Plantegning over Lindhol sorteringslense i Glommavassdraget i Østfold. Tegninga er utført som ei plansje på papp/shirting, 97,7 centimeter bred og 69,7 centimeter høy. Lenseplanen ...
Plantegning over Lindhol sorteringslense i Glommavassdraget i Østfold. Tegninga er utført som ei plansje på papp/shirting, 97,7 centimeter bred og 69,7 centimeter høy. Lenseplanen er tegnet på papir som er limt på kartong. Langs ytterkantene er det en 1,2 centimeter bred shirtingforsterkning.
Lindhol lense i Eidsberg, cirka 2,5 kilometer nedenfor Vammafossen, skal ifølge Wilhelm Blakstads bok "Tømmerfløtingen i Nedre Glommen" ha vært ei av den eldste hovedlensa i Nedre Glomma. Ifølge en lapp som er pålimt denne plansjen skal den ha vært i bruk fra 1700-tallet til 1852. Sesongen etter ble den avløst av Buskilsrud og Nes sorteringslenser (jfr. SJF. 03184). Strømninger og stor tilstrømning av vann fra fossen gjorde periodevis sorteringsarbeidet på Lindhol lense vanskelig. Anlegget var bygd som ei såkalt låkelense med vekslende ledd, langstokk og klave. Hvert sorteringslag hadde sitt bestemte tømmermerke å sortere. Mannskapet brakte sitt merketømmer til et høvelig sted ved stranda, som ble kalt «låkeland». «Låking» var en betegnelse på en gammel oppflåtingsmetode.
About the object
about
Plantegning over Lindhol sorteringslense i Glommavassdraget i Østfold. Tegninga er utført som ei plansje på papp/shirting, 97, 7 centimeter bred og 69, 7 centimeter høy. Lenseplanen er tegnet på papir som er limt på kartong. Langs ytterkantene er det en 1, 2 centimeter bred shirtingforsterkning.
Kartet er utført i målestokke...
Plantegning over Lindhol sorteringslense i Glommavassdraget i Østfold. Tegninga er utført som ei plansje på papp/shirting, 97, 7 centimeter bred og 69, 7 centimeter høy. Lenseplanen er tegnet på papir som er limt på kartong. Langs ytterkantene er det en 1, 2 centimeter bred shirtingforsterkning.
Kartet er utført i målestokken 1:2000, som ei strektegning uten fargelegging. Det er ikke, på vanlig måte, tegnet med himmelretningen nord oppovervendt, men det har ei nord-sør-pil som indikerer at nord befant seg skrått oppover til venstre på kartbladet. Vi må altså se oss at strømretningen gikk fra venstre mot høyre på dette kartet. Det øvre lensefestet befant seg på ei grunne ved den vestre elvebredden. Derfra gikk lensa skrått overt elveløpet til et punkt sør for Skarpnord, et underbruk under Lindhol. Like nedenfor det nedre lensefestet skar Svartevja seg inn i den østre elvebredden. Her er det markert et område for rajetømmer. Karttegneren har også antydet ei sikkerhetslense, et flytende stengsel som gikk ut fra det samme øvre lensefestet som den nevnte hovedlensa, men som hadde et nedre forankringspunkt nedenfor Svartevja. Han har tegnet inn «låkeland» (der tømmeret ble samlet i flåter, se nedenfor) både på øst- og vestsida av elveløpet. På vestsida lå «låkelandet» like nedenfor det øvre lensefestet, og nedenfor dette igjen var det «flåtebukter», der flåter med låket tømmer ble liggende inntil det passet å føre dem videre nedover elva.
