Aar 1874 den 13de November blev en Brandtaxt afholdt paa Gaarden Olstad Matr No 22, 23 og 24, Løbe No 27a, 28aa og 29b i Gausdals Herred for at værdsætte Husene paa denne Eiendom, ...
Aar 1874 den 13de November blev en Brandtaxt afholdt paa Gaarden Olstad Matr No 22, 23 og 24, Løbe No 27a, 28aa og 29b i Gausdals Herred for at værdsætte Husene paa denne Eiendom, der ønskes indlemmede i Landets almindelige Brandforsikringsindretning. Forretningen bestyredes af Lensmand O. Nielsen og medbetjentes af de opnævnte samt tilsagte faste Brandtakstmænd, Gaardbrugerne Kristian G. Fougner, Guttorm T. Berge, John Sv. Waalen og Amund K. Thallaug, hvilke alle have aflagt den lovbefalede Eed efter tidligere fremlagte Attester.
Hvorda! Bestyreren fremlagde skriftlig Begjæring om denne Forretning, dateret 28de f. M. med paategnet Berammelse samt Tilsigelse og indtages her saalydende #
Bestyreren af Gaarden Olstad, Amtsagronom Kraabøl, mødte og gjentog Begjæringen om Forretningens Fremme, paaviste Bygningerne, som bleve beskrevne og takserede saaledes:
1. Hovedbygning opført paa Graastens Grundmur i Retning fra Øst til Vest, af Tømmer med Lafter i 2 Etager, tækket med Teglsten og udvendig panelet, 29 ½ Al. lang, 17 ¼ Al. bred, 8 ¾ Alen høi til Gesimset med Røste paa 7 ½ Al. Grundmurens Høide paa Husets Nederside 4 ½ Al., i det den skraaner af med Bakken saa Bygningens øvre Væg ligger nesten ned mod Jordfladen. Bygningen har Trappeopgang til 2. Etage og Loftet fra en i Midten gjennem hele Bygningens Bredde sig strækkende Gang, der nedenunder er afdelt. I underste Etage desuden 2 Kjøkken med 2 Skorstene og 2 Kogeovner, samt 3 andre Værelser med Kakkelovne. I anden Etage 5 Værelser med Kakkelovne. Fra det ene Kjøkken er ogsaa Trappegang til 2. Etage. 2 Murpiber fra Skorstene, der gaa i almindelig høide over Røstet. Fra 2. Etage er en udspringende Karnap eller Altan, 6 Al. lang og 2 Al. bred, ogsaa tækket med Teglsteen og hvortil fører Dør fra bemeldte Etage. Bygningen har 30 Vinduer foruden et Tagvindu og 2 smaa Kjeldervinduer, 14 enkelte og 3 dobbelte Døre. Desuden 2 Indgangsdøre til Kjelderen, idet Kjelderen var avdelt i 3 Dele, foruden Nedgang fra Kjøkkenet; 8 Kakkelovne findes i Bygningen og disse medtages i Taksten. Bygningen er ogsaa indvendig panelet og saavel udvendig som indvendig malet. Den saaledes beskrevne Bygning takseredes til 1 500.
Deraf for Grundmuren 150 Spd.
De i Bygningen værende 8 Kakkelovne 100 1 600
2. en Drengestuebygning, 18 ¼ Al. i Øst for No 1, opført paa Grundmur af Tømmer med Lafter, eller med andre Ord et Muret Bryggerhus under Bygningens ene Halvdel, forresten 2 Etager, tækket med Teglsten, Længde 18 Alen, Bredde 13 Al., Høide 8 ½ Al. med Røste paa 4 ½ Al. Desuden et Fremspring eller Gang paa vestre Side i Bygningens hele Høide, hvori er Trappegang, Længde 4 ½, Bredde 2 ½ Al. I første Etage 3 Rum, ligesaa i anden Etage. Skorsten i Bryggerhuset med Pibe igjennem alle Etager og over Røstet, 5 Døre, 11 Vinduer, foruden 2 halve Vinduer, 3 Kakkelovne som medtages. Bygningen takseredes til 500.
hvoraf for Grundmuren 50 Spd.
