Fra Halle mølle i Brunlanes i Vestfold. Mølla ligger ved den øvre delen av Halleelva, som kommer fra Hallevannet (ca. 49 meter over havet) og renner sørover mot kysten og utløpet i...

Den industrielle utnyttinga av vannfallet ved Halle har lange tradisjoner. I tillegg til hammerverk var det på 1700-tallet også to kverner på dette stedet. Grevene og deres betjenter var opptatt av å presse driverne av disse møllene for penger, blant annet ved å kreve høyere avgifter for bruken av vannet:

Aastæds Sag ved Halle Qværner
Ao 1753, Torsdagen den 15de February, Er, efter Indstevning af Grevskabets Procurator Sr Peter Branth, Retten sadt og betient udj Hans Hansens og Peder Jacobsens iboende Huus ved Halle Qværnen paa Brunlaugnæs her i Grevskabet Laurvigen, af mig Sorenskriver Friderich Lerche, med efterskrevne af Grevskabets Forvalter velædle Sr Ole Christian Heegaard, ved Lensmanden Kield Pedersen udnevnte og tilsagde 8te Eedsvorne Laugrettes Mænd, neml. 1) Niels Andersen Liniem, 2) Ole Haagensen Andisrød, 3) og 4) Hans og Anders Jenssønner Thanum, 5) Hans Andersen Mandvig, 6) og 7) Niels Olsen og Jan Ebbesen østre Halle og 8) Niels Pedersen Toresteen, for at begrandske og taxere forbemte Hans Hansens og Peder Jacobsens Vaan-Huuse og Qværne ved Halle, samt efter Beskaffenheden samme at paakiende. Overværende paa velædle Hr Amtsforvalter Heegaards vegne, Lensmanden Kield Pedersen Bergen. Hvor da mødte for Retten, Grevskabets Procurator Sr Peter Branth, som producerede et hans, paa sit Høygrevelige Herskabs, Deres Høy Grevelige Excellence, Høybaarne herr Grev Danneskiold Laurvigs veigne, under 22 Decbr. sidstleden skriftlig forfattede og udstædde Stevnemaal, ved hvilket Møllerne, Hans Hansen og Peder Jacobsen Lovlig er bleven indstevnt til i dag her for Retten at møde, for andgaaende det nedre Halle Qværne Brug, med tilhørende Vaan-Huus, i fornøden Tilfælde at andhøre Beviiser og Vidner, samt derover at bivære Rettens Begranskning og Taxation, og endelig Dom at lide, ey allene til at modtage saadan Betaling derfor som samme ved Taxation bliver vurderet for, mens endog til at røddig giøre og frafløtte besagde Qværne og Huuse til neste Fare Dag efter Loven, med tillige denne Sags Omkostning at erstatte, alt efter Stevnemaalets videre Formeld, som med min Sorenskriver Lerches paateignede Berammelse, og Stevne Vidnernes Paaskrift om Stevnemaalets Forkyndelse, for Retten blev oplæst og lyder saaledes # Hvilket Kald og Varsel Stevne-Vidnerne Kield Pedersen Bergen og Hans Jesen Thanum her for Retten ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemlede at have lovlig forkyndt for indstevnte Hans Hansen og Peder Jacobsen, der 23de December sidstl. Ligesom deres Paaskrivt paa Stevningen udviiser. Af de Indstevnte mødte Personligen for Retten Ole Jacobsen, mens Hans Hansen mødte ikke; Dog fremlagde det ene Stevne Vidne Hans Jensen Thanum nu her i Retten paa den anden Part Hans Hansens veigne, et af hans Fade, Klokkeren Hans Olsen Hvatum, forfattet og underskreven Indlæg i dene Sag af gaars dato, som for Retten blev oplæst, tillighe med ete af Grevskabet forlængst værende Forvalter Jan Hansen til Hans Christophersen ved Halle Qværner udstæd Bygselbrev paa den halve Qværne Foss, dat. 20. Janv. 1700, begge lydende saaledes # Procurator Sr Branth fandt fornøden saa kortelig at besvare det under Klokkeren Hans Olsen Hvatums Haand paa hans Søn Hans Hansens veigne i Rette komne Indlæg saaledes. Det er denne Klokker, eller Indlæggets Concepist u-vedkommende at dubitere den Fuldmagt som Comparenten er given til denneg Sags andlæg og udførelse; Men hvorvidt Klokkeren kand være befuldmægtiget til dette fremkomne Tilsvar at formere[?], sligt er endnu ey paa nogen maade beviist, og følgelig andsees hand i saa tilfælde aldeles incompetent. Under denne Sag vil Klokkeren ligesom forestille: at hans Søn uden for Loven skulle blive medhandlet; men dette er i sig selv en ligesaa u-grundet som u-be…ntlig Indvending, hvilket Sagens Omstændigheder og dens nærmere Behandling noksom vil udviise; ligesom det Høygrevelige Naadige Herskab aldeles ikke inkluderer at begegne nogen annerledes, end udi allernøyeste Conformitet med Lov og Billighed. Hvad dette nu paastevnte Qværne-Brug udj ældere Tiider har svaret Afgift, eller i saa maade bleven forhøyet, er denne Sag aldeles u-vedkommende, Ligesom der udj Klokkerens hosføyede Raisonnements ey kand sees eller udfindes nogen Hiemmel hvorefter Qværn-Brugets itzige Eyere, imod Tilbud og Billig Accord, skulle kunde reigne sig berettiget; Ey heller giver det ved Indlægget fremlagde Bygsel-Brev af 20de Juny 1700 saadan u-rimelig Formeening nogen slags Medhold, hvilket af Klokkeren selv rettelig maa tilstaaes, naar det heder: at disse saa kaldte Previlegier er efter Jacob Pedersen Møllers afgang kommen fra Qværne-Brugets Hemme, imedens