Tjølling historielags kontor- og møtelokale på Tjøllingvollen (ved Tjølling prestegård) i Larvik kommune i Vestfold. Huset omtales også som «borgerstua». Dette er en laftet entasje...

Litra B i denne branntakstbeskrivelsen gjelder muligens dette huset:

«Aar 1867 den 10de April blev efter Forlangende af Den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre, en Brandtaxatjonsforretning afholt i og over Almuens Bygninger paa Tjødling Prestegaard, under Matr No 37 Løbe No 80, under Bestyrelse af Lensmanden, der medbetjentes af underskrevne edsvorne Taxtatjonsmænd.

Hvorda! Bestyreren oplæste for Mændene Omtaxatjonsforretningen af 13de Juni 1856 for Taxt Litr A 150 Spd. og Litr B 450 Spd., til sammen 600 Spd., hvorefter dette omhyggelig besigtedes, opmaaltes og befandtes at være:

Litr. A En tømret, bordklædt, malet og tegltelt Bygning paa Graastensmur fra 1-3 Fod, 15 Alen lang, 12 Alen dyb, 4 ½ Alen høi til 2de Hestestalde indeholdende 2 smaa Vinduer og 3 enkelte Døre. Denne Bygning er ved ovennævnte Forretning af 13de Juni 1856 taxteret under Litr. A for 150 Spd. og befandtes siden den Tid ikke at være undergaaet nogen Forretning.
Taxten bestemtes til ………………………………………………………………. 70 Spd.

Litr. B. Et 1 etages paa Graastensmur fra 1 til 3 Fod opført tømret, bordklædt, malet og tegltekt Vaanhus, 24 ½ Alen langt, 11 ½ Alen dybt, 4 ½ Alen høit, hvori 2 Stuer, 1 Kammer, 1 Bod, samt Forstugang, i den ene Stue og Kammeret en 3 etages og i den anden Stue en 2 etages Jernovn. Ovenfor Loftsrum med Trappegang fra Boden. Fra Loftet fører 2de Piber over Taget optagende den ene 1 og den anden 2 Anbringere. Huset indeholder 10 Fag og 1 lidet Vindue, 5 enkelte og 1 dobbelt Dør. Denne Bygning er ved Forretningen af 13de Juni 1856 taxteret under Litr. B. for 450 Spd. Siden sidste Forretning befandtes indredet det beskrevne Kammer og ellers ingen Forandring befandtes.

Taxten for Huset bestemtes til …………………………………………………………. 480 Spd.
De 3 Jernovne til ………………………………………………………………………………. 20 500 Spd.
tilsammen 570 Spd.
er fem Hundrede syvti Speciedaler, mod hvilke Taxter Bestyreren (da ingen af Vedkommende var tilstæde) intet havde at ærindre. Bestyreren anmærkede at §§ 27 og 35 i Lov af 19de August 1845 og Reglernes § 21 senere skulde blive Vedkommende betydet. Ildstæderne befandtes i god Stand.

Afstanden befandtes fra Litr. B Fra Præstegaarden i Nord 29 Alen. Fra Litr. A i Nord 118 Alen. Afstanden til andre Bygninger er over 75 Alen.
Oplæst og sluttet og fortsattes over Gjordemoderboligen.

L. M. Hansen H. C.[?] A, Wiig Niels E. Grønneberg C. C. Thorsen A. T. Østbye»

Branntakstforretning Tjølling (1861-1876), fol. 76b - 77a

Det skal finnes en muntlig tradisjon som antyder at Tjølling historielags hus skal ha vært tingstue på gården Grønneberg. Tingbøkene tyder imidlertid på at rettsmøtene i Tjølling, i hvert fall gjennom mesteparten av 1700-tallet, ble holdt på en eiendom som i datidas dokumenter ble kalt «Lougerød» eller «Laugerød». Det finnes en besiktigelse av bebyggelsen på Grønnerød fra 1718. Den gir ingen tydelig indikasjon på at det var noen tingstue på denne eiendommen:

«Anno 1718
Den 21. Julj har ieg Paul Christophersen efter Forvalteren Sr Terchel Turresens Loulige Anordning med Lensmanden af Tiølling Sogn, Peder Anders. Kaupang och de 6 Mænd nemlig ….