3 Kakkelovne for 40 540
3. Staburbygning omtrent ret over for Hovedbygningen, 18 ½ Al. i Nord for No 2, opført af Tømmer, dels med Letvæg eller Bindingsværk, 30 ¼ Alen lang, 10 ¾ Alen bred, Høiden dels 10 ¼, dels 6 ¾ Al., med Røste paa 4 ¾ Al., tækket med Teglsten, har 2 Etager, foruden Vognskur under østre Ende. Bygningen har egentlig 3 Længder og forresten flere Rum, 2 Døre, foruden 1 dobbelt Dør til Vognskuret, et almindeligt Vindu og 5 smaa. Over Røstet en liden Tilbygning eller Taarn for en Madklokke. Taxeret til 400.
4. Staldbygning 16 Al. i sydøst for No 2, opført dels af Laftevæg og dels af indklædt Bindingsværk, Tækket med Træmaterial, Længde 32 ¾ Al., Bredde 14 ¾ Al., Høide 4 ½, Røste paa 5 ¼ Al., indredet for en del til Hestestald med 14 Spiltaug, og desuden til Grisehus og Vedskur. Indkjøring til Røstet og Kjørebane efter hele Bygningens Længde. 400
5. Et grundmuret Fjøs med Ladebygning over paa af Laftevæg, tækket med Teglsten, 64 Al. langt, 20 Alen bred, Murbygning omtr. 6 Al. høi og Tømmerbygning 6 ½ Al., samt Røste paa 6 Alen; i Fjøset 4 Vinduer og 3 Døre, og indredet for omtrent 50 Stq. Fækreature. Ladebygningen har 5 Tvervegge, 4 Døre foruden Indkjørseldør til Røstet.
Underbygningen takseret til 500.
Ladebygningen og Taget for 900. 1 400
6. En Tørkestue over hundrede Alen bagenfor eller ovenfor Staburbygningen, og længere fra de andre Huse, Lengde 9 ¾ Al., Bredde 8 Al., Høide 4 ½ Al., Røste paa 2 Al., Tækket med Næver og Jord. En Kakkelovn paa Stedet endnu den opsat medtages 100.
4 440 skriver fire tusinde fire hundrede fireti Speciedaler.
Samtlige Takster enstemmige. Ved Ildstederne ingen Bemerkning. Ingen andre Huse med Ildsteder gives i 70 Alens Afstand fra de takserede Bygninger. Mændene afgave dernæst den Erklæring at Taksterne ere afgivne efter bedste Skjøn i Kraft af aflagt Ed, uden Hensyn til Fordel af Beliggenhed eller Tomternes Beskaffenhed. Forretningsbestyreren havde ved Taksterne ingen Bemerkning. Eierens Fuldmægtig blev gjort bekjendt med Beskrivelsen og Taksterne og havde dertil ingen Bemærkning. Han gjordes bekjendt med §§ 27 og 35 i Lov af 19de August 1845. Til Mændene udbetaltes 1 Spd. 1 O. og da ingen havde videre at bemærke blev Forretningen hævet.
O. Nielsen Chr. Fougner A. Thallaug John Waalen
Branntakstprotokoll Østre Gausdal nr. 1 (1846.1936), fol. 81a – 82b
Aar 1877 den 11te Januar blev en Brandtakst afholdt paa Gaarden Aulestad Matr. 22, 23 og 24, Løbe No 27a, 28aa og 29b i Gausdal for efter Begjæring af Eieren Bjørnstjerne Bjørnson at omtaxere eller taksere Forbedringer ved forhen forsikrede Bygninger og til Afgivelse af Takst paa ikke forhen forsikret Hus. Forretningen bestyredes af Lensmand Nielsen og medbetjentes af de opnævnte og tilsagte Brandtakstmænd, Gaardbruger Kristian Gundersen Fougner, Guttorm Torgersen Berge og John Svensen Vaalen, hvilke alle have aflagt den lovbefalede Eed efter før fremlagte Attester.
