Stokke lense, som lå ved Stokkeelvas utløp i Mjøsa på Biri. Det vassdraget som renner ut i Mjøsa ved garden Stokke i Biri har sine øverste kilder i Bergevatnet i den østre delen ...

Fløtinga i Stokkeelva ble på det tidspunktet dette fotografiet ble tatt organisert av en fellesfløtingsforening for dette vassdraget, som fikk sine statutter godkjent av sentrale myndigheter gjennom en resolusjon datert 21. oktober 1893:

Kongelig Resolution om
Statuter for Stokkeelvens Fællesflødningsforening.

De i Møde den 31te Marts 1892 vedtagne Statuter for Stokkeelvens Fællesflødningsforening approberes i Henhold til Lov om Vasdragenes Benyttelse m.v. af 1ste Juli 1887 § 59 som gjældende indtil videre, dog saaledes, at deres § 7 udgaar.

De approberede Statuter er efter dette saalydende:

§ 1.
Fællesflødningsforeningen omfatter Stokkeelvens Vasdrag i Birid. Medlem af samme kan enhver være, for hvis Regning Flødning i Vasdraget finder Sted.

§ 2.
Foreningens øverste Myndighed er hos Generalforsamlingen, der bestaar af Foreningens Medlemmer. Ordinær Generalforsamling avholdes hvert Aar inden Udgangen af Marts Maaned. Extraordinaire Generalforsamlinger kunne afholdes, naar enten Directionen eller mindst en Femtedel af Medlemmerne forlanger det. Saavel ordinære, som extra ordinære Generalforsamlinger sammenkaldes af Direktionen med mindst 3 – tre – Ugers Varsel, som skriftlig meddeles alle Medlemmerne. I Generalforsamlingen har ethvert Medlem Stemme. Medlemmer, der ere forhindrede fra at møde, kunne lade sig representere ved et andet Medlem af Foreningen, der i saa Fald har at forevise Direktionen sin Fuldmagt før Mødets Begyndelse.
Det paaligger den ordinaire Generalforsamling:

a. At decidere Foreningens Regnskaber.
b. At foretage Valg paa Medlemmer af Direktionen, Supleanter for Directionen og to Revisorer (for et Aar ad Gangen).
c. At bestemme Direktionens Godtgjørelse.
d. At bestemme aarlig de Afgifter, der skulle paalægges Tømmeret.
e. At fastsætte Reglement for Flødningen.
f. At behandle de af Direktionens eller Foreningens Medlemmer fremsatte Forslag, hvilke forsaavidt de medføre Udgifter, skille være bekjendtgjorte for Medlemmerne mindst 3 Uger i Forveien. Paa extraordinær Generalforsamling behandles kun den eller de Sager, der har foranlediget Generalforsamlingens Sammenkaldelse.

§ 3.
Foreningens Anliggender forvaltes af en Direktion paa 3 Medlemmer, der paa den ordinære Generalforsamling vælges af og iblandt Foreningens Medlemmer. Direktionen fungerer i 2 Aar. Direktionen vælger selv sin Formand og Viceformand. Formanden leder Forhandlingerne saavel i Bestyrelsesmøder som Generalforsamlinger, og gjør i Tilfælde af Stemmelighed hans Stemme Udslaget. Over Forhandlingerne føres Protokol, som underskrives af de Mødende. Direktionen lader foretage alle til Vasdragets Oprensning og Forbygning nødvendige Arbeider, som af Generalforsamlingen besluttes, forvalter de dertil bestemte Midler, samt fører det overordnede Opsyn med Flødningen. Direktionen fremlægger for den ordinære Generalforsamling Regnskab med Revisionens Bemærkninger, Forslag til nye Arbeider, mulige Forandringer i Taxterne m.v.

§ 4.
Ethvert Medlem er pligtig at modtage paa ham faldende Valg, men kan frasige sig Gjenvalg for ligesaa lang Tid, som han har fungeret.

