1900, 24. Marts
Res. om Skogbrandsregler for Bærum Herred
De af Bærums Herredsstyre i Møde den 11te September 1899 vedtagne Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand ...
1900, 24. Marts
Res. om Skogbrandsregler for Bærum Herred
De af Bærums Herredsstyre i Møde den 11te September 1899 vedtagne Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand inden Herredet approberes i Henhold til Lov om Ind-skrænkninger i Brug af Ild i Skog og Mark af 14de Juli 1893 § 5 og Lov af 27de Juli 1896 som gjældende indtil videre, dog saaledes at i § 4, 1ste Punktum Ordene: «strax han opdager den, eller» og § 5, 2det Punktum udgaar. Derhos skal § 13 lyde: «Nuværende Regler trædert i Kraft den 15de Mai 1900».
De stadfæstede Reglerer efter dette saalydende:
§ 1.
Herredet inddeles i følgende Brandredskaber eller Districter nemlig:
1. Fossum Rode omfattende Fossum Skolekreds.
2. Haug Rode omfattende Haug Skolekreds.
3. Høvik Rode omfattende Høvik Skolekreds, Høvik Glasverks Skolekreds, samt den Del af Evje Skolekreds, der ligger i østre Bærum.
4. Lysaker Rode omfattende Lysaker og Snarøens Skolekredse.
5. Tanum Rode omfattende Tanum Skolekreds.
6. Østri og Bjørujm Rode omfattende Østri og Bjørum Skolekredse.
7. Bærums Værks Rode omfattende Bærums Værks Skolekreds.
8. Lommedalens Rode omfattende Lommedalens Skolekreds.
§ 2.
For hver Brandrode udvælger Herredsstyrelsen en Brandmester tilligemed Suppleant. Disse er pligtige til at fungere i 3 Aar, men kan dog af Herredsstyrelsen naarsomhelst forinden opsiges. Vedkommende kan undslaa sig for Gjenvalg i ligesaa lang Tid, som han har fungeret. Brand-mestrene tilpligtes under Tjenesten at bære en af Formandskabet godkjendt og af Herredsstyrelsen anskaffet uniformshue.
§ 3.
Det paaligger Brandmesteren at paatale Overtrædelse af Lov af 14de Juli 1893 angaaende Brug af Ild i Skog og Mark, forsaavidt han bliver opmærksom paa saadanne, og det har han, saasnart han bliver vidende om, at Skogbrand er udbrudt, ved udsendt Budstikke eller paa anden hensigtsmæssig Maade hurtigst muligt at indkalde det fornødne Mandskab og uopholdelig begive sig til Brandstedet forat lede Slukningsarbeidet. Er det nødvendigt, har han tillige at underrette de øvrige Brandmestere for at faa tilkaldt Mandskab ogsaa fra de øvrige Brandroder. Naar flere Brandmestere er tilstede, fører den af dem, inden hvis Rode Branden er opstaaet, Overledelsen af Slukningsarbeidet.
§ 4.
Enhver Eier af matrikuleret Eendom inden Herredet er i Tilfælde af Skogbrand, efter Brand-mesterens Tilsigelse pligtig til uopholdelig at sende til Brandstedet følgende Mandskab i Forhold til Matrikulen:
For en Eiendom under 1 Mark 0 Mand
For en Eiendom fra 1-5 Mark 1 Mand
For en Eiendom fra 5-10 Mark 2 Mand
For en Eiendom fra 10-20 Mark 3 Mand
For en Eiendom fra 20-30 Mark 4 Mand
For en Eiendom fra 30-40 Mark 5 Mand
o.s.v. 1 Mand for hver 10 Mark, dog er ingen Eiendom pligtig til at skaffe mere end 12 Mand. Disse Mænd har vedkommende Gaardeiere efter Brandmesterens nærmere Bestemmelse at forsyne med fornødne Redskaber, saasom Øxe, Spade, Bøtte eller Hakke samt yde dem Kost og Betaling i 3 Dage, hvilke Udgifter om forlanges refunderes af Herredskassen overensstem-mende med Bestemmelsen i § 11, dog kun forsaavidt Vedkommende har været fraværende fra Gaarden i over 10 Timer.
§ 5.
Foruden de Mandskaber, som Gaardeieren ifølge foregaaende § har at stille, er enhver inden Herredet bosat, voxen, arbeidsfør Mand, der ikke har gyldigt Forfald, pligtig til paa Brand-mesterens Tilsigelse at indfinde sig snarest mulig paa Brandstedet, medhavende muligt for Haanden værende Redskaber, saasom Øxe, Spade, Bøtte eller Hakke, og der udføre, hvad Brandmesteren paalægger ham.
§ 6.