Tiidernes almindelige Roelighed[?], giorde u-skyldige Folck trygge; Langt mindre er det af høyeog ældere brevskaber at udsøge, hvad Klokkeren i denne Sag p…. ville have; hvilket at eftersee, aldeles ikke har været imod Det Høy Grevelige Herskabs Villie; Ligesom saadant ikkun for en Løss Indbildning og u-beføyet Critique bør andsees. At Halle Qværner i lange tiider har under 2de Mænds Fællesskab været bygslet, og siden er inddeelt til 2de Partier eller separate Qværne-Brug, samt, at afgiften i det sidste fald har været lige deelt, indtil Berthe Jensdatter ved Dom skal have erholdet den Ligning som udj Indlægget er foregivet. Alle saadanne Demonstrationer, ere uden for denne Sag, som derved hvilken reyses eller fældes. Hvad hand derest paagrund af Lovens Bydende, om Skyldsætning af Eedes Adgang til Mandens Byglede[?] vil inferere, til formeentlig Bestyrkelse udj Sagen paa sin Søns Siide, det finder denne respective Rett at være ligesaa u-rimelig som aldeles u-tilstrækkelig, naar betragtes: at Bygselen paa dette nedre Halle Qværne Brug, ey har extenderet sig videre, end til Hans Sørensens og Enken Anna Olsdatters dødelige Afgang; og hvis som af Vand og Grund til besagde Brug er svaret, ey kand sældes udj Paralelle med een u-foranderlig Matricul eller Skyldsætning, mens i sig selv er noget, som efter Tiidernes Forandring og Eyerens billige gotbefindende bør forandres. Den Hensigt som Qværne-Brugets Indretning fra gammel tiid haver havt, søges ved denne Sag langt fra ikke forandret, uden ved vigtige Aarsager allene. Det maa altsaa andsees for en absurd Slutning, at Klokkeren ligesom foregiver at end i saadant skulle versere et Skaar for Præstegieldet, i henseende til Beqvemmeligheden af Qværne-Bruget, og Male-Lønnens Forhøyelse, hvilket dog ingenlunde er Hensigten. Og det øvrige af forberørte Indlæg, skal under Sagens ydderligere Procedur blive besvaret, Ligesom alt hvis udj det gandske Indlæg er forestillet, in totum modsiges og benægtes, for saavidt Contra-Parterbes u-Lovgrundede og u-billige Opførsel i denne Sag, søges besmykket og forsvaret og Sagens Reele Beskaffenhed paa Citantens Siide søges Contradiseret. Ellers gav Sr Branth tilkiende: at de indstevnte Møllere Hans Hansen og Peder Jacobsen ere den 23. Decbr. sidstleden, ved Lensmanden Kield Pedersen og Hans Jensen Thanum Lovlig bleven opsagt det paastevnte Qværne-Brug og dets tilhørende Vaan-Huus, at de samme fraflytter og røddig giør til første Fahre Dag, nemlig den 14. Aprilis indeværende Aar; hvorom til Beviis hand fremstillede bemte 2de Mænd, af hvem hand begiærede, at samme op...gelse nu inden Retten Eedeligen maatte bekræftes og afhiemles. I Henseende at indstevnte og paagieldende Hans Hansen og Peder Jacobsen, ved Citantens i Rette komne Stevning findes vardslede til Cidners Paahør i fornøden Tilfælde, og Citanten Sr Branth andseet det som en Fornødenhed, med videre at beviise, det forbemte Hans Hansden og Peder Jacobsen, efter Sr Branthes anmodning til dem, tillige ved Stevningens Forkyndelse, er bleven Lovlig udsagt d. 23. Decbr. nestafvigt, fra deres Vaan-Huuse og Qværne-Brug her ved Halle; saa bevilgede Dommeren forbemte Vidners afhørelse; Hvorpaa fremstoed for Retten Lensmanden Kield Pedersen Bergen og Hans Jensen Thanum, som ved Eed, med oprakte Fingere efter Loven bekræftet: at de den 23de Decbr. nestafvigt haver ved Citantens Stevnings Forkyndelse for indstevnte Hans Hansen og Peder Jacobsen, efter skriftlig Begiæring fra Citanten Sr Branth, tillige Lovlig udsagt dem fra deres Huuse og Qværner her ved Halle til neste Fahre Dag den 14. Aprill 1753. End videre producerede Sr Branth hans under 22. January sidstl. til velædle Hr Amts-Forvalter Sr Heegaard giorde skriftl. Requisition, om 8te Eedsvcorne Laugrettes Mænds Udnævning, til denne Rettes Medbetiening med velbemte Hr Forvalterens Paateigning af 27de Ejusdem, hvorved de allerede navngivne og forandførdte Laugrettes Mænd ere udmeldet og derefter af Lensmanden tilsagt, hvilke Laugrettesmænd Comparenten begiærede tilspurgt, om nogen af dennem til Parterne er beslægtet, Hvortil de alle svarede Ney. Fremdeles, for at give Retten oplysning hvoraf denne Sag haver reyst sig, og at Deres Høy Grevelige Excellence har Lovlig Skiæl og Føye til, ved Besigtelse og Taxation samt paafølgende Dom, at lade afgiøre hvis paastevnt er, producerede Procurator Branth, Møllerne Hans Hansens og Peder Jacobsens, under 17. October afvigte Aar, til Høybemte Hans Høygrevelige Herskab giorde underdanige Adsøgning, hvoraf Retten behagelig Remarquerer besagde Mølleres Tilbydelse og Bejæring, at det høy grevelige Herskab ville tilforhandle sig dette Qværne-Brug og andre deres derved staaende Bygninger, imod en Taxt som af erfahrne og u-partiske Mænd derpaa sættes efterdj disse Møllere ey haver kundet beqvæme sig til at paatage sig, og vedblive Bruget paa andre dem giordte billige Conditioner; hvilken deres skriftlige Tilbydelse, Klokkeren udj forberørte sit Indlæg søger at vil svække og giøre tyil en Menneskelig Skrøbelighed eller Forseelse. Men da same ikke er stridig imod Lov eller Ærbarhed, og det som under en Mands Haand er skreven og bekræftet ikke bør rygges; saa henfalder Klokkerens heromgiorde Indsigelse af sig selv, som aldeles u-gyldig, og i den stæd formeener og paastaar Comparente, at Sagen i Kraft og Hielp det udstædde Stevnemaal, bør have sin lovlige Fremgang. # Ligeledes producerede Sr Branth velædle Hr Ober Inspecteur Laurits Fabricii Brev til Lensmanden Kield Pedersen Bergen af 7. Decbr. 