Tre fløtere i arbeid på Stokkelensa, som lå ved Stokkeelvas utløp i Mjøsa på Biri. Fotografiet er tatt i mai 1919, etter at vårflommen i Stokkeelva hadde kulminert, men før vannst...
Fløtinga i Stokkeelva ble på det tidspunktet dette fotografiet ble tatt organisert av en fellesfløtingsforening for dette vassdraget, som fikk sine statutter godkjent av sentrale m ...
Fløtinga i Stokkeelva ble på det tidspunktet dette fotografiet ble tatt organisert av en fellesfløtingsforening for dette vassdraget, som fikk sine statutter godkjent av sentrale myndigheter gjennom en resolusjon datert 21. oktober 1893:
Kongelig Resolution om
Statuter for Stokkeelvens Fællesflødningsforening.
De i Møde den 31te Marts 1892 vedtagne Statuter for Stokkeelvens Fællesflødningsforening approberes i Henhold til Lov om Vasdragenes Benyttelse m.v. af 1ste Juli 1887 § 59 som gjældende indtil videre, dog saaledes, at deres § 7 udgaar.
De approberede Statuter er efter dette saalydende:
§ 1.
Fællesflødningsforeningen omfatter Stokkeelvens Vasdrag i Birid. Medlem af samme kan enhver være, for hvis Regning Flødning i Vasdraget finder Sted.
§ 2.
Foreningens øverste Myndighed er hos Generalforsamlingen, der bestaar af Foreningens Medlemmer. Ordinær Generalforsamling avholdes hvert Aar inden Udgangen af Marts Maaned. Extraordinaire Generalforsamlinger kunne afholdes, naar enten Directionen eller mindst en Femtedel af Medlemmerne forlanger det. Saavel ordinære, som extra ordinære Generalforsamlinger sammenkaldes af Direktionen med mindst 3 – tre – Ugers Varsel, som skriftlig meddeles alle Medlemmerne. I Generalforsamlingen har ethvert Medlem Stemme. Medlemmer, der ere forhindrede fra at møde, kunne lade sig representere ved et andet Medlem af Foreningen, der i saa Fald har at forevise Direktionen sin Fuldmagt før Mødets Begyndelse.
Det paaligger den ordinaire Generalforsamling:
a. At decidere Foreningens Regnskaber.
b. At foretage Valg paa Medlemmer af Direktionen, Supleanter for Directionen og to Revisorer (for et Aar ad Gangen).
c. At bestemme Direktionens Godtgjørelse.
d. At bestemme aarlig de Afgifter, der skulle paalægges Tømmeret.
e. At fastsætte Reglement for Flødningen.
f. At behandle de af Direktionens eller Foreningens Medlemmer fremsatte Forslag, hvilke forsaavidt de medføre Udgifter, skille være bekjendtgjorte for Medlemmerne mindst 3 Uger i Forveien. Paa extraordinær Generalforsamling behandles kun den eller de Sager, der har foranlediget Generalforsamlingens Sammenkaldelse.
§ 3.
Foreningens Anliggender forvaltes af en Direktion paa 3 Medlemmer, der paa den ordinære Generalforsamling vælges af og iblandt Foreningens Medlemmer. Direktionen fungerer i 2 Aar. Direktionen vælger selv sin Formand og Viceformand. Formanden leder Forhandlingerne saavel i Bestyrelsesmøder som Generalforsamlinger, og gjør i Tilfælde af Stemmelighed hans Stemme Udslaget. Over Forhandlingerne føres Protokol, som underskrives af de Mødende. Direktionen lader foretage alle til Vasdragets Oprensning og Forbygning nødvendige Arbeider, som af Generalforsamlingen besluttes, forvalter de dertil bestemte Midler, samt fører det overordnede Opsyn med Flødningen. Direktionen fremlægger for den ordinære Generalforsamling Regnskab med Revisionens Bemærkninger, Forslag til nye Arbeider, mulige Forandringer i Taxterne m.v.
§ 4.
Ethvert Medlem er pligtig at modtage paa ham faldende Valg, men kan frasige sig Gjenvalg for ligesaa lang Tid, som han har fungeret.
§ 5.
Enhver, der Fløder i Vasdraget, er inden 1ste Mai pligtig til for Direktionen at opgive det Kvantum Tømmer han har i Elven. For hver Tylt, han har i Elven over det opgivne Kvantim, har han til Foreningens Kasserer at erlægge en Mulkt af Kr. 4,00, og for hver Favn Lægterved, over det opgivne Kvantum, en Mulkt af Kr. 2,00. Mulkten tilfalder Foreningens Kasse.
§ 6.
Afgiften erlægges til Foreningens Kasserer inden 1ste Mai hvert Aar. For Afgiften hefter til enhver Tid Vedkommendes i Vasdraget værende Tømmer eller Lægterved, der kan beslaglægges af Direktionen og bortsælges ved offentlig Auktion med en Maaneds Varsel.
