Menu 0
Close
  • Tårnet på Mistberget skogbrannvaktstasjon 665 meter over havet i Eidsvoll kommune.  Dette tårnet ble reist i 1925 og erstattet av en ny konstruksjon i armert betong i 1938.  Fotografiet skal være tatt 16. mars 1936, altså mens det første tårnet ennå sto. 

Fotografiet er tatt fra bakken, et steinkast fra tårnet.  Konstruksjonen har et noenlunde kvadratisk grunnplan, der fire par hjørnestolper som skråner inn mot tårnets midtakse er bærende elementer.  Fra omkring midten av tårnet er det bare en stolpe i hvert hjørne.  Konstruksjonen er avstivet med tømmerkryss i tre plan på alle fire sider.  På toppen av den åpne konstruksjonen er det bygd ei brannvakthytte i bordkledd bindingsverk, og med lynavleder på taket.  Adkomst til hytta skjedde ved hjelp av stiger som føres gjennom to plattformer og til slutt gjennom en lem i golvet på hytta.  Omkring tårnet vokste det spredte furutrær, men tårnet var såpass høyt at disse ikke hindret sikten. 

De skogbrannforebyggende forskriftene for Eidsvoll kommune er gjengitt under fanen «Opplysninger», se spesielt § 9.
    Photo: Julius Nygaard / Norsk Skogmuseum

"Mistberget 16-3-36 J.N."

1897, 22. Juni

Res. om Regler ang. Forebyggelse og Slukning af Skogbrand

i Eidsvolds Herred, Akershus Amt

De af Eidsvolds Herredsstyrelse i Møder den 21de Januar 1896, 29de April og 3die Juni 1897 vedtagne Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand i Herredet Approneres i Henhold til Lov om Indskrænkninger i Brug af Ild i Skog og Mark af 14de Juli 1893§ 5 og Lov af 27de Juli 1896, dog saaledes, at § 16 skal lyde: «Nærværende Regler træder i Kraft den 15de August 1897.»

De approberede Regler er efter dette saalydende:

§ 1.

Herredet inddeles i følgende Brandroder, nemlig:

1. Østsiden af Vormen:

1ste Rode Skraarud til Holtaaen

2den RodeHoltaaen til Tønsager

3die Rode Tønsager til Næsgrændsen

4de Rode Guldværket

2. Vestsiden af Vormen:

1ste Rode Feiringsgrændsen til Aas

2den Rode Aas til Hurdalsveien

3die Rode Hurdalsveien til Dal (om Berger)

4de Rode Baarlidalens Brug til Hasler

§ 2.

For Østsiden udvælger Herredsstyrelsen en Brandfoged og for Vestsiden en, begge med Suppleanter. Ligledes vælger Herredsstyrelsen en Rodemester for hver Rode. Samtlige er pligtige til at fungere i 3 Aar, hvorefter Vedkommende kan undslaa sig for Gjenvalg i ligesaa lang Tid. Vider de sig forsømmelige eller uduelige i sin Stilling, kan de naarsomhelst af Herredsstyrelsen afskediges eller trækkes til Ansvar.

§ 3.

Det paaligger saavel Brandfogder som Rodemestre at holde Øie med, at Bestemmelserne i Lov af 14de Juli 1893 om Indskrænkning i Brug af Ild i Skog og Mark ikke overtrædes, og har han, saasnart han bliver vidende om, at Skogbrand er udbrudt, ved udsendt Budstikke, eller paa anden hensigtsmæssig Maade hurtigst muligt at indkalde det fornødne Mandskab og uopholdelig at begive sig til Brandstedet for at lede Slukningsarbeidet. Er det nødvendigt, har han tillige at underrette sen anden Brandfoged for at faa tilkaldt Mandskab ogsaa fra de andre Brandroder. Er begge Brandfogder tistede, fører den, inden hvis Distrikt Branden er opstaaet, Overledelsen af Slukningsarbeidet. Inden en af Brandfogderne er kommet tilstede, føres Ledelsen af Rodemesteren. Overstrædelsen af Bestemmelserne i ovennævnte Lov af 14de Juli 1893 har Brandfogden at anmelde for Paatalemyndigheden.

§ 4.

Enhver Eier af matrikuleret Eiendom inden Herredet er, i Tilfælde af Skogbrand, pligtig til efter Brandfogders eller Rodemestres Tilsigelse uopholdelig at skaffe følgende Mandskab, forsaavidt det haves paa Gaarden, i Forhold til Matikulskylden, nemlig:

For en Gaard fra 2 indtil 5 Mark 1 Mand

For en Gaard fra 5 intil 10 Mark 2 Mand

For en Gaard fra 10 indtil 15 Mark 3 Mand

o. s. v. i samme Forhold.

Disse Mænd har vedkommende Gaardeier, efter Brandfogders eller Rodemestres nærmere Bestemmelse, at forsyne med fornødne Redskaber, saasom Øxe, Spade eller Hakke, samt yde dem Kost og Betaling i 3 Dage. Eiendomme fra 1-2 Mark er pligtige at stille 1 Mand i en Dag uden Erstatning. Benyttes Mændene længere end henholdsvis 3 og 1 Dag, betales de paa samme Maade som andre Mandskaber overensstemmende med § 13.

§ 5.

Foruden de Mandskaber, som Gaardeieren ifølge foregaaende Paragraf har at stille, er enhver inden Herredet bosat voxen, arbeidsfør Mand, der kan ansees skikket tilat deltage i Slukningsarbeidet, og som ikke har gyldigt Forfald, pligtig til paa Bransfogders og Rodemestres Tilsigelse at indfinde sig snarest muligt paa Brandstedet, medtagende mulig forhaandenværende Redskaber, saasom Øxe, Spade eller Hakke, og der udføre hvad Brandfogder eller Rodemestre paalægger ham. Herfor erholder han Betaling overensstemmende med § 13.