Hvorda! Forretningsbestyreren fremlagde Berammelse med Mandsopnævnelse og paategnet Tilsigelse, der indtages saalydende: #
Rekvirenten Bjørnstjerne Bjørnson var tilstede og begjærede Forretningen fremmet, idet han ønskede værdsat de Forbedringer som siden sidste Takst ere gjorte med Hovedbygningen, Drengegstubygningegn, Stalden og Fjøset, eller med andre Ord Forskjellen mellem disse Bygningers Værdi da og nu. Forbedringerne ville nærmere blive paaviste under Bygningernes Eftersyn og Undersøgelse. Derhos bad han et fra nyt opført Skur eller Hus til Opbevaring af Gjødsel i Forbindelse med Svinehus indlemmet i Brandkassen med ny Takst. Bygningene anføres i samme Orden som ved Forretning af 13. Novbr. 1874.
1. Hovedbygningen er i Omfang og Beskaffenhed uforandret, men har undergaaet mange omfattende Forbedringer, saasom Indlegning af ny Gulve, dobbelte Vinduer, ny Trappe og til dels ny Døre m.m. Derhos er fra nyt af opført en Altan med første Etage lige under Altanen i 2. Etage, omtrent 11 Alen lang og 4 Alen bred med dobbelt Udgangsdør fra Forstuen, samt et nyt Værelse oppe i Kvisten. I Kjelderen ogsaa adskillige Forbedringer. Denne Bygning var ved forrige Takst ansat til 1 500 Spd., hvilken Takst nu forøgs med 650 Spd. og bliver altsaa 2 150 Spd. eller 8 600 Kroner, hvoraf Grundmuren 800 Kroner. De i Bygningen værende 10 Kakkelovne og 1 Komfür, der ønskes medtaget, for 600, Tilsammen 9 200 Kroner.
2. Drengestuebygningen har ogsaa samme Omfang og i det væsentlige samme Beskaffenhed, dog er nu et Værelse indrettet og Bygningen for en del panelet udvendig samt forsynet med endel ny Gulve, Vinduer og Døre, flere faste Skabe og faste Sengesteder. Denne Bygning er ved forrige Takst ansat til 500 Spd. Forbedringerne 300 Spd., altsaa nu 800 Spd. anføres med 3 200 Kroner, hvoraf for Grundmur som før 50 Spd., 200 Kr., 5 Kakkelovne, 1 Komfür og en indmuret Pande, som ønskes medtaget for 320, tilsammen 3 520 Kroner.
3. Staburet udføres uforandret med 400 Spd. 1 600 Kroner.
4. Staldbygningen uforandret i Omfang og Beskaffenhed, men har modtaget ny Indredning med Gulve og Spiltaug, var ved forrige Takst ansat til 400 Spd., gives 100 Spd. i Tillæg og udføres nu med 2 000 Kr.
5. En Grundmuret Fjøsbygning med Ladebygning ovenpaa, har samme Omfang, medens Fjøset har modtaget fuldstendig ny Indredning. Lovbygningen har ogsaa modtaget nogle Forbedringer. Lige ind til Loven paa øvre Side er anbragt et Skur, 12 Al. langt, 7 ½ Al. bredt og 4 ½ Alen høit paa en Kant, Taget, der er af Træmaterial[?] paa den anden Kant gaar lige til Jorden. Endelig medtages Træskemaskine med Hestevandring.
Murbygningen takseredes til 600.
Fjøsets Treverk, Ladebygningen og Taget for 1 100.
Treskemaskinen med Hestevandring 50 7 800
altsaa Tilleg til Murverket 100 Spd. 400 Kr. og Fjøsets Indredning eller Træverk 200 Spd. 800 Kr.