1752 hvorudi er indraget Deres Høygrevelige Excellences under 25. Novbr. nestfør, om dette Qværne-Brug Naadigst givne Resolution med Begiæring: at Lensmanden samme for Møllerne ville forkynde, hvilket og den nestpaafølgende 8. Decbr. er efterkomet, som Lensmandens Paateigning paa besagde Brev nærmere udviiser, deraf Retten videre erfahrer: at Qværne-Vandet er tilbuden Møkkerne for aarlig Forpagtnings afgift 35 rd. paa visse Aar og Vilkaar, og at same Tilbydelse ey af Møllerne er bleven andtaget, da de dertil har svaret, ikke at kunde taale større Afgift end allerede var givet, og ey heller at kunde indgaae nogen Forpagtnings Contract # Efter hvilke Omstændigheder Comparenten da var begiærende: at Retten ville begrandske og besigtige saavel det paastevnte nedre Halle Qværne Brug af dets itzige Tilstand og Beskaffenhed, i henseende til Dammer, Render, Indretning, Qværne og Bygning som og det dertil hørende Vaan-Huus, af sin fulde Beskaffenhed tilligemed ald dets Muur og Nagelfaste Indretning, og derefter, følgelig nøyeste og beste Indsigt og Skiønsomhed, taxere same for sit værd. Reserverede sig iøvrigt nærmere Forestilling og Paastand til Doms.
Derpaa forføyede Dommeren med Lensmanden og Laugrettet, samt Citanten Procurator Brandt og den ene af Paagiældende Peder Jacobsen sig først ned til forbemte Peder Jacobsens og Hans Hansens fælles eyende Qværne Huus, det nedre Halle Qværne Huus kaldet, bestaaende et lidet støkke østen fra vederparternes Vaan-Huuse, hvilket var en 4re Laftet Træe Bygning, 20 omvarv høy, uden Bord-Klædning mens ellers med Teigl-Steen belagt paa Taget; dog befandtes endeel Stokker af Tømmeret paa dette Huus, i sær paa den søndre Vægg, og ellers over alt neden omkring ved Jorden meget forraadnet. Inde i dette Qværne-Huus befandtes 4 par oplagde Qværner, med sin fulde Indretning og Tilbehør, hvoraf de 3de vare fuldkomne Qværner, mens den 4de ikkun en liden Malt-Qværn; Af disse 4 Par Qværner forklarede Peder Jacobsen, at det første Par som ligger næst ved Døren, er kiøbt og oplagt nye for omtrent 1 ½ Aar siden, det 2det Par som ligger nest, er 5 Aar gammelt; det 3de Par er gandske nye, og oplagde nestafvigte Høst, men den lille Malteqværn er vel for mange Aar siden oplagt mens dog i brugbar Stand. Desuden befandtes Inden i dette Qværne-Huus en fast tømret Vægg, hvor inden for er en Qværne Stue med Kakkelovn udj, og inden for denne Qværnestue et lidet Kammer afdeelt med Bord samt oven over Qværnen og denne Qværne Stue, et Loft; mens Kakkelovnen i Qværne-Stuen blev forklaret at tilhøre Peder Jacobsen allene. End videre befandtes til dette Qværne Huus og de derudj værende Qværner een Rende-Dam med 4re Styrt-Render og Steen Broer. Endnu blev forklaret at dette Qværne-Huus med sine Qværner og Render tilhører halv Parten udj en Atholds eller Skraae Dam, beliggende bagen for Stand Jern Hammeren, mens Mølleren af det øvre Qværn Brug Hans Knudsen eyer den anden halve Part i samme Skraae Dam; Ligesaa tilhører og dette Qværne-Huuss 3de Kiøre-Broer, som tillige med forbeskrevne Damme nu fandtes i god og forsvarlig Stand. F….fandt Qværne-Huus, med sine Qværner, Dammer, Render og Broer, i den Stand det nu befandtes, blev af Lensmanden og Laugrettet, efter deres beste Skiønsomhed vurderede for 110 rd.; Mens Kakkelovnen i Qværn-Stuen, som allene tilhører Peder Jacobsen vurderede Laugrtettet aparte for 5 rd. Ellers vurderede Laugrettet: at det forbeskrevne Qværne-Huus med sine Render og Damme staar paa det Høy Grevelige Herskabs Grund, og at vandet som samme drives ved, er iligemaade Høybemelte Herskab tilhørende, hvorfore forrige Eyere af dette nedre Halle Qværne-Brug, efter Laugrettets Forklaring, deraf haver svaret udj Grund- og Vand-Leje til det Høy Grevelige Naadige Herskab aarlig indtil 1730 25 rd., Ligesom der og af det øvre Qværne Brug til same Tiid er bleven svaret i Afgift til det Høye Herskab iligemaade 25 rd.; Mens formedelst en i Aaret 1730 ergangen Dom, mellem øvre og nedre Halle Qværne Eyere blev der da taget i 6 rd. af det øvre Qværne-Brugs Afgift og paalagt det nedre, hvorved altsaa det nedre Qværnebrugs Eyere siden den tiid haver maattet svare i aarlig Afgift 31 rd.
