«Linnekleppen, Marker, Østfold»

I 1906 tok Smaalenes skogselskab, seinere mer kjent som Østfold skogselskap, et initiativ for å få etablert en brannvaktstasjon på fjellkollen Linnekleppen, på grensa mellom daværende Aremark, Degernes, Rakkestad og Øymark kommuner. Ifølge de nivelleringsarbeidene som var gjort den gangen raget Linnekleppen 331 meter over havet. Seinere målinger har redusert høyden med fem-seks meter. I norsk sammenheng er ikke dette noen stor høyde, men det var bare en annen lokalitet i Østfold som ble ansett for å være høyere. Og at Linnekleppen hadde «milevid udsigt over bygderne og altsaa var det bedste sted i det hele amt for oprettelse af en brandstation», var det ingen som kunne bestride. Det var også bred enighet om at brannvaktstasjoner var betryggende foranstaltninger for skogbruket. Men det kostet penger å etablere og drive dem. Derfor forsøkte skogselskapet å mobilisere de berørte kommunene til å delta i et spleiselag. Dessverre viste det seg at et par av de aktuelle kommunestyrene ikke så seg råd til å bidra. Dette førte antakelig til at også de kommunene som i utgangspunktet hadde vært betalingsvillige vegret seg. Saken ble i hvert fall stilt i bero, men ikke særlig lenge. Prosjektet ble lansert på nytt, og høsten 1907 fattet skogselskapets styre vedtak om å starte byggearbeidene. Selskapet skulle bekoste den lille bygningen som måtte til, Rakkestad kommune gav penger til telefonlinje, og kommunene Øymark, Aremark, Berg og Eidsberg ville bidra til vaktholdet. Fylkesskogmester Ketil Folkestad (1875-1921) fikk i oppdrag å ordne avtale om tomt og utarbeide tegninger og kostnadsoverslag. Det ble reist ei lita, laftet hytte på drøyt to meter høye trepæler til brannvakten. Gardbruker Ludvig Hansen Gjulem (1844-1927) fra Rakkestad skal ha vært en viktig støttespiller under byggeprosessen. Anlegget ble satt i drift sommeren 1908, som den tredje skogbrannvaktstasjonen i Østfold. Den første ble bygd på Vedøfse i Aremark av godseier Peter Martin Anker (1863-1939), som eide mye skog i dette området. Anker var også sentral i foreningen «Skogens Venner», som hadde reist et brannvakttårn på Høyås i Asak, og han var styreleder i Smaalenenes skogselskap, både da stasjonen på Linnekleppen ble bygd, og da det året etter ble reist et tårn på Haukenesfjellet i Rømskog. Dermed var det etablert så mange stasjoner at man regnet med å kunne observere ethvert skogbranntilløp i Indre Østfold fra minst to retninger. «Derved kunde man bl.a. ved Anvendelse af Kompas nøaigtig beregne det Punkt, hvor Røg viste sig», ble det sagt i skogselskapets generalforsamling.
I åra som fulgte ble det observert røyk som viste seg å stamme fra branntilløp fra dette nettverket av stasjoner med telefonforbindelse, som gjorde det mulig å mobilisere slokkingsmannskaper raskt. Stasjonene dekte for øvrig ikke bare Indre Østfold, men hadde også overblikk over tilstøtende deler av Sverige, hvor det også var instanser som fikk telefonvarsel. At branner på den andre sida av riksgrensa ble varslet og forsøkt slukket så raskt som mulig reduserte naturligvis faren for at ilden skulle spre seg til Østfold-skogene. Samtidig var man klar over at ressursgrunnlaget på svensk side av grensa var viktig for den skogbaserte industrien i Halden, og dermed hadde betydning også for norsk økonomi.

Brannvaktstasjonen var betjent i de varme og tørre periodene i sommerhalvåret, vanligvis 80-100 dager i året. Sjøl om Linnekleppen var turmål, kunne det bli lange og ensomme dager for den som skulle føre tilsyn med eventuelle branntilløp. Lesing var en fritidssyssel som lot seg forene med vaktholdet. I 1917 skrev Ludvig Gjulem, som ser ut til å ha vært Skogselskapets kontaktperson overfor dem som bemannet tårnet, blant annet følgende til Skogbrand-direktør Reidar Holst (1887-1940), som hadde bidratt med et lite bibliotek med 30 bind: «De tilsendte bøker, med sit alsidige utvalg vil passe baade for den ene og den anden vaktmand og vil bli ham til meget adspredelse og underholdning, ligesom de er lærerige og siviliserende, hvorfor jeg atter paa egne vegne takker Dem hjerteligst.» De fleste av bøkene var romaner, men en del av titlene indikerte også en religiøs orientering.