6. Tørkestuen udføres uforandret med 400 Kroner.
7. Lige ind til No 5 paa søndre eller nedre Side er opført et Skur eller Hus til Opbevaring af Gjødsel i Forbindelse med Svinehus, 16 Al. langt, 16 Al. bredt, at Bredden 7 Alen Tømmerverk – altsaa Tømmervæg efter Midten, og 9 Al. Bindingsverk indklædt med Bord, 4 Al. høit, Røste paa 5 Alen, Tækket med Teglsten. Grisehuset har Tømmergulv, samt 3 dobbelte Vinduer og 1 Døraabning. Taget er egentlig 23 Al. langt, idet der er aabent Rum af 7 Al. ind til Laaven, blot med Teglstens….[?], takseret for 800 Kr.
Her er ikke Stenpilarerne medtagne.
24 540 Skriver fire og tyve tusinde fem hundre tyve Kroner.
Samtlige Takster enstemmige.
Naar undtages en uanseelig Mangel ved Drengestuens Skorstenspibe, som lovedes rette med første, haves Intet at bemærke ved Piber og Ildsteder. Ingen andre Huse med Ildsteder gives i 70 Al. Afstand fra de forsikrede Bygninger.
Mændene erklærede at Taksterne ere afgivne efter bedste Skjøn i Kraft af aflagt Ed uden Hensyn til Fordel af Beliggenhed eller Tomternes Beskaffenhed. Forretningsbestyreren fandt alle Takster billige, det vil sige de er ialfald ikke høie. Eieren blev gjort bekjendt med Beskrivelsen og med Taksterne, som han fandt lave, ligesaa oplæstes § 27 og 35 i Lov af 19. August 1845.
Til Mændene udbetaltes af Bestyreren 2 ½ Kroner hver og da ingen havde videre at bemerke blev Forretningen sluttet.
O Nielsen John Vaalen Chr. Fougner G. Berge
Branntakstprotokoll Østre Gausdal nr. 1 (1846.1936), fol. 89a – 90b
Aar 1889 den 19de Februar blev en Brandtakst afholdt paa Gaarden Aulestad Matr. No 22, 23 og 24 Løbe No 27a, 28aa og 29b i østre Gausdal for efter Begjæring af Eieren, Bjørnstjerne Bjørnson, at optage til Forsikring en ny Stald og et nyt Stabur m.m. paa Aulestad, samt forresten at omtaksere eller taksere Forbædringer med de forhen forsikrede Bygninger.
Forretningen bestyredes af Lensmand Nielsen med Bistand af de faste Brandtakstmænd John Sv. Waalen, Iver Sv. Fyksen og Even T. Hage, alle tidligere legitemeret at have aflagt befalet Eed.
Hvorda! Lensmanden fremlagde Begjæring af 11te dennes med paategnet Berammelse og Tilsigelse og indtages saalydende:#
Rekvirenten B. Bjørnson begjerede Forretningen fremmet efter nærmere Paavisning.
I Henhold til Reglerne for Brandtakster optages Husene i samme Orden som ved den hersteds under 11te Januar 1877 afholdte Takstforretning.