Dernest foretog Dommeren med Laugrettet og Lensmanden sig, udj forbenævnte Parters Overværelse, at besigte det Vaan Huus, som indstevnte Hans Hansen og Peder Jacobsen nu eyer og beboer, hvilket ligeledes er et 4 Laftet Træe-Bygning 18 Omhværv høy, overalt udvendig klæd med Bord, undtagen paa den væstre Vægg, gik ikkun Bord-Klædningen indtil det øverste af Stue Vinduerne. Ved dette Huuses nørdre Vægg fandtes tilformet et Kiøkken med Bagerovn og Skaarsteen udj, samt et lidet med Bord afdeelt Kammer. Inden i selve Stuen befandtes en stor Kakkelovn opsadt, omtrent af 2 Skpds Vægt, samt 2de nagelfaste Kiste-Benke og 2de Skaber, desligeste var i Stuen et med Bord afdeelt lidet Kammer, og derved et Spise-Kammer samt ved Afdeelingen i Stuen et Naglefast Sengestæd. Under Stuen er en muuret Kjælder, og oven over Stuen er med Bord afdeelt Kammer, samt uden for Kammeret et Loft. End videre er dette Huus over alt med Tag Steen paa Taget belagt; mens ellers er dette Huus tilligemed Eyeren af det øvre Qværne-Brug, Hans Knudsens Vaan-Huus, bestaaende af Een Bygning, og under Et Tag, allene de skilles ved en Mellemgang eller Svale, hvoraf en hver eyer det halve til frie Indgang i deres Huuse, Ligesom holder ved Lige. Til foreskrevne Hans Hansens og Peder Jacobsens Vaan-Huuse henhører og halv Parten i en liden paa vestre Siide af Huuset beliggende Urte- eller Kaal-Hauge, som med Giærde er indheignet, og neden Brand[?] udj, hvoraf Hans Hansens og Peder Jacobsens HJuus, en paa vestre Siiden deraf staaende Træe Bygning, som er 8te Laft og 9 omhværv høy, med Bord-Klædning paa den nordre og søndre Ende, og med Tag-Steen paa Taget belagt, hvorudj er indrettet et Brygger-Huus med Skorsteen i den søndre Ende, samt i den nordre Ende et Fæe- og Svine-Huus af 9 omhværv og 4re Laft, med Bord-Tag. Alle disse forand førdte Hans Hansens og Peder Jacobsens Huuse Vaaninger samt Udhuuse med i værende Jern-Kakkelovn samt alle deres Muur og Nagelfaste Indreedninger vurderede Lensmanden og Laugrettet under et for 120 rd.
Procurator Brandth, efter at forestaaende Besigtelse og Taxation var giort, og i Andleedning af hvis i Sagen desuden allerede er bleven produceret og i Rette førdt, paastod altsaa: at Møllerne Hans Hansen og Peder Jacobsen bør ved Dom og dessen Pertinentier, Ligesom samme den af Retten er befunden og beskrevet, at modtage eller lade sig betale af Comparentens Høy Grevelige Herskab, som tillige Eyer Vandet til Qværne-Bruget og den Grund hvorpaa forberørte Bygninger er bestaaende tilsammen den Summa 235 rd., imod derfore at udgive deres Skiøde paa egen Bekostning til Høybemte Det Høy Grevelige Herskab, som da fra denne tiid er og bliver Eyere af besagde Qværne Brug og Vaan-Huus med alt til dets Tilhørende, til efter eget Naadige Behag samme u-behindret at raade og disponere. 2) Til første Fahr-Dag den 14de Aprilis førstkommegnde at røddig giøre og fraflytte forberørte Eyendomme til det Høy Grevelige Herskabs Tieneste, og dens Brug og Benyttelse De derved naadigst finder for got at Lade forandstalte. 3) Som Qværne-Bruget bør, tilligemed Vaan-Huuset, forblive i den Tilstand som samme nu af Retten er befunden, efter forand førte derover giorde Bekiendelse; da disse Møllere at tilpligtes, ikke at betiene sig af Qværne-Bruget paa nogen slags Maade, men derimod, saavelsom med Vaan-Huuset have ….lig Tilsyn, at ingen af Deelene tilføyes nogen Forringelse, indtil de derfore haver nødt deres Befaling, og Qværne-Bruget ved Auction er bleven bort forpagtet. Og 4) Foruden forbemte Skiødes Bekostning, tillige at svare de i denne Sag medgangne Udgifter tilsammen med 10 rd., efterdj de formedelst deres Modvillighed i at andtage De Dem giorde Tilbydelser, maa andsees at have foraarsaget same, som detzuden grunder sig paa deres eget Forlangende, og hvorved saavidt deres u-villighed og giordte Begiæring som og det Høy Grevelige Herskabs Rett og Paastand er bleven fremmet og afgiordt. Hvilken hans Deduction og Paastand hand indstillede under Rettens lovforsvarlige Dom og Kiendelse.
