Notfiske etter sik i ved Østmannholmen i Sølensjøen i Øvre Rendalen i Hedmark. Fotografiet ble tatt høsten 1964. Nota er et bundet, småmasket innstengingsredskap som trekkes gjen...
Sølensjøen ligger snaut 700 meter over havet og cirka tre mil øst for de gardene i Øvre Rendalen hovedbygd som ha har fiskerettigheter i sjøen. Inntil det i perioden 1939-1941 ble ...
Sølensjøen ligger snaut 700 meter over havet og cirka tre mil øst for de gardene i Øvre Rendalen hovedbygd som ha har fiskerettigheter i sjøen. Inntil det i perioden 1939-1941 ble bygd bilveg på denne strekningen, foregikk transporten til og fra sjøen med kløvhester på barmark og på sleder vinterstid. Lange avstander og tidkrevende transportmetoder gjorde det nødvendig å etablere et bygningsmiljø ved sjøen for innkvartering av fiskere, og for oppbevaring av båter, redskaper og fisk. Det viktigste fisket foregikk i den søndre delen av sjøen, men der lå fjellmassivet Sølen en barriere mot bygda. Fra Fiskevollen ved den nordvestre delen av sjøen derimot, var det greit farbart terreng vestover mot bygda. Fiskeværet lå i ei lun vik hvor fiskebåtene kunne ligge skjermet for vind, og hvor husene kunne plasseres noenlunde lunt til i terrenget. Fiskerne bodde på Fiskevollen under sommerfisket. Under høstfisket etter røye sør i sjøen bodde de i fire felleseide buer i nærheten av gytegrunnene. Fiskefangstene ble imidlertid rodd opp til Fiskevollen, hvor de ble lagret inntil de kunne kjøres til bygds på sledeføre. Det var tre bygningstyper på Fiskevollen: Naustene, som la nede i strandsonen, buene fiskerne bodde i og kjellene de oppbevarte fiskeutstyret i høyere oppe på strandbakken. I nyere tid har en del av buene fått mer hyttepreg. I 1980 var det 59 bygninger på Fiskevollen.
Extrathing den 15de November 1872
No 3 Contract
Til Bestemmelse og Regel for Fremtiden, have vi Underskrevne bestemt og vedtaget Følgende, angaaende Røfiskeriet i Sølendalen:
1. Fiskeriet er delt i 4 saakaldte Lag og hvert Lag er igjen delt i 5 Lodder som følger:
a. Hangaardslaget:
Under LNo 87a Opstu Hangaard af Skyld 2 Dal. 4 Ort 2 S., ½ Lod
Under LNo 87d Do. Do. af Skyld 2 Dal. 1 Ort 12 S., ½ Lod
Under LNo 88b Gammelstu Hangaard af Skyld 1 Dal. 4 Ort 22 S., ⅓ Lod
Under LNo 88c Gammelstu Hangaard af Skyld 1 Dal. 1 Ort 5 S., ⅙ Lod
Under LNo 89c Nordre Do. af Skyld 3 Dal. 3 Ort 11 S., ½ Lod
Under LNo 85a Utstu Mømb af Skyld 2 Dal. 4 Ort 2 S., ½ Lod
Under LNo 85c Do. Do. af Skyld 2 Dal. - Ort 22 S., ½ Lod
Under LNo 94a&b Nordre Nordset af Skyld 2 Dal. 1 Ort 6 S., ½ Lod
Under LNo 96a Nedre Nordset af Skyld 2 Dal. 1 Ort 7 S., ½ Lod
Under LNo 95a Søndre Nordset af Skyld - Dal. 1 Ort 6 S., ⅛ Lod
Under LNo 95b Do. Do. af Skyld - Dal. 1 Ort 6 S., ⅛ Lod
Under LNo 93a Nygaard Do. af Skyld 1 Dal. – O. 11 S., ⅛ Lod
Under LNo 93f Do. Do. af Skyld 1 Dal. – O. 11 S., ⅛ Lod
Under LNo 74a Nordre Høye af Skyld 2 Dal. 3 O. 11 S., ½ Lod
Tilsammen 5 Lodder
b. Bergerlaget:
Under LNo 58a Løkken af Skyld 3 Dal. 1 Ort 19 S. ½ Lod
Under LNo 59a Broen af Skyld 4 Dal. - Ort - S. ½ Lod