§ 6.

Mandskab, som er opbudt til Slukning af Skogbrand, maa ikke ophøre med Slukningsarbeidet, forinden vedkommende Brandfoged hertil giver Tilladelse. Antages Ilden slukket, udvælger Brandfogden nogle Mænd, der efter Tur skal holde Vagt, indtil al Fare for Ildens Opblussen er forbi.

Forinden Mandskabet forlader Brandstedet, bør lederen af Arbeidet søge indhentet saavidt mulig nøiagtig Oplysning om, hvorledes Ilden er opkommet.

§ 7.

Til Stansning eller Begrænsning af Skogbrand kan Lederen af Slukningsarbeidet, uden Hensyn til Indbringelse fra Eierens Side og efter Omstrændighedere lade fælde tilstødende Skog, grave Diger, nedrive Gjærder, optænde Modild og forøvrigt iværksætte de til Ildens Slukning fornødne Forføininger; dog bør han, forinden der skrides til alvorlige Foranstaltninger af nævnte Art, saavidt Tid og Omstændigheder tillader det, raadslaa med den anden Brandfoged eller Medlemmer af Herredsstyrelsen, som maatte være tilstede.

§ 8.

Enver af Herredets Beboere, som bliver vidende om, at Skogbrand er opstaaet, er pligtig til snarest muiligt derom at underrette vedkommende Brandfoged eller Rodemester.

§ 9.

Herredsstyrelsen kan bestemme, at der i Tidsrummet fra 1ste Juni til 1ste September paa visse Steder inden Herredet, fra hvilke de har Udsigt over Skogterrænet, skal holdes Vagt, ligesom der kan fattes Beslutning om Anlæg af Telefonledning til Vagtstederne og Indkjøb af Øxer til Fordeling mellem Rodemestrene. Naar Vagten opdager Ild eller mistænkelig Røg fra noget Sted i Skogen, har den hurtigst mulig derom at underrette nærmestboende Brandfoged eller Rodemester og selv begive sig til Stedet for om muligt at slukke eller begrænse Ilden.

§ 10.

I Tiden fra 1ste Juni til 1ste September maa Brandfogderne og deres Suppleanter ikke foretage Reider udenfor Herredet, med mindre de har sørget for at stille Stedfortrædere, som godkjendes af Herredsstyrelsen. En Rodemester maa i samme Tidsrum ikke reise udenfor Herredet uden at have skaffet en paalidelig, nærboende Mand som Stedfortræder.

§ 11.

Umiddelbart efter enhver Skogbrand har vedkommende Brandfoged at afgive til Herredsstyrelsen en Indberetning, indeholdende Oplysninger om Ildens Opkomst, dens Udbredelse, Skadens Størrelse, hvorvidt nogen har tilsidesat de Pligter, som nærværende Regler paalægger, samt hvad forøvrigt kan antages at være af Interesse. Af Indberetningen bliver en Gjenpart at tilstille vedkommende Amtmand.

§ 12.

Brandfogden har at aflægge Regnskab over de ifølge nærværende Regler paaløbne Udgifter efter en ham af Herredsstyrelsen meddelt nærmere Instrux.

§ 13.

Brandfogden tilkommer en Godtgjørelse af Kr. 4,00 og Rodemesteren af Kr. 2,50 for hver Dag, de i Stillings Medfør maa holde sig i Marken, samt Erstatning for Skyds og andre nødvendige Udgifter. Andre Brandmandskaber end de, som vedkommende Eiendomsbesiddere ifølge § 4 har at stille uden Godtgjørelse, tilstaaes en Godtgjørelse af Kr. 1,50 pr. Dag.

Godtgjørelsen for den i § 9 omhandlede Vagt bestemmes af Herredsstyrelsen.

§ 14.

De Udgifter, som foranlediges ved Iværksættelsen af heromhandlede Foranstaltninger til Forebyggelse og Slukning af Skogbrand, udlignes paa Herredets samtlige Skogeiere i Forhold til deres Skoges Areal. Til at udfinde Skogarealet udvælges af Herredsstyrelsen 5 Mænd, der gives Adgang til Hypothekbankens Taxationsmænds Protokoller for de Eiendommes Vedkommende, hvorpaa Hypothekbanken har optaget Taxt, medens Herredets øvrige Skoge anslaaes efter Skjøn af ovennævnte Komite.

Arealets Størrelse afrundes med det nærmeste hele Tal deleligt med 50. Hvis en Skogeier er misfornøiet med Ansættesen, kan han forlange sin Skog opgaaet af to, af Herredsstyrelsen opnævnte Mænd, hvis Skjøn er inappellabelt. Gaar Skjønnet Klageren imod, er han pligtig til at betale Omkostningerne, i modsat Fald skal disse indgaa under de ved Iværksættelsen af nærværende Regler foraarsagede Udgifter.

Skogareal under 50 Maal medtatges ikke i denne Beskatningspligt.

§ 15.

Overtrædelse af Reglerne medfører efter Lov af 14de Juli 1893 § 6 Straf med Bøder, forsaavidt ingen strængere Straffebestemmelse maatte være anvendelige.

§ 16.

Nærværende Regler træder i Kraft den 15de August 1897.

  • Tags

+ Add


Do you want to use the image?

Order image

0 comments

Add a comment

Add to a list

Create feature

Choose a picture

Write a caption

Write a title and a description

Order image