Tømmervase eller haugdannelse i fløtingsvassdraget Åsta i Hedmark. Fotografiet viser ei flomstor elv der en del barket tømmer har filtret seg sammen og blitt liggende på ei grusør...
Regler for Fællesflødningen i Aasta.
§ 1.
Vasdraget underkastes Bestemmelserne for Kjøbmandsflødningen i Glommen. Tømmerdirektionens Flødningsfuldmægtig har Overopsyn med Flødning ...
Regler for Fællesflødningen i Aasta.
§ 1.
Vasdraget underkastes Bestemmelserne for Kjøbmandsflødningen i Glommen. Tømmerdirektionens Flødningsfuldmægtig har Overopsyn med Flødningen, indkasserer Elveafgift og Flødningsomkostninger, samt indkalder, fører Protokol over og administrerer:
a. De aarlige Flødermøder, der afholdes i Marts Maaned paa Rena efter Flødningsfuldmægtigens Bestemmelse, hvorudi tages Beslutning om Aarets Flødning og Aaens Anliggender forøvrigt, samt deciderer f. A. Regnskab.
b. Skogeiermøderne, der sammenkaldes saa ofte Aabestyrelsen eller mindst 5 Skogeiere til Aaen forlanger det, med Opgave over, hvilke Sager der skal behandles. Møderne bekjendtgjøres med mindst 14 Dages Varsel.
§ 2.
Stemmeberettigede ved Møderne er:
a. Ved Flødermøderne enhver der har Tømmer til Elven. Stemmeretten udøves saaledes: intil 100 Tylter 1 Stemme, 100 til 400 Tylter 2 Stemmer, 400 til 800 Tylter 3 Stemmer og over 800 Tylter 4 Stemmer.
b. Ved Skogeiermøderne: Alle Skogeiere til Aaen.
Ved alle Møder fattes gyldig Beslutning med simpel Stemmeflerhed; i Tilfælde Stemmelighed afgjøres Udfaldet af Administrator.
I Forfaldstilfælde mødes ved Fuldmægtig, der er forsynet med skriftlig Fuldmagt. Ingen kan ved Skogeiermøderne afgive mere end 3 Stemmer.
Stemmeretten og Fuldmagtens Gyldighed afgjøres af de Mødende ved simpel Stemmeflerhed.
§ 3.
For at ivaretage Skogeiernes og Vasdragets interesser saavel under Flødningen som med Hensyn til Opførelse og Vedlikehold af Damme og Elvearbeider i sin Almindelighed, vælges blandt Skogeiere til Vasdraget en Bestyrelse med Suppleanter paa 5 Medlemmer, hvoraf 3 fra Aamot, 1 fra Vang og 1 fra Ringsaker.
Ligeledes vælges for et Tidsrum af 3 Aar i eller udenfor Bestyrelsen en Kasserer med Suppleant, samt 2 Rervisorer, der har at revidere Kassererens og Fløderhusbondens Regnskaber.
Af Bestyrelsen, hvis Funktionstid er 5 Aar, udgaar en hvert Aar, de første 4 Aar efter Lodtrækning. En Skogeier er pligtig til at modtage Valg, men kan undslaa sig for saa lang Tid, som han har fungeret.
§ 4.
Det paaligger Bestyrelsen:
a. At vælge Formand, der fører Forhandlingsprotokol og indkalder til Møde, naar saadant er paakrævet. I Tilfælde Stemmelighed gjør Formandens Stemme Udslaget.
b. En Gang hver Sommer at befare Vasdraget for at bestemme, om der skal foretages Arbeider, og i saa tilfælde, hvorledes disse skal udføres og bortsættes.
c. Formanden skal anvise samtlige Regninger paa Aakassen og Damkasserne førend de udbetales af Kassereren. Over de anviste Beløb føres Journal, der refereres i hvert afholdendes Bestyrelsesmøde.
d. Under Tømmerets Fremdrift og Tillægning ved eller paa Vasdraget kan Besyrelsen skride ind og give fornøden Ordre for at lette Flødningen. Respekteres ikke saadan Ordre, kan denne udføres for Tømmereiernes Regning. Beløbet paaheftes Tømmeret i Lighed med Elveafgift og Flødningsomkostninger. Bestyrelsen kan beregne sig Kr. 5,00 – fem – Kr. pr. Dag pro Persona under Arbeidet med Befaring af Vasdraget samt Kontrollering af Elvearbeidet og Flødningen.
