«Lillehammer 1909»

I 1909 ble det vedtatt reglement for tømmerfløtinga i den nedre delen av Gudbrandsdalslågen:

Res. om fællesfløtningsregler for Gudbrandsdalslaagen, Kristians amt

Nedenstaaende i møte den 20. januar 1909 vedtagne utkast til fællesfløtningsregler for Gudbrandsdalslaagen, Kristians amt, med den i ordinær generalforsamling den 27. februar 1909 besluttede forandring, approberes i medhold av lov angaaende vasdragenes benyttelse m.v. av 1. juli 1887 § 59 som gjældende indtil videre:

§ 1.
Foreningens formaal er, at fløtningen av trævirke i Gudbrandsdalslaagen fra Otta til Lillehammer lense skal foregaa fælles under et fælles styre og ved forbedringer av vasdraget at gjøre dette mer sikkert for en hurtig og sikker fremfløtning av virket.

§ 2.
Foreningen ledes av et styre paa 5 medlemmer med et lignende antal suppleanter. Funktionstiden er 4 aar, dog saaledes, at efter 2 aar uttræder ved lodtrækning 2 medlemmer og senere efter tur. Den kan gjenvælges, men ogsaa frasi sig gjenvalg for saa lang tid, som de har fungert.

Styret vælger hvert aar inden sin midte en formand og en næstformand.

§ 3.
Hvert aar – senest i mars maaned – avholdes ordinær generalforsamling. Ekstra-ordinær general-forsamling avholdes, naar styret finder det fornødent. Styret fastsætter tiden og stedet for generalforsamlingens avholdelse, og sker indkaldelsen til disse med mindst 14dages varsel ved bekjendtgjørelse i Lillehammer-aviserne.

Paa den ordinære generalforsamling fremlægger styret beretning og revidert regnskap saavel vedkommende fløtningen som elvekassen for sidst forløpne aar – samt forslag til ordning av aarets fløtning og de forbedringer, der ansees paakrævet i vasdraget. Derhos foretages valg paa medlemmer av styret med et lignende antal suppleanter og 2 revisorer.

Forslag om forandring i lovene ma være indkommet til styret inden 1 maaned før indkaldelsen til den generalforsamling, hvorpaa saken skal behandles.

I generalforsamlinger avgjøres almindelige saker med simpel stemmeflerhet, idet hvert foreningsmedlem har 1 stemme. Fraværende stemmeberettiget kan utøve stemmeret ved fuldmagt til et andet medlem, dog kan ingen avgir mer end 3 stemmer. Ved stemmelikhet er formandens stemme den avgjørende.

§ 4.
Styret har efter generalforsamlingens beslutning at besørge fløtningen og forbedringsarbeidet i vasdraget utført paa bedste og billigste maate og i det hele ivareta foreningens tarv.

Foruten almindelig skyssgodtgjørelse oppebærer styrets medlemmer en kostgodtgjørelse av 4 kr. pr. dag, de anvender til reiser, møter, tilsyn og øvrige tjenester i foreningens anliggender. Styrets medlemmer, der bor utenfor fløtningsdistriktet, erholder kun skyss- og kostgodtgjørelse for den tid, de opholder sig inden fløtnigsdistriktet vedkommende foreningens anliggender.

Styret antar en regnskapsfører, der tillike er kasserer og sekretær, og bestemmer hans løn, der medregnes i fløtningsutgifterne.

Der føres særskilt regnskap for fløtningen og forbedringer av vasdraget og saaledes, at hver rode faar sin særskilte konto.

Likeledes kan styret anta en fløtningshusbond, der har at føre det specielle tilsyn med fløtningen og elveforbedringsarbeiderne. Hans løn utredes av elvekassen og bestemmes av styret.