1. Hovedbygningen i Omfang og Beskaffenhed hovedsagelig som ved forrige Takst, men har undergaaet endel Forandringer; saaledes er der nu en 2 ½ Al. (1,569 M) bred fremspringende Veranda paa Bygningens 3 Sider, med et Trægitter under foran Grundmuren. Desuden et Bislag foran Hovedindgangen. Forresten er Indredningen i udmerket Stand med Maling etc. Nu som før tækket med Sten. Bygningen med iværende Ovne, var ved forrige Takst ansat til Kr. 9 200 og gives selve Bygningen et Tillæg af Kr. 800 altsaa samlet Takst Kr. 10 000,00
2. Drengestubygningen, uforandret i Omfang, Beskaffenhed og Tagtekning, var ved forrige Takst med Ovne og Grundmur ansat til Kr. 3 530. Senere er dette Hus forbedret, blandt andet med et Kvistværelse. Taksten paa selve Bygningen forhøies med Kr. 680, hvorved den samlede Sum bliver 4 200,00
3. I stedet for det under samme No ved forrige Takst for Kr. 1 600 forsikrede Stabur, der er gandske borttaget, er nu væsentlig paa samme Tomt i omtrent 15 Alens Afstand fra No 2, opført en ny Staburbygning, ligeoverfor Hovedbygningen No 1 og i samme Retning som denne: Lengde 30 Alen (18,826 Meter), Bredde 11 Alen (6,903 M.), Høide til Gesimset 13 ½ Al. (8,472 M.) med Røste paa 2 ½ Al. (1,569 M.). Taget er paa begge Langsider skudt omtrent 4 Al. (2,519 M.) udenom Tømmervæggen. Tækket med Dels Skiffer- og dels Teglsten. Har 3 Etager med Gulve; nederste Etage optages til Vognremisse, Anden Etage 3 Rum er indrettet til Stabur og 3. Etage 2 Rum til Kornloft. Paa Forsiden fremspringe Trappe med Opgang fra 2 Kanter. 2 dobbelte Døre i Vognskuret og ellers 3 Døre, 6 mindre Vinduer – takseredes til 2 600
4. I stedet for den under dette No ved forrige Takst for Kr. 2 000 forsikrede Staldbygning er paa samme Tomt opført en ny Staldbygning paa en lav Grundmur, 33 ½ Alen (21,023) lang, 15 ½ Al. 9,727 M.) bred, 7 1/32 Alen (4,707 Meter) høi til Gegsimset, Røste paa 5 Al. (3,138 M.), tækket med Træmaterial. Den mitterste Del i en Længde af 11 Al. (6,903 M.) bestaar af Bindingsværk. Ellers er af Bygningens Høide nedenfra 4 ½ Al. (2,824 M.) Laftevæg og det øvrige indklædt Bindingsværk. Stalden er indrettet til 10 Spiltaug og Følbinger. Har 9 store og 2 smaa Vinduer. Dobbelt Dør til Høloftet, hvortil fremspringende Trappe; forresten 5 Døre, takseredes til 2 200, deraf Grundmuren Kr. 100,00.
5. Grundmuret Fjøsbygning med Ladebygning ovenpaa – udføres uforandret med 7 000,00.
6. I stedet for den under dette No tidligere forsikrede Tørkestue, der udgaar, begjæredes nu takseret til Forsikring et nyt Vedskur, beliggende i østlig Retning og i 25 Al. (15,689 M.) Alens Afstand fra Staburet No 3, opført af Bindingsværk, indklædt med Bord og tækket med Teglsten i Retning fra Øst til Vest 24 Al. (15,061 M.) langt, 9 ½ Al. (5,962 M.) bredt, Høide til Gesimset 5 ¼ Al. (3,609 M.), Røste paa 3 ½ Al. (2,196 M.); et Fremspring paa Midten i Høide med den øvrige Bygning og med samme Tekning 5 ½ Al. lang (3,452 M.) og 6 ½ Al. (4,079 M.) Dybde, takseredes til 300,00
7. Skur og Svinehus udføres uforandret med 800
8. En Smedie, beliggende i østlig Retning og over 75 Alen fra noget af de øvrige Huse, 10 Al. (6,275 M.) lang, 8 Alen (5.020 M.) bred, Høide til Gesimset 4 Al. (2,510 M.) med Røste paa 2 ¼ Al. (1,412 M.), tekket med Træmaterial, Almindelig Smedeesse med Pibe over Taget, 1 Dør, 1 Vindue 200,00
Smidested og Blæsebelg 40,00 240,00
27 340 skriver tyve og syv tusinde tre hundrede og fireti Kroner. Taksterne enstemmige. Men Hensyn til Piber og Ildsteder, bemerkes, at et Ovnsrør i 2. Etage i Drengestuebygningen No 2 kun er beskyttet med løse Stenheller, men kommer ikke mere end omtrent et Pr. Tommer fra Træverk, hvilket blev betydet Eieren med Anmodning om at rette dette, hvilket blev lovet. Forresten blev man ikke opmerksom paa nogen Mangel ved Ildsteder og Piber.