§ 5.
Det paaligger Kassereren:
a. At gjøre Kassens Beholdninger rentebærende ved Indskud i Bank.
b. Inden 1ste Februar hvert Aar at aflægge Regnskab, der med Bilage sendes Revisionen, som inden 1ste Marts næstefter sender samme til Bestyrelsen med sine Antegnelser.
c. Paa Bestyrelsens Forlangende at meddele Oplysninger vedkommende Regnskabet, samt at forevise Kassernes Bankbøger. Bestyrelsen kan med Støtte af Revisionen, om den finder det paakrævet, afskedige Kasseren før Udløbet af de 3 Aar, for hvilket han er valgt.
§ 6.
Som Grundlag for Fordelingen af Udgifterne saavel for Flødning som Elveafgift (Dam og Aaforbedring) inddeles Vasdraget i 4 Afdelinger:
1ste Afdeling fra Glommen til og med Øivælten.
2den Afdeling fra Øivælten til og med Djupa.
3de Afdeling fra Djupa til og med Øiungaaen.
4de Afdeling fra Øiungaaen til Kvalstaddam.
Flødningsudgifterne fordeles efter det Princip, at alt Tømmer, der passerer Afdelingen, skal bære sin forholdsvise Andel i Afdelingens samlede Flødningsudgifter, alt beregnet pr. Normaltylt.
§ 7.
Efter hver Tylt a 12 Stkr. indmærket Normaltømmer efter Kjøbmandsflødningens Beregning – Ved undtaget – betales følgende Afgifter til Elvekassen:
1ste og 2den Afdeling Kr. 0,60 pr. Tylt
3de Afdeling Kr. 1,20 Kr. pr. Tylt
4de Afdeling Kr. 1,80 Kr. pr. Tylt
For mindre Dimensioner Reduktion efter samme Forhold som i Kjøbmandsflødningen til enhver Tid bestemt. 1 Favn 3 Meter lang Stokved regnes lig en Tylt Normaltømmer. Saalænge Elven maatte have Gjæld, kan denne Afgift ikke nedsættes.
§ 8.
Disse Regler kan ikke forandres med mindre Forslag derom er fremsat paa et Skogeiermøde og siden overensstemmende med Lov om Vasdragenes Benyttelse af 1ste Juli 1887 § 53 vedtaget paa et med 6 Maaneders Mellemrum senere afholdt Møde.
Subject
Tømmervase eller haugdannelse i fløtingsvassdraget Åsta i Hedmark. Fotografiet viser ei flomstor elv der en del barket tømmer har filtret seg sammen og blitt liggende på ei grusør. Til venstre for tømmerhaugen skimter vi to fløtere med haker, som antakelig nettopp hadde startet arbeidet med å løsne tømmeret. Det var viktig å få gjort dette arbeidet mens elva fortsatt var flomstor, for i Åsta var det få dammer man kunne hjelpe seg med om vannstanden ble for lav. Strategien i arbeidet med slike tømmerhauger var ofte å løsne stokkene i omvendt rekkefølge av hvordan de hadde bygd seg opp. I bakgrunnen ser vi en åsrygg der granskogen dominerte vegetasjonsbildet. Åsta har sine kilder i de østlige fjelltraktene i Øyer (i Oppland). Derfra renner elva sørøstover gjennom de nordre Hedmarksallmenningene før den skjærer østover og renner ut i Glomma i Åmot i Østerdalen. Vi vet ikke eksakt hvor dette fotografiet er tatt, men det er åpenbart fra den nedre delen av vassdraget, altså på Vangs eller Åmots grunn.
Dette fotografiet ble tatt i mai 1969 av fotografen Kjell Søgård, som tok freelanceoppdrag blant annet for museumsbestyrer Tore Fossum ved Norsk Skogbruksmuseum.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».