§ 5.
Vasdraget inddeles i følgende roder:

1ste rode fra Lillehammer lense til Brunlaug bro.
2den rode fra og med Brunlaug bro til Jevnefjordens utløp.
3dje rode fra Jevnefjordens utløp til gaarden Baadstøen.
4de rode fra gaarden Baadstøen til gaarden Spekhus.
5te rode fra gaarden Spekhus til og med Tromsas utløp.
6te rode fra Tromsa elv til Vaalas utløp.
7de rode fra Vaala elv til Fryas utløp.
8de rode fra Frya elv til Harpefos.
9de rode fra og med Harpefos til Vinstras utløp.
10de rode fra Vinstra elv til Veikleaaen.
11te rode fra Veikleaaen til og med Sjoas utløp.
12te fra Sjoa elv til Otta.

Med generalforsamlingens beslutning kan fællesfløtningen utstrækkes til at omfatte hele eller dele av Laagens vasdrag ovenfor Otta, Otta elv og likesaa Laagens bielver eller enkelte av disse.

§ 6.
Fløtningsomkostningerne utregnes og fordeles rodevis efter det av den ordinære generalforsam-ling for hvert aar bestemte forhold.

Længere tømmer end 14 alens (8,79 m.) eller andet trævirke, der medfører uforholdsmæssige vanskeligheter for fløtningen, maa ikke uten styrets samtykke medtages.

Saafremt lasten ikke er slaat ut i elven til en av styret eller av fløtningshusbonden fastsat tid, har man ret til at la samme utslaa for vedkommendes regning.

§ 7.
Til vasdragets forbedring og vedlikeholdelse, renter og avdrag av elvekassens gjæld m. v. samt administrationsutgifter erlægges til foreningens elvekasse en avgift pr. tylvt tømmer eller favn kub, der fremfløtes i og fra roden, beregnet efter det av den ordinære generalforsamling ifølge § 6 bestemte dimensionsforhold saaledes for:

1ste rode intet
2den rode 1 ¼ øre
3dje rode 1 ¾ øre
4de rode 1 øre
5te rode ¾ øre
6te rode ½ øre
7de rode ¾ øre
8de røde 1 øre
9de rode 3 øre
10de rode 1 ¾ øre
11te rode 1 ½ øre
12te rode 2 ½ øre

Den ordinære generalforsamling kan bestemme nedsættelse, forhøielse eller sløifning av elveavgiften eller bestemme en anden fordeling, og maa i tilfælde forslag være indkommet og bekjendtgjort paa den i § 3 bestemte maate.

§ 8.
Enhver eier av trævirke har inden 1. mai at meddele regnskapsføreren en opgave over kvantum og dimensioner av det trævirke, han fra hver rode skal ha med i aarets fløtning. For det, der merkes efter 1. mai, indsendes opgave senest inden 8 dage efter utført mekning.

Om forlanges har trævirkets eier inden 1. mai at indbetale i forhold til partiets størrelse et av bestyrelsen fastsat beløp til utredning av fløtningsomkostningerne.

Undlates nævnte opgave eller indbetaling uten grund, bortfalder for vedkommende eier enhver moderation for smaa dimensioner. Urigtig opgave, der foranlediger skade for fællesfløtningen, har den samme følge for eieren som undlatelse av at meddele opgave. Bortfaldt moderation tilfalder elvekassen.

§ 9.
Saasnart fløtningen er tilendebragt, har regnskabsføreren at avlægge regnskap over de medgåtte oplysninger, fordele disse og avgjøre mellemværende med hver enkelt eier.

Betaler en eier ikke paa opfordring de paa ham faldende utgifter for fløtning og elveforbedring, er styret berettiget til ved Lillehammer lense paa eierens gevinst eller forlis at tilbakeholde hans virke, der hefter for hele gjeldsbeløpet + 5 % renter og til – efter forløp av 2 maaneder – efter første paakrav uten indkaldelse til forlikskommissionen, uten lovmaal og dom, men efter forutgaaende underretning til debitor overensstemmede med lov om pant og tinglæsning av 12. oktober 1857 % 2, at sælge virket ved offentlig auktion til dækkelse av gjeldsbeløpet med alle paa grund av manglende betaling paaløpende omkostninger.

Collapse text