I 1921 fikk Linnekleppen noe som var mer presist enn kompass, et kartmontert peileapparat med dioptre. Samme år ble det lagt ny telefonlinje til Øymark. Den opprinnelige telefonlinja til Rakkestad hadde gjort det mulig å komme raskt i kontakt med den kommunale skogbrannberedskapen i Indre Østfold. Med linja til Øymark kunne han like lett varsle de bygdene som soknet til Haldenvassdraget.

Da Linnekleppen i 1928 ble inspisert av en representant for Det norske gjensidige Skogbrandforsikringsselskap – vanligvis bare kalt «Skogbrand» - var det cirka halvannen time å gå fra Fuglnes i Rakkestad til brannvaktstasjonen. Da inspektøren endelig kom opp konstaterte han at oversynet over landskapet var fantastisk: «Stationen har en glimrende beliggenhet paa det høieste punkt i indre Østfold med utsikt horisonten rundt og synsfelt helt til Telemarksfjeldene i vest, Tryvandshøiden og hele indre Østfold i nord, langt ind i Sverige i øst i til Vedøfse m.m. i syd.» Ankepunktet var hytta på Linnekleppen: «Stationen er ganske lav, kun et par meter høi, og utsikten vilde forbedres med et høiere taarn eller ved racering af den omliggende skog.» Dessuten var kartplata i dårlig forfatning og sikteapparatet var defekt.

Skogbrand ville gjerne satse videre på Linnekleppen. I 1935 reiste dette selskapet ut nytt, 14 meter høyt tårn på Linnekleppen. Her prøvde Skogbrand seg på noe nytt: Et tårn som var oppført i stål og betong. Tidligere hadde selskapet holdt seg med tårn av tre. Den nye konstruksjonen 14 meter høy. Tårnet ble i hovedsak levert av firmaet Betongmast, men sjølve hytta hvor brannvakten skulle ha tilhold, var en trekonstruksjon, utført i bordkledd bindingsverk. Denne delen av anlegget, samt en ny utedo, ble bygd av byggmester Karl Galaas (1882-1962) fra Rakkestad. Bygningsarbeidene ble kostbare, blant annet på grunn av den lange og besværlige transporten av stål, sement og trevirke opp til Linnekleppen. Hytta måtte gjennom en omfattende reparasjon i 1960, da den ble oppfattet som et «nærmest helsefarlig» oppholdssted. Denne gangen var det gardbruker Olav K. Harlem (1914-1978) som administrerte arbeidet.

Stål- og betongtårnet på Linnekleppen, og et likedant som ble reist på Savalsætra i Løten samme år, ble mønsterdannende ved fornyelsen av forfalne tretårn de påfølgende par tiåra. Trollerudåsen i Spydeberg og Rafjellet på Roverud i Brandval ble de neste. Deretter ble det prosjektert stål- og betongtårn blant annet på Furukollen i Frogn, på Stikkvannskollen i Hurum, på Varingskollen i Hakadal og på Haveråsen i Asker.

Det nye tårnet ble en attraksjon for turgåere som kom til Linnekleppen. Våren 1936 mottok Skogbrand et brev fra vaktmannen med følgende tekst: «Da det er umulig for mig og holde publikum fra platformen ved det nye vakttårn. For publikum vil ikke høre hvad jeg siger, og når det skal hvere adgang forbudt til vakttårnet, så må det hvere et malt skilt med røde bokstaver så publikum kan se hvad det står på skiltet.» Ønsket ble imøtekommet.

Det var skogbrannovervåking som var hovedfunksjonen til stasjonen på Linnekleppen. I 1930-åra leverte vaktmannen også værdata til Meteorologisk institutt i Oslo. I 1956 søkte Forsvarets distriktsingeniør om å få bruke tårnet som militær utkikkspost, noe som ble innvilget. Beredskapen ved de fleste skogbrannvakttårn i Norge opphørte i 1960- og 70-åra, fordi Skogbrand og fylkesskogselskapene fant det vel så effektivt å samarbeide med lokale småflyentusiaster om tilsynet. Linnekleppen var imidlertid fortsatt bemannet nesten fram til 2020.