Fra: Norsk Lovtidende 1ste Afdeling. Udgiven efter offentlig Foranstaltnng. 1893. Kristiania. Side 507-508
I 1918 kom det reviderte statutter for organisasjonen som organiserte tømmerfløtinga i Stokkeelva:
1918, 4. janr.
Res. om nye love for fællesfløtning i Stokelven
fra Ringsjøen til Stokke lense i Kristians amt
Kongelig resolution
1. De i møte 20. oktober 1917 vedtagne nye love for fællesfløtning i Stokelven fra Ringsjøen til Stokke lense i Kristians amt approberes i medhold av lov om vasdragenes benyttelse m. v. av 1. juli 1887 § 59 som gjældende indtil videre.
2. De ved kongelig resolution av 21. oktober 1893 approberte statutter for Stokelvens fællesfløtningsforening ophæves.
De i post 1 omhandlende love er saalydende:
§ 1.
Foreningens formaal er for medlemmenes fælles regning at besørge utført fløtningen av trævirke i Stokelven fra Ringsjøen til Stokke lense og ved regulering av vasdraget at gjøre dette bedre skikket for en hurtig og sikker fremfløtning av virket.
§ 2.
Foreningen ledes av en bestyrelse paa tre medlemmer med samme antal varamænd, som vælges paa den ordinære generalforsamling. Funktionstiden er 3 aar og saaledes, at de to første aar uttræder efter lodtrækning en abv de første gang valgte og seere efter tur den, som har fungert længst. De valgte tillidsmænd har ret til at frasi sig gjenvalg i saa lang tid, som de har fungert. Styret vælger hvert aar inden sin midte e formand og næstformand. Den ordinære generalforsamling vælger for kommende aar to revisorer med varamænd.
§ 3.
Den ordinære generalforsamling avholdes inden fløtningsdistriktet senest i mars maaned. Ekstraordinær generalforsamling avholdes, naar styret finder det fornødent.
Indkaldelse til generalforsamlingen sker med mindst otte dages varsel ved bekjendtgjørelse i en eller flere Gjøviks-aviser. I generalforsamlingen avgjøres alle saker, som ikke angaar forandringer i nærværende love, ved simpel stemmeflerhet, idet formandens stemme i tilfælde stemmelikhet er den avgjørende.
Eiere av skog, hvorfra aar om andet fløtes trævirke i elven, kan være medlemmer og stemmeberettigede i foreningen. Stemmeret kan utøves ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem; dog kan ingen avgi mere end to stemmer.
Forslag til forandring av lovene maa være indkommet til styret mindst 14 dage før indkaldelse til den ordinære generalforsamling hvorpaa saken skal behandles.
§ 4.
Paa den ordinære generalforsamling fremlægger styret beretning og revidert regnskap saavel vedkommende fløtningen som elvekassen for sist forløpne aar samt forslag tilordning av de forbedringer, der ansees paakrævet i vasdraget og indhente anbud paa aarets fløtning, som blir at godkjende eller forkaste av tømmereierne paa generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling bestemmer styrets og revisionens godtgjørelse.
§ 5.
Styret har efter generalforsamlingens beslutning at besørge fløtningen og forbedrings-arbeidet i vasdraget utført paa bedste og billigste maate og i det hele vareta foreningens tarv.
Styret antar en regnskapsfører og kasserer for elvekassen og bestemmer hans løn. Likeledes kan styret anta en fløterhusbond, der har at føre det specielle tilsyn med fløtningen og elvereguleringsarbeiderne. Hans løn indgaar for fløtningens vedkommende i fløtningsomkostningerne og bestemmes av styret.
Fløtningsomkostningerne fordeles rodevis efter dimensionsforhold, som hvert aar bestemmes av den ordinære generalforsamling.
Der føres et særskilt regnskap for fløtningen og elvereguleringsarbeiderne.
§ 6.
Uten styrets samtykke er det ikke tillatt at medta i fløtningen tømmer, der er længer end ni meter.
Leverandørerne er forpligtet til at slaa ut sit virke efter ordre fra styret eller fløterhusbonden. Sker ikke dette, besørges virket utslaat for leverandørernes regning.
§ 7.
Vasdraget inddeles i følgende roder:
Rode 1: Fra Stokke lense til gjærdet mellem Amundrudengen og nedre Amundrud.
Rode 2: Fra dette gjærde til Kathølen.
Rode 3: Fra Kathølen til gjærdet mellem Lønnum og Drogsethhaugen paa søndre side av elven.
Rode 4: Fra dette til gjærdet mellem Svatum og Kvisgaard ved Kolsveen.
Rode 5: Fra dette gjærde til Ringsjødammen.
Rode 6: Ringsjøens sydøstre os.
§ 8.