Indstevnte Peder Jacobsen, som tilligemed den anden indstevnte Hans Hansens Hustre Maren Olsdatter for Retten var tilstæde, erklærede paa Dommerens Tilspørgende, at de, som ukyndige i Lov og Rettergangs Maade, ikke vidste at give noget Giensvar til Procurator Sr Branthes over dennem giorde Paastand i denne Sag, mens maatte lade alle ting andkomme paa Rettens Lovforsvarlige Behandling, under Forbeholdenhed af deres Rett i alle Lovlige Tilfælde. For det øvrige gav baade Procurator Branth som Citant, og Vederparten Peder Jacobsen tilligemed Hans Hansens Hustrue Maren Andersdatter tilkiende: at de, til at forekome ydermere Bekostninger saa meget muelig er, er fornøyet med at anhøre Rettens Dom og Kiendelse i denne Sag, udj mit Sorenskriver Lerches Huus i Laurvigen, hvor Byetinget pleyer at holdes, hvilket og af samtl. Laugrettet blev vedtaget. Og siden Dagen nu er forløben verd det allerede passerede, at intet videre kand forrettes, saa optages denne Sag til Doms Afsigelse udj forberørte mit Sorenskriver Lerches Huus i Laurvigen, nestkommende Mandags Eftermiddag d. 19. hujus; Til hvilken Tiid og Stæd, Laugrettet og Parterne sig da haver at indfinde.

Continuation af Aastæds Sagen ved Halle Qværner
Ao 1753 Mandagen den 19de February, Er Retten sadt og betient af mig Sorenskriver Friderich Lerche udj mit iboende Huus i Laurvigen med de samme Otte Eedsvorne Laugrettes Mænd som sidstleden 15de hujus med mig betiente Retten ved Halle-qværnen udj den af Procurator Peter Branth paa Det Høy Grevelige Naadige Herskabs veigne indstevnte og da til Doms optagne Sag contra Møllerne Hans Hansen og Peder Jacobsen. Overværende Grevskabets Procurator Sr Peter Brandt som Citant, tilligemed begge Contra Parterne Hans Hansen og Peder Jacobsen, samt Lensmanden Kield Pedersen Berger.
Hvor da udj forberørte Sag, efter at jeg og Laugrettet med hinanden om Dommen vare eenige, saaledes offentlig for Retten blev
Dømt og Afsagt
Vel erfahres det af Indstevnte Hans Hansens og Peder Jacobsens i Rette lagde Klage til Det Høy Grevelige Herskab af 17de October nestafvigte Aar 1752, at de i|blant andet besværger sig over Grevskabets Ober-Inspecteur og Forvalter, fordj de ikke, paa Ligemaade som deres Formænd for dem, til Bygsel haver kundet bekomme Vandet til deres Qværne Brug, ved nedre Halle Qværnerne som Det Høj Grevelige Herskab er tilhørende, siden samme ved Formændenes dødelige Afgang nu fandtes Bygsel Ledig, og Qværne Bruget, som de og deres Formænd med stor Bekostning havde opsadt v.. det eeneste Leve-Brød de havde til Ophold for sig og Sine; Mens da sligt ey ved nogen Stevning af Vederparterne for denne Rett er paaanket, og de heller ikke efter Tilbud har kundet finde sig udj at modtage Qværne-Brugets Vand af Det Høy grevelige Herskab til nogen slags Forpagtning; Saa bliver nu allene at paaskiønne, hvorvidt ermeldte Vederparter, efter Grevskabets Procurator Sr Peter Branthes Indstevning 1) Bør være pligtige imod Billig Betaling, efter Lovlig Taxation, at afstaae baade Qværne-Bruget, og deres iboende Vaan-Huuse ved Halle nedre qværne til det Høy Grevelige Herskabs Egen Naadige Dispensation og 2) Om ikke ligeledes bær være Processes Omkostninger udj alt eller til deels, at betales.