Under LNo 60a Præstegaarden af Skyld 3 Dal. 4 Ort 15 S. 1 Lod
Under LNo 61 Berger Enkesædet af Skyld 4 Dal. 1 Ort 7 S. 1 Lod
Under LNo 62 Do. Lillestu af Skyld 1 Dal. 2 Ort 9 S. ¼ Lod
Under LNo 63 Do. Gammelstu af Skyld 1 Dal. - Ort 2 S. ¼ Lod
Under LNo 66c Do. Storstu af Skyld 2 Dal. 4 Ort 10 S. ½ Lod
Under LNo 95a Søndre Nordset af Skyld - Dal. 1 Ort 6 S. ½ Lod
Under LNo 95b Do. Do. af Skyld 1 Dal. 1 Ort 23 S. ½ Lod
Tilsammen 5 Lodder
c. Haarsetlaget:
Under LNo 56 Søndre Haarset af Skyld 5 Dal. 3 Ort 15s. 1 Lod
Under LNo 57a Nordre Haarset af Skyld 5 Dal. 1 Ort 11 S. 1 Lod
Under LNo 83a og b Nystuen Mømb af Skyld 5 Dal. - Ort 12 S. ½ Lod
Under LNo 84a Sørstu Mømb af Skyld 2 Dal. 2 Ort 6 S. ¼ Lod
Under LNo 84c Do. Do. af Skyld 2 Dal. 2 Ort 6 S. ¼ Lod
Under LNo 90a Bjøntegaard søndre af Skyld 3 Dal. 4 Ort 16 S. 1 Lod
Under LNo 91 Do nordre af Skyld 5 Dal. 1 Ort 10 S. 1 Lod
Tilsammen 5 Lodder
d. Bergsetlaget:
Under LNo 72a Høye Søndre af Skyld 5 Dal. 1 Ort 10 S. ½ Lod
Under LNo 73a Do. mellem af Skyld 3 Dal. 3 Ort 21 S. ½ Lod
Under LNo 73b Opstu Bergset (T. Mømb) af Skyld 2 Dal. 2 Ort 20 S. ½ Lod
Under LNo 75a Do. Do. og 76a Gammelstu Do. af Skyld 5 Dal. 4 Ort 20 S. 1 ½ Lod
Under LNo 74a Bergset Nystuen af Skyld 2 Dal. 2 Ort 22 S. ½ Lod
Under LNo 78a Do. Asphougen af Skyld 1 Dal. 2 Ort 20 S. ½ Lod
Under LNo 81a Do. Sveen af Skyld 1 Dal. 1 Ort 6 S. 1 Lod
= 5 Lodder
2. Ligesom Lodderne ere inddelte i 4 Lag saaledes er selve Fiskeriet inddelt i 4re saakaldte Hovedgrunder, nemlig:
a. Grundøra, hvortil hører følgende Bigrunde: 1. Svartøra, 2. Grundørodden nordre og søndre, 3. Sundholmen (alene 1 Notvarp), 4. Rønningen og 5. Oxøra. Hovedgrund, Grunøra, strækker sig 50 – femti – Favne i syd for Muren paa Øren. Til denne Hovedgrund hører Vestlandet mellem Rønningen og Røbododden.
b. Skjærgrunden, hvortil hører følgende Bigrunde: 1. Vedholmen med rundtomliggende Øer, 2. Storpurka, 3. Østre Side af Østmandsholmen, 4. Bratøren, 5. Bratborg, 6. Rommenstadøren, 7. Lombnæsbuvigen, 8. Vestre Landet fra Vedholmen til Lombnæsbuvigen, 9. Østre Landet fra søndre Storharbækken med Langøren saalangt Nord man ønsker og 10. Dybøren øst i Søen.
c. Viodden, hvortil høtrer følgende Bigrunde: 1 Viøren, 2. Stubben, 3. Hekkeløren, 4. Lillevattaøren og de 3 smaa Koller, 5. vestre Landet fra Odden søndenfor Rønningen til Viodden, 6. Svartøren, 7. Grunden fra Viodlandet til Grunøras Rettighed (se ovenfor Litr. a)
d. Østmandsøren med følgende Bigrunde: 1. Spetnaalen, 2. nordenfor Østmandsholmen, 3. Østmandstenene, 4. Østmandskollen, 5.Ramsøren medRamsstenene, 6. Koløren, 7. Dybøren, ligger østenfor Østmandsholmen, 8. Østlandet mellem … [her er noen ord vanskelig lesbare ved arkets ytterkant], 9. Kollen østenpaa Storpurken.
3. Fiskegrundene bruges vexelvis et Aar ad Gangen af hvert Lag i forløbende Orden som foran opstilles og hvert Skudaar bruges a. Grundøra af Haarsetlaget, b. Skjærgrunden af Bergerlaget, c. Viodden af Hangaardslaget og d. Østmandsøra af Bergsetlaget.