Til vasdragets forbedring og vedlikehold, renter og avdrrag av elvekassens gjæld m. v. erlægges til foreningens elvekasse en avgift pr. stok tømmer, beregnet efter samme dimensionsforhold som for fløtningsutgifterne. Avgiftens størrelse bestemmes av den ordinære generalforsamling, og som fra det ene aar til det andet ikke maa variere mere end 25 %, med mindre ekstra foranstaltninger til vasdragets forbedring er iverksat det sidste aar.
§ 9.
Enhver, der vil ha tømmer med i fløtningen, har inden 14. april eller senest 8 dage efter stedfundet merkning at meddele styret opgave over kvantum og dimensioner, der skal med i aarets fløtning.
Styret kan om forlanges fordre sig merkenota forelagt. Om forlanges har virkets eier inden 1. mai at indbetale i forhold til partiets størrelse et av styret fastsat beløp til utredning av fløtningsomkostningerne. Undlates nævnte opgave eller indbetaling uten grund, bortfalder enhver moderation for de smaa dimensioner.
Tre fløtere i arbeid på Stokkelensa, som lå ved Stokkeelvas utløp i Mjøsa på Biri. Fotografiet er tatt i mai 1919, etter at vårflommen i Stokkeelva hadde kulminert, men før vannstanden i Mjøsa hadde steget til vanlig sommernivå. I forgrunnen på dette fotografiet ser vi følgelig ei slambedekt mjøsstrand, like ved sidevassdragets utløp i den store innsjøen. Vi skimter også tre karer i aktivitet ved elveoset, der det lå en del løstømmer. I bakgrunnen skimter vi pælerekkene som sto som støttepunkter for lensestokkene som dannet lenseanleggets ytre avgrensning.
Det vassdraget som renner ut i Mjøsa ved garden Stokke i Biri har sine øverste kilder i Bergevatnet i den østre delen av Nordre Land kommune. Derfra renner det ei lita å som kalles Finna sørøstover gjennom et berglendt og bakkete terreng i Finndalen med retning mot Snertingdalen i Biri prestegjeld. Her renner den etter hvert ut i den 4,5 kilometer lange Ringsjøen. Fra utløpet av denne sjøen dreier vassdraget mer østlig under navnet Stokkeelva. Her er elveløpet om lag 20 meter bredt, men har en nokså steinete botn. På denne strekningen var elva fram til 1964 grense mellom Vardal og Biri kommuner. Vassdraget har et nedslagsfelt på om lag 225 kvadratkilometer. Fløtinga i vassdraget var lenge regulert av en kongelig resolusjon om fellesfløting av 21. oktober 1893. I de første åra etter at denne resolusjonen ble vedtatt ble det i gjennomsnitt fløtet om lag 4 000 tylfter tømmer (48 000 stokker) i Stokkeelva, som ble samlet, sortert og buntet for videre fløting i Stokkelensa.
Dette fotografiet er fra samlinga etter Glomma fellesfløtingsforening og forløperne, Christiania Tømmerdirektion (Øvre Glommens fællesfløtningsforening) og Fredrikstad Tømmerdirektion (Nedre Glommens fællesfløtningsforening). Da det ble klart at det gikk mot avvikling av fløtinga i Glommavassdraget i midten av 1980-åra initierte Norsk Skogbruksmuseum noe de kalte «Prosjekt Glomma». Historikeren Øivind Vestheim og fotografen OT Ljøstad fulgte fløtinga i vassdraget med kamera de siste to fløtingssesongene, mens museumsdirektør Tore Fossum samarbeidet med administrasjonen og styret i Glomma fellesfløting om best mulig ivaretakelse av levningene etter den viktige aktiviteten fløtinga hadde vært. En del installasjoner i vassdrag måtte imidlertid fjernes, slik vassdragslovgivningen forutsatte. Mange husvære ble overdratt til grunneiere for en rimelig pris, og noe ble overlatt til aktører som ville drive formidling av vassdrags- og fløtingshistorie. Arkivene etter virksomheten ble overdratt til Riksarkivet, som valgte å la det bli liggende i en av kontorbygningene ved Fetsund lenser. Ordning av dette materialet ble påbegynt under ledelse av Øivind Vestheim. Etter at det ble etablert et museum ved Fetsund lenser i 1990 har personale derfra hatt det daglige forvaltningsansvaret for arkivet etter Glomma fellesfløtingsforening. Fotomaterialet etter organisasjonen ble i forbindelse med avviklinga av fløtinga overlatt til Norsk Skogbruksmuseum. Det besto av 72 album, samt en del «løse» kopier og negativer. OT Ljøstad reproduserte størstedelen av motivene ved hjelp av mellomformatkamera med negativ svart-hvitt-film. Materialet ble også enkelt registrert, i første omgang med stikkord (ofte stedsnavn og opptaksdatoer) som var skrevet inn i albumene. Skanning og fyldigere registrering tas innimellom andre oppgaver, og ettersom samlinga er stor, vil det ta lang tid før dette arbeidet er fullført.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».