Husmoderen presenterer Holmestrand i 1899

Teksten under er sakset fra bladet ”Husmoderen” i 1899

Da nu solen igjen mild og strålende titter ind til os, varmende, forsonende, opmuntrende os efter den lang vinter og den kolde, skyfulde forsommer, da bringer den med sig tanken på længsel efter ”Feriemåneden” som for mange af os husmødre igjen betyder hvile, hygge og rekreastion!

For at opnå de bedst mulige resultater for de forskjellige familiemedlemmers vedkommende, gjæder det jo at finde et sted, hvor så mange fordele, som mulig ”for hver især” kan opnåes. –

Dette synes jeg neppe bedre kan erholdes noget sted, end i Holmestrand. Efter flere gjentagne sommerbesøg der, er jeg altid kommet til samme gode mening om stedet, – og det har da altid forundret mig, at det ikke er endda mere søgt om sommeren af familier end tilfældet er.

Først og fremst må da nævnes den prægtige badeanstalt – med sit salte, friske strømbad og sine udmerkede varme bad – gytje- og furunålsbad.

Dernæst den stille, milde, rolige luft, – de vakre promenader, og den gode anledning til seil- og fisketure. For dem av os, der plages med rheumatisme, – og som efter al den rå, kolde, grå tåge, der i vinterens løb så rikelig vælter sig ind over os, og gjør ”ondet” stadig værre, – for dem af os altså, som trænger medicinske bad og gjerne vil have disse så billige som muligt, er i sandhed Holmestrand at anbefale.

Her er inge ekstraudgifter som ved de større badesteder, – og jeg tør påstå, at furuluden og gytjen her ligeså god, om ikke bedre end ved mange andre lignede etablissementer.

På badeanstalen mødes man ”år om andet” af den gode, øvede betjening. Gamle Christian maskinmester har i over 30 år trolig passet sin gjerning, og i al den til lige tålmodig og påpasselig kogt sine furunåle til andres sunhed og velgående. Lige blid og smilende hilser han hver ny gjest, ”velkommen”. Vil man imellem rose hans ekstrakt, og til belønning give han en ”egte” rul skråtobak, da har hans lykke og begeistring kulminert. Hans datter – ” Gunda badepige” kaldet – har den mest raffinerede øvelse i at bruge ”det allerfineste birkeris” – på sinde gigtbrudne medmennesker, der på nåde og unåde har givet sig in dunder hendes behandling. Ved mange års øvelse er hendes arme blevne til rene ”muskelbundter”, og man kan således med tryghed kalde hende stedes senekunstneride.

For at få mest muligt hvile er det, synes jeg for en husmor det fornuftigste at leie et par værelser ude i byen, holde sig selv med ”morgen og aften” og så intage sin middag enten på ”Hotel Sociteten” eller hos gamle mutter Dahl, der er en yders velmenende og imødekommende gammel dame- Hun har forresten den feil, at hun serverer altfor megen god og ”solid” kost og ikke er fornøiet, hvis man ikke spiser ”over evne”, hvilket, som bekjendt efter gode baderegler ikke just er så heldigt! – Og som hun er, således er tildels den hele befolkning i Holmestrand, vennlige og imødekommende synes alle at glæde sig over ethvert nyt ansigt, de er i byen under badetiden.

Toilettet kan man selv bestemme efter forgodtbefinnende. Der stilles ingen fordringer. – Handsker – se, det er en sage blot! NB. hvis man da ikke selv ønsker denne prydelse, der efter min mening er en stor uting på en ”glohed” sommerdag!

Som en betryggelse særlig for den , der drager ud med en stor familie, bør noteres, at stede har flere velrenommerede læger.

”Last but not least” tør jeg vel også uden at være indiskret nævne byens øverste myndighet – der tillige er præses i badedirektionen – som en faktor, der ikke lidet medvirker til at gjøre stede hyggeligt, Imødekommenhed, venlighed og beredvillighed til at råde og hjælpe er noget, sommergjester som andre gjester ved at sette pris på.

Valb. Seeberg.

Share to