Ingen Huse gives i 75 Alens Afstand fra de takserede Bygninger.
Mendene afgave den Erklæring at Taksterne ere afgivne efter bedste Skjøn og i Kraft af Ed uden Hensyn til Fordel af Beliggenhed eller Tomtens Beskaffenhed. Forretningsbestyreren fandt Taksterne rimelige og billige. Eieren blev gjort bekjendt med Beskrivelsen og Taksterne. Han fandt Taksterne lave, nemlig paa Hovedbygningen No 1 og det ny Vedskur No 6. Han blev gjort bekjendt med § 27 og 35 i Lov af 19. August 1845.
Til Mændene udbetaltes hver Kr. 2,50 og da ingen havde videre at bemærke blev Forretningen oplæst og sluttet.
O. Nielsen John Waalen Iver Fyksen E. Hage
Branntakstprotokoll Østre Gausdal nr. 1 (1846.1936), fol. 129a – 131a
Aar 1890 den 20de Oktober blev efter Begjering af Erling Bjørnson en Brandtakst afholdt paa Gaarden Aulestad Matr. No 22 Løbe No 27a, Gaards No 22 Brugs No 1 i østre Gausdal, for at optage til Forsikring en ny Hovedbygning og et Stabur m.m. i Landets almindelige Brandforsikringsindretning. Forretningen bestyredes af Lensmand Nielsen med Bistand af de opnævnte samt tilsagte faste Brandtakstmænd: John Svendsen Vaalen, Iver Svendsen Fyksen og Even Torgersen Hage, alle før edfæstede paa lovlig Maade.
Hvorda Lensmanden fremlagde Begjering af 13. dennes med paategnet Berammelse, Mandsopnævnelse og Tilsigelse, der indtages saalydende #
Rekvirenten Erling Bjørnson begjærede Forretningen fremmet efter nærmere Paavisning.
I Henhold til Reglerne for Brandkassen optages Bygningerne i samme Orden, som ved den hersteds under 19de Februar 1889 afholdte Brandtakstforretning, saaledes:
1. Hovedbygning i Omfang og Beskaffenhed som ved forrige Takst og udføres som der med 10 000,00
2. Drengestuebygningen, ligesaa 4 200,00.
3. Staburbygning, ligesaa 2 600,00.
4. Staldbygning, er af samme Omfang og Indretning, men er undergaaet Forbedringer, navnlig rappet og til dels panelet indvendig og malet udvendig. Den er ved forrige Takst ansat til Kr. 2 200, hvortil for Forbedringen lægges Kr. 300, altsaa nu verdsat til 2 500,00
5. Grundmuret Fjøsbygning med Ladebygning ovenpaa. Denne Bygning er uforandret i Omfang og antages at have samme Verdi, medens dog en Dør er sløifet og i dens Sted et Vindue. Udføres uforandret med 7 000,00.
6. Vedskuur uforandret af Omfang og Beskaffenhed – udføres med 300,00.
7. Skur og Svinehus udføres uforandret, med 800,00.
8. En Smedie, uforandret af Beskaffenhed og Indretning. Med Hensyn til Afstanden henvises til de efterfølgende Bygningers Beskrivelse 240,00.
Rekvirenten paaviste derefter følgende ny Bygninger:
9. Et Lokum, beliggende 10,30 Meter i sydlig Retning fra Fjøsbygningen No 5, opført af Bindingsverk i 2 Rum – 3,90 Meter langt, Bredde 2,50 Meter med Skraatag i en Høide 3,40 – 2,20 Meter, tækket med Skiftersten, 2 Døre, takseret til 150,00.