Rakkestad herred fikk skogbrannregler alt i 1897-98, cirka 10 år før brannvaktstasjonen på Linnekleppen ble etablert:

Efterstaaende af Rakkestad Herredsstyrelse i Møder den 2den Marts og 23de April 1897 vedtagne Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand i Herredet approberes i Henhold til Lov om Indskrænkninger i Brug af Ild i Skog og Mark m. v. af 14de Juli 1893 § 5 og Lov af 27de Juli 1896 som gjældende indtil videre:

§ 1.
Herredet inddeles i 21 Roder, nemlig:

Roden No. 1 bestaaende af følgende Gaarde: Glørud, Sandager, Fladberg, Thue, Gjulum og Østby.
No. 2 Grunderud. Slammerud, Bærby, Kaaterud, Grøtvedt, Stregerud, Bøe, Iglerud, Solbrække, Dybedal, Gjerberg og Gjølstad.
No. 3 Klofsrud, Haugsten, Aaserud, Eng og Holene.
No. 4 Levernæs, Finnestad, Nordalen, Mellemdalen, Vedal og Tjerbu.
No. 5 Sørdalen, Murtnæs og Fuglenæs.
No. 6 Tjærnæs, Lilleeng, Monserud, Bjørnstad, Rud, Mellegaard og Sønstegaard.
No. 7 Stegen, Krog, Kildebo, Helleraaen, Storetorp, Lilletorp, Aas, Aamodt og Uttilsrud.
No. 8 Bæle, Nakkim, Pilhaug, Sølvskudt, Laaby, Lunde, Lannem, Greager, Heller, Haug, Slamsaas, Heier østre og Nakkerud.
No. 9 Sandbæk, Julsrud, Skammelserud, Stenraden, Vatvedt østre, Stryger, Elnæs, Vatnemellem, Holen, Lund, Lysebraate og Orud.
No. 10 Velund, Bjerke, Skjokle, Klever og Fjeld.
No. 11 Grimsrud, Eng, Vatvedt vestre og Knold.
No. 12 Elgutu, Snobestad, Erte, Strand, Lund og Lundsbakken.
No. 13 Nordby, Øverby, Heen og Kjenner.
No. 14 Rud, Kartnæs, Spydslaug, Rævelsby, Gundelsby, Torp, Grydeland, Kopperud, Korum, Finstad, Krosby, Skattebøl, Brække, Grure og Lillerud.
No. 15 Vestby, Nordby, Røsag, Grøtterud, Dahl, Rudsrud, Vartvedt, Brøntorp, Dramstad, Østby, Gabestad, Buer og Torper.
No. 16 Myrer, Rolstad, Bratvedt, Naalem, Kraugerud, Holøs, Graarud, Melleby, Degnes, Næss, Botten , Ringsby og Kaatorp.
No. 17 Kaaen, Klepper, Lien, Lund, Haslem, Rudstad, Grimstad, Bergenhus, Rakkestad, Fladetad, Mjørud og Gudim.
No. 18 Filtvedt, Bjørnstad, Torp, Haaby, Tolfsby, Heier, Helgerud, Vestby, Haslem, Bjørneby, Oremo, Skalle, Fosser, Lillefosser, Herrefosser, Dæhli, Haug og Sverstad.
No. 19 Vestby, Haugaard, Tøften, Stemme, Rud, Funderud, Buslet, Kjelsrud, Sæver, Berg, Grimstad, Harelstad, Gautestad, Linnestad, Kolager og Jahren.
No. 20 Bodal, Skjørtorp, Aastorp, Nordby, Narestorp, Sehu, Danstorp, Faredal, Bakke, Rolfeiden, Krosby, Melleby, Moen, Ihlebæk, Sørby og Torp.
No. 21 Kirkeng, Stentorp, Smedshaug, Nordby, Dingtorp, Gjøby, Berger, Størløs, Lillerud, Sveen, Stensrud. Paulsrud, Aasen, Gammelsrud, Titterud, Storeheier, Stomperud og Storpholt.

§ 2.
For hver Brandrode udvælger Herredsstyrelsen en Brandmester tilligemed 2 Supleanter. Disse er pligtige til at fungere i 3 Aar, hvorefter Vedkommende kan undslaa sig for Gjenvalg i lige saa lang Tid. Viser de sig forsømmelige eller uduelige i sin Stilling, kan de naarsomhelst af Herredsstyrelsen afskediges. Herredsstyrelsen kan udvælge en Overbrandmester for det hele Herred.