4. Til fælles Benyttelse vedligeholdes 4 Boder: 1. Skjærboden den nordre vedligeholdes af Bergerlaget, 2. Lilleboden af Hangaardslaget, 3. Rønningsboden af Haarsetlaget og 4. Nyreboden af Bergsetlaget.
5. Paa hver fuld Lod skal fremmødes med følgende Redskaber:
a. Til Fiske paa Østmandsøren og Skjærgrunden: 12 saakaldte Rønetgaarde, hver Gaard mindst 20 Favne lange, 6 ½ - 7 Kvart dybe og Maskene 1 ⅓ Tomme mellem Knuderne, 6 saakaldte Rumnet 10 Favne lange, Dybde og Størrelse mellem Maskene som Gaardene, 2 Notbolker, 5 ¼ - 5 ½ Alen dybe og 6 Alen lange, samt 40 Favne Toug.
b. Til Fiske paa Grunøren og Viodden: 8 Rønetgaarde, 6 Rumnet, 3 Notbolker og 5 Favne Toug. Størrelse paa Redskaberne de samme som til Fiske paa Østmandøren og Skjærgrunden.
6. Forandring i Redskabernes Mængde og Størrelse eller idet heletaget Forandring af Redskaber kan ske naar ⅔ af Loddeierne derom ere enige. Stemmerne regnes efter Lodeiernes Rettighed, saaledes at en fuld Lod udgjør 1 Stemme, ½ Lod ½ Stemme o.s.v.
Rendalen den Februar 1869.
Jh. Høye T. Mømb Jens Olsen Løkken N. Haarset T. Bjøntegaard H. E. Haarset Ole Høye Engebret J. Berger Ole Jakobsen Hangaard Jens Bjøntegaard J. Enkegaarden H. Høye E. Høye H. Bergset Erik E. Broen B. Hagen S. Bergseth P. Nielsen Enevoldsen P. Jacobsen Mømb H. Hangaard Ole H. Norseth Ole Eriksen Broen H. B. Berger For Opstu Bersets Vedkommende vedtages og af S. Jensen Erik O. N. Haarseth S. S. Bergseth J. S. Bjøntegaard O. Løken J. Bolstad Jens Olsen Hangaard m.i.h.P. Tollef E. Broen Som Formynder for Esten Pedersen nedre Norset vedtages nærværende Contract: K. S. Haugseth For Præstegaardens Vedkommende: H. Thorvildsen, Sognepræst
SubjectNotfiske etter sik i ved Østmannholmen i Sølensjøen i Øvre Rendalen i Hedmark. Fotografiet ble tatt høsten 1964. Nota er et bundet, småmasket innstengingsredskap som trekkes gjennom vannet på steder hvor det antas å være mye fisk, såkalte «varp» eller «notvarp», som på gytegrunnene her i Sølensjøen. Her brukes landnot, som ros ut i en halvsirkel og kastes, slik at den omslutter varpet. Øverst og nederst på nota var det telner, kraftigere tau som nettet i nota var bundet i. Til den øvre telna var det også festet flytelegemer, gjerne av kork, som her, mens den nedre telna er utstyrt med søkker. Dermed ble nota stående som en vegg i vannet, fra vannskorpa mot botnen. På denne måten stengte notlaget fisken inne. Når de trakk nota mot land, ble den samlet i en «kalv», en oppsamlingsutposning sentralt på nota. Da dette fotografiet ble tatt lå overtelna som en U i vannskorpa, mens karene drar redskapet og fisken mot land. De to karene som hadde rodd ut redskapet befant seg i en robåt utenfor nota. Den ene satt og rodde, den andre, Haagen Hangaard (også kalt «Sølensjøkongen») sto i båten, antakelig for å ha god oversikt og kunne styre arbeidet.
I forbindelse med planlegginga av ny basisutstilling om ferskvannsfiske ved Norsk Skogmuseum i 2013 ble det hentet fram en del fotografisk materiale fra museets arkiv som man vurderte å bruke i den nye utstillingen. Noe ble brukt, men langtfra alt. Museets nyansatte fotograf, Bård Løken, så imidlertid mange kvaliteter i det materialet som forelå. Han og konservator Bjørn Bækkelund ble derfor enige om at noe av dette materialet skulle prioriteres skannet og Primus-registrert, slik at det ble lettere tilgjengelig for museets personale, og for en bredere allmennhet via nettstedet «DigitaltMuseum».
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».