Lindhol lense i Eidsberg, cirka 2,5 kilometer nedenfor Vammafossen, skal ifølge Wilhelm Blakstads bok «Tømmerfløtingen i Nedre Glommen» (1939) ha vært den eldste hovedlensa i Nedre Glomma. Den ble lenge drevet av grunneierne på Lindhol som et privat foretak. De fakturerte tømmerhandlerne for lenset og «låket» tømmer etter antallet i ulike lengdemålsklasser. Fra 1837 overtok tømmerhandlerne driften av lensa. Fra da av var det de som betalte grunneierne ei avgift av tømmeret. Tømmerdireksjonen drev Lindhollensa til og med 1852-sesongen. Strømninger og stor tilstrømning av vann fra Vammafossen gjorde periodevis sorteringsarbeidet på dette stedet lense vanskelig. Derfor flyttet de lensestedet til Nes og Buskildsrud litt lengre nede i vassdraget. Lindholdlensa var bygd som ei såkalt «låkelense» med vekslende ledd, langstokk og klave. Hvert sorteringslag hadde sitt bestemte tømmermerke å sortere. Mannskapet brakte sitt merketømmer til et høvelig sted ved stranda, som ble kalt «låkeland». «Låking» var en betegnelse på en gammel oppflåtingsmetode. I den nevnte boka (side 105) beskriver Wilhelm Blakstad denne metoden slik:
«"Låking", som var den første oppflåtingsmetode, utførtes på den måte at mannskapet bragte hver sitt merke [tømmerstokker som hadde samme kjøpermerke] til deler av stranden som egnet sig og blev kalt "låkeland". Oftest var stokkene hullet i toppenden efter fremkjøringen fra skogen, ellers blev der drevet inn to kiler i kryss som dannet styring for en tynn granstamme ("sleger") trukket gjennem kilekryssene. 12 stokker føiedes med denne sleger sammen til underlag, hvorover der blev trukket 2-4 stokker på skrå og "flaket" var ferdg. Sammenføiningen til føring skjedde ved hjelp av vridde bjerkevidjer som vedføiede foto viser.»
Dette kartet finnes også som vedlegg til Blakstads bok, og det kan være tegnet til denne utgivelsen. Vi vet ikke om tegneren har hatt noe eldre forelegg, eller om han bare har basert seg på sin tids topografi i området og tekstinformasjon fra rapportmateriale fra midten av 1800-tallet.
Subject
Plantegning over Lindhol sorteringslense i Glommavassdraget i Østfold. Tegninga er utført som ei plansje på papp/shirting, 97,7 centimeter bred og 69,7 centimeter høy. Lenseplanen er tegnet på papir som er limt på kartong. Langs ytterkantene er det en 1,2 centimeter bred shirtingforsterkning.
Lindhol lense i Eidsberg, cirka 2,5 kilometer nedenfor Vammafossen, skal ifølge Wilhelm Blakstads bok "Tømmerfløtingen i Nedre Glommen" ha vært ei av den eldste hovedlensa i Nedre Glomma. Ifølge en lapp som er pålimt denne plansjen skal den ha vært i bruk fra 1700-tallet til 1852. Sesongen etter ble den avløst av Buskilsrud og Nes sorteringslenser (jfr. SJF. 03184). Strømninger og stor tilstrømning av vann fra fossen gjorde periodevis sorteringsarbeidet på Lindhol lense vanskelig. Anlegget var bygd som ei såkalt låkelense med vekslende ledd, langstokk og klave. Hvert sorteringslag hadde sitt bestemte tømmermerke å sortere. Mannskapet brakte sitt merketømmer til et høvelig sted ved stranda, som ble kalt «låkeland». «Låking» var en betegnelse på en gammel oppflåtingsmetode.