Til Rettens Betiening forsamlede paa Den Gaard Grønneberg udj Bemelte Tiølling Sogn, Niels Tors. Ousby til hørende,
frem kom da for os udj Retten Kongl. Majsts Controleur udj Laurvigen Monsr Claus Salfeldt[?], saavelsom Monsr Lars Lyke Borger och Indvaaner sammesteds, och til kiende gav, at de med Niels Tors. Ousby vare for a….dere om den Gaard Grønneberg til Brugelighed mod Bøxel af Gaardens Skyld 2 Huuder, och da han til Niels Oudby udj første Bøxel betalt 20ve og udj St…. huud 4 er tilsammen 24rd men før end de samme Gaard fuldkommen ville andtage til bemelte Deres Brug var De saaledes foreenede, at Gaarden Grønneberg shulle besigtis i hvad stand den end forefindis paa det de udj fremtiden iche shulle afstaa en velbygt Gaard, for en brøstfeldig och gammel, eftersom Deres Bøxel Bref, i Dag Daterit, melder, at de shal holde gaarden ved lige med Huuse och Bygninger, hvilket ved Denne Besigtelses Gaard, som i Dag af hannem var aftalt saaledis som ofven er melt shal forholdis, ved hvilken besigtigelse Niels Ousby och self personlig her for Retten tilstæde var

Befandtes Da Gaarden Grønne Berg med Sine Huuse och Bygninger af Den stand som eftermeldes:

1. De frem huuse som Ole Ivers. Grønneberg tilforne beboede bestaaende af en Aasestue med en Boed och et Laft der staar ved sammes nordre gafl tilbygt, en saa fordervede paa tagene och Svalene item Huuserne i sig self af Alder saa brøstfeldige, at de ej ere verd at paakoste nogen reparation, och om saa var det shulle giøris. Da ville reparationen koste Langt mere end Huuserne ere verd.

2. Fantes en anden stue synden for denne forestaaende, hvor udj Tiøstel Anders. tilforn boede, hvilket stue huus bestod af 4 Laft med en afdeelt Kofve inden i stuen, Dito huus tegt med Bord och Hun, och en forstue svale paa Den vestre side, hvilket Huus er udj temmelig god stand, siide med Bord paa De 2de sider, forstuen paa Den vestre side, och den Nordre Gafl, staar ind mod det gamle Huus, saa det paa den ende saa lenge det Nordre Huus er bestaaende ej kand shadis af noget uvejr.

3. Befantis 2de Lader, och en Lofve. Den østre Lade som hørde til Ole Grønnebergs Part er meget gammel och brøstfeldig paa Veggerne, Dog kand den staa mangen Dag dersom Den blifver reparerit med …steved omkring veggerne, och taget med Spoen for bedret och holt ved lige. Den vestre Lade som er til Den anden halfve gaard, som tiøstel Andersen brugte var noget bedre och nuligen paabygt ofven til et omhverf paa Langveggen och et nyt røst och 3de ny Aaser, saa den kand staae udj mange aar naar den med lag och ...stved blifver holt vedlige.

4. Fæ huuset til Ole Grønnebergs part er gandske nedraadnet och kand ej repareris, men vil henrifvis.

5. Fæ huuset til Tiøstels part er got och nesten nyt taget derpaa er af Bord och Hoen.

6. Hestestalden til Ole Grønnebergs Part er af ringe verdj men nedraadnet.

7. Den Hestestald som hen hører til Tiøstels part er nesten ny lagt med Bord och Hoen.

8. Schauen til Gaarden er ej af nogen temmerskau men allene til Gierdis och Brendeved, hvor udj brugerne ej hugger til upligt, och imod Louen,

Hvilken faaregaaende Besigtelse saaledes paa begge Sider blev vedtaget, Dog ….er Niels Ousby der hos och Sagde, at De som de Gode Mend ej var fornøyet med Gaarden, Da er hand allertider erbødig der igien at modtage, och om det end var strax, imod Deres udlagde Bøxel Penges tilbage gifvelse. Intet videre ich ej noget der til svaret af de vedkommende.»

Det er vel svært sannsynlig at det huset Tjølling historielag nå disponerer er yngre enn denne besiktigelsen.

Collapse text