10. Stabur i sydvestlig Retning, 13,90 Meter fra No 9, opført paa Stolper af Tømmer med Lafter og tækket med Skiffersten, Længde 5,30 Meter, Brredde 4,70, Høide til Gesimset 4,35, Røste paa 1,40 Mtr. Har to Etager. Taget strækker sig udover en paa 3 Sider anbragt Svalgang, har 2 Døre 800,00.
11. Hovedbygning beliggende 12,30 Meter i sydlig Retning fra Staburet No 10 og 43, 30 Meter i vestlig Retning fra Smedien No 8. For denne Bygning, hvorover Rekvirenten fremleverede en Tegning i 3 Plader, afgaves saadan Beskrivelse:
Bygningen er opført paa Graastens Grundmur, der udgjør Kjelderetagen, i Retning fra Øst til Vest i 2 Etager af Tømmer med Lafter, udvendig panelet og malet, indvendig dels rappet, dels panelet og malet, tækket med Skiffersten. Bygningens Hovedparti er 17,70 Meter langt og 10,50 Meter bredt. Fremspring paa Sydsiden 3,50 Meter i Lengde, 6,50 Meter i Bredde. I Hjørnet paa Østsiden en overtækket Veranda eller Blomsterværelse. Paa nordre Side er ert Fremspring der udgjør en del af Kjøkkenet, 3,50 Meter langt, 6,50 Meter bredt. Paa den ene Side af dette Fremspring, nemlig østre, er Spiskammer, 3,60 Meter paa en Kant og omtrent 2 Meter paa en den anden. Paa den anden, vestre, er et omtrent lignende Rum, der udgjør Gang med Indgang til Kjøkkenet. Endelig paa Bygningens vestre Side foran Hovedindgangen en Entre – lengde 2,45, Bredde 3,60 samt Høide til Gesimset 2,90 Meter.
Selve Bygningens Høide til Gesimset omtrent 6 Meter med Røste paa omtrent 3 Meter. Kjelder under Bygningen, dels af Graastens Grundmur og dels Teglstensmur. Kjelderens Høide 3,05, inddelt i 6 Rum, 6 Døre foruden Nedgangsdør, Samt Nedgang fra Kjøkkenet, 8 Vinduer.
I Selve Bygningen er 8 Rum i første Etage, foruden Blomsterverandaen, Spiskammer og 2 Svalgange. I anden Etage 9 Rum, foruden en fremspringende Veranda paa Midtpartiets Sydside. I begge Etager tilsammen 29 Døre og 21 Vinduer. I Bygningen er en Skorsten og 4 atten Toms Brandrør mod Piber over Mønet, Komfür i Kjøkkenet, 5 Kakkelovne af Klæber i første Etage. 4 Do samt 2 Malmkakkelovne i 2den Etage. Komfür og Ovne ønskes medtaget. Hele Bygningen takseredes for Kr. 19 000,00
Deraf for Grundmuren og Kjelderen Kr. 4 000,00.
1 Komfür, 2 Malmkakkelovne og 9 Klæberovner 600,00
48 190,00 skriver fireti otte tusinde et hundrede nitti Kroner.
Taksterne enstemmige.
Ved Ildsteder og Piber opdagedes ingen Mangel. Ingen andre Huse gives i 75 Al. Afstand fra de i denne Forretning omhandlede Bygninger.
Mændene afgave den Erklæring, at Taksterne ere afgivne efter bedste Skjøn og i Kraft af Eed, uden Hensyn tjil Fordel af Beliggenhed eller Tomtens Beskaffenhed. Forretningsbestyreren fandt Taksterne rimelige og billige. For Erling Bjørnson blev Beskrivelsen og Taksterne oplæste uden at han havde noget at bemærke mod Beskrivelsen, men derimod Taksten paa Bygningen No 11 for lav. Han blev gjort bekjendt med § 27 og 35 i Lov af 19. August 1845.