§ 3.
Det paaligger Brandmesteren med Suppleanter at holde Øie med, at Bestemmelsen i Lov af 14de Juli 1893 med Tillægslov om Indskrænkning i Brug af Ild i Skog og Mark ikke overtrædes, og har han, saasnart han bliver vidende om, at Skogbrand er udbrudt, ved udsendt Budstikke eller paa anden hensigtsmæssig Maade hurtigst mulig at indkalde det fornødne Mandskab og uopholdelg at begive sig til Brandstedet for at lede Slukningsarbeidet. Er det nødvendigt, har han tillige at underrette de nærmeste Brandmestere for at faa tilkaldt Mandskab ogsaa fra andre Brandroder. Naar flere Brandmestere er tilstede, fører den af dem, under hvis Rode Branden er opstaaet, Overledelsen af Slukningsareidet eller i Tilfælde Overbrandmesteren. Overtrædelse af Bestemmelserne i ovennævnte Lov af 14de Juli 1893 med Tillægslov har Brandmesterne at anmelde for Paatalemyndigheden.

§ 4.
Enhver arbeidsdygtig Mand inden Brandroden er pligtig til, saasnart han erfarer, at Skogbrand er opstaaet, uden Tilsigelse og uden Betaling at møde ved Brandstedet medhavende forhaandenværende Redskaber, Brandbøtte, Økse, Spade eller Hakke, og der udføre det Arbeide, der af Brandmesteren eller dennes Suppleant maatte paalægges ham.

§ 5.
Mandskab, som er opbudt til Slukning af Skogbrand, maa ikke forlade Brandstedet eller ophøre med Slukningsarbeidet, forinden vedkommende Brandmester dertil giver Tilladelse. Antages Ilden slukket, udvælger Brandmesteren nogle Mænd, der efter Tur skal holde Vagt, indtil al Fare for Ildens Opblussen er forbi, og som herfor erholder Kr. 2,00 for indtil 12 Timers Vagtarbeide, som overskrider 24 Timer. Forinden Mandskabet forlader Brandstedet, bør Lederen af Arbeidet søge indhetet saavidt mulig nøiagtig Oplysning om, hvorledes Ilden er opstaaet.

§ 6.
Til Standsning og Begrændsning af Skogbrand kan Lederen af Slukningsarbeidet uden Hensyn til Indsigelse fra Eierens Side efter Omstændighederne lade fælde tilstødende Skog, grave Diger, nedrive Gjærder, optænde Modild og forøvrigt iværksætte de til Ildens Slukning fornødne Forføininger, dog bør han, forinden der skrides til alvorligere Foranstaltninger af nævnte Art, hvorvidt Tid og Omstændigheder tillader det, raadslaa med andre Brandmestere eller Medlemmer af Herredsstyrelsen, som maatte være tilstede.

§ 7.
Enhver af Herredets Beboere, som bliver vidende om, at Skogbrand er opstaaet, er pligtig til snarest mulig derom at underrette nærmeste Brandmester eller i Tilfælde dennes Fravær den Suppleant, der først træffes.

§ 8.
Umiddelbart efter enhver Skogbrand har vedkommende Brandmester at afgive til Herredsstyrelsen en Indberetning indeholdende Oplysninger om Ildens Opkomst, dens Udbredelse, Skadens Størrelse, hvorvidt nogen har tilsidesat de Pligter, som nærværende Regler paalægger, samt hvad forøvrigt kan antages at være af Interesse.

§ 9.
Brandmesteren har at aflægge Regnskab over de ifølge nærværende Regler paaløbne Udgifter.

§ 10.
Brandmesteren eller i Tilfælde Suppleanten tilkommer en Godtgjørelse af Kr. 3,00 – tre Kroner – for hver Dag de i Stillings Medfør maa holde sig i Marken, hvorhos de af Herredsstyrelsen kan tilstaaes Erstatning for Skyds og andre nødvendige Udgifter.

§ 11.
Efter slukket Skogbrand kan Herredsstyrelsen tilstaa de fremmødende Mandskaber, der har arbeidet længere Tid end 2 Dage, Kr. 2,00 – to Kroner – pr. 12 Timers Arbeide for den overskydende Del.

§ 12.
De Udgifter, som forvandles ved Iværksættelsen af heromhandlede Foranstaltninger til Forebyggelse og Slukning af Skogbrand, udlignes paa Herredets Matrikulskyld. Beslutningen træder i Kraft 1ste Januar 1898.