Hvad nu det første andgaar, Da Ligesom Loven udj 3de Bogs 14. Cap. 32 Art. befaller, At en Leylænding som haver opbygd Huuse paa øde Tomt, hvor ingen Huuse før haver staaet, skal være pligtig naar hand vil fraflytte samme, først at tilbyde Jorddrotten Huusene Vidnesfast efter 6 skiellige Mænds Vurdering, forinden hand dem til nogen anden kand eller maa afhænde, saa haver og merfornævnte Vederparter Hans Hansen og Peder Jacobsen udj forberørte deres Memorial til Det Høy Grevelige Herskab selv tilbuden Høybemte Herskab deres Qværne-Brug og andre Bygninger imod en saadan Taxt som af erfahrne og u-partiske Mænd derpaa efter dets Værd og Omstændigheder blev sadt. Og siden nu Qværne-Bruget med Huuserne, følgelig Procurator Sr Branthes i Rette komne Stevnemaal, nestafvigte 15de hujus ved Rettens Middel udj bægge Parters Overværelse er tagen i vedbørlig Øyesyn og Begrandskning, samt derefter af Lensmanden og Laugrettet Taxeret hver for sig som følger neml. 1) Det nedre Halle Qværne-Brug, med iværende 4 Par Qværner samt dertil hørende Render, Damer og Broer, alt i den Stand samme da befandtes for 110 rd. 2) Een i Qværne-Stuen staaende og Peder Jacobsen allene tilhørende Jern-Kakkelovn for 5 rd. og 3) Deres eyende og iboende Vaan-Huuse, med iværede Muur- og Nagelfast Indreedning, samt tilhørende Udhuuse, saaledes som de ved Vurderingen er forefunden og beskreven, for 120 rd., tilsamen i et og alt Tre Hundrede Fem og Tredive Rigsdaler; Saa Kiender og Dømmer Jeg og mine Meddoms Mænd for Rett: At Indstevnte Hans Hansen og Peder Jacobsen, siden de saaledes selv haver vedtaget efter Lovlig Taxation at overlade deres Qværne-Brug og Huuse til Det Høy Grevelige Herskab, bør da, efterdj de desuden derfra er bleven Lovligen udsagt, og ingen Hiemmel til Vandet eller Grunden haver, i følge Lovens 5te Bogs 1. Cap. 1. Art. være Pligtig saadan deres egen Vedtagelse at efterkomme, og til Høybemte Herskab som Eyeren af Grunden og Vandet, derefter afstaae og ryddig giøre, til nestkommende Fahr-Dag den 14. Aprilis, saavel merfornævnte deres Qværne-Brug med alt sit Tilhørende, i den Stand samme ved den skeede Besigtelse og Taxation er befunden, uden videre efterdags sig dermed at befatte, som og deres iboende Vaanings og Udhuuse, imod at dem derfore af Herskabet bliver betalt, hvis samme af Lensmanden og Laugrettet som ovenmeldt, er taxeret for, nemlig 235 rd, hvoraf de 230 rd kommer til lige Deeling mellem Vederparterne Hans Hansen og Peder Jacobsen, siden det ey er bleven modsagt at de jo begge ere Lige store Lods-Etere i det alt; mens for Kakkelovnen i Qværne Stuen, nyder Peder Jacobsen, som samme allene tilhører, den derpaa sadte Taxt 5 rd; Hvorimod de da ogsaa bør være pligtige at meddeele det Høy Grevelige Naadige Herskab, baade paa Qværne Bruget og Huuse Bygningerne deres lovlige Skiøde, hvis Bekostninger dog mellem Parterne selv bliver at afgiøre, siden derpaa uden Stevnemaal ey noget af denne Rett kan kiendes. Og 2) Betreffende Procæssens Omkostninger i denne Sag, da som hverken det Høy Grevelige Herskab kunde modtage eller Vederparterne aflevere deres Qværneg-Brug og Vaan-Huuse paa anden Maade end efter foregaaende Lovlig Besigtelse og Taxation saaledes som nu skeed er, og ermte Vederparter aldrig derudi haver funden sig veigerlig, mens efter udviis af deres Memorial til Det Høy Grevelige Herskab saadant selv tilstaaet at maatte skee; saa andseer denne Rett for billigt, at Processens Omkostninger bør komme til Lige Deeling imellem begge Parter saaledes: at Vederparterne Hans Hansen og Peder Jacobsen, af de ved Procurator Sr Branth paastaaede 10 rdrs Omkostninger, ikkun bør tilsvare del halve deel med 5 rd., mens den anden halvet deel bliver for det Høy Grevelige Herskabs Egen Reigning; Og bør ellers alt dette efterkomes og udredes Femten Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse, under Adfærd efter Loven.
F. Lerche Niels N.A.S. Andersen Lingiem Ole O.H.S. Haagensen Andersrød
Jan Jonsøn Som Lensmand: Kield Pedersen Anders A.I.S. Jensen Thanum
Hans H.A.S. Andersen Mandvig Niels N.O.S. Olsen Halle Jan I.E.S. Ebbesen Halle
Niels N.P.S. Pedersen Toresteen

Fem år seinere var det nok en takst på kverbruket:

Besigtelses Forretning
Anno 1758 Den 10de May blev Rætten til een Besigtelses Forretning sadt og Betiendt udj Det Høj Grevelige Herskabs Huuse ved Halle Qværner, af mig Sorenskriver Strøm med følgende Laug Rættes Mænd Neml.: 1. Niels Olsen Halle, 2de Jan Ebbesen Halle, 3de Ole Haagensen Mudisrød[?], 4de Niels Andersen Lindhiem, 5te Anders Jensen Tanum, 6. Hans Jensen Tanum, 7. Hans Andersen Mandvig og 8de Niels Pedersen Torsteen. Overværende Hr Amtsforvalter Ole Christian Heegaard, som efter den ham tillagde Ordre begiærede Rættens Besigtelse og Taxation over Bygningerne, og viidere som til Nedre Halle Qværne Brug henhører, hvad ellers ved denne Forretning paa det høj Grevelige Herskabs Siide maatte være at observere det bliver af Procurator Brandt som nærværende og same opdragen i agttaget.
Derefter fremstod For Rætten Procurator Brandt som efter tillagde Ordre fra velædle Hr Ober Inspecteur Fabricius af 8de hujus sidstl. paa sit Høj Grevelige Herskabs Veigne erjndrede hvorleedes hand fandt fornøden at bekiendt giøre Rætten den under 15de Febr 1753 paa dette Qværne brug med detz tilhørende Bygninger skeede Besigtelse og Taxation og til saadan ende nu Producerede Doms Acten, som ved afsagt under 19 Ejusdem er bleven sluttet andgaaende at forrige Ejere af besagde Brug vandet og grunden undtagen skulle være pligtige samme til Det Høj Grevelige Herskab efter Lov ..lig Taxation at sælge og Rødig giøre udi hvilken act fornævnte Besigtelses Forrætning er indført, hvcor af Rætten altsaa behagelig vilde erfare, i hvad Tilstand at ermeldte Brug og Bygninger da befandtes og til hvad Suma de er bleven andsadt, og der fore begiærede Comparenten berørte Doms Act forsaavidt Besigtelsen og Taxationen angaaer i denne Forretning indtaget. Og naar nu Rætten til Følge Forvalteren Sr Heegaards giorde Reqvisition haver besigtiget og Taxeret dette Nedre Helle Qværnebrug af dets itzige Tilstand og Beskaffenhed i Henseende til Samme, Render, indrætning, Qværne og Bygning, som og det dertil hørende Vaanhuus, tilligemed all dets mur og nagelfaste indreedning, forbeholder Comparenten sig Nærmere forestilling andgaaende forskiællen jmellem dette brugs og disse Bygninger tilstand og værdie nu og den forbemte 15. Febr. 1753.