Bjørnson ønskede de fremlagte Tegninger tilbage med det Exemplar af Forretningen som han erholder med Takstens paategning. Da ingen havde videre at bemerke blev det Passerede oplæst og Forretningen sluttet.
O. Nielsen John Vaalen E. Hage Iver Fyksen
Branntakstprotokoll Østre Gausdal nr. 1 (1846.1936), fol. 135a – 137a
Subject
Garden Aulestad i Follebu i Østre Gausdal, forfatteren og samfunnsdebattanten Bjørnstjerne Bjørnsons (1832-1910) hjem fra 1875 og framover. Dette trykket er basert på ei tegning som er utført av kunstneren Ludvig Skramstad (1855-1912). Bildet viser garden slik den så ut nedenfra, fra bygdevegen (fra sør mot nord), omkring 1880. Mest ruver den store bordkledde tømmerbygningen i to etasjer, der Bjørnson-familien bodde. Til høyre for denne, i den øvre delen av tunet, ser vi deler av et sammenbygd hus, der den tømrete delen fungerte som stabbur mens den bordkledde bindingsverksdelen var vognskjul. Til høyre for denne, som inntunets avgrensning mot øst, ser vi drengestuebygningen, som i tillegg til rom for tjenerskapet på garden inneholdt bryggerhusrom, der det ble vasket og bakt. Den noe lavere bygningen, til høyre for drengestua, var en stall med 14 spilltau, grisehus og vedskur, og med høytrev i røstet. Lengst til høyre ser vi fjøset, som skal ha hatt båsplasser til 50 kyr. Også der var det fôrrom i overetasjen. I tillegg til disse bygningene hadde garden ei såkalt «tørstue» da Bjørnson kjøpte garden. Dette huset ble brukt til korntørking, og lå på grunn av ildsfaren med litt avstand til det øvrige tunet, ovenfor stabburet. Bjørnson moderniserte både våningshuset og drengestuebygningen kort tid etter at han hadde kjøpt garden. Han brukte nok mest penger på interiørene. Våningshuset, som tidligere hadde vært innredet med sikte på at den skulle ha to husholdninger, ble nå tilpasset Bjørnson-familien og familiefarens posisjon som en oppmerksomhetssøkende offentlig person. Det som var mest iøynefallende utenfra var kvistværelset, som framsto som en ark på taket og de underliggende altanene, som poengterte symmetrien i bygningskonstruksjonen. Seinere, i slutten av 1880-åra, fikk Bjørnson bygd en veranda som gikk rundt huset på tre sider, mot øst, sør og vest. Her kunne han og familien nyte sola og utsikten over det vakre kulturlandskapet. Samtidig ble det også reist et bislag framfor inngangen fra tunet, som ikke er synlig på dette bildet. Etter at sønnen Erling Bjørnson (1868-1959) overtok Aulestad i 1890 ble foreldrene fortsatt boende i det gamle våningshuset, mens Erling reiste en ny bygning for seg og sin familie i utkanten av det gamle tunet. Dette skjedde etter at Ludvig Skramstad lagde denne tegninga. Under bildet kan vi lese den trykte teksten «Digteren Bjørnsons Gaard Aulstad i Gausdal». Før Bjørnsons tid hadde stavemåten «Olstad» vært den vanlige i dokumenter som berørte eiendommen. I 1875 fikk den da nye eieren tingslyst et dokument der han proklamerte at garden med underbrukene Sørbø og Grimstadhagen fra da av skulle kalles «Aulestad», «det oprindelige Navn for Olstad». Sannsynligvis ligger formen «Aulstad», som er brukt på dette trykket, enda nærmere den navneformen som ble brukt lokalt.
Dette er ett av flere trykk fra dødsboet etter Inge og Ingrid Arnekleiv på Vinstra som svigersønnen syntes hadde historisk interesse, og som derfor ble skannet og registrert inn i Norsk skogmuseums samling.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».