Disse reglene ble reviderte alt i 1901, og fikk deretter følgende ordlyd:

I. De af Rakkestad Herredsstyre i Møder den 3die April og 26de Oktober 1900 vedtagne Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand inden Herredet approberes i henhold til Lov om Indskrænkning i Brug af Ild i Skog og Mark m. v. af 14de Juli 1893 § 5 cfr. Lov af 27de Juli 1896 som gjældende indtil videre, dog saaledes, at der i Slutningen af § 2 tilføies: «forsaavidt Tilfældet ikke maatte gaa ind under nogen anden eller strængere Straffebestemmelse»; endvidere Ordene «er pligtig» i § 8 ombyttes med «opfordres», samt at sidste Punktum af § 12 skal lyde: «Nærværende Regler træder i Kraft den 1ste Mai 1901.»

II. De ved Kongelige Resolution af 20de November 1897 approberede Skogbrandsregler for Rakkestad Herred ophæves fra den Dag, ovenfornævnte i Herredsstyrets Møder den 3die April og 26de Oktober 1900 vedtagne Regler træder i Kraft.

De approberede Regler er efter dette saalydende:

§ 1.
Herredet inddeles i 21 Roder nemlig:

Roden No. 1. bestaaende af følgende Gaarde: Glorud, Sandaker, Fladberg, Skjøllerud, Thue, Gjulem og Østby.

Roden No. 2. Grunderud, Glommerud, Kaaterud, Grøtvedt, Stregerud, Bøen, Iglerud, Solbrække, Dybedal, Gjerberg og Gjølstad.

Roden No. 3. Hougsten, Aaserud, Eng og Holem.

Roden No. 4. Levernæs, Finnestad, Norddalen, Mellemdalen, Vedal og Tjerbo.

Roden No. 5. Sørdalen, Murtnæs og Fuglenæs.

Roden No. 6. Tjernæs, Lilleeng, Monserud, Bjørnstad, Tarmen, Rud, Mellegaard og Sønstegaard.

Roden No. 7. Kildebo, Krok, Stegen, Storetorp, Lilletorp, Aas, Aamodt, Hellesaaen og Uttisrud.

Roden No. 8. Væhle, Nakkim, Pilhoug, Sølvskudt, Laaby, Lannem, Stenraden, Lilleheier, Greager, Heller, Lund, Stamsaas, Heier østre og Rokkerud.

Roden No. 9. Sandbæk, Julserud, Skammelsrud, Vatvedt østre, Stryger, Elnæs, Vatnemellem, Lund, Lysebraate og Orud.

Roden No. 10. Velund, Hølen, Bjerke, Skjækle, Klever, Græsholt, Fjeld og Trondsætre.

Roden No. 11. Grimsrud, Eng, Vatvedt vestre og Knold.

Roden No. 12. Ilgutu, Snopestad, Erthe, Strand, Lund og Lundsbakken.

Roden No. 13. Nærby, Øverby, Heen og Kjenner.

Roden No. 14. Rud, Rudskoug, Kortnæs, Spydslaug, Rævelsby, Gundersby, Torp, Grydeland, Kopperud, Baaserud, Korum, Finskudt, Krosby, Skattebøl, Brække, Grov og Lillerud.

Roden No. 15. Vestby, Smittel, Onstorp, Nordby, Bæssæk, Grøterud, Dal, Rudserud, Bortvedt, Brøntorp, Dramstad, Østby, Gabestad, Buer og Torper.

Roden No. 16. Myhrer, Kolstad, Bratvedt, Naalem, Krangerud, Holøs, Houger, Graarud, Næs, Koppen, Melleby, Degnæs, Botten, Ringsby og Kaatorp.

Roden No. 17. Kaaen, Klepper, Lien, Koppen, Lund, Haslem, Rudstad, Gundstad, Bergenhus, Rakkestad, Fladstad, Mjørud og Gudim.

Roden No. 18. Filtvedt, Bjørnstad, Torp, Haaby, Tolfby, Heier, Helgerud, Vestby, Dottetorp, Harlem, Bjørneby, Oremo, Skalle, Fosser, Lillefosser, Herrefosser, Dæhli, Houg og Sverstad.

Roden No. 19. Vestby, Houggaard, Tøften, Stemme, Rud, Myren, Funderud, Kaarlien, Buslet, Kjeldsrud, Sæves, Berg, Grimstad, Haraldstad, Gautestad, Linnestad, Kalager og Jahren.