Derefter forføjede Domeren tilligemed Mændene i følge med Procurator Brandt og Sr Knud Mørk sig først til Qværne huuset det Nedre Qværne Huus kaldet, som bestod af en 4re Laftet Bygning, 21 Omvarv højt, og befandtes at være under bygget af nyt Tømer, med 15 omvarv paa Søndre og Nordre Vægs og 14 paa vestre og østre vægge; Taget med Steen behængt og Qværne huuset ved een Tømervæg afdeelt fra Qværne Stuen i hvilken Qværne Stue befandtes eren liden Kakkelovn med Jern døren og Jern Spield, Bygningen i sig selv er i god Stand, dog ikke med Bord uden til beklæd, under Qværne Huuset befandtes 4re par Qværne steene, Det første er næst ved Døren som regnes for No 1 fandtes at være den underste, men i yderste Kandt 6 ½ tome tyk, den øverste ligeledes i yderste kandt 5 ½ tome tyk, begge 2 al. brede og med Jern-Jorder forsynt, næst derved et pr Qværnesteen No 2, hvor af den underste Steens Tykkelse i yderste Kandt er 5 ¼ tome, og den øverste 6 tome, begge 1 ¾ Al. breede og med Jern Jorder forsynede. Næst ved disse 1 par Steene No 3, den underste i yderste kandt 6/4 Toms og den øverste 2 tome tyk, begge 1 ½ Allen brede og med Jern Jorder forsynede, Og endelig 1 par steene No 4 som bruges til Sigte værk, deraf er den underste steen 4 ¼ tome og den øverste 3 ¾ toms tykke i yderste kandter, begge med Jern Jorder forsynede og var disse sidste steene 1 al. 8 tome brede. Om alle bemte 4re pr Qverne Steene befindes nye Karmer og til Sigte Qværnen behøvende Sigte Kiste. Til dette Qværne huus befandtes een Rænde Dam med 4re stødt Rænder, som Mændene andsaae for nærværende tiid i brugbar stand, Men holdt for ikke at kunde tiene over et Aars tiid førend samme af nye maatte opbygges og indrættes. Dog var de 4re stembord og flere sluser alle med Jern Ringer forsynet nye.
Derefter forføjede Mand sig til den saakaldede Adtholds eller skraae Dam, beliggende bagen eller væsten for Stang Jern Hameren, hvilken Dam Laugrættes Mændene sagde Eieren af det øvre Brug Neml. Hans Knudsen for den halve Part vedkomer at ved lige holde, og ellers andsaae den saa brøstfældig eller gammel at den ikke skulde kunde tiene længere end for et aars tiid, Fremdeeles blev tagen i øyesyn de til dette Nedre Brug henhørende 3de Kiøre Broer, som befandtes brøstfældige og behøver Reparation. Før beskrevne Qværnehuus med Qværne Steene, alle øvrig indrætning i Qværne Huuset, samt Damme, Render og Broer blev i nu værende Stand af Laugrættet efter deres bæste skiønnende tilsamen andsadt af værdie 130 rdr. Siger Et Hundrede og Trædive Rixdaler. Dernæst foretog mand sig at besigte, beskrive og taxere Vaanhuuset som følger det Nedre Qværne Brug, af følgende Beskaffenhed: Selve Vaanhuuset er bestaaende af en 4re Laftet Bygning 18 omværv høj over alt udvændig beklæd med Bord undtagen paa den vestre Væg, gaaer ikkun Bordklædningen til det øverste af Stue Vinduerne, Ved dette Huuses Nordre Væg er tilformet et Kiøkken, derudj Bagerovn og Skorsteen, samt et lidet med Boer afdeelt Kamer. Inden i sælve Stuen befindes een Jern Kakkelovn af omtrændt 2 Sk£s Vægt med Tud eller Rør af Steen, samt 2de Nagle faste Kiste bænke og 2de Skaber. Fra Stuen er et med Bord afdeelt lidet Kamer og der ved eet spisekamer, samt paa siiden af afdeelingen og Skaberne i Stuen et Nagle fast Sængestæd. Under Stuen er kiælder, opmuret paa alle 4re kanter. Ovenover Stuen er et med Bord afdelt Kamer samt uden for Kameret t Laste Rum. Denne Bygnings Tage ere alle med steen belagt. Ellers er dette Huus tilligemed Ejeren af Det øvre Qværne Brug Hans Knudsens Vaanhuus under een Bygning og et Tag, men adskilles ved een mellem gang eller Svale, hvoraf Beboerne hver haver det halve til frie indgang i deres Huuse, Ligesom de og haver til fælles et uden for disse Huuse staaende Bieslaug der af begge ved lige holdes. Til dette Huus, som følger det nedre Qværne brug og henhører og halve Parten i en Liden paa væstre Side beliggende Urte eller Kaalhauge med Vand Brønd, som med giærde er indhægnede, Men den anden halve Part der af til hører Hans Knudsen. Fremdeeles følger dette til Nedre Qværne brug hørende Huus en paa vestre Side deraf staaende Træe Bygning af 8te Laft og 9 omværv høj som paa Nordre og Søndre Væg er beklædt med Bord. Taget er og med steen belagt, hvilken Bygning er indrættet til Bryggerhuus, og derudi Skorsteen samt til Fæe og Svine Huus, hvoraf især er … og Taget paa Bryggerhuuset er forfalden saaleedes at det nødvændig af nye maae opbygges. Paa væstre siide af sidstbemte Huus befindes et liidet Sviinehuus af 4re Laft og 9 omvarv højt Med Bord Tag, hvilket er i god Stand.