Mandskab, som bliver opbudt til Slukning af Skogbrand, maa ikke forlade Brandstedet eller ophøre med Slukningsarbeidet, forinden vedkommende Brandmester dertil giver Tilladelse. Antages Ilden slukket, udvælger Brandmesteren nogle Mænd, der efter Tur skal holde Vagt, indtil al Fare for Ildens Opblussen er forbi. Forinden Mandskabet forlader Brandstedet, bør Lederne af Arbeidet søge indhentet saavidt mulig nøiagtig Oplysning om, hvorledes Ilden er opkommet, samt om, hvorlænge de enkelte Mandskaber ha været i Virksomhed.
§ 7.
Til Stansning eller Begrænsning af Skogbrand kan Lederen af Slukningsarbeidet, uden Hensyn til Indsigelse fra Eierens Side efter Omstændighederne lade fælde tilstødende Skog, grave Diger, nedrive Gjærder, optænde Modild og forøvrigt iværksætte de til Ildens Slukning fornødne Forføininger. Dog bør han, forinden der strides til alvorligere Foranstaltninger af nævnte Art, saavidt Tid og Omstændigheder tillader det, raadslaa med andre Brandmestere eller Medlemmer af Herredsstyrelsen, som maatte være tilstede.
§ 8.
Enhver af Herredets Beboere, som bliver vidende om, at Skogbrand er opstaaet, er pligtig til snarest mulig derom at underrette vedkommende Brandmester.
§ 9.
I Tiden fra 15de Mai til 1ste Septbr. maa Brandmestrene og deres Suppleanter ikke samtidig foretage Reiser udenfor Herredet (kortere Reiser til Kristiania undtagen), med mindre de har sørget for at stille Stedfortrædere, forud godkjendte af Formandskabet eller dets Ordfører.
§ 10.
Umiddelbart efter enhver Skogbrand har vedkommende Brandmester at afgive til Formand-skabet en Indberetning, indeholdende Oplysning om Ildens Opkomst, dens Udbredelse, Skadens Størrelse, hvorvidt nogen har tilsidesat sine Pligter, som nærværende Regler paalægger, samt hvad der forøvrigt kan antages at være af Interesse. Af Indberetningen har Formandskabet at tilstille Amtmanden en Gjenpart. Brandmesteren har derhos at aflægge Regnskab over de ifølge nærværende Regler paaløbne Udgifter ledsasget af fornødne Legitimationer og Opgaver.
§ 11.
Brandmesteren tilkommer en Godtgjøreøse af Kr. 5,00 for hver Dag han i Stillings Medfør maa holde sig i Marken, hvorhos af Formandskabet tilstaaes en Erstatning for Skyds og andre nødvendige Udgifter. Andre Mandskaber end de, som vedkommende Eiendomsbesiddere ifølge § 4 har at stille, tilstaaes en Betaling af Kr. 2,00 pr. Dag.
§ 12.
De Udgifter, som foranlediges ved Iværksættelsen af heromhandlede foranstaltninger til Fore-byggelse og Slukning af Skogbrand, udredes af Herredskassen.
§ 13.
Nærværende Regler træder i Kraft den 15de Mai 1900.
Tårnet på Haveråsen skogbrannvaktstasjon ved Semsvannet i Asker i Akershus. Dette tårnet ble bygd i 1928 av forsikringsselskapet Skogbrand. Godseier Harald Løvenskiold bidro med gratisk bygningstømmer. Akershus Skogselskap sto for driften.
Fotografiet er tatt skrått nedenfra. Konstruksjonen har et kvadratisk grunnplan med hjørnestolper av rundtømmer som skrår noe innover mot byggverkets sentralakse. Stolpene er avstivet med tre plattinger (avsatser) og krysslagte tømmerstokker mot alle sider mellom plattingene. På den øverste plattingen er det reist ei bordhytte med faspanel nederst og sammenhengende vindusrekker i alle himmelretninger oppunder gesimsen. Opp fra midtpunktet på det pyramidale hyttetaket rager en lynavleder. Adkomsten til utsiktsposten i hytta skjedde ved hjelp av stiger mellom de ulike plattingene og ei luke i hyttegolvet. Nederst (mellom bakken og underste platting) er hjørnestolpene doble med påspikrete trinn som gjør det mulig å komme et stykke opp i tårnet uten å buke hovedstigen. Tårnet står på et berg der det vokser det spredte gran-og bjørketrær. I forgrunnen står en stolpe med telefonledningene som skulle gjøre det mulig å slå raskt alarm når brannvaktene oppdaget brannrøyk fra utsiktsposten i tårnet. Ved foten av stolpen, nederst på bildet er det ei noe mørkere stripe på negativet, muligens etter lysinnsig på filmen.
Title«Haveråsen, Bærum, Akershus 9755-2» (Innskrift på kanten av 9X13-negativ.)
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».