Roden No. 20. Bodal, Skjørtorp, Aastorp, Nordby, Næristorp, Schie, Daustorp, Torisdal, Bakke, Rolfeiden, Krosby, Melleby, Moen, Hebæk, Sørby og Torp.

Roden No. 21. Kirkeng, Stentorp, Smedshoug, Nordby, Dingtorp, Gjøby, Berger, Storløs, Lillerud, Sveen, Stensrud, Poulsrud, Aasen, Gammelsrud, Titterud, Storeheier, Stomperud og Skorpholt.

§ 2.
For hver Brandrode udvælger Herredsstyret en Brandmester tilligemed 2 Assistenter. Brandmesteren er pligtig til at fungere i 3 Aar, hvorefter han kan undslaa sig for Valg i ligesaa lang Tid. Viser de sig forsømmelige og uduelige i sin Gjerning, kan de naarsomhelst af Herredsstyret afskediges. Skulde nogen udvise Skjødesløshed i Varetagelsen af sine Pligter som Brandmester eller Assistent, bliver Bestemmelsen i Lov af 14/7 93 § 6 at anvende forsaavidt Tilfældet ikke maatte gaa ind inder nogen anden eller strængere Straffebe-stemmelse.

§ 3.
Det paaligger Brandmesterne med Assistenter at holde Øie med at Bestemmelserne i Lov af 14/7 93 med Tillægslov om Indskrænkning i Brug af Ild i Skog og Mark ikke overtrædes, og har han saasnart han bliver vidende om, at Skogbrand er udbrudt, paa hensigtsmæssig Maade snarest muligt at indkalde det fornødne Mandskab og uopholdelig at begive sig til Brandstedet for at lede Slukningsarbeidet. Er det nødvendigt, har han tillige at underrette de nærmeste Brandmestere for at faa tilkaldt Mandskab ogsaa fra andre Roder. I den Hensigt vil enhver Brandmester erholde fra Herredsstyret en Fortegnelse over samtliger Brandmestere og Assi-stenter inden Herredet. Overtrædelserne i ovennævnte Lov af 14/7 93 med Tillægslov samt nærværende Regler har Brandmestrene at anmelde for Paatalemyndigheden.

§ 4.
Naar flere Brandmestre er tilstede, fører den af dem, i hvis Rode Branden er opstaaet, Overledelsen af Slukningsarbeidet. Formandskabet bemyndiges til efterat Skogbrand er opstaaet, og naar det finder det paakrævet, at vælge en Overbrandmerster.

§ 5.
Enhver arbeidsdygtig Mand inden Brandroden er pligtig til, saasnart han erfarer, at Skogbrand er udbrudt, efter Tilsigelse og uden Betaling at møde ved Brandstedet medhavende for-haandenværende Redskaber, især Øxe og Brandbøtte, og der udføre det Arbeide, som af Brandmesteren eller dennes Suppleant paalægges ham.

§ 6.
Mandskaber, som er opbudt til Slukning af Skogbrand eller til Vagthold, maa ikke forlade Brandstedet eller ophøre med Slukningsarbeidet, forinden vedkommende Brandmester eller Overbrandmester dertil giver Tilladelse. Naar Ilden er slukket, kan Brandmesteren forordne Mandskaber efter Tur til 24 Timers Vagtarbeide ad Gangen, indtil al Fare for Ildens Op-blussen er forbi. Enhver Eier af matrikuleret Jord er pligtig til at fremskaffe Mandskab til Vagthold i Forhold til sin Eiendoms eller Eiendomers Matrikulskyld, saaledes at Gaarde af

indtil 5 Mark Skyld skaffer 1 Mand,
fra 5-12 Mark Skyld skaffer 2 Mand,
fra 12-20 Mark Skyld skaffer 3 Mand,
fra 20-35 Mark Skyld skaffer 5 Mand,
fra 35-50 Mark og derover skaffer 7 Mand

Udenbygdsboende Eier har til vedkomende Brandmester at opgive et for denne bekvemt beliggende Sted inden Herredet, hvor Tilsigelse af vedkommende pligtige Mandskaber kan finde Sted. Forsaavidt en Eier ikke fremskaffer pligtig Mandskab i rette Tid, skal Brand-mesteren være berettiget til at leie saadant paa vedkommendes Regning. Forinden Mandskabet forlader Brandstedet, bør Lederen af Arbeidet søge indhentet saavidt mulig Oplysning om, hvorledes Ilden er opstaaet.