Fra gammelt av drev eierene av Lindhol gard lense i Glomma finansiert av "lensetoll" fra trelasthandlerne. Fra og med 1837 overtok trelasthandlerne gjennom sin organisasjon, tømmerdireksjonen, driften av lenseanlegget mot å svare avgift til grunneierne. Kontrakta om denne virksomhetsovertakelsen ble tinglyst på bygdetinget i Eidsberg, som også ble holdt på Lindhol i 1839. Den lyder slik:
«Edsberg
Følgende Documenter ere publicerede ved dette Ting for Edsberg Præstegjeld der afholdtes paa Gaarden Lindhoel io Edsberg den 11te og 12te Marti 1839 …
No 10 Forening
No 3 CR Femten Skilling Species 1838
Vi underskrevne Tømmerhandlere paa egne og samtlige Tømmerhandleres Vegne samt Lensmand Svend Lund og Student Morten Dahl ved Curator, som nærværende Eiere af Lindhoel Gaard med dertil hørende Lændse gjøre vitterligt: I et Møde paa Borregaard den 3die December 1836 ere vi blevne enige om følgende Puncter sigtende til en hensigtsmæssigere og mere betryggende aade at faae Tømmeret for Eftertiden udlagget paa Lindhoel Lændse.
1. Lindhoels Eiere afstaae for Eftertiden al Disposition over Lændsen samt Lændsehængsler, Landrettigheder og alle andre Rettigheder af hvad Navn nævnes kand, saaledes som de fra kortere eller længere Tid tilbabe have været Lændsen tilhørende, paa begge Sider af Elven, til Tømmerhandlerne, mod at disse overtage samtlige Bekostninger ved samme og erstatte Lindhoels Eiere ¾, er tre Fjerdeparter af den Lændsetold, som nu for Tiden er gjældende, saaledes at denne Lændsetold herefter regnes af det udlaagede Tømmer, hvilken Told erlægges hvert Aar før Juul.
2. Lindhoel Gaards Eiere skal indrømme Tømmerhandlerne, naar disse saadant maatte forlange, den fornødne Tomt til Barakker og Fuldmægtigbolig paa Pladsen Nygaards Grund.
3. For den fornødne Contrakts Skyld skal den af Tømmerhandlerne ansættende Fuldmægtig ugentlig indsende til Direcctionen Rapport over det paa Lændsen udkomne Tømmer, af hvilken Rapport Fuldmægtigen har at meddele Lindhoels Eiere en Gjenpart, hvilken disse ere berettigede til at conferere med Fuldmægtigens Bøger.
4. De Lændsefæstepenge og øvrige Udgifter, som svares til vedkommende Landeiere, blive herefter at udrede af Tømmerhandlerne; dog indestaae Lindhoels Eiere for disse Udgifter ikke overstige 20, er tyve Speciedaler aarlig.
5. Denne Forening gjælder fra 1ste Januar 1837.
Paa egne Vegne og som Curator for Morthen Dahl: S. Lund M. Dahl
Til Vitterlighed: B. Dunker H. Grundt
Christriania d. 26de Juni 1838.
A Grüning & Co. Westye Egeberg & Co S.L.Duborgh M. Peterson & Søn J. N. Andresen Tho. Joh. Heftye & Søn Pelly & Co. Henrik Gerner H. Chrystie
No 11 Skrivelse
Herved følger Extracten over det Leverede Tømmer ved Lindhoels Lændse i Aaret 1836. Paa Grund af Aftale ved Samlingen paa Borregaard den 3die forrige Maaned bruger jeg herved Frihed at opgive den nu gjældende Lændsetold her ved Lindhoel, nemlig: 1. for 6 a 8 Alens Tømmer a 6 s. pr. Tylt, dog dersom Qvantiteten er mindre end 200 Tylter da 10 s. pr. Tylt. 2. For 10 Alens Tømmer a 8 s. pr. Tylt. 3. For Langtømmer eller Bygningstømmer a 12 s. pr. Tylt. 4. For det saakaldede Krabastømmer a 96 s. pr. Tylt og 5. for Master 24 s. pr. Stykket.
Lindhoel den 9de Januar 1837.
Ærbødigst S. Lund
S. T. Herr Grosserer Pellye»
Fra: Pantebok for Heggen og Frøland sorenskriveri 1832-1839, fol. 522b- 523a SAO/A-11556/G/Gn/L0010
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».