Bygningen, dog noget nærmere til Bagsiden end til Jord-Væggen. Dette er Bund-Stenen til Blæsteren, rundt om Bund-Stenen, saa nær som muligt, fyldes med Steen og Sand, ganske tæt sammenpakket. Derpaa begyndes at opføre en rund Muur af fladagtige Steene og godt ventileret Leer, rundt om Bund-Hellen 10 til 12 Tommer tyk, og indvendig paa Bund-Hellens eller Steenens Overflade 22 til 23 Tommer viid i Tvermaal. Muuren bør være nogenledes sirkelrund over alt, undtagen mod Bagsiden midt for det derpaa huggede Hul, der trækkes den 2 Tommer ind efter fra Sirkelen, og giør derved en liden fremstaaende Runding, som Tab. I Fig. III forestiller.
Naar Muuren er bleven 4 Tommer høi, da indmures Blæster-Formen (Blæse-Røret) gandske horizontal efter Vaterpas midt paa den fremstaaende Runding, og lige for Døren paa Bagsiden. Derefter fortfares med Muurens Opførelse, næsten lodret, indtil den naaer 18 Tommers Høide, dog udvides den lidet efterhaanden, som den stiger i Høiden. Ved Muuringen maae iagttages, at Muuren paa Form-Siden ved de øverste 3 Tommers Muring blive sirkelrund med den øvrige Muur. Nu standses med denne Muur, og derimod begyndes paa den anden af Steen (ligemeget af hvad Slags) uden Leer, tæt inden for Tømmer- og Jord-Væggen. Denne Muur kan fyldes imellem Stenene med tør Sand, og maae have en Aabning midt for Døren paa Bagsiden, udvendig ligesaa viid som Døren er, men lidet trangere ind efter mod Formen og besat paa Siderne, samt oven paa med flade Steene, at Sand ikke kommer ud igjennem. Den maae ikke paa nogen Kant komme den paa Bund-Hellen opførte Muur nærmere, end 8 til 10 Tommer. Rummet imellem begge Murene fyldes med tør Sand, og da der gjennem Sanden skal være aabning til Formen, ligesom paa den yderste Muur, saa besættes denne Aabning ligeledes med flade Steene baade oven til og paa Siderne ganske tæt. Dens yderste Kant maae slutte tæt til den yderste Muurs Aabnings inderste Kant, og ligesom den giøres trangere ind efter mod Formen. Sidstomtalte Figur viser nøiere den hele Aabnings Skikkelse.
Naar den yderste Steen-Muur og Sand-Fylden mellem begge Murene har naaet den inderste Muurs Høide, tages igien fat paa denne, som da ved Muringen trækkes meer og meer ud paa alle Sider, meest paa Bag- eller Form-Siden, saa at Blæsterens (Smelte-Ovnens) Vide er 2 ½ Alen i Tvermaal indvendig paa dens Øverste, naar den er 1 ½ Alen høi fra Bund-Hellen. Efterhaanden som den inderste Muur opføres, bør man forfølge med den yderste Muur og Sand-Fyldningen, hvorved iagttages, at Muuren altid holdes i den før benævnte Afstand fra hinanden. Den yderste Muur maae være lidt lavere end den inderste, saa at naar Sand-Fyldingen imellem Muurene er belagt oven paa med flade Stene, det da altsammen helder ud af fra den inderste Muur. Skulde Tømringen være enten høiere eller lavere, end den yderste Muur, da maae i første Fald hugges af, og i sidste Fald bygges paa; thi den bør være gandske jevn med Muuren. Det førommeldte Gulv maae og indrettes saaledes, at det helder lidet paa alle Kanter, saa og bedækkes med Jord og Tørv, naar Rummet imellem Muuren og Bakken er fyldt med Stene.
Den inderste Muur maae beslaaes (spækkes) med Leer overalt indvendig, det er og nødvendig at erindre her, at alt det Leer, som bruges til Blæsteren, maa være got, vel blandet og tillavet, saa det taaler Heede, og sidder fast; thi falder det af i Smeltningen og ned paa Jernet, da fortæres dette deraf.
Af saadant Leer og af røstet Malm, der sammeblandes, og arbeides, som Muur-Leer, men meget haardt, dannes en løs Bund til Blæsteren 11 til 12 Tommer lang, 10 Tommer breed og en Tomme tyk. Denne lægges paa Bund-Stenen mod den Side af Muuren, som Formen (Blæse-Røret) ligger i. Tab. II Fig. II Bogstav C udviser dette. Paa denne løse Bund samles Jernet ved Smeltningen, da derimod Slaggen (Ureenlighed) flyder need omkring paa Siderne. Naar denne løse Bund bliver forbrændt og gaaer i Stykker, giøres strax en nye i Steden.»

Collapse text