§ 7.
Til Slukning og Begrændsning af Skogbrand kan Lederen af Slukningsarbeidet uden Hensyn til Indsigelse fra Eieren og uden Erstatning til ham efter Omstændighederne lade fælde tilstødende Skog, grave Diger, nedrive Gjerder, optænde Modild og forøvrigt iværksætte de til Ildens Slukning fornødne Forføininger, dog bør han forinden der skrides til alvorligere Foran-staltninger af nævnte Art, saavidt Tid og Omstændigheder tillader det, raadslaa med andre Brandmestre eller Medlemmer af Herredsstyret, som maatte være tilstede.

§ 8.
Enhver af Herredets Beboere, som bliver vidende om, at Skogbrand er opstaaet, opfordres til ufortøvet derom at underrette nærmeste Brandmester eller i Tilfælde dennes Fravær den Assistent, som træffes først.

§ 9.
Umiddelbart efter enhver Skogbrand har enhver Brandmester, som har deltaget i denne, gjennem Overbrandmesteren, hvis saadan er valgt, at afgive til Herredsstyret en Indberetning indeholdende Oplysninger om Ildens Opkomst, dens Udbredelse, Skadens Størrelse, hvorvidt nogen har tilsidesat de Pligter, nærværende Regler paalægger, og om dette er anmeldt for Paa-talemyndigheden som nævnt i § 3 samt hvad der forøvrigt kan antages at være af Interesse.

§ 10.
Findes der inden Herredet Statseiendom, som er særskilt skyldsat, bør den bidrage sin Andel i før omhandlede Udgifter overensstemmende med de i foregaaende §§ fastsatte Regler. Hvis derimod vedkommende Statseiendom ikke er skyldsat, bidrager denne sin Andel efter det Forhold, som bestemmes af Herredsstyret med vedkommende Regjeringsdepartements Appro-bation.

§ 11.
De Udgifter, som foranlediges ved heromhandlede Foranstaltninger til Forebyggelse og Sluk-ning af Skogbrand, udlignegs i Fællesskab med Herredets øvrige Fællesudgifter.

§ 12.
Overtrædelser af disse Regler skal straffes efter Lov af 14de Juli 1893 § 6 med Bøder, forsaa-vidt Tilfældet ikke gaar ind under nogen anden eller strængere Straffebestemmelse.

Nærværende Regler træder i Kraft den 1ste Mai 1901.

Nabokommunen Øymark, som også grenset til Linnekleppen, fikk disse skogbrannreglene i 1912:

I medhold av § 5 i lov om indskrænkninger i bruk av ild i skog og mark m. v. av 14. juli 1893, jfr. lov av 27. juli 1896, meddeles approbation paa de av herredsstyret for Ømarks herred, Smaalenenes amt, i møte den 10. november 1911 besluttede skogbrandsregler for herredet, dog med en enkelt forandring.

De approberte regler er sålydende:

§ 1.
Herredet inddeles i 7 roder, nemlig:

Rode nr. 1 bestaaende af følgende gaarder: Kolbjørnsviken, Fossebækken, Damholtet, Sleviken, Lia, Sambøl, Søgaard, Westgaard, Iglekjern, Halvorsrud og Aasmundrud.

Rode nr. 2 Aarnæs, Jahren, Lie, Krogstad, Lømmerud og Nysterud.

Rode nr. 3 Braarud, Torp, Bøen, Annonby, Rud, Snesrud, Holtsrud, Vokelsby, Kolstad, Sandtorp og Øiestad.

Rode nr. 4 Gjølsjø, Gjølsjøødegaarden, Aaseby, Krosby, Søby, Ankerud, Spekkebo, Kasbo, Lømbo, Botner og den del av Sandtorp, som ligger på østsiden av Gjølsjøn sam Østebo.

Rode nr. 5 Ledeng, Buer, Eng, Sillevik, Rørvik, Torgrimsbo og Kjønna.

Rode nr. 6 Kirkeby, Fløvik, Stikle, Solerød, Viken, Volen, Herrud, Yttebøl og Graabøl.

Rode nr. 7. Gunneng, Otteid, Gjøsbo, Botten, Omvik, Grislingaas, Knold, Dypevik og Husborn.

§ 2.
For hver brandrode utvælger herredsstyret en brandmester tillikemed 2 assistenter. De er pligtige til at fungere i 3 aar, hvorefter de kan undskaa sig for valg i likesaa lang tid. Viser de sig forsømmelige og uduelige i sin gjerning, kan de naarsomhelst av herredsstyret avskediges.