Forbeskrevne Vaan huus, med Muur og Nagelfast indreedning Taxerede Laugrættes Mændeneg i nu værende Stand for 120 rd. Siger Eet Hundrede Tyve Rixdaler.
Knud Mørk Declarerede: at hands andvente Bekostninger paa dette Nye Mølle Huusets Opbyggelse, Nye Møllesteenes Anskaffelse og Sigte Værks indrætning, har været saa andseelig at hand aldrig kunde formodet sig saadan Taxation paa same, som nu af Laugrættet sadt er da hand med en god Samvittighed kand bekræftede at de af ham skeede Forandringer og Forbædringer haver kosted over 250 rd., og lad være, som Naturlig at Dame, Rænder, Broer med ælde og Brug aftager og for ringegs, saa er dog at af hannem bleven vedlige holdt udi brugbart stand, og hvilket hand formodede at være alt hvis hannem som Forpagter paalaae over alt holdt hand u fornøden noget videre her at fremføre, som noget der ikke kan Contribuere til hands Skades Erstatning, men agtede underdanigst at søge og underkaste sig det Høj Grevelige Herskabs Naade til billig oprætning.
Brandt forestillede paa sit Høj Grevelige Herskabs vegne at altskiøndt det ikke skulde for modes at besigtelses Mændene meere nu end den 15de Febr. 1753 har gaaet uden for billighed og hvis de u Partisk har kundet skiønne i deres for rættede Besigtelser og Taxationer, saa synes det dog Rimelig at forrige Forpagter kunde vægre sig i at erstatte den forringelse som Dame, Rænder og Broer i Forpagtnings tiide for medelst ælde og brug er tilføjet især da, der ved formedelst Skiødesløs Omgang, intet kand siges at være forfalden, men i følge den 3de Post af Conditionerne ved forrige Auction maa andsees ved Reparationer at være vedligeholdet og endnu befindes i nogenleedes brugbar stand, i hvilken henseende og da Qværnehuuset, som nu befindes, tilligemed i værende 4re pr Qværnesteener og øvrige indrætning, med fører en temelig forskiæl af større bekostning og bædre tilstand, end det gamle Qværnehuus, men sine Qværnesteene og indreednings tilbehør, befandtes udi den for benævnte 15de febr 1753, det kunde eragtes billigt at Forpagteren mod een meere andtagelig erstadtning for sine paaberaabte omkostninger, end hannem efter den nu skeede besigtelse og Taxation kunde tilfalde, hvilket Comparenten dog underdanigst maatte indlade til sit Høj Grevelige Herskabs eget Naadige godt befindende naar Forpagteren i andleedning hvis hand ved denne Forretning haver urgeret, derom giør sin underdanige forestilling tjil een forventende Naadig Resolution; Og efter slig Beskaffenhed var det at Comparenten tillige gav tilkiende at hand holdt det ligesaa unøttig, som ufornøden at begiære viidere efterseet eller paa skiønnet hvad forskiæl der befindes imellem forrige og denne Besigtelse og Taxation, siden begge Forrætningerne i sig selv saadant udviiser, ikkun forlangede denne nu Passerede Forrætning sluttet og sig beskreven meddeelt.
Saaledes bliver da og denne Besigtelses og Taxations Forrætning sluttet, og skal vorde Sr Brandt beskreven meddeelt.

Under sommertinget for Brunlanes i 1794 ville myndighetene forsikre seg om alle kverneiere betalte skatter som sto i rimelig forhold til produksjonen ved hvert enkelt anlegg. Den informasjonen som ble innhentet viste at mange av de bondeeide kvernene i bygda var ute av drift, men nevner også Fritsø-verkets kvernbruk ved Halle:

«Cancellie Raad og Amtsforvalter Schwingel udbad Sorenskriveren tillige med Laug Rettets opgivende, hvad Qverne Bruge i Thinglauget befindes, og disse derefter til aarlig Afgift ansadt? 1. Solum Qværn blev ansadt til aarlig Afgift 72 s., 2det Bærug Qværn ligeleedes til 48 s. aarlig, 3de Omsland qvern ligeledes til 24 s. aarlig. Øvrige forhen i Tinglauget værende Qværnebruge, nemlig Schaugtvedt, nedre Hobech, Westmøen, Malerød, Krogen og Egenes, ere dels forraadnede, ubrugbare og tildeels nedfaldne, men formedelst Mangel af Vand og andre omstændigheder Declarerede Ejerne, at de samme ikke igien kunde eller ville opbygge. Ved Halle Hammer under Fritzøe Jern Værk er ligeleedes een qvern, som af Grevskabet er indrettet paa det Arbejderne ved Jern Hammeren der kand formahle deres Korn; Da afgift deraf svares udi den Summa som aarlig erlægges af Fritzøe Værker og Brug, saa understod man sig ikke at ansætte den i nogen særdeles Skatt.»

Collapse text