§ 5.
Enhver, der Fløder i Vasdraget, er inden 1ste Mai pligtig til for Direktionen at opgive det Kvantum Tømmer han har i Elven. For hver Tylt, han har i Elven over det opgivne Kvantim, har han til Foreningens Kasserer at erlægge en Mulkt af Kr. 4,00, og for hver Favn Lægterved, over det opgivne Kvantum, en Mulkt af Kr. 2,00. Mulkten tilfalder Foreningens Kasse.

§ 6.
Afgiften erlægges til Foreningens Kasserer inden 1ste Mai hvert Aar. For Afgiften hefter til enhver Tid Vedkommendes i Vasdraget værende Tømmer eller Lægterved, der kan beslaglægges af Direktionen og bortsælges ved offentlig Auktion med en Maaneds Varsel.

Fra: Norsk Lovtidende 1ste Afdeling. Udgiven efter offentlig Foranstaltnng. 1893. Kristiania. Side 507-508

Den 30. mai 1911 fikk ovennevnte fellesfløtingsforening approbasjon på nedenstående tilleggsbestemmelser:

«Res. om reglement for behandlingen av krabas- og bundtømmer
for Stokkeelven, Kristians amt

I. I medhold av lov av 12. juli 1848 om behandlingen av det saakaldte krabastømmer og bundtømmer meddeles approbation paa det av sturet for Stokkeelvens Fællesforening, Kristians amt, under 29. mars 1911 vedtagne reglement for behandlingen av krabas- og bundtømmer.

II. Fællesfløtningsforeningens styre bemyndiges til i overensstemmelse med dette reglement at la det tømmer av ovennævnte slags, hvortil ingen eier inden den bestemte tid har meldt sig med legitimation for sin eiendomsret, anvende til fordel for vasdraget.

III. Styret har at foranstalte reglementet bekjendtgjort 2 ganger i hver av de 2 inden distriktet mest utbredte aviser samt at paase, at reglementet stadig er opslaat paa tingstedene inden de herreder, hvorfra last fløtes i vasdraget.

IV. Fra styret skal inden utgangen av juni maaned hvert aar til Landbruksdepartementet indsendes en specifisert forklaring over de beløp, hvortil det i det sidst forløpne aar avhændede krabas- og bundtømmer er udbragt med detaljert angivelse av de øiemed, hvortil disse beløp er blit anvendt.

Det approberte reglement er saalydende:
§ 1.
Det skal paaligge Fællesfløtningsforeningen i Stokkeelven at fløte og behandle det forefaldne krabastømmer – hvorunder forstaaes umerket last og merket last, hvis eier ikke vites – paa samme maate som den merkede last.

§ 2.
Sortering av det opsamlede krabas- og bundtømmer skal finde sted mindst én gang aarlig.

§ 3.
Det paaligger styret for Fællesfløtningsforeningen inden 1 – en – maaned, efterat den aarlige sortering er foregaat, ved bekjendtgjørelse i Gjøvik-avisene at bringe til almindelig kundskap, hvormeget av krabas- og bundtømmer der er opsamlet og sortert, med opfordring til rette vedkommende om inden 2 – to – maaneder fra bekjendtgjørelsen at godtgjøre sin eiendomsret til tømmeret samt med tilkjendegivende, at det i motsat fald vil bli solgt og dets utbringende anvendt til fordel for vasdraget.

§ 4.
Enhver, der bevisliggjør sin ret til krabas- og bundtømmeret, kan erholde sit utlevert mot refusion av de paa samme anvendte arbeidsomkostninger og andre utgifter.

§ 5.
Det krabas- og bundtømmer, der efter foranstaaende ansees som Fællesfløtningens eiendom, blir, forinden ny fremfløtning paabegyndes, efter den utfærdigede bekjendtgjørelse at bortsælge ved offentlig auktion, og dets utbringende at anvende til forbedring av fløtningsforholdene i hele det vasdrag, som omfattes av Fællesfløtningsforeningen, efter nærmere bestemmelse av dennes styre.»

Collapse text