§ 3.
Det paaligger brandmesterne og assistenter at holde øie med, at bestemmelserne i lov av 14. juli 1893 med tillægslov av 27. juli 1896 om indskrænkninger i bruk av ild i skog og mark m. v. ikke overtrædes, og har de, saasnart de blir vidende om, at skogbrand er utbrutt, paa hensigtsmæssigste maate snarest mulig at indkalde det fornødne mandskap og uopholdelig at begi sig til brandstedet for at lede slukningsarbeidet. Er det nødvendig, har brandmesteren tillike at underrette de nærmeste brandmegstre for at faa tilkalt mandskap ogsaa fra andre roder. I den hensigt vil enhver brandmester erholde fra herredsstyret en fortegnelse over samtlige brandmestre og assistenter inden herredet.

Overtrædelse av nærværende regler har brandmestrene at anmelde for paatalemyndigheten.

§ 4.
Naar flere brandmestre er tilstede, fører den av dem, i hvis rode branden er opstaat, overledelsen av slukningsarbeidet.

§ 5.
Enhver inden herredet bosat, arbeidsfør mand er, forsaavidt han ikke har lovlig forfald, efter tilsigelse forpligt til at møte ved brandstedet, medhavende forhaandenværende redskap, saasom øks, spade og vandbøtte, og har der at utføre det arbeide, som av brandmesteren eller dennes assitent paalægges ham.

§ 6.
Mandskaper, som er opbudt til slukning av skogbrand eller til vakthold, ma ikke forlate brandstedet eler ophøre med slukningsarbeidet, forinden vedkommende brandmester eller assistent dertil har git tilladelse. Naar ilden er slukket, kabn brandmesteren forordne mandskaper efter tur inden 24 timers vaktarbeide ad gangen, indtil al fare for ildens opblussen er forbi. Enhver eier av matrikuleret jord er pligtig til at fremskaffe mandskap til vakthold i forhold til sin eiendom eller eiendommens matrikelskyld, saaledes at gaarder av

intil 4 mark skyld skaffer 1 mand,
fra 4 til 8 mark skyld skaffer 2 mand,
fra 8 til 12 mark skyld skaffer 3 mand,
fra 12 til 16 mark skyld skaffer 4 mand,
fra 16 til 22 mark skyld skaffer 5 mand,
fra 22 til 30 mark skyld skaffer 6 mand,
fra 30 til 40 mark skyld skaffer 7 mand,
fra 40 til 50 mark skyld og derover, skaffer 8 mand.

Utenbygdsboende eiere har til vedkommende brandmester at opgi et for denne bekvemt sted inden herredet, hvor tilsigele av vedkommende mandskaper kan finde sted. Forinden mandskapet forlater brandstedet, bør lederen av arbeidet søke indhentet, saavidt mulig, oplysning om, hvorledes ilden er opstaat.

§ 7.
Grundeierne svarer mandskap i hver rode forholdsvis efter de antal skyldmark, som de har inden roden.

§ 8.
Til slukning og begrænsning av skogbrand kan lederen av slukningsarbeidet uten hensyn til indsigelse fra eieren efter omstændighetene la fælde tilstøtende skog, grave diker, nedrive gjærder, optænde motild og forøvrig iverksætte de til ildens slukning fornødne forføininger, dog bør hand forinden der skrides til alvorligere foranstaltninger av nævnte art, saavidt tid og omstændigheter tillater det, raadslaa med andre brandmestre eller medlemmer av herredsstyret, som maatte være tilstede.

§ 9.
Enhver av herredets beboere, som blir vidende om, at skogbrand er opstaat, opfordres til ufortøvet derom at underrette nærmeste brandmester, eller i tilfælde denners fravær, den assistent som træffes først.

§ 10.
Umiddelbart efter enhver skogbrand har enhver brandmester, som har deltat i denne, at avgi til herredsstyret en indberetning indeholdende oplysninger om ildens opkomst, dens utbredelse, skadens størrelse, hvorvidt nogen har tilsidesat de pligter, nærværende regler paalægger, samt om hvad der forøvrig kan antages at være av interesse.

§ 11.
De utgifter, som foranlediges ved heromhandlede foranstaltninger til forebyggelse og slukning av skogbrand, utlignes i fællesskap med herredets øvrige fællesutgifter.

§ 12.
Overtrædelse av disse regler straffes efter den almindelige borgerlige straffelovs § 339.

§ 13.
Disse regler træder i kraft den 1. mars